Årsafslutning, Dan primo Når et regnskabsår er afsluttet, alle bilag er bogført og beholdningskontiene er afstemt, skal der dannes primotal i næste regnskabsår. Det vil sige, at årets resultat skal opgøres og overføres til konto for årets resultat, driften nulstilles og saldoen på statuskonti overføres som primotal i næste regnskabsår. Hvad skal der gøres ved årsafslutning Det er meget få ting, du skal gøre i Uniconta ved årsafslutning: Opret næste regnskabsår Konto til overførsel af årets resultat Dan primo Se primoposter Luk gamle perioder (optional) Det er alt, hvad du skal gøre i Uniconta. Alt det regnskabsmæssige, afstemninger, afskrivninger, osv., det blander vi os ikke i, men sidst i vejledningen er der tips og tricks til, hvordan Uniconta kan hjælpe dig undervejs, herunder: 1. 2. 3. 4. 5. Flere åbne regnskabsår Efterposteringer Vis simuleret balance Primokonti i kontoplanen Udskriv balance Opret næste regnskabsår Det er nemt og hurtigt. Inden, der kan dannes primotal, skal næste regnskabsår oprettes, hvis ikke det er gjort. Åbn Økonomi/Vedligeholdelse/Regnskabsår og klik på Tilføj regnskabsår-knappen.
Regnskabsår foreslås som året efter det seneste regnskabsår, i eksemplet 2016, da 2015 er det seneste regnskabsår, der er oprettet. Regnskabsåret oprettes med 12 perioder (12 måneder). Periodestatus Periodestatus, år og måneder Ikke aktiv Åben Blokeret Lukket Ikke aktiv, men opretter du en postering dags dato (jfr. din pc) eller før, så accepteres posteringen. Åben for posteringer Blokeret for posteringer, men du kan skifte status for året/perioden. Fuldstændig lukket for posteringer og du kan ikke skifte status for året/perioden overhovedet. Regnskabsår, der vises: Sæt hak her vis dette år skal være det aktive år. Bemærk: Det må kun være sat hak ved et år der vises, ellers virker balancen ikke.
Hvorfor er der periodestatus for både år og måneder Du kan angive året til Åben, men perioderne til Ikke aktiv. Dermed kan der først bogføres posteringer i perioderne, hvis du bogfører en postering pr. dags dato (jfr. din pc) eller før. Du kan angive året til Åben, men tidligere perioder til Blokeret. Dermed kan du blokere for posteringer i afsluttede momsperioder. Du kan angive året til Blokeret eller Lukket, dermed er alle perioder i året blokerede eller lukkede, så slipper du for at skulle blokere eller lukke hver periode en for en. Primo-tekster og bilagsnummer Her angives valgfri tekster til primoposteringer og overført årets resultat, der dannes automatisk under kørslen Dan Primobalance. Angiv også bilagsnummer samt bilagsserie. Konto til overførsel af årets resultat Årets resultat fra driften overføres (normalt) til en statuskonto i balancen under egenkapital/selskabskapital, Overført resultat tidligere år eller lignende. I kontoplanen angives Systemkonto Konto til overførsel af årets resultat på denne konto Overført resultat tidligere år, for at få overført årets resultat fra driften til balancen ved Dan primo. Anvender du en standardkontoplan eller din egen Anvender du en standardkontoplan i Uniconta, skal du ikke tænke mere over det, systemkontoen Konto til overførsel af årets resultat er sat op. Anvender du din egen kontoplan, skal du sætte systemkontoen Konto til overførsel af årets resultat op i kontoplanen på kontoen, hvortil du vil have årets resultat fra driften overført ved Dan primo. Dan primo I Økonomi/Vedligeholdelse/Regnskabsår, via Dan primoblance-knappen dannes primosaldi i næste år. Driften nulstilles, årets resultat overføres til systemkontoen Konto til overførsel af årets resultat i balancen, og på balancekonti overføres ultimo sidste år til primo året efter. NB! Efter der er dannet primo i et regnskabsår første gang, dannes ny primo automatisk, hvis der bogføres i gammelt år. Det vil sige, du behøver ikke huske på at danne primo det gør systemet for dig. Nye primoposter overskriver de gamle. Du kan danne primo allerede inden, du afleverer til revisor.
