Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1



Relaterede dokumenter
BEST PRACTICE I FARESTALDEN

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

MANAGEMENT I FARESTALDEN

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Viden, værdi og samspil

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Optimering af farestalden

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Du passer soen og soen passer grisene

Hvornår og hvorfor skal jeg

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

Optimal fodring af soen før og efter faring

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Soens produktion af råmælk og mælk

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

GOD FARING OG GODT I GANG

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Hvad kan vi gøre ved det?

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Antal blandinger til fremtidens sohold

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Pattegrisedødelighed i DK

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

IUGR og andre svagfødte grise

Fodring af søer, gylte og polte

Input fra workshops Styr på soholdet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

SENESTE NYT OM SOFODRING

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Farestien til 15 og 20 grise

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Reduktion af dødelighed

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Workshop Faresti med so i boks

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

Transkript:

Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise Grise i store kuld får ikke nok antistof Grisene får nok antistof, hvis de får tid Grise under 2 kg skal have 12 timer hos soen Grise over 2 kg kan flyttes efter 6 timer Grise fødes med meget få resurser Grisene fødes med energi til 16 timer Der går lang tid fra fødsel til død Selv om en gris er i live efter 12 eller 24 timer, er det ikke sikkert at den får mælk

Antistoffer Maternelle antistoffer Beskytter grisene imod de sygdomme, som soen har mødt Plus vaccinationer 1. kulds søerne har lige så meget antistof i mælken som ældre Men 1. kulds søerne kender ikke alle farestaldens infektioner Mælkeydelsen er lavere Det tager tid at få råmælk nok 6 timer for de store grise (> 2 kg) 12 timer for resten (< 2 kg) Antistofferne kan ikke fornys Grisene skal selv lære at danne dem E. coli: antistoffer væk efter 3 uger PRRS: antistoffer væk efter 6 uger PPV: antistoffer væk efter 16 uger

Grise i det grå felt overlever altid (Risum, 2003) Ig-G 12 timer efter fødsel (g/l) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Fødselsvægt i kg

Grise i det grå felt overlever altid Over 2 kg (1,5 kg) overlever altid Det er vægten i forhold til kuldsøskende, så avl for fødselsvægt virker nok ikke Du kan ikke fodre soen til at give højere fødselsvægt Grise med nok antistof overlever altid Grisen kendes ikke i praksis Er det mængden af antistof? Er det energien i råmælken? Er ikke styret af vægt eller fødselsrækkefølge Det viser nok bare, at det er en god gris

Når ikke det er fødselsvægt eller fødselsrækkefølge, hvad så?

Indrøm, at det er svært at passe pattegrise, og pas så grisene med den viden. Tilsynet med grisene skal finde den gris, der ikke trives, ikke den, der allerede er blevet svag

Livskraft Grise, der dør ved klemning har sjældent spist Grisen har tabt troen på, at den kan die Hvis grisen flyttes, så får den troen igen Grise med livskraft dør ikke ved klemning

Vi plejer at sige Dette ved vi De bageste patter duer ikke Patte 7 fravænner også grise Ekstra patter (< 14) er muligvis ikke så gode De forreste patter giver mest mælk De forreste patter giver mest mælk De største grise tager de forreste patter Grisene ved ikke hvilke patter, der er gode Gyltene skal malkes op Gyltene bør malkes op på alle patter Læg mange grise til Gyltene bør ikke malkes ned Ekstra lang diegivning er ikke godt Gamle søer kan ikke passe mange grise Gamle søer kan godt passe mange grise Men de skal have prøvet det tidligere

Hos en so med 14 patter virker alle 14 kirtler

Antal fravænnede grise, når patte 2 og 4 af 14 er lukket (Lybye, 2010) 10 (14) patter 60 50 Pct. af kuld 40 30 20 10 (14) patter 10 0 8 9 10 11 Antal grise ved fravænning

Antal fravænnede når patte 2 og 4 er lukket (Lybye, 2010) 60 50 40 Pct. af kuld 30 20 10 (14) patter 11 (15) patter 10 0 8 9 10 11 Antal grise ved fravænning

Vægt i forhold til rangorden (L. L. K. Pedersen, 2009) 5 4,5 4 3,5 Vægt 14 dage gamle 4,7-4,2 =0,5 kg =12 pct Vægt, kg 3 2,5 2 0 dage 14 dage 1,5 1 Vægt efter kuldudjævning 0,5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Pattenummer

Fødselsvægten bestemmer ikke rangorden dag 14 Rangorden 14 dage efter fødsel i forhold til fødselsvægten 2 1,8 1,6 1,4 Fødselsvægt 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Patteorden dag 14

For at behandle dine børn lige, så skal du gøre forskel Livskraften kan ikke direkte måles Se på grisene når de dier Fødselsvægten er en tidlig information Jo større jo bedre Du kan presse de største grise for at redde de små

Fremad hvordan? Husk soen En sund so kan passe mange grise Huldet Indholdsstoffer i foderet Foderstyrke Råmælk er vigtigt Der er nok til alle grise Efter 6 timer har store grise fået nok Efter 12 timer kan de små grise flyttes Vi kommer til at fodre efter mere råmælk Dødelighed er ikke tilfældig Vi kan forudse nogle grise, der vil overleve (30 pct.) Vi kan forudse nogle grise, der vil dø (3 pct.) Resten skal passes hver dag (67 pct.) Plads ved yveret til alle grise er vigtigt

Tak for at du kom