Resultatkontrakt 2004 for Kort & Matrikelstyrelsen
Indholdsfortegnelse 1. KMSs formål og opgaver 2. Hovedbudget 3. Perspektiver 4. Institutionsmål 5. Aggregerede mål 6. Strategisk ledelse og udvikling 7. Internt styringssystem og rapportering 8. Vurdering af risikofaktorer 9. Ikrafttræden og revision 10. Undertegning Bilag A: Institutionsmål Bilag B: Ordliste
1. KMS s formål og opgaver Formål og grundlag Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) er central myndighed for opmåling, kortlægning samt matrikel- og landinspektørvæsen. KMS koordinerer den offentlige opmåling, kortlægning og registrering af stedbestemt information. KMS er oprettet ved lov i 1989 og er en statsvirksomhed i Miljøministeriet. Det er statens målsætning, at alle i samfundet skal have adgang til pålidelige og tidssvarende geografiske data. Opgaver Med udgangspunkt i tankerne om netværkssamfundet og en effektiv digital forvaltning understøtter KMS bredt regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Som samfundets infrastrukturvirksomhed for kort og geodata skal KMS i de kommende år: sikre kvaliteten i de landsdækkende referencenet, så myndighedernes data registreres på et fælles landsdækkende grundlag, der er homogent, og som er tilknyttet de internationale geodætiske net. sikre, at de nye satellitbaserede stedbestemmelses- og opmålingsteknologier kan bruges i hele landet på et ensartet grundlag. sikre opretholdelse og ajourføring af de grundlæggende topografiske, matrikulære og maritime databaser, så landet og farvandene er kortlagt på et ensartet grundlag, som er tilgængeligt for alle. opretholde matrikel- og landinspektørvæsenet og i den sammenhæng understøtte en modernisering af ejendomsdannelsen og arealforvaltningen. sikre den nødvendige forskningsmæssige viden inden for geodæsi, seismologi og det ejendomsretlige område, så synergiefffekterne inden for nærliggende fagområder kan udnyttes. varetage de internationale forpligtigelser inden for de pågældende fagområder. Udvikling af infrastrukturen for kort og geodata I fremtidens digitale forvaltning er stedbestemt information en del af den basale infrastruktur i samfundet, og der er god overensstemmelse mellem angivelsen af, hvad KMS skal lave i fremtiden og den almindelige opfattelse af begrebet infrastruktur. Infrastruktur er de basisstrukturer og faciliteter, der er nødvendige for at et land eller en organisation, kan fungere effektivt. Brugerne forventer infrastrukturen altid er til stede, også selvom den ikke er gratis eller der er andre betingelser for brug. Der er forståelse for, at infrastrukturer kan være kostbare at udvikle og vedligeholde, samt at tilbagebetalingstiden kan være lang. De generelle forventninger til en velfungerende infrastruktur for kort og geodata er vist i boksen. 1
Krav/forventninger til den grundlæggende stedbestemte information i samfundet nogle nøgleord om kort og geodata vedligeholdelse - aktuel og ajourført til stede og tilgængelig standardiseret og harmoniseret matcher behovene let anvendelig landsdækkende sammenhængende og integrerende vertikalt og horisontalt forsyningssikkerhed sammenhæng med internationale konventioner, standarder mv. KMS arbejder for en gradvis udvikling af en harmoniseret infrastruktur for kort og geodata. Et hovedprincip er, at data kun bør indsamles én gang og data bør vedligeholdes på det niveau, hvor det gøres mest effektivt. 2. Hovedbudget KMSs hovedbudget er vist nedenfor og fastlægger de ressourcemæssige rammer for arbejdet i 2004 og de kommende år. (Afspejles i institutionsmål 9). Hovedbudget Tabel 1. KMS økonomi 2002-2007 i mio. kr. R2002 TB2003 ÆFL2004 BO2005 BO2006 BO2007 Nettoudgiftsbevilling 160,8 178,7 167,8 150,7 143,1 140,4 Udgift 268,4 265,5 258,8 233,2 224,6 221,9 Indtægt 107,6 86,8 91,0 82,5 81,5 81,5 Årsværk* 434 352 338 325 320 314 * Tal reguleret for overførsel til CFI fra 2004. TB2003 tager højde for Geodatapakken. 3. Perspektiver Der skal i de kommende år arbejdes aktivt for at placere KMS centralt i de tekniske og organisatoriske strukturer, der er fundamentet for netværkssamfundet. Det gælder både, hvor KMS har rollen som myndighed, og hvor KMS understøtter andres rolle i den digitale forvaltning som leverandør af data, information og viden. KMSs deltagelse i Servicefællesskabet for Geodata spiller en helt central rolle i dette arbejde. I visionen for Servicefællesskabet for Geodata er der lagt vægt på geodatas centrale rolle for den digitale forvaltning. Geodata er kendetegnet ved at de kan knytte geografi, ejendomme og personer sammen til løsning af en række administrative opgaver. Digital forvaltning Det er vigtigt både at påvirke omgivelserne og at tilpasse sig de fælles koncepter, normer og standarder, der er ved at blive skabt som grundlag for det brede samspil omkring digital forvaltning i samfundet. Et af midlerne er udarbejdelse af fælles datamodeller, som er et område, hvor KMS har erfaring og ekspertise. Der er et stort ønske om fælles datamodeller hos hovedaktørerne i stat, amter og kommuner (afspejles i institutionsmål 4). Med udgangspunkt i visionen for Servicefællesskabet skal der gøres en indsats for at positionere geodata i forhold til det fælles offentlige projekt digital forvaltning med henblik på at integrere geodata som en naturlig del af udviklingen, således at den samfundsmæssige nytte bliver størst mulig. Arbejdet skal sikre integration af geodata i nye, nyttige og mere effektive 2
