// Hvem kan bruge webmuseet?



Relaterede dokumenter
Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

InfoGalleri Interaktiv formidling og kommunikation i det offentlige rum

Forberedt af: Peter Vistisen September 2010

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

vision 2020 for VejleMuseerne

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

DBC Strategi DBC har nye udfordringer i de kommende år

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

SPEJLBILLEDER. Identiteter og relationer på Skive Station. Indhold

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Søgemaskineoptimering. Sådan kommer du til tops i Google af Dansk Internet Erhverv

Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer - projektafslutning

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

På nettet via bibliotek.dk

STRATEGI. Digital formidling på Statens Museum for Kunst

På nettet via bibliotek.dk

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

Kommunikationsstrategi 2013

få en ny og bedre hjemmeside på få minutter Quick guide Del denne quick guide med alle som har glæde af en ny og bedre hjemmeside

Søgning på Internettet

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

KUNSTMUSEET REVISITED

Her kan du skrive noter til dit oplæg

Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads. 1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation.

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

INDHOLDSFORTEGNELSE. Googles historie... Forord KAPITEL TO Introduktion til Google AdWords. Opret din AdWords-konto

fotografisk kommunikation

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Vidensmedier på nettet

Tjek-liste. Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Historiana brugervejledning

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

brug nettet / lær at søge effektivt

BRUGTE KLODSER TIL NYE IDEER DESIGNMANUAL & SOCIAL PLAYBOOK

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen

FC Horsens. cyberspace

KONCEPTBESKRIVELSE KarriereIndex - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Heidi, Janus, Ulrik, Eyla. Konceptbeskrivelse til

trekantensplus Oplevelser i Kolding, Vejle, Fredericia og Middelfart

HJEMMESIDER OG avancerede WEBLØSNINGER

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Firma. og produkt identitetsdesign. Klint & Co tilbyder udvikling af komplette grafiske identiteter samt enkeltelementer

PRODUKTER + SERVICE + INNOVATION + INSPIRATION = HAEFELE.DK

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Udarbejdelse af grafisk mockup med efterfølgende styling. Tilbud. Oprettelse af site. Kr , deltager (kan fravælges) Kr. 3.

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

På nettet via bibliotek.dk

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Lundtofte skole 2007/08. Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden.

SEO og Kommunikation

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

SØG Funktionalitet Beskrivelse Servicekald Leverance Noter Projekt

Spørgeskema nr.: Uge SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Sociale medier. Novicell Præsenteret af Martin Skøtt

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

Fleksibilitet og Sikkerhed

LÆR AT SØGE EFFEKTIVT!

29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser.

Nye muligheder til de dygtigste

GRAFISK - DESIGN ALEXANDER WYBRANDT WYBRANDT.COM ALEXANDER WYBRANDT

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum

Public Relations Håndbog. Kapitel 10

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Digital Media Multimedie som håndværk

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

MANUAL. Siteloom CMS

1. Skriv flg. adresse i adresselinjen og tryk på returtasten:

Politik for adgang til de digitale samlinger

Hvad mener du om Internettets fremtid?

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de årige

Hvordan bliver din butik synlig på nettet?

1 // Grafisk design. Hjemmesiden før. Kunde. Produkt. Opgave. Målgruppe. Bogforlaget Frydenlund A/S.

Typo3 Manual TDC Landsklub Kommunikations setup version

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Forandring i fællesskab

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Find det rigtige, hurtigere og billigere ved hjælp af prototyper

Obligatorisk opgave 4: Værkanalyse Medier og Kommunikation Unges Laboratorier for Kunst som det findes på

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Transkript:

// Baggrund Webmuseum.dk er et online-museum for websidernes historie og det første af sin art i verden. Museet dokumenterer udviklingen fra nettet blev grafi sk i starten af 1990 erne og frem til nu samt nye udviklinger og tendenser. Startside, webmuseum.dk/danmark/2009 Webmuseet er grundlagt ud fra en betragtning om, at vores kulturarv i dag ikke længere kun fi ndes i den fysiske virkelighed, men også er forankret på internettet. Vi bruger i stigende grad vores tid på nettet - på arbejde og i vores fritid. Og det, vi skaber i vores færden på og produktion til internettet, afspejler vores kulturelle udvikling. Men mens webbets betydning som kulturbærende medie vokser, forsvinder en stor del af materialet. Vigtige stadier i udviklingen af internettet er allerede gået tabt og væsentligt kulturbærende materiale er ikke blevet bevaret. Behovet for at dokumentere mediet er stadig mere påtrængende. 3

