Konkurrence om kommunal kørsel presser chauffører ned i løn Øget konkurrence om den kommunale kørsel, får nogle vognmænd til at dumpe chaufførernes lønninger. Det rammer taxierne, som ikke kan følge med i kampen om den kommunale kørsel. Af Sofie Bach og Anna Hjortdal På lønsedlen stod der 136 kroner. Men i virkeligheden var lønnen nede på 120 kroner i timen for Brian Aaes Jensen, der indtil for nylig kørte kommunal kørsel for et større firma. Vognselskabet, som han var tilknyttet, fuskede med lønningerne og overholdt ikke overenskomsterne. Det betød, at Brian Aaes Jensen måtte sige farvel til feriepenge, tillæg og pension. Goder, som han havde krav på ifølge sin overenskomst. Da han indberettede sagen til fagforbundet 3F, blev han fyret fra sit job. overenskomster, der gælder på området. Det slog en dom i Vestre Landsret fast sidste år. Men det får sjældent konsekvenser for vognmændene, hvis de provisionslønner, fordi sagsbehandlingen trækker i langdrag. Derfor kan de fortsætte med at byde billigere ind på den kommunale kørsel end konkurrenterne. Langsom sagsbehandling Det er Trafikstyrelsen, der har ansvaret for at sikre, at chaufførerne lønnes efter de kollektive overenskomster. Peter Maltesen, fuldmægtig i Trafikstyrelsen, oplyser, at man endnu ikke har ført rutinemæssige tilsyn, men at Trafikstyrelsen har en del tilsynssager kørende på baggrund af henvendelser fra de regionale trafikselskaber og fagforeningerne. Allan Andersen, der er forhandlingssekretær i fagforbundet 3F s Transportgruppe, mener ikke, at Trafikstyrelsen gør nok ved tilsynssagerne: Trafikstyrelsen er skyld i, at mange vognmænd slipper af sted med at snyde chaufførerne. De skal tage vognmændenes tilladelser, men det tager ofte for lang tid, siger Allan Andersen. Trafikselskaberne vurderer firmaerne Trafikselskaberne har pligt til at underrette Trafikstyrelsen, hvis de får et tilbud på kommunal kørsel, som er mistænkeligt lavt. Midttrafik, Sydtrafik og FynBus laver udbud sammen, og ifølge dem, er det svært at fastslå, hvad der er for lavt, fordi det er en vurderingssag fra gang til gang. Chauffører må ikke køre på provisionsløn, når de kører for kommunerne. De skal være timelønnede, og deres lønninger skal følge de Der er mange selvstændige vognmænd, så derfor kan det være svært at afgøre, om et tilbud er for lavt. En lav pris i sig selv er ikke nok til at udelukke nogen, siger Jan Ingebrigtsen, der er udbudsleder for Midttrafik. 1
Jan Ingebrigtsen fortæller, at bud på under 250 kroner i timen i dagtimerne for en almindelig bil bliver sendt til kontrol hos Trafikstyrelsen. Han oplyser, at Midttrafik, Sydtrafik og FynBus i alt bad Trafikstyrelsen kigge på lønforholdene hos 43 vognmænd i forbindelse med det seneste udbud. Når sagerne er sendt ind overgår sagsbehandlingen til Trafikstyrelsen, og det kan ofte tage lang tid for styrelsen at behandle sagerne: Det er en meget langvarig proces. Hvis det går på overenskomstområder, må vi anmode vognmanden om at indsende kopier af ansættelsesaftaler og lønsedler, og derefter sende det modtagne materiale ind til organisationer, siger Peter Maltesen, der er fuldmægtig i Trafikstyrelsen. Mens sagerne bliver behandlet, kører vognmændene videre. Det er et problem, mener Allan Andersen, fordi der kan gå flere år, før der falder dom. Allan Andersen kender eksempler på sager, der har kørt siden 2009. Men hverken hos Midttrafik eller Sydtrafik får det konsekvenser for vognmændene, når deres sag bliver behandlet: Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, siger Claus Rosenkrantz, der er projektleder hos Sydtrafik. Således har vognmænd, der har budt under 250 kroner, også fået kørsel for trafikselskaberne ved det seneste udbud. Nye konkurrenter Svingende kundeantal er en del af hverdagen for taxichauffører. Men kørsel med ældre, syge, handicappede og skolebørn har i mange år udgjort et sikkerhedsnet for