digitale løsninger til gavn for borgerne, private virksomheder og den offentlige sektor. Det skal ske selvstændigt som infrastrukturvirksomhed og i samarbejde med det øvrige Miljøministerium. Sidstnævnte bl.a. i forbindelse med indsatsen i Servicefællesskabet for Geodata og i større tværgående projekter i ministeriet. Der skal fastlægges en standard for den langsigtede udvikling af IT-arkitekturen, og herunder tidshorisonten for implementeringen af de enkelte valg. Arbejdet med IT-arkitekturen skal koncentreres om snitfladerne mellem KMS/MIM og omgivelserne. (Afspejles i institutionsmål 3). Der skal beskrives og designes en infrastrukturel ramme (IT-arkitektur) for modtagelse og leverance af geodata i KMS/MIM med snitflader baseret på omgivelsernes behov, planerne for statens IT-arkitektur, arbejdet i XML komiteen og de teknologiske muligheder. En ITarkitektur der på samme tid understøtter KMS/MIM's rolle som myndighed og som leverandør af data, information og viden der kan understøtte digital forvaltning uanset om det foregår i privat eller offentlig regi. Infrastruktur for kort og geodata Behovet for at etablere en fælles geografisk infrastruktur er anerkendt nationalt og internationalt og bliver for tiden fulgt op af en række initiativer. Vigtigheden af integration og samspil mellem data, systemer, koordinater mm. bliver stadig tydeligere i takt med, at anvendelsen af geodata stiger. Det fundamentale arbejde med den grundlæggende stedbestemmelse via referencenettet er særdeles vigtigt. Den igangværende implementering af det såkaldte System 2000 i stat, amter og kommuner er en central aktivitet i de kommende år. Systemet er koordineret med det europæiske system, hvilket muliggør anvendelse af tidssvarende opmålingsmetoder, f.eks. GPS-satelitter. (Afspejles i institutionsmål 5). EU-kommissionen forbereder et forslag til et rammedirektiv for en europæisk infrastruktur for geografisk information (INSPIRE). KMS og Miljøministeriet vil yde en aktiv indsats mhp. at skabe synergi mellem europæiske og danske initiativer. På nationalt plan skal der samtidig arbejdes med at opbygge en dansk infrastruktur for kort og geodata. Det sker bl.a. via arbejdet i Servicefælleskabet for Geodata (herunder udvalgene vedrørende basisdata hhv. økonomi og jura), XML-komiteen, Grundkortudvalget (herunder samarbejdet om Fælles ObjektTyper) samt andre samarbejder vedrørende moderniseringen af ajourføringen (fx administrativ ajourføring inden for bygnings- og vejområdet). Heri indgår også spørgsmål som forsyningssikkerhed og databeredskab, hvor KMS som national myndighed har en betydende og styrende rolle. (Afspejles i flere institutionsmål, bl.a. institutionsmål 6). I forbindelse med søkortlægningen er det omfattende samarbejde omkring fælles elektroniske søkort modnet og bliver nu anvendt i international politik som et væsentligt element i bestræbelserne på at øge sikkerheden til søs og minimere risikoen for miljøkatastrofer. For Danmark er Østersøsamarbejdet af stor betydning, bl.a. implementering af HELCOM. KMS skal fastholde fokus og udviklingsretning gennem sin deltagelse i internationale organisationer som IHO og IMO samt det nordeuropæiske samarbejde om elektroniske søkort, PRIMAR. (Afspejles i institutionsmål 8). Generelt set foregår land- og søkortlægning som relativt uafhængige aktiviteter. I erkendelsen af at naturen ikke opererer med en entydig opdeling i land- og vandmiljø, er behovet for 3
sammenhængende kortlægning stigende. KMS vil i de kommende år skulle fokusere mere på, at den geografiske infrastruktur bliver mere sammenhængende. For KMS er det centralt at formidle, at alle disse aktiviteter er elementer i et større samspil. Der skal arbejdes for at skabe en fælles forståelse, som kan bane vejen for fælles samfundsmæssige udviklingsinitiativer (fx mht. standardisering) samt medvirke til at sikre en koordineret udvikling og udviklingstakt på tværs af sektorerne. Strukturkommissionens arbejde og anbefalinger kan meget vel blive et centralt udgangspunkt. Infrastruktur for ejendomsdata Ejendomsdata er også en væsentlig del af den geografiske infrastruktur, jf. ovenfor. I den kommende tid er der en række særlige udfordringer og muligheder inden for området. Som matrikelmyndighed arbejder KMS for at modernisere og effektivisere ejendomsregistreringen. En troværdig, stabil og effektiv ejendomsregistrering er en forudsætning for et velfungerende ejendomsmarked og en velfungerende arealforvaltning. Matriklen