I fl ere lande er der etableret nationale netarkiver med forskelle indsamlingskriterier, og privatinitierede arkiver har set dagens lys. Det mest omfattende er Archive.org, The Way Back Machine, der giver brugere mulighed for at søge på bestemte webadresser. Arkivet har dog kun arkiveret sites siden 1996, og desværre mangler materialet ofte billeder, grafi k og links, hvilket giver et ukomplet billede af webbets historie. Smallprint/Finland/1998 Smallprint er et hjemmeside for den finske webdesigner, illustrator og grafiker Miika Saksi, der allerede som 17 årig blev en af webbets første webdesigner stjerner med egne internetbaserede præsentationer som Smallprint, der fremviste ny innovativ webgrafik. I Danmark har Netarkivet.dk under Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus arkiveret dynamiske websites siden 2004. På grund af et nationalt lovkompleks bestående af pligtafl everingsloven, ophavsretsloven og persondataloven er der imidlertid kun restriktiv adgang til arkivet, hvilket i praksis vil sige, at der til hovedparten af materialet kun er adgang med forskningsformål og kun efter ansøgning. 4

Der fi ndes endnu ingen initiativer, der med et formidlingsmæssigt sigte tilbyder en samlet dokumentation af webbets historie. Dette har været baggrunden for oprettelsen af webmuseum.dk. King Kipple/England/1996 Sitet King Kiple er udviklet af designerne og filmfolkene John Carlin og Peter Giradi, der i 1996 etablerede webudviklingsfirmaet Funny Garbage, som stadig eksisterer i dag. På King Kipple eksperimenterede designerne i midt 90 erne med webbets udtryksregister og udstillede mediets begrænsninger via en trashet, lo-fi æstetik og en interaktion, der satte brugerens tålmodighed på en prøve. 5

Kongehuset/Danmark/2009 Kongehusets første officielle website fra 1996, blev designet af Birger Hauge. Det nuværende design er et redesign fra 2004 af Anna Marie Thomasen og fungerer indholdsmæssigt som en corporat webpræsentation med officielle portrætfotos af kongefamiliens medlemmer samt relevante historiske, cermonielle og praktiske oplysninger om Kongehuset. Tele Danmark/Danmark/1995 Tele Danmark, nu TDC, er Danmarks største udbyder af tele- og nettjenester fra hosting til kabel-tv, bredbånd, mobil og fastnet. Organisationen gik på nettet i 1995 med en præsentation af virksomhedens ydelser og nyheder. Forsiden var bygget op om et enkelt navigationspanel bestående af knapper i 3D effekt. En fast 56-kbit Tele Danmark-forbindelse for virksomheder kostede i 1995 117.000 kr. i oprettelse og 17.000 kr. i månedlig afgift. 6

// Hvem kan bruge webmuseet? Som ny kulturinstitution henvender webmuseet sig til alle, der bruger internettet, men har særlig fokus på tre hovedmålgrupper: virksomheder og folk i webdesignbranchen, webforskere og uddannels esinstitutioner, herunder ungdomsuddannelserne, universiteterne og akademierne. For virksomheder tilbyder museet viden om mediets udvikling og aktuelle tendenser og skabe rammer for debatter og åben dokumentation. For forsknings- og uddannelsesinstitutioner giver museet mulighed for at orientere sig i internettets udvikling og bidrage til at belyse dets historiske, kulturelle og brugsmæssige aspekter. For ungdomsuddannelserne er webmuseet en mulighed for at lære historien om vor tids måske vigtigste medie at kende og udforske forskellige temaer. Google/USA/1998 Google - verdens største søgemaskine blev udviklet af Larry Page og Sergey Brin der i regi af Stanford University opfandt en ny metode til onlinesøgning. Google er i sin første og alle senere versioner bygget op omkring det altdominerende fritekstsøgefelt, placeret midt på siden under logoet. Nedenunder findes en række diskrete og få hyperlinkede ord. Logoet skifter farver og udseende ved særlige lejligheder, og det iørvigt enkle design signalerer hurtig og nem adgang til information. 7

