DE biologiske PRINCIPPER Og management De BIoloGISKe PrINCIPPer og MANAGeMeNt faktorer bag coloquick Hvorfor coloquick-systemet bidrager til bedre kalvesundhed og velfærd. Ved dyrlæge, ph.d. Christine Marie Røntved, CMR On-Site RD, Skjernvej 4A, DK-922 Aalborg Øst. Tlf.: 25321661. E-mail: cmr@cmr-on-site.dk INDleDNING Som dyrlæge og forsker, der har arbejdet med malkekvæg i næsten to årtier, blev jeg ganske overvældet af det såkaldte ColoQuick-system udviklet af firmaet Calvex. Selvom systemet virker relativt simpelt, er det fokuseret og specialiseret på de tre mest afgørende faktorer for råmælksforsyning af nyfødte kalve nemlig tid, kvalitet og mængde. De tre faktorer er kendte for at være af betydning for den nyfødte kalvs sundhed og overlevelse og har været det i årtier (Quigley og Drewry, 1998; Weaver et al, 2; godson et al, 23; Jaster et al, 25). alligevel er der stadig en stor andel af nyfødte kalve (> 3 %), der ikke får tilstrækkelig maternel immunitet overført fra koens råmælk (Besser et al.,1991; Weaver et al., 2, godson et al., 23). Dette skyldes bl.a., at vi som mennesker har manipuleret med det oprindelige ko-kalv forhold på flere måder. For det første besluttede vi at adskille ko og kalv fra hinanden næsten umiddelbart efter kælvning, idet koen er beregnet til mælkeproduktion. For det andet har vi ændret det oprindelige forholdsvis rene og tørre miljø fra marken med et ofte beskidt, fugtigt og overfyldt miljø i stalden. For det tredje har vi ændret den moderne malkekos yveranatomi og -fysiologi markant gennem intensiv avl, fak- torer der tilsammen har medført, at det i dag er mennesket, der har ansvaret for at sikre, at kalven får den rigtige mængde og kvalitet af råmælk på det rigtige tidspunkt. i store intensive malkekvægsbesætninger er dette blevet en stor udfordring. Travlhed og mangel på basalviden (stor omsætning af mindre uddannet personale), samt usikkerhed om råmælkskvaliteten er alle managementfaktorer, der bidrager til en dårligere kalvesundhed og overlevelsesmulighed på grund af utilstrækkelig råmælksfodring. Derfor kan dette enkle styringsredskab Christine Maria Røntved Calvex magasin // 1/211 21
// DE biologiske PRINCIPPER Og management til råmælksfodring, det såkaldte ColoQuick-system, gøre en stor forskel for den individuelle såvel som den generelle kalvesundhed i din malkekvægs-besætning, når det implementeres. DeN MoDerNe MAlKeKo Selvom den moderne malkeko stadig har et udseende, der ligner køer avlet for generationer siden, har intensiv opdræt med henblik på en øget mælkeproduktion ændret malkekoens yveranatomi og -fysiologi. anatomisk er yverets omfang meget større, især hos ældre køer. Derudover har patternes position ændret sig i forhold til de oprindelige urokser og kødkvægsracerne. Dette gør, at det rent instinktivt kan være vanskeligere for den nyfødte kalv at lokalisere yverets patter, især hos køer med dårlig yverkonformation (figur 1; Selman et al.,197), hvor patterne stritter eller hænger meget længere nede end på et yver placeret i lysken. Det betyder, at der er brug for at overvåge og i nogle tilfælde assistere kalven til at finde patterne, hvilket tager tid. en undersøgelse indikerer, at op til 4 % af kalvene har behov for menneskelig assistance, hvis den første råmælk skal dies indenfor de første 6 levetimer efter kælvning (Rajala og Castrén, 1995). Fysiologisk er der sket en markant udvikling af den enkelte malkekos mælkeproduktion. i tidlig laktation producerer højtydende malkekøer i dag 3-5 liter om dagen. Tilsvarende er mængden