er grundlaget for ejendomsregistreringen i Danmark. Ejendomsregistreringen håndteres i et samspil imellem matriklen, tingbogen og vurderingsmyndighederne. Alle de grundlæggende ejendomssystemer (Matrikel, Tingbog og ejendomsstamregisteret) står overfor moderniseringer i de kommende år. I overensstemmelse med tankerne bag digital forvaltning bør der etableres effektive papirløse sagsgange, hvor dobbeltarbejde og dobbeltregistreringer undgås. Matriklen er grundlag for hele ejendomsregistreringen, og arbejdet med matriklen og de matrikulære systemer spiller således en særlig rolle i bestræbelserne for at etablere en tidssvarende papirløs ejendomsdannelse til gavn for hele samfundet. Moderniseringen af matriklen og de matrikulære processer omfatter en række aktiviteter. I den kommende tid sætter KMS sammen med øvrige aktører fokus på at etablere et samarbejde med arbejdstitlen fremtidens matrikulære infrastruktur. Som infrastrukturvirksomhed for kort og geodata skal KMS sikre, at arbejdet foregår koordineret og i tæt samspil med de øvrige aktiviteter vedrørende modernisering af ejendomsdannelsen. (Afspejles i institutionsmål 2 og 7). Partnerskaber Infrastrukturvirksomheden bygger i høj grad på, at geodata udbredes og distribueres gennem og/eller i samarbejde med partnere. Den positive udvikling, der har været i udbygningen af partnernetværket de seneste år, skal fastholdes, bl.a. fordi det er en afgørende forudsætning for den fortsatte ekspansion i brugen af KMSs data i offentlige såvel som private virksomheder. Indsatsen i forbindelse med partnerskaber skal prioriteres ud fra strategiske overvejelser på virksomhedsplan. Det gælder i forhold til: de grundlæggende myndighedssamarbejder, primært mht. matriklen, søkort og referencenet samarbejdet med Forsvaret om den militære kortlægning til brug for indenlandske og internationale operationer udviklingspartnerne, der skaber slutbrugerløsninger på baggrund af KMS s data og Kortforsyningen, 4
samarbejdet med strategiske kunder og øvrige strategiske partnerskaber (fx i forbindelse med en standardiseret dataindsamling og fælles metoder). Partnerskaber af forskellig karakter er også nødvendig i det fortsatte arbejde med at effektivisere KMSs opgavevaretagelse. Mulighederne for at tilpasse arbejdsdelingen mellem KMS og andre private og offentlige virksomheder skal udnyttes, når samfundsøkonomiske hensyn taler herfor. I forbindelse med etableringen af KMS som infrastrukturvirksomhed ophørte egenproduktionen af borgerrettede konsumentprodukter. Bl.a. som konsekvens heraf vil KMS tydeliggøre sine relationer til borgerne og serviceringen heraf. Dette vil ske ved anvendelse af nye medier, som f.eks. internettjenester. (Afspejles i institutionsmål 1). Sektorforskning De kommende ændringer i sektorforskningsloven vil betyde, at der skal ske ændringer i den måde, KMS fremover skal sikre den nødvendige forskningsmæssige viden. Sektorforskningen i seismologi forventes overført til GEUS i 2004. Den organisatoriske indplacering af sektorforskningen i geodæsi er endnu ikke endeligt afklaret. Udskillelsen af sektorforskningen i geodæsi fra KMS betyder, at opgaveløsningen for referencenet og geodæsiopgaverne skal ændres, og der skal opbygges nye samarbejdsmodeller. For KMS er det fortsat meget væsentligt at sikre den nødvendige forskningsmæssige viden til at understøtte opgaveløsningen, udviklingen af infrastrukturvirksomheden og videngrundlaget for KMS. Færøerne og Grønland Statsministeriet er ved at forberede en ny overtagelseslov for Færøerne, som indebærer, at så mange sagsområder som muligt overføres til Færøerne som færøsk særanliggende. Kort og geodata er et af de sagsområder, som de færøske myndigheder har ønsket forhandlet med henblik på en eventuel overdragelse. Processen vedrørende færøsk overtagelse af sagsområdet kort og geodata er igangsat. Opfølgningen herpå vil ske i 2004. Samarbejdet mellem KMS og de grønlandske myndigheder om kortlægningen på Grønland forløber generelt tilfredsstillende. Samarbejdet vil blive revurderet med udgangspunkt i de økonomiske muligheder og intentionerne i den eksisterende hensigtserklæring (indgået af daværende By- og Boligminister Jytte Andersen og landsstyremedlem Steffen Ulrich-Lynge i 1999). Geodata i Miljøministeriet Som national miljø- og planmyndighed er Miljøministeriet en stor arealforvalter og storbruger af geodata i mangfoldige sammenhænge. KMS vil i samarbejde med de øvrige organisationer arbejde for, at mulighederne for brug af geodata i administration, forvaltning og forskning bliver udnyttet bedst muligt. Dvs. i forhold til den enkelte opgave og med respekt for de anerkendte metoder og standarder, der sigter på at understøtte de brede aspekter af digital forvaltning. 5