// Hvad findes i Webmuseet? Webmuseet er et samlingssted for dokumentation af webhistorie og målsætningen er at vokse til at blive et internationalt museum med mange udstillinger og temaer. Allerede nu er det muligt at browse gennem små tyve års historie inden for webdesign i Danmark og internationalt - og selv bidrage med nyt materiale på sitet. Urban Diary/USA/1994 Urban Diary/USA/1994 Urban Diary fra 1994 er en del af et eksperimentelt online udstillingsted og portfolio-site for kunstneren og webdesigneren Joseph Squire. Sitet, der stadig ligger på nettet, er ramme for dagsbogsskriverier og fotografisk selvfremstilling. 8

// Samlingen -oplag og bidrag Grundstammen i museet er samlingen, som primært består af websites, men også indeholder lydfi ler, animationer, scannede billeder og videofi lm. Antonio Fernandez Coca/Spanien/1999 Hjemmeside for den spanske kunstner og illustrator Antonio Fernandez Coca fra 1997. Sitet fungerer som udstillingsvindue for Coca s eksperimenter med weblayout og interaktion. Grafisk er sitet inspireret af det trykte medies schweizer typografiske konventioner, hvor grafiske elementer tjener som flader i en luftig og asymetrisk opsætning med store arealer af ikke trykt rum. De interaktive elementer er camoufleret som grafik og skiftbilleder og symptomatisk for mange hjemmesider i midten af 1990erne ligner sitet mest af alt et trykt katalog. Til forskel fra arkiver som Archive.org og nationale biblioteker, der foretager automatisk høstning ved hjælp af søgerobotter, foregår indsamlingen af websites til webmuseet ved manuel udvælgelse, hvor hver enhed forsynes med stamdata (metadata) om designer, produktion, årstal og land - i det omfang, informationerne har kunnet fremskaffes. 9

Indsamlingen foretages af museets redaktionsgruppe, der vurderer og beskriver hjemmesiderne og den sammenhæng, de indgår i. Derudover rummer samlingen mulighed for at brugere kan kommentere på indholdet samt uploade webmateriale der knytter sig til det udstillede materiale. På grund af webbets hastige udvikling er et uendeligt antal websider for længst lukket ned og vigtige informationer forsvundet. De tidlige websider i museets samling er typisk opsporet i private gemmer hos virksomheder og privatpersoner, eller scannet fra trykte manualer og inspirationsbøger. Da de fl este af disse websider ikke længere eksisterer, har de ikke kunnet dokumenteres med dynamisk indhold, men er kun repræsenteret ved skærmbilleder. Netbaby/Sverige/2008 Netbaby, svensk site, der er et af de første browserbaserede sociale spilsites, der blev kendt for sin særlige mangekantede 3D pixelstil centreret omkring et lille ensemble af karakterer, som optrådte i de forskellige spil. Sitet blev grundlagt i 1999 som netbabyworld.com og som en del af det svenske firma PlayCom. Målgruppen var børn og unge, og der blev lagt vægt på at spillene skulle være nemme at tage i brug og interagere med. Sitet ligger stadig på nettet, men er ikke blevet opdateret siden 2003. 10

// Åbne udstillinger -skab din egen samling Webmuseet rummer et udstillings- og debatforum, som er åbent for alle, der har lyst til at bidrage til sammenstykningen af webbets historie og aktuelle udvikling. I de åbne udstillinger er der mulighed for at oprette eller anbefale hjemmesider og kommentere andres bidrag. En udstilling kan bestå af en eller fl ere uploadede websider eller fi ler samt billedtekster og en udstillingstekst, og kan suppleres med eksterne link til sites på nettet og link til materiale i museets samling. The White House/USA/1994 Længe før andre statslige og offentlige institutioner gik på nettet, oprettede Det Hvide Hus i oktober 1994 et website som led i Clinton-regeringens og vicepræsident Al Gores store satsning på brug af IT i det amerikanske samfund. Den første hjemmesider er udformet som En interaktiv borgerhåndbog, hvor den besøgende kan læse om Det Hvide Hus og dets historie, rekvirere publikationer, læse præsidentens taler, pressemeddelelser og få oplysninger om rundvisninger og nyheder. 11