af råmælk blevet meget større end det volumen, der oprindeligt var beregnet til kalven. i mange tilfælde betyder det, at råmælken fortyndes, og dens indhold af immunologiske komponenter per liter reduceres (Pritchett et al, 1991; Weaver et al, 2). Tæt belægning og mange køer per kvadratmeter i golddyrstalden/ kælvningsboksen medfører en højere risiko for overførsel af patogener mellem køer såvel som nyfødte kalve. i mange lande har man derfor besluttet at flytte køerne til en isoleret kælvningsboks, hvor kælvningen kan foregå. Selvom dette er beregnet til at hjælpe koen og give hende fred og komfort i et renere miljø, er det måske ikke altid sådan køerne (især kvierne) oplever dette. Således er køer sociale flokdyr, der bliver stressede, når de flyttes til nye omgivelser og isoleres fra andre køer (Herskin et al., 27). Derfor kan et ophold i kælvningsboksen i nogle tilfælde ende som et kort, stressende ophold, en faktor, der kan påvirke kælvningsforløbet, som indirekte kan have indflydelse på kvaliteten og mængden af råmælk. modsat kan overfyldte kælvningsbokse med høj belægning også tænkes at medføre, at den kælvende ko stresses, hvorved hendes råmælkskvalitet og mulighed for at pleje sin egen kalv begrænses. endeligt bidrager det miljø, vi holder koen i kombineret med den høje mælkeproduktion, intensiv fodring og avl, til at op til Kalvens alder ved første kolostrummåltid uden menneskelig assistance 42 FiGuR 1 36 Den gennemsnitlige tid (i minutter), der går før den nyfødte kalv selv indtager sit første kolostrummåltid uden menneskelig indgriben. Kalve fra nutidens moderne malkekøer bruger væsentligt længere tid end visse kødkvægsracer. Figuren er baseret på data publiceret i Selman et al., 197. Q et indikerer ColoQuick-systemet. Minutter 3 24 18 12 6 Kød kvæg Malkekvæg, Malkekvæg, God yverform 1 lakt. >1 lakt. Dårlig yverform Fordeling af kolostrumprøver baseret på IgG1-indhold (n= 919) 4 FiGuR 2 % 3 2 1 Lav Kvalitet Middel Kvalitet Høj Kvalitet < 35 mg/ml 36-5 mg/ml > 5 mg/ml 22 Den procentvise fordeling af kolostrumprøver opdelt i lav, middel og høj kvalitet baseret på råmælkens indhold af antistoffet IgG1. Figuren er baseret på data publiceret i Pritchett et al., 1991. Q et indikerer ColoQuick-systemet.
DE biologiske PRINCIPPER Og management // så meget som en tredjedel af køerne har subklinisk eller klinisk yverbetændelse ved kælvning. Yverbetændelse (mastitis) påvirker råmælkens sammensætning og volumen (maunsell et al., 1998). Ved brug af ColoQuick-systemet og de retningslinjer, der medfølger, sikrer du dig, at alle nyfødte kalve får den korrekte mængde råmælk samt råmælk af høj hygiejnisk og immunologiske kvalitet. Desuden sparer du tid per nyfødt kalv, idet der skal bruges mindre tid for at overvåge og assistere kalven til at die. Desuden er ko og kalv mindre forstyrret og koen har mere tid til at pleje og nusse kalven de få timer, de har sammen i kælvningsboksen. Hvis du har at gøre med svagtfødte og slappe kalve, der ikke selv kan patte af ColoQuick-systemets sut, er ColoQuick systemet sådan indrettet, at det allerede er forberedt til en sonde, som sutten kan udskiftes med. Derfor kan svage kalve hjælpes forholdsvis hurtigt, hvis de ikke har taget råmælk til sig inden for de første 6 timer, som loven foreskriver. KAlVeNS AlDer og tidspunktet For FØrSte KoloStrUMMåltID Uden assistance vil sunde kalve, der kommer til verden uden kælvningskomplikationer indtage deres første råmælksmåltid indenfor 6 timer (figur 1), og i gennemsnit indenfor 4 timer.» Kalve, igg