Målet er at Miljøministeriet, som den ansvarlige nationale myndighed, skal fremstå som rollemodel for anvendelse af geodata i den offentlige forvaltning. Det er i særdeleshed vigtigt i forbindelse med implementering af EU-direktiver og andre større nationale ordninger. Arbejdet indgår i Miljøministeriets projekt digital forvaltning og vil samtidig være en opfølgning på den tværgående screening, der i 2003 er gennemført af geodataanvendelse i ministeriets forskellige institutioner. (Afspejles i institutionsmål 4 og 5). Screeningen har ført til en række konstateringer og erkendelser på tværs af de deltagende MIM-institutioner: GI er et anvendeligt og nyttigt værktøj MIMs institutioner ønsker at udvide brugen af GI MIM har mulighed for en bedre, mere intensiv og mere effektiv anvendelse af GI indenfor en række centrale arbejdsområder De nye browser-baserede internetteknikker vil øge brugen af GI i og udenfor MIM. Det er erkendt, at det samlede potentiale i den tværgående anvendelse af GI i MIM udnyttes bedst, hvis der skabes et bredt og åbent fagmiljø omkring anvendelse og udvikling af geodata i MIM. KMS vil arbejde aktivt herfor. Screeningen har tydeliggjort en række grundlæggende problemstillinger, der skal arbejdes videre med: Standardisering og metadata Metoder og værktøjer Sammenhæng i og adgang til data Viden, kompetence og erfaringsudveksling Koordination og organisering Administrative opgaver Ministeriet etablerer et administrativt driftsfællesskab til at varetage de administrative funktioner i ministeriets institutioner. Driftsfællesskabet forventes effektivt at kunne understøtte KMSs administrative drift og udvikling. Etableringen af driftsfællesskabet og samarbejdsrelationerne mellem KMS og driftsfællesskabet vil være en af de væsentligste opgaver inden for det administrative område i 2004. Ressourceudnyttelse i KMS Der er mange forandringsprocesser i gang, nationalt og internationalt samt i KMS og Miljøministeriet. Og der er mange områder/aktiviteter, hvor det er vigtigt, at KMS ud fra politiske og strategiske overvejelser gør en målrettet indsats. Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at KMSs ambitionsniveau (bl.a. mht. detaljeringsniveau i data, ajourføringshyppighed, koordination og samordning) skal tilpasses de økonomiske muligheder, som budgettet afspejler. Ovenstående perspektivering af KMSs indsats angiver en retning, der følger de grundlæggende principper for udvikling af den nationale infrastruktur for kort og geodata og KMS som infrastrukturvirksomhed. Udviklings- og implementeringstakten bestemmes i høj grad af de økonomiske muligheder. I den aktuelle situation med faldende bevillinger og omlægning af indtægterne fra engangspræget salg til vedligeholdelses- og abonnementssalg bliver prioriteringen af ressourceanvendelsen afgørende vigtig for, at KMS kan nå sine mål. Blandt andet derfor skal styringsgrundlaget udvikles. 6
4. Institutionsmål KMSs institutionsmål for 2004 er valgt med henblik på at fokusere indsatsen af KMSs virksomhed. Institutionsmålene er i lighed med tidligere år fastlagt ud fra ideerne i balanced scorecard. KMS søger at balancere mellem det interne og eksterne, det korte og lange sigt, drift og udvikling. Der er opstillet følgende institutionsmål: Samfund 1. KMS og borgerne 2. Digital forvaltning i ejendomsregistreringen Udvikling 3. IT-arkitektur for geofaglige systemer 4. Data- og procesmodellering af geodata Produktion 5. Processtøtte til omlægning af MIMs data til System 2000 6. Aktualitet i landkortdata 7. Ekspeditionstiden for almindelige matrikulære sager 8. Aktualitet i og formidling af søkort/- data af hensyn til søsikkerheden Organisering 9. Økonomisk resultat Institutionsmålene er nærmere beskrevet i Bilag A. Institutionsmålene repræsenterer virksomheden bredt, men udgør kun en del af KMS samlede ressourceanvendelse. Den samlede ressourceanvendelse er udtrykt i fagområdernes arbejdsprogrammer, hvoraf institutionsmålene er en integreret del. Koncernmål Miljøministeriet har fælles koncernmål, hvor der er tilknyttet en ansvarlig institution. KMS har delansvar for koncernmål nr. 7 Miljøministeriets administrative servicefællesskab (afventer endelige formulering) og delansvar for 1 Danmark som netværkssamfund digital forvaltning (afventer endelig formulering og er i øvrigt afspejlet i institutionsmål 5). 7
5. Aggregerede mål KMS målsætter at opfylde alle 9 institutionsmål. Institutionsmålene indgår som en del af KMSs arbejdsprogrammer. KMSs arbejdsprogrammer beskriver samtlige KMSs opgaver med tilhørende ressourceforbrug. Da der naturligt sker ændringer i forudsætningerne for opgavevaretagelsen i årets løb, kan alle arbejdsprogrammer ikke forudsættes opfyldt. KMS målsætter derfor, at 2/3 af aktivitetsmålene og milepælene i fagområdernes arbejdsprogrammer opfyldes. KMS har opstillet sagsbehandlingstider i en række institutionsmål og programsatte arbejdsopgaver. Det er KMSs mål, at ministersager overholder tidsfrister og kvalitet, som beskrevet i retningslinierne for ministerbetjening i Miljøministeriet. 