// Gå på udstilling -fra Alpha til Beta Webmuseets udstillinger tilrettelægges af museets redaktion og omhandler udvalgte temaer inden for webbets historiske udvikling. Det webmateriale, som anvendes i udstillingerne, er lokaliseret i museets database og indgår som en del af samlingen. Museet vil løbende etablere nye udstillinger og invitere gæstekuratorer til at dokumentere og formidle aspekter af webhistorien eller aktuelle temaer. Webmuseets første permanente udstilling har titlen Fra Alpha til Beta webbets designhistorie frem til nu. Udstillingen har en designvinkel på udviklingen og belyser teknologiske, samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle forhold, som har haft betydning for nettets udvikling som designbaseret medie. Udstillingen er inddelt i seks tidsperioder, som den besøgende kan følge kronologisk eller springe ind og ud af efter interesse. Udstillingsrum, webmuseum.dk/danmark/2009 12

// Rum 1 Yahoo/USA/1994 Yahoo! blev udviklet af to ph.d-studerende David Filo og Jerry Lang ved Standford University efter inspiration fra Galaxy, nettets første hierarkiriserede søgemaskine. På linje med denne og i modsætning til samtidige automatiserede søgerobotter som f.eks. World Wide Web Wanderer (1993) og Webcrawler (1994) tilbød Yahoo!, at brugere kunne søge emnespecifikt uden at kende url en på et site. I udstillingsrum 1 sættes der fokus på internettets tidligste udvikling, fra ca 1990 til 1993, hvor webbet blev grafi sk. Udstillingen beskriver lanceringen af www og den første browser, Mosaic, hvor nettet gik fra at være et tekst- og kodebaseret redskab til at blive forsynet med billeder, lyd og grafi k og det blev nemmere for ikke-teknisk kyndige brugere at benytte det. Dermed blev det også for alvor relevant at interessere sig for, hvordan man giver grafi sk form til websites, søgemaskiner og andre komponenter på www. I udstillingen præsenteres de første grafi ske websites og der sættes fokus på de tekniske begrænsninger, som udviklere af websites var underlagt i starten af 1990 erne. 13

// Rum 2 E-types/Danmark/1999 E-Types blev grundlagt i 1997 som et strategisk designbureau, der løser corporate branding-opgaver inden for printmedier og website design. Virksomhedens første site fra 1999 til 2001, kaldet The Black Site, vandt prisen Macromedia Site of the Day med 33.000 hits på én dag. Udstillingsrum 2 beskriver perioden 1994-97 hvor webbet blev frigivet som kommercielt medie og de første eksempler på e-handel så dagens lys. Grafi ske designere indtog scenen som de nye webudviklere, og webdesign blev en disciplin og en profession. Udbredelsen af www skabte enorm interesse for det nye digitale medie og ikke mindst dets kommercielle potentialer. Udstillingen fortæller om det voksende antal virksomheder og organisationer, som fi k travlt med at udvikle deres første hjemmesider for at præsentere sig selv og drive handel via webbet. I USA blev der taget imod den første online bestilling i 1994 og året efter slog verdens første online bogbutik, Amazon. com, dørene op. Internettet var på vej til at blive et kommercielt massemedie. 14

// Rum 3 Goertz Welch Modedesign/Tyskland/1999 Det tyske modehus Görtz Welschs website er et eksempel på webdesign fra slutningen af 1990 erne, hvor etableringen af web-konventioner for virksomhedspræsentationer og e-handelssites endnu er i sin vorden og hvor mange designere stadig har printmediet som forbillede. Udstillingsrum 3 omhandler perioden fra ca 1997 til 1999, hvor et optimistisk økonomisk klima i den vestlige verden og en voksende interesse for det nye netmedie skabte en eksplosiv vækst i antallet af virksomheder, institutioner og organisationer, der oprettede domæner og gik på nettet. I kølvandet på nettets udbredelse oplevede webbureauer og fi rmaer som investerer i internet og it en enorm vækst. Udstillingen beskriver derudover hvorledes en øget konkurrence mellem browsere forbedrede de teknologiske vilkår for webproduktion og bidrog til stadig bedre rammer for grafi sk og interaktionsmæssig differentiering af websider. 15