Slet primoposter Sletter man sine primo poster, så vil der ikke længere automatisk danne nye primo poster, når der bogføres i gammelt år. Der kan altid igen danne nye primo poster, så de automatisk dannes igen. Se primoposter Primoposter dannes automatisk, når du kører Dan primo første gang i et år og igen automatisk, hvis du bogfører i gammelt år. De overføres hverken til kladde eller andet, de dannes helt automatisk. Nye primoposter i et år overskriver automatisk gamle primoposter. Primoposterne ses her: Kontoplanen pr. konto under Kontoudtog Økonomi/Rapporter/Posteringer og Kontoudtog Økonomi/Vedligeholdelse/Regnskabsår/Knappen Primoposter (husk at markere ønsket regnskabsår først) Luk gamle perioder (optional) Her er ideer til, hvorfor perioder skal blokeres eller lukkes helt for bogføring: Undgå bogføring efter aflevering til revisor: Hvis du har afleveret bogføring til revisor, og er startet på et nyt år, er det praktisk at sætte perioderne i gammelt år til Blokeret. Der er ikke noget, der er værre for revisor, end hvis du bogfører i et år, som revisoren samtidig er ved at afslutte for dig. Undgå bogføring i gamle perioder: Når du har afsluttet et regnskabsår, kan du blokere eller lukke perioderne i det afsluttede år for at undgå, at der bogføres mere i det gamle år. Bloker samme kvartal forrige år: Hvis du ikke lukker et år, så bør du, hvis du er startet på nyt kvartal i et regnskabsår, sætte samme kvartal forrige år til Blokeret. Bloker afsluttet år: Når et regnskabsår er afsluttet og afsendt, bør året Blokeres for yderligere bogføring. Flere åbne regnskabsår Du kan sagtens bogføre i nyt år samtidig med, at du bogfører færdig og afstemmer gammelt år. Det vil sige, du kan sagtens køre flere regnskabsår sideløbende. Det vil sige, at du straks den 1. januar kan gå i gang med fakturering og bogføring det nye år, selvom du ikke har modtaget og bogført alle bilag til det gamle år. Det vil også sige, mens din revisor afslutter dit årsregnskab, kan du køre roligt videre med fakturering og bogføring i det nye år, selvom det gamle år ikke er afsluttet endnu. Efterposteringer Når din revisor/bogholder er klar med årsregnskabet og eventuelle efterposteringer, skal disse eventuelle efterposteringer bogføres i bogføringskladden som alle andre bilag. Bogfør efterposteringerne i bogføringskladden jfr. anvisninger. Simuler evt. kladden før bogføring og derefter balancen (som simuleret balance incl. kladden med efterposteringer) for at se, om efterposteringerne stemmer med revisors balance.
Vis simuleret balance Du kan nemt kontrollere, om dine efterposteringer får balancen til at gå op med det regnskab, du har modtaget fra revisor. Før du bogfører efterposteringerne i bogføringskladden, kan du udskrive en simuleret balance og se, om den stemmer med revisorens balance. Hvis ikke, så må du tilbage og efterse bogføringskladden. Det kan være, du har tastet forkert eller ved en fejl fået bogført noget i gammelt år i tiden, fra du afleverede regnskabet til revisoren og til revisoren er færdig. Det har revisoren jo ikke taget højde for, med mindre du har meddelt det. Når balancen stemmer, kan du bogføre efterposteringerne. 1. 2. Indtast efterposteringerne i bogføringskladden. Åbn Økonomi/Rapporter/Balance: 3. Inkluder kladde: Angiv kladden med efterposteringerne, der skal med i den simulerede balance.fra dato og Til dato: Angiv datointervallet for året, der skal simuleres. Klik på Generer-knappen for at se simuleret balance. Primokonti i kontoplanen På en konto i kontoplanen kan du angive Primokonto. Ved Dan primo overføres kontoens saldo til den angivne Primokonto som primopost næste år. Det vil sige, at du får automatisk overført primosaldo fra en konto til en anden i forbindelse med Dan primo-kørslen. Du slipper dermed for manuelt at skulle bogføre dig ud af at flytte f.eks. saldi på momskonti, inventar, hensættelser osv. Her er et eksempel fra balancen, indretning af lejede lokaler, hvor saldo på årets til- og afgang (5112 & 5113) overføres til konto 5111, saldo anskaffelse primo, som primopost næste år. Årets til- og afgang skal jo ikke videreføres og sammenblandes med næste års bevægelser. Derfor skal disse konti renses primo hvert år og overføres til konto 5111. Saldo på 5117, årets afskrivninger, føres op som primopost næste år på konto 5116, afskrivning primo.
Der kan altså sagtens være flere primoposter på en balancekonto. Ud over kontoens egen primopost kan der være saldi fra andre konti, som dermed indgår i den samlede primosaldo næste år på kontoen. Hvad du tidligere har flyttet manuelt 1. januar fra en konto til en anden, det kan du nu overlade til Uniconta at gøre for dig. Udskriv balance I Økonomi/Rapporter/Balance kan du udskrive årets balance og primobalancen næste år. I standardregnskaberne er der på forhånd defineret et antal saldobalancer med forskellige designs og antal kolonner. Du kan altid let oprette nye balancer eller rette i de eksisterende. Se venligst beskrivelsen af Balancer. Udskriv balance I Økonomi/Rapporter/Balance kan du udskrive årets balance og primobalancen næste år. I standardregnskaberne er der på forhånd defineret et antal saldobalancer med forskellige designs og antal kolonner. Du kan altid let oprette nye balancer eller rette i de eksisterende. Se venligst beskrivelsen af Balancer. Balance for året Hvis du har taget udgangspunkt i et standardregnskab, har du en balance: Saldobalance År: Hvis du ikke har en Saldobalance År, kan du lynhurtigt designe en ny eller rette en eksisterende. Fra og Til dato sættes til hhv. 01-01-året til 31-12-året. Primobalance Hvis du har taget udgangspunkt i et standardregnskab, har du en balance: Primobalance:
Hvis du ikke har en Primobalance, kan du lynhurtigt designe en ny eller rette en eksisterende. Fra og Til dato sættes til hhv. 01-01-året til 01-01-året.