6. Strategisk udvikling og ledelse Etableringen af det administrative driftsfællesskab vil være af stor strategisk betydning inden for det administrative område i 2004 og forudsætter en tværministeriel fokusering på realiseringen af koncerntankegangen. 7. Internt styringssystem og rapportering De faglige områder udarbejder arbejdsprogrammer med tilhørende budgetter, der godkendes af direktionen. Der foretages en løbende registrering af ressourceanvendelsen og fremdriften i aktiviteterne. Der foretages en kvartalsvis opfølgning, der præsenteres i ledelsesgruppen, og eventuelle ændringer i programmer og budgetter godkendes af direktionen. Der er lavet et ITbaseret system til opfølgning på institutionsmål i resultatkontrakt og arbejdsprogrammer. Resultatkontrakten afrapporteres i årsrapporten, som fra 2003 sker efter omkostningsbaserede principper i henhold til forsøgsordningen. I overensstemmelse med Vejledning om Kort- og Matrikelstyrelsens produkter og priser fremlægger KMS i sammenhæng med årsrapporten en række prisgrafer, der viser de realiserede og budgetterede brugerbetalingsandele for styrelsens datasamlinger. Der udarbejdes desuden en månedlig regnskabsrapport, der forelægges direktøren med henblik på underskrivelse af de månedlige regnskaber. De underskrevne regnskaber indsendes til departementet hvert kvartal og desuden hver måned i det sidste kvartal. Direktørkontrakten skal ses i tæt sammenhæng med resultatkontrakten. Beregning af målopfyldelsen i Direktørkontrakten sker bl.a. på baggrund af udmøntningen af resultatkontrakten. 8. Vurdering af risikofaktorer KMS baserer en væsentlig del af sine aktiviteter på brugerbetaling, hvorfor opfyldelsen af Resultatkontrakten forudsætter, at KMS opnår de budgetterede indtægter. KMS vil i 2004 ikke længere have konsumentprodukter til direkte salg, ligesom der foregår en omlægning fra engangssalg til abonnements- og licensindtægter fra de professionelle brugere. På grund af disse strukturelle ændringer er indtægtsbudgetteringen forbundet med en væsentlig usikkerhed, som kan få konsekvenser for målopfyldelsen. 8
KMS har en meget stor andel af offentlige kunder, hvilket betyder, at generelle besparelser i stat, amt og kommuner vil kunne ramme KMSs salg og endvidere medføre et pres på KMS prispolitik og prisdannelse. Resultatet af Strukturkommissionens arbejde må ligeledes forventes at kunne få væsentlig indflydelse på KMSs funktionsvilkår. Strukturkommissionens nuværende arbejde har således allerede medført en vis tilbageholdenhed hos kommunerne. Politiske beslutninger om f.eks. øgede krav til sikkerhed til søs kan resultere i, at KMS skal anvende øgede ressourcer til opfyldelse af kravene. KMS påtager sig på vegne af Miljøministeriet ansvaret for håndteringen af INSPIREinitiativet. Den fremtidige finansiering af INSPIRE-initiativet og dets nationale implementering - herunder en eventuel kommunal kompensation - vil først kunne vurderes, når der er udarbejdet et direktivforslag og tidsplanen for behandlingen er kendt. 9. Ikrafttræden og revision Resultatkontrakten indgås mellem Miljøministeriets Departement og KMS. Den træder i kraft den 1. januar 2004 og løber indtil den 31. december 2004. Det skal præciseres, at det aftale- og kontraktlignende begreb, som anvendes i denne kontrakt, ikke er en aftale i almindelig aftaleretlig betydning. Miljøministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. Dette indebærer også, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt politisk eller juridisk ansvar gældende for ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse herunder også om forløbet af resultatkontrakten. Genforhandling/justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom. 10. Undertegning København, januar 2004 København, januar 2004 Leo Larsen, Departementschef Jesper Jarmbæk, Direktør, KMS 9
Bilag A: Institutionsmål Ressourceopgørelserne på de enkelte institutionsmål er opgjort på baggrund af områdernes vurderinger og indgår i deres arbejdsprogrammer. Forskellene i ressourceforbruget på de enkelte institutionsmål er udtryk for, at kontrakten indeholder forskellige typer mål, f.eks. udviklingsmål og produktionsmål. For udviklingsmål er ressourceforbruget typisk opgjort ved det direkte ressourceforbrug forbundet med udviklingsaktiviteter, jævnfør institutionsmål 1,2,3,4 og 5. For produktionsmål er ressourceforbruget typisk opgjort til de samlede ressourcer forbundet med produktionsmålet, jævnfør institutionsmål 6,7,8 og 9. 10