conc., mg/ml Det gennemsnitlige IgG serum-niveau i kalve målt efter 24-48t efter fodring med 1-2 L eller 3-4 L kolostrum af "samme kvalitet" 3 n = 11 5 studier fodret < 6t 2 n = 1 3 studier fodret < 2t 1 1-2 L 3-4 L Kalv, igg conc., mg/ml IgG1 serum-niveauer over tid i kalvefodret med forskellig kolostrummængde og -kvalitet < 3 timer efter kælvning (n= 5-6 i hver gruppe) 35 2L, lavt (32.9 mg/ml) 3 2L, højt (6.1 mg/ml) 25 4L, højt (6.1 mg/ml) 2 15 1 Niveau FPT kalve 5 4 8 12 24 48 Timer FiGuR 3 Det estimerede indhold af IgG i serum hos kalve fodret med 1-2 liter eller 3-4 liter med den relativt samme kolostrumkvalitet indenfor de 6 første levetimer, og hvor den efterfølgende fodring ikke er taget i betragtning. Figuren er baseret på data opsamlet og genanvendt fra studier af: Godden et al., 23; Jones et al., 24; Jaster, 25, Kaske et al., 25, Gareissen, 26, Godden et al., 29. Q et indikerer ColoQuicksystemet. FiGuR 4 IgG1 serum-niveauer over tid i kalve fodret med forskellig mængde (2 vs. 4 liter) og kvalitet (lavt v. højt antistofindhold) af kolostrum < 3 timer efter kælvning og yderligere igen med 2 liter kolostrum ved 12 timer. Figuren viser, at kalve opnår en højere antistofniveau, når de fodres hurtigt efter kælvning med en stor mængde kolostrum af høj kvalitet i forhold til en mindre kolostrum-mængde af lav eller høj kvalitet. Figuren er baseret på data publiceret i Morin et al., 1997. Q et indikerer ColoQuick-systemet. 23
// DE biologiske PRINCIPPER Og management Kalve af visse kødkvægsracer drikker derimod deres første måltid indenfor de første 3 timer, hvor de hurtigste kalve allerede har optaget deres første råmælk efter 35 min efter kælvning (Selman et al. 197). Denne tidsramme på de ½-6 timer er altafgørende for kalven, da koens antistoffer (immunglobuliner) og andre immunologiske komponenter i råmælken absorberes via tarmens overflade (epithel) over den såkaldte tarm barriere. Fra tarm-epithelet føres immunkomponenterne over i kalvens lymfesystem, der er forbundet til det øvrige kredsløb i kalven (Weaver et al., 2). immunkomponenter føres efterfølgende med blodet til de andre slimhindeoverflader på eksterne sites samt de indre organer. Her beskytter de kalven mod indtrængende eller cirkulerende patogener i ugerne efter kælvning, imens at kalvens eget immunsystems udvikles og modnes til at overtage denne funktion (Devery et al 1979; Barrington og Parish, 21). Fra naturens side forbliver det sårbare tarmepitel kun åbent for optagelse af immunkomponenter i de første få levetimer. Herefter begynder det langsomt at lukke sig, og efter 24 timer kan koens antistoffer ikke længere optages til det systemiske kredsløb (Quigley og Drewry, 1998; godson et al., 23). Derfor vil en stor del af den råmælk, der optages senere end de første 6 levetimer forblive i tarmen, og kun beskytte indersiden af denne (tarmlumen). Derfor er timingen af det første råmælksmåltid af afgørende betydning for kalven. nyfødte kalve, der ikke får den rette mængde og kvalitet af råmælk inden for de første 3-6 timer af livet har derfor en langt højere risiko for at udvikle sig til såkaldte failure of passiv transfer (FPT) kalve (Weaver et al., 2). Disse kalve har et lavt antistofniveau i blodet (<1 mg/ml), og har en markant højere risiko for at udvikle infektiøse sygdomme som tarm-, lunge-, navle- og ledbetændelse samt blodforgiftning, som i værste tilfælde medfører døden (godson et al., 23). Desuden vil disse nyfødte og unge FPT-kalve sprede deres smitsomme patogener til andre sunde kalve i deres