taxachauffører. En fast indtjening, som chaufførerne kunne regne med. Den sikkerhed har de ikke længere. Sydtrafik regner med at have sparet Region Syddanmark for 21,5 millioner kroner på otte måneder, fordi regionernes kørsel med patienter blev sat i udbud. Men den hårdere konkurrence om kørslen har betydet, at flere taxivognmænd må lukke. På fire år er antallet af taxier faldet med 15 procent. Yderområderne er hårdest ramt - her er antallet af taxier nogle steder halveret. Nedgangen skyldes især, at kravene er blevet lempet, så man ikke længere behøver at have en taxitilladelse for at køre kommunal kørsel, men derimod kan nøjes med en såkaldt OST- tilladelse, som står for offentlig servicetrafik. Det er trafikselskaberne, der står for at udbyde den kommunale kørsel, og de skal vælge det billigste tilbud. Og det er som regel OST- tilladelserne, for de slipper for en række af de udgifter, som taxavognmændene har til bestillingscentral og døgnåbent. Formand for Dansk Taxi Råd John Lindbom er ikke tilfreds: Det er ulige konkurrencevilkår. Vognmændene er nødt til at byde højere for at få de ekstra udgifter dækket, og så får de ikke kørslen, siger John Lindbom. Kenneth Olsen er direktør i Carigo A/S, der har vundet en del af flextrafikken ved Midttrafik, Sydtrafik og FynBus seneste udbud. Hans vogne kører på OST- tilladelser. Han mener ikke, at der er tale om ulige konkurrence. Taxier har pligt til at køre både nat og dag, og det betyder, at de får ekstra udgifter i forhold til OST- vognmændene. Jeg har aldrig set en udregning, der fastslår, at en taxa skulle være mindre konkurrencedygtig end en bus med OST- tilladelse. Vi har også store udgifter til administration, og i modsætning til 2
taxierne, kan vi ikke samle kunder op, og køre ture til almindelige priser. Formand for Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening og borgmester i Kolding Kommune, Jørn Petersen (V), mener, det er helt naturligt, at kommunerne sætter kørslen i udbud for at spare penge. Hvis taxivognmændene vil vinde den kommunale kørsel, må de komme med den bedste pris, siger Jørn Petersen. Han kan i øvrigt ikke genkende problemet med, at OST- vognmændene vinder hele kørslen fra Kolding Kommune. Færre taxier i gadebilledet Ifølge Dansk Taxi Råd er halvdelen af taxichaufførernes kørsel flextrafik. Især i udkantsområderne er det flextrafikken, som gør det muligt for taxavognmændene også at køre om natten. Når taxivognmændene ikke får den kommunale kørsel, kan de blive nødt til at lukke. Når vi ikke får den kommunale kørsel, udhuler det vores forretning. Kommunen river eksistensgrundlaget væk under os, siger Flemming Faaborg, som er afdelingsleder af Dantaxi i Aarhus og Aabenraa. Ifølge ham rammer problemet først på landet. Et af de punkter, der kan gøres noget ved, er fordelingen af vogntyper. I dag findes der fire forskellige slags vogntyper, og hver af typerne kræver en tilladelse for sig selv. Derfor vil Taxikommissionen gøre det nemmere ved at oprette en universaltilladelse, der kan gå til alle fire vogntyper. Hvis man indfører en universaltilladelse, får man ryddet op i nogle af de mange tilladelsessystemer, der præger taxibranchen, siger Claus Baunskjær, som er formand for Taxikommissionen. Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Magnus Heunicke, men på en konference om fremtidens taxikørsel arrangeret af Dansk Taxi Råd slog Magnus Heunicke for nylig fast, at der er brug for en lovændring. Målet er at sikre et rimeligt niveau for forbrugerne, jeg vil sige et godt niveau, for taxikørsel i hele landet. Samtidig skal vi sikre, at det offentlige kan købe kørsel på en fornuftig måde og at der er fair og lige konkurrence mellem virksomhederne i branchen, sagde transportministeren ifølge Dansk Taxi Råd. Taxierne er under pres i nogle af de tyndt befolkede områder i Danmark, fortæller Claus Baunkjær, der er formand for Taxikommissionen, som blev nedsat i efteråret 2012. En kommission, der har haft til opgave at se på taxibranchens udfordringer. Universaltilladelse kan være løsningen Taxibranchen er gennemreguleret. Det skaber ifølge Taxikommissionen problemer for fleksibiliteten og muligheden for at udvikle branchen, og de mener derfor, at mindre regulering vil gavne branchen. De færre taxier mærkes især natten til lørdag og søndag, hvor presset er størst. 3