Koncernmål 1b: Danmark som netværkssamfund digital forvaltning - geodataaspektet Delmål: 1. Servicefællesskabet for Geodata 2. Geodata i MIM 3. Omlægning af referencesystemerne i MIM (afspejles i institutionsmål 5) Type af mål: Eksternt mål. Baggrund for institutionsmålet: Miljøministeriet (MIM) har formandskabet for Servicefællesskabet. Det overordnede mål er at realisere Servicefællesskabets vision for geodataområdet i sammenhæng med samfundets vision for digital forvaltning og MIM s egen vision for brug af geodata. Gennem screeningen vedr. geodata i MIM er der etableret et viden- og beslutningsgrundlag for forbedret anvendelse af geodata i MIM. En omlægning til nye internationalt standardiserede og opdaterede koordinat- og kotesystemer er et væsentligt fundament for infrastrukturen for kort og geodata. Det må forventes, at offentlige myndigheder i vidt omfang omlægger deres data til System 2000 pr. 1. januar 2005 herunder MIM. Målets sammenhæng med andre plandokumenter: Målet understøtter regeringens målsætninger for det danske netværkssamfund, herunder digital forvaltning. Målet har en international sammenhæng til INSPIRE-projektet, Amtrådsforeningens høring vedr. koordinatsystemer og Vejdirektoratets implementeringsplan for System 2000. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: Øvrige institutioner i Miljøministeriet. Eventuelt flerårigt perspektiv: Målet indgår som en del af KMS s langsigtede strategi som infrastrukturvirksomhed. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål: 1. KMS skal medvirke til at sikre gennemførelsen af de projekter under Servicefællesskabet som MIM får ansvaret for. 2. KMS skal tage initiativ til en konkrets indsats for at udbrede kendskabet til anvendelsen af geodata og de metoder og værktøjer som MIM har til rådighed. 3. KMS skal koordinere og støtte omlægningen af MIM s data til System 2000. Institutionsmålet er opfyldt, når 4 målepunkter er nået og institutionsmål 5 er opfyldt. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt: 1a. Servicefællesskabets handlingsplan 2003/04 er endeligt godkendt. 1b. Udvalgene vedr. basisdata har afsluttet sine arbejder. 1c. Opnået enighed om forankring af standardiseringsarbejdet på geodataområdet i Servicefællesskabet. 2a. Udarbejde en udviklingsplan for arbejdet med geodata i MIM der skal sikre koordination og integration til perspektiverne for digital forvaltning. 2b. Iværksættelse af mindst 3 aktiviteter på baggrund af dialog med institutionerne (workshops e.l.) Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet: 3,4 årsværk. Hertil kommer ca. 3 årsværk fordelt i de øvrige institutioner i MIM. 11
Koncernmål 7: Miljøministeriets administrative servicefællesskab Type af mål: Internt mål som sigter mod varetagelse af de administrative funktioner i ministeriets institutioner. Baggrund for institutionsmålet: Der er truffet beslutning om at etablere et fælles administrativt servicefælleskab i Miljøministeriet (MAS). MAS skal varetage drifts- som udviklingsopgaver indenfor områderne personaleadministration, ejendomsadministration, betjentstuefunktioner, udbud, indkøb, miljø- og kvalitetsledelse, informationsservice, informatik og økonomiadministration. MAS etableres som en selvstændig organisatorisk enhed pr. 1. april 2004 og ledes af en direktør, som indgår i koncernledelsen. Overflytning af medarbejdere og opgaver til MAS sker i faser i takt med at den nødvendige systemunderbygning er på plads og overførslen af opgaverne kan ske uden væsentlige driftsforstyrrelser. KMS bidrager til oprettelsen af MAS med årsværk som kommer fra personale- og økonomikontoret og teknisk tjeneste. Personalet herfra flytter til det nye servicefællesskab. Målets sammenhæng med andre plandokumenter: - Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: Departementet, Miljøstyrelsen, Skov og Naturstyrelsen og KMS er samarbejdspartnere i MAS mens sektorforskningsinstitutionerne, klagenævn og Institut for Miljøvurdering indgår efter nærmere konkret aftale, dog sådan at den allerede etablerede fælles IT-drift fortsætter som hidtil. Eventuelt flerårigt perspektiv: MAS forventes effektivt at kunne understøtte institutionernes administrative drift og udvikling. Resultatkrav til det enkelte koncernmål: Den del af koncernmålet som KMS har direkte ansvar for er opfyldt, såfremt nedenstående delmål 1-4 er opfyldt. Målepunkter for om koncernmålet er opfyldt: 1. Kort og Matrikelstyrelsen stiller ressourcer til rådighed for delprojekter, der fører frem til et beslutningsgrundlag, jf. delmål 4 i koncernmål om MAS. 2. Kort og Matrikelstyrelsen bidrager til projekt om ny samarbejdsstruktur i Miljøministeriet 3. Der er opnået enighed om fordeling af personale, løn og driftsmidler medio 2004 4. Medarbejdere overflyttet til centret senest 1. januar 2005 Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af målet: 3 årsværk og 6 mio. kr. 12
Institutionsmål 1: KMS og borgerne Type af mål: Eksternt mål med henblik på at tydeliggøre KMSs rolle i forbindelse med servicering af borgerne. Baggrund for institutionsmålet: I forbindelse med etableringen af KMS som infrastrukturvirksomhed ophørte egenproduktionen af borgerrettede konsumentprodukter. Produktionen og distribution af analoge kort er overgået til private virksomheder, som på nogle områder anvender KMS som underleverandør. KMS s nye rolle og de nye samarbejdsformer omkring konsumentprodukter har i sig selv medført et behov for at revurdere KMS s relationer til borgerne og serviceringen af disse. Tilsvarende har udviklingen af digital forvaltning og udnyttelse af de nye kommunikationsog samspilsmuligheder (f.eks. internettet) påvirket KMSs rolle og opgave løsning Målets sammenhæng med andre plandokumenter: Målet er en naturlig del af regeringens bestræbelser på at modernisere den offentlige sektor, udviklingen af den digitale forvaltning og samspillet mellem offentlig og privat virksomhed. Målet understøtter regeringens IT- og telepolitiske handlingsplan. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: Ingen direkte Eventuelt flerårigt perspektiv: Målet indgår som en del af KMS s langsigtede strategi som infrastrukturvirksomhed. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål: Grundlag og principper for KMS s servicering af borgerne skal formuleres, serviceniveauet fastlægges og implementeres i praksis. Institutionsmålet er opfyldt, når 2 målepunkter er nået. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt: a) Grundlag og principper for KMS s servicering af borgerne er formuleret b) KMS s hovedområder er gennemgået med udgangspunkt i grundlag og principper. c) Der er taget stilling til serviceniveauet inden for KMSs hovedområder, den praktiske udmøntning og implementering heraf. d) Implementering af det ønskede serviceniveau er gennemført. Ændringerne forventes primært at ske som tilpasninger i KMSs hjemmeside. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet: 0,5 årsværk og 50.000 kr. 13
Institutionsmål 2: Digital forvaltning i ejendomsregistreringen Type af mål: Eksternt mål. Baggrund for institutionsmålet: Matriklen er grundlaget for ejendomsregistreringen, som er fundamentet for et velfungerende ejendomsmarked og arealforvaltning. Målet er at etablere en national, ensartet og tilgængelig ejendomsregistrering, der indeholder stedfæstelse, rettigheder og restriktioner for alle ejendomme. Digital forvaltning i ejendomsregistreringen skal sikre en effektiv forvaltning, hvor der er et hensigtsmæssigt samspil imellem aktørerne. Som infrastrukturvirksomhed arbejder KMS på at sikre, at datastrømme og arbejdsgange opbygges, videreudvikles og implementeres, så de i højere grad kan anvendes på tværs blandt ejendomsregistreringens aktører. Første skridt i retning af digital forvaltning i den matrikulære proces er etableret i form af MIA (Matrikulært Informations- og ajourføringssystem) til understøttelse af digitalt samspil imellem landinspektørfirmaer og KMS, samt i mindre grad samspillet med kommunerne. I samarbejde med landinspektørfirmaerne, kommunerne m.fl. er der indledt et samarbejde omkring fremtidens matrikulære infrastruktur, som skal understøtte fuld digital forvaltning. Målets sammenhæng med andre plandokumenter: Målet er en udmøntning af regeringens målsætninger for det danske netværkssamfund, jfr. Regeringens IT- og telepolitiske handlingsplan. Målet indgår som en del af KMSs strategi for matrikulær infrastruktur. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen er indirekte samarbejdspartnere, idet de har temaer i matrikelkortet. Eventuelt flerårigt perspektiv: Målet vil også efter 2004 være centralt i forhold til styrelsens videre virke. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål: Påbegynde nye samarbejder med ejendomsdannelsesprocessens parter, herunder konkretisering af matrikulær infrastruktur og igangsættelse af projekter til underbygning heraf. Udbrede anvendelsen af MIA, således at flere praktiserende landinspektører udarbejder den matrikulære sag i et standardiseret digitalt miljø med deraf følgende effektiviseringer hos såvel landinspektørfirmaerne som KMS. Institutionsmålet er opfyldt, når 2 målepunkter er nået. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt: a) Etablering af et samarbejde mellem KMS og ejendomsdannelsesprocessens øvrige parter. I første omgang indgår Kommunernes Landsforening/Kommunalteknisk Chefforening, Praktiserende Landinspektørs Forening, Københavns og Frederiksberg kommuner i samarbejdet. I løbet af 2004 etableres et samarbejdsforum, som sikrer koordination af arbejdet med matrikulær infrastruktur. b) Desuden skal mindst 65 % af samtlige matrikulære sager, der indsendes til KMS ved udgangen af 2004 være udarbejdet i programmet MIA. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet: 5 årsværk og 2 mio. kr. 14