omgivelser, som ligeledes skal overvinde infektionerne, hvis smittepresset er tilstrækkeligt stort. Derfor, ved at bruge ColoQuick-systemet indenfor de første 6 timer af den nyfødte kalvs liv, mindsker du kalvens risiko for at blive en FPT-kalv. i det lange løb vil brugen af ColoQuick-systemet også bidrage til en reduktion af det samlede infektionspres i kalvestalden. Kombineret med en tilstrækkelig mælkefodring i den efterfølgende mælkeperiode, vil dette resultere i sundere og mere robuste kalve med færre veterinære omkostninger. KoloStrUM KVAlItet, MÆNGDe og BeHANDlING når kolostrum fodres direkte fra ko til kalv, eller kalven selv dier koen for at få sin råmælk, er de to store spørgsmål altid: 1) får kalven tilstrækkeligt med råmælk? og 2) er råmælkskvaliteten tilstrækkelig god til at dække den nyfødte kalvs immunologiske behov? en stor amerikansk undersøgelse af Pritchett et al., (1991) viste, at 29 % af alle råmælksprøver var af så dårlig kvalitet (<35 mg / ml), at de ikke kunne vurderes som egnede til det første kolostrum-måltid (figur 2). Desuden har sammenligning af flere fodringsforsøg med råmælk vist, at kalve får et højere niveau af fodringsforsøg med råmælk vist, at kalve får et højere niveau af maternel immunitet, hvis de modtager 3-4 liter versus 1-2 liter maternel immunitet, hvis de modtager 3-4 liter versus 1-2 liter af medium til høj kvalitet råmælk indenfor de første 3-6 timer af af medium til høj kvalitet råmælk indenfor de første 3-6 timer af livet (figur 3, figur 4). Ydermere er det muligt at øge kalvens immunitetsniveau ved kun at anvende råmælk med et højt indhold af antistoffer, så det starter ud med en højere immunologisk beskyttelse end kalve, der får samme mængde råmælk med en lavere kvalitet og antistofindhold (figur 4). Derfor er råmælksmængden og -kvaliteten (svarende til massen af immunkomponenter) af stor betydning for den nyfødte kalvs overlevelsesmuligheder. når koen bliver diet eller malket, kan overførsel af fækale og/ eller mælkebårne patogener fra koen til kalven forekomme (elizondo-salazar og Heinrichs, 28). Dette kan være et stort problem, hvis besætningen er inficeret med smitsomme patogener som Staphylococcus aureus, Streptococcus agalactiae, mycobacterium paratuberkulose, mykoplasma bovis, bovin virus diarré eller zoonotiske bakterier som Salmonella dublin eller Coxiella burnetti (Q-feber). Patogener bliver overført fra koen til kalven, og spredes derved blandt de nye dyr i besætningen. Også forurening af råmælk med gødning og støv fra miljøet, fra malkeudstyrets eller snavsede mælkebeholdere kan forekomme (Stewart et al., 25). Hvis råmælken efterfølgende opbevares i køleskab i mere end 48 timer kan denne indeholde millioner af fremmede Men vigtigst af alt, du kommer aldrig til at opvarme for kraftigt og derved ødelægge immunstofferne i råmælken 24
DE biologiske PRINCIPPER Og management // Better calf health and welfare bakterier, især psykotrofe gram-negative bakterier, men også gær og svampe, der kan vokse ved lave temperaturer (Børsting et al, 29a, Børsting et al, 29b). Disse mikroorganismer kan nedbryde eller ændre funktionen af proteiner i råmælken, herunder de såkaldte immunkomponenter. endelig har mange besætninger lavet deres egen opbevaringssystem for råmælk i fryseren (råmælksbank). Ofte anvendes her beholdere i forskellige størrelser, former og materialer til opbevaring af råmælken. Dette kan være problematisk, når råmælksportionerne skal tøes op. Hvor lang tid går der, før en given beholder er tøet op? Hvor længe og hvor meget