Antallet af taxier i Aabenraa halveret på tre år Der er under halvt så mange vogne i dag som for tre år siden. Det skyldes især, at taxivognmændene har svært ved at konkurrere, når den kommunale kørsel sendes i udbud. Af Sofie Bach og Anna Hjortdal Dantaxi, goddag. Den sender jeg til dig. Mojn! Maria, Britta og Heidi tager telefoner på Dantaxis bestillingscentral i Aabenraa. På klingende sønderjysk dirigerer de Aabenraas 21 taxier rundt på landevejene - til Sønderborg og Haderslev, syd for grænsen og over broerne. For tre år siden havde de 45 taxier. Siden 2010 har kommunen udbudt den kommunale kørsel gennem trafikselskabet Sydtrafik. Det betyder, at langt flere end tidligere kan byde ind, når den kommunale kørsel skal fordeles. En del af taxivognmændene fra Aabenraa kunne ikke klare konkurrencen og gik konkurs. Når kørslen leveres ud af kommunen til fremmede vognmænd, så har vores vognmænd ikke noget at lave. Og taxi er jo som bekendt et fag, hvor man kun tjener penge, når man kører, siger Jesper Helligsøe, der er selvstændig vognmand og tilknyttet bestillingscentralen Dantaxi Aabenraa. Kørslen koordineres fra bestillingskontoret i Aabenraa. Kom væk fra vores by Første dag med Flextrafik kørte en fremmed vognmand rundt i Aabenraa og varslede nye tider. Heidi og hendes kollegaer kunne se bilen gennem de hvide lamelgardiner, da den passerede bestillingscentralen. Vi tænkte kom væk fra vores by. Men vi var nok ikke klar over alle konsekvenserne dengang, fortæller centralvagt Heidi Clemmesen mellem to bestillinger. Sidenhen har Dantaxi Aabenraa mistet en god del af den kommunale kørsel andre selskaber. Når man har taxitilladelse skal man have tagskilt, taxameter og sædekontrol. Og man skal være tilknyttet et bestillingskontor - alt sammen noget, der koster penge. De udgifter har OST- vognmændene ikke, og de kan derfor ofte byde billigere ind, når den kommunale kørsel sættes i udbud. 4
Vi er flere om buddet og flere til at presse hinanden ned i pris. Vi er bange for, at vi presser os selv så langt ned, at det ikke kan betale sig at køre taxa længere, siger Jesper Helligsøe, der er selvstændig vognmand under Dantaxi Aabenraa. Jesper Helligsøes kørsel er gået 30 % ned siden Flextrafik blev indført. Han arbejder mellem 55 og 65 timer om ugen nu for at tjene knapt 30.000 kroner om måneden. Før Flextrafik blev indført kunne han tjene det samme på den halve tid. Man lærer at leve med det, siger vognmand Jesper Helligsøe om den mindre kørsel. Mange om buddet I dag er meningerne om Flextrafik blandede. På den ene side er det god kørsel og mange timer, men det kræver, at man vinder den i konkurrencen mod de fremmede vognmænd. Og for at vinde, skal man være billigere end konkurrenterne. Pres på fredag og lørdag nat Det er især fredag og lørdag nat, der er pres på Aabenraas taxier. Natalie Meyenburg, der er bartender på Fox and Hounds i Aabenraa, har oplevet at skulle vente flere timer på en taxi. Hun synes, det er blevet værre over de sidste par år. Før i tiden holdt de henne på tanken og ventede. Nu skal man bestille en time i forvejen for at være sikker på at få en taxi. Ellers er man nødt til at tage en andens taxi, siger Natalie Meyenburg. Jesper Helligsøe giver hende til dels ret. Der er færre biler på gaden. Men vi kan jo ikke have biler kørende i weekenden, som ikke kan køre til daglig. Så er der ikke grundlag for en forretning. Vi ville gerne have flere biler, siger Jesper Helligsøe. 5