Institutionsmål 3: IT-arkitektur for geofaglige systemer Type af mål: Internt mål. Målet skal sikre, at KMS kan leve op til de forventninger på IT-området som eksterne brugere (borgere, professionelle og partnere) har til samfundets infrastrukturvirksomhed for kort og geodata. Baggrund for institutionsmålet: For at understøtte infrastrukturen for kort og geodata er der behov for at videreudvikle de tekniske og organisatoriske strukturer. Det gælder både, hvor KMS har rollen som myndighed, og hvor KMS understøtter andres rolle i den digitale forvaltning som leverandør af data, information og viden. I denne kontekst er der behov for at have åbne snitflader, der dels afspejler omgivelsernes behov og dels lever op til officielle anbefalinger og relevante standarder. Snitfladerne skal designes med udgangspunkt i bruger/leverandør behov. Der skal med udgangspunkt i den IT-vision der udarbejdes på grundlag af interviews/samtaler med en række eksterne brugere, myndigheder og partnere i december 2003, dannes en strategi, der sammenfatter de valg af teknologi, arkitektur og standarder, som tilsammen udgør en infrastrukturel ramme for modtagelsen og leverancen af geodata i KMS. Strategien skal identificere og udvælge relevante teknologier, infrastrukturelementer (opdeling af og organisering af tjenester, fx: metadata, sikkerhedscertificering osv.) og standarder for specifikation, modellering og udveksling af (geo)data. Målets sammenhæng med andre plandokumenter: Målet understøtter regeringens målsætninger for det danske netværkssamfund, og intentionerne bag planerne for Statens IT-arkitektur og XML komiteens retningslinier. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: CFI Eventuelt flerårigt perspektiv: Strategi der er led i et flerårigt udviklingsarbejde med det sigte, at KMS til stadighed har et tidssvarende leverance- og modtagesystem for data. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål: IT-arkitekturen i KMS skal på samme tid være så robust, at der til stadighed er en stabil driftssituation, og så fleksibel, at modtagelse og leverance af data kan ske med de standarder, metoder og teknologier, der er markedsførende. Institutionsmålet er opfyldt, når 2 målepunkter er nået. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt: a) Resultatet af IT-visionsarbejdet præsenteres for Servicefællesskabet for Geodata inden 1. maj 2004. b) snitfladebeskrivelser for datamodtagelse og leverancer foreligger til 1. september 2004 c) færdig strategi for IT-arkitektur foreligger til 1. november 2004 d) implementeringsplan foreligger til 31. december 2004 Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet: Et årsværk og 500.000 kr. 15
Institutionsmål 4: Data- og procesmodellering af geodata Type af mål: Eksternt mål. Baggrund for institutionsmålet: Tidssvarende datasamlinger, hvor indhold og aktualitet er afstemt i forhold til hinanden, er et vigtigt fundament for infrastrukturen for kort og geodata. Et vigtigt middel til at opnå dette er anvendelse af data- og procesmodellering. I bestræbelserne for udvikling af digital forvaltning er sammenhængende geodata og ajourføringsprocesser vigtige som forudsætning for distribution og samarbejde på tværs af administrative og organisatoriske grænser. KMS har gennem nogle år arbejdet med datamodellering som redskab til at opnå sammenhængende geodata, senest gennem samarbejdet med Forsvaret. Modellering indgår desuden i en tilpasning til internationale standarder inden for geodataområdet Målets sammenhæng med andre plandokumenter: Målet retter sig mod flere punkter i Servicefælleskabets handlingsplan 2003/04, der specifikt omfatter data- og procesmodellering, herunder handlingsplanens initiativ vedr. internationale standarder på geodataområdet. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: De matrikulære systemer omfatter også data fra SNS og MST. Eventuelt flerårigt perspektiv: Målet vil strække sig udover 2004 i et flerårigt forløb, som en del af den langsigtede strategi for udviklingen af infrastrukturen for kort og geodata. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål: Med baggrund i UML-formatet arbejdes der på en trinvis opbygning, der etablerer standardiserede modeller i tilknytning til datasamlingerne enkeltvis og senere sigter mod at knytte modellerne sammen i mere overordnede og omfattende modeller med henblik på generelt at understøtte sammenhæng og relationer mellem databaserne på kort- og geodataområdet. Institutionsmålet er opfyldt, når 2 målepunkter er nået. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt: a) Etablering af proces- og datamodel for fremtidens matrikulære produktionssystemer i KMS inden 1/7-2004 b) Etablering af datamodel for den fremtidige topografiske kortproduktion inden 1/7-2004 c) der er etableret samarbejde med privatpraktiserende landinspektører om objektorienteret udveksling af matrikulære sagsdata struktureret efter fælles datamodel inden årets udgang d) Afholdelse af en workshop i regi af Servicefællesskabet for geodata om den internationale standardisering på geodataområdet inden årets udgang. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet: 3,5 årsværk og 0,1 mio. kr. 16
Institutionsmål 5: Processtøtte til omlægning af MIM s data til System 2000 Type af mål: Eksternt mål. Afspejler koncernmål 1. Danmark som netværkssamfund digital forvaltning Baggrund for institutionsmålet: En omlægning til nye internationalt standardiserede og opdaterede koordinat- og kotesystemer er et væsentligt fundament for infrastrukturen for kort og geodata. Anvendelse af internationalt standardiserede og opdaterede koordinat