skal man varme råmælken, når man bruger et varmesystem, for eksempel en mikrobølgeovn? Ved at bruge ColoQuick-systemet sikrer man sig, at man altid bruger råmælk af høj immunologisk og hygiejnisk kvalitet. Hvis du følger de angivne ColoQuick-procedurer har du altid opsamlet råmælken i en 4 liters steril plastikpose. Råmælken er blevet målt med et kolostrometer, der laver en semikvantitativ analyse af antistofindholdet i råmælken (Pritchett et al.,1994). Ved hjælp af kolostrometeret kan hovedparten af den uønskede råmælk med lav kvalitet identificeres og frasorteres før frysning. Ydermere kan man frasortere råmælk fra køer, der er blevet testet positiv for et patogen, hvis råmælk man ikke ønsker eller frarådes at fodre med. endelig sikrer du dig, at råmælken bevarer sin høje kvalitet, når den tøes op og opvarmes. ColoQuick-systemet udfører en hurtig og nænsom optøning, og bruger altid den relativt samme tid til at tø og opvarme dine råmælksposer. Herved behøver man ikke spilde tid ved at stå ved vandbadet eller ved mikroovnen for kontrollere optøningsforløbet og råmælkens udfordringstemperatur. men vigtigst af alt, man kommer aldrig til at overophede råmælken og derved ødelægge de vitale immunkomponenter, som er afgørende for kalvens sundhed og overlevelseschancer. landmanden og StAlDPerSoNAlet Hver gang en kalv kommer til verden, skal landmanden eller staldens medarbejdere tage sig af koen såvel som kalven. Desværre, foretrækker køer at kælve, når der er stille i stalden. Derfor foregår mange kælvninger sent om aftenen, natten eller i de tidlige morgentimer. Som tidligere nævnt skal den nyfødte kalv have sin råmælk indenfor de første 3-6 timer efter kælvning (figur 3, figur 4) - og jo før jo bedre. Dette kræver derfor, at landmanden er indstillet på at holde sig vågen i disse timer eller har lavet en vagtplan for sit personale med ansvar for håndtering af kælvning, malkning og kalvens råmælksforsy- ning. Hårdt arbejde - når man har 3 til 4 malkekøer, der kælver hvert år. arbejdstiderne og arbejdsbelastningen må derfor forventes at være en stor bidragsyder til forsinket råmælksfodring og bidrager også til, at fodring med råmælk af for dårlig kvalitet, idet rutineprocedurer er mindre tilbøjelige til at blive fulgt, når man er træt. Desuden er det ofte den samme person,» 25
// DE biologiske PRINCIPPER Og management referencer Barrington and Parish, 21; Vet. Clin. North. Am. Food. Anim. Pract., 17: 463-76. Besser et al., 1991; JAVMA, 198, 3: 419-422 Børsting et al., 29a; Ny KvægForskning, 5: 4-5 (in Danish) oktober Børsting et al., 29b; Kvæg Info, 251: 1-5 (in Danish) DeNise et al., 1989; J. Dairy Sci., 72: 552-554 Devery et al. 1979; J. Dairy Sci., 62: 1814-1818 Elizondo-Salazar and Heinrichs, 28; The Professional Animal Scientist, 24: 53-538 Gareissen, 26, DVM master thesis, LIFE, Copenhagen University Godden et al., 23; 86: 153-1512 Godden et al, 29; 92: 175-1757 Godson et al., 23; Large Animal Veterinary Rounds, 3: 1-6, www.canadianveterianarians.net Herskin et al., 27; J. Anim. Sci., 85: 24 247 Jaster, 25; J. Dairy Sci., 88: 296-32 Jones et al., 24; J. Dairy Sci. 87: 186-1814 Kaske et al., 25; J. Anim. Physiol. Anim. Nutr. 89: 151-157 Matte et al., 1982; J. Dairy Sci., 65: 1765-177 Maunsell et al., 1998; J. Dairy Sci., 81: 1291 1299 Morin et al., 1997; J. Dairy Sci., 8: 747-753 Pritchett et al., 1991; J. Dairy Sci., 74: 2336-2341 Pritchett et al., 1994; J. Dairy Sci., 77: 1761-1767 Quigley and Drewry; 1998, J. Dairy Sci., 81: 2779-279 Rajala and Castrén, 1995; J Dairy Sci., 78: 2737-2744 Selman et al., 197; Anim. Behav., 18: 284-285 Stewart et al., 25; J Dairy Sci., 88: 2571-2578 Weaver et al., 2; J. Vet. Intern. Med., 14: 569-577 White DG, 1993; The compendium on continuing education for the practicing veterinarian, 1 5: 335-342 Wittum and Perino, 1995; Am. J. Vet. Res., 56: 1149-1154 der har ansvaret for at fodre den nyfødte kalv, efter at koen er blevet malket. Ydermere har den samme person måske travlt med at hjælpe med morgen- eller aftenmalkningen af de øvrige køer på gården. en travl ustruktureret hverdag med manglende planlægning kan resultere i ingen tid til at overvåge eller bistå kalven, når koen skal dies, at malkningen af koen og fodring af den nyfødte kalv udsættes, ingen tid til at teste kvaliteten af den råmælk eller forkert vurdering af råmælkskvaliteten, selv om proceduren er ganske enkel. Her kan ColoQuick-systemet være en enorm hjælp. Ved at bruge systemet, behøver man ikke bekymre sig om malkningen, mængden eller kvaliteten af råmælken, når man har travlt med at bistå koen under kælvningsforløbet. Du kan gå direkte til fryseren og hente 4 liter råmælk med en høj immunologisk og hygiejnisk kvalitet og starte optøning af dette, når kalven er på vej. Derefter kan du sikre dig, at den nyfødte kalv fodres hurtigst muligt med råmælken. efterfølgende kan koen blive malket, og den nye råmælk testes, når det passer ind i staldens arbejdsplan. Desuden muliggør ColoQuick-systemet, at folk, der arbejder i malke- og kalvestalden, kan arbejde uafhængig af hinanden. Èn person kan hjælpe koen ved kælvning, en anden person kan have ansvaret for, at den nyfødte kalv får sin råmælk. Hertil kommer, at ColoQuick-systemet hjælper landmanden med at planlægge og strømline arbejdsprocedurerne for personalet, hvilket medfører færre fejl. Det faktum at arbejdsprocedurerne er opdelt, gør dem også enkle at kommunikere videre til nye medarbejdere. Det er en stor fordel, hvis man har en stor udskiftning i sit personale, og når unge mennesker eller mennesker af forskellige nationaliteter skal oplæres i retningslinjerne for korrekt råmælkshåndtering og -fodring. KoNKlUSIoN ColoQuick-systemet er et hurtigt, let håndterbart og hygiejnisk system, der sikrer råmælk af høj kvalitet til den nyfødte kalv. ColoQuick-systemet hjælper derfor landmanden og besætningens medarbejdere til at fokusere på tidspunktet for den første råmælksfodring efter kælvning og minimerer herved risikoen for at udvikle FPT-kalve. Lavere kalvedødelighed og sygelighed betyder en mindre smertefulde opvækst for kalve, en højere foderoptagelse og mere robuste dyr, der vil tilpasse sig og trives bedre, når de overføres til større kalvegrupper. Dette medfører en økonomisk besparelse, men frigiver også værdifuld arbejdstid. Tid der i stedet kan bruges til at forbedre pasning og management af malkekøerne. Desuden vil nyfødte kviekalve fodret med tilstrækkeligt høj kvalitet og mængde af råmælk til tiden returnere din ColoQuick-investering ved at have en større mælkeproduktion og en lavere risiko for at blive udsat i første laktation (Denise et al., 1989). nyfødte tyrekalve fodret tilstrækkeligt med høj kvalitet og mængde af råmælk til tiden værdsættes af slagtekalvebesætninger, da det på sigt sænker deres kalvedødelighed og sygelighed (Wittum og Perino, 1995) og derved også deres veterinærmedicinske omkostninger. Så selvom ColoQuick-system og denne grønne kuffert, ser meget simpel ud, så er det er et værdifuldt og anbefalelsesvær- digt redskab til at forbedre din kalvs sundhed og velfærd. 26