// Rum 4 Useit/Danmark/1995 Brugervenlighedseksperten Jacob Nielsen s websted useit.com blev oprettet i 1995 med det erklærede sigte at gøre op med mangfoldigheden i de hjemmegjorte og grafisk overdængede websider, som prægede nettet i midten af 1990erne. Med useit. com præsenterede Nielsen retningslinjer for brugervenlighed på nettet. Sitet eksisterer stadig i dag som database for artikler om brugbarhed - og i samme design som i 1995. Udstillingsrum 4 sætter fokus på dot.com krisen, der opstod i foråret 2000, hvor den økonomiske optimisme, som var knyttet til nettets kommercielle muligheder, fi k en brat afslutning i 2000, da luften gik ud af det amerikanske it-marked. Aktiekurserne, der for it-branchen havde vist ufattelig vækst, styrtdykkede i marts 2000 og skabte øjeblikkeligt rystelser på globalt plan. For webdesign betød udviklingen, at sen-90 ernes progressive designeksperimenter gled ud til fordel for klare budskaber om brugervenlighed og nem adgang til indhold. Udstillingen fortæller om, hvorledes virksomheder i kølvandet på dot. com krisen begyndte at følge brugervenlighedsek sperternes råd om øget standardisering og større fokus på funktionalitet frem for grafi ske fi nesser. Brugervenligheds-dimensionen skulle sammen med gennemtænkte forretningskoncepter sikre hjemmesidernes og virksomhedenes overlevelse. 16

// Rum 5 Udstillingsrum 5 omhandler de nye interaktionsformer, der opstod i begyndelsen af 2000-tallet med sammensmeltning af medieplatforme på nettet, herunder streaming af fi lm, netbaserede nyheder og live-tv. Samspillet blev oftest omtalt under overskriften mediekonvergens og blev i stor udstrækning ledsaget af forhåbninger om, at alle medier ville smelte sammen i et og samme digitale medie, nemlig internettet. Udstilli ngen beskriver hvorledes mediesamspillet stillede nye krav til teknik, funktionalitet og design, idet alle formidlingsniveauer skulle spille sammen og tilbyde brugerne nem og tilgængelig information og interaktion. Idet medieaktørerne begyndte at formidle på fl ere forskellige platforme, opstod der behov for at skabe sammenhængende grafi ske identiteter og for at udvikle og tilpasse formidlingsformen til webbets hypermodale og interaktive form. Big Brother/Danmark/2001 Big Brother/Danmark/2001 Big Brother-websitet er et af de første eksempler på inddragelse af internettet, som en platform blandt flere i et strategisk planlagt mediesamspil. Sitet indeholdt en mængde kontinuert opdaterede nyheder og oplysninger om livet i Big Brother-huset, og transmitterede live fra kameraer i huset 24 timer i døgnet. Ud over TV og internet blev der sendt livetransmissioner på betalings-tv, og som noget nyt kunne man også abonnere på nyheder via SMS. 17

// Rum 6 Udstillingsrum 6 orienterer sig om de nyere tendenser på nettet med fokus på Web 2.0 og det sociale net der har etableret et nyt paradigme for webkommunikation med fokus på interaktion mellem brugere fremfor på traditionel formidling af information fra en afsender til en modtager. I udstillingen beskrives Web 2.0 som en paraplybetegnelse for fænomener som blogging (offentlige dagbøger) og Wikipedia (vidensbanken, som alle kan bidrage til), og for den voksende strøm af sociale netværkssteder som MySpace, YouTube, Flickr og Digg. De sidstnævnte faciliteter producerer ikke nødvendigvis noget indhold selv, men stiller platforme til rådighed for, at brugerne har mulighed for at udvikle indhold og designe deres egen profi l ved hjælp af tekst, billeder og videoer. I de sociale platforme er brugerne de nye designere. Icon Town/Tyskland/1997 Icon Town blev etableret i 1996 som nettets måske første virtuelle by og er forløber for senere sociale webfænomener som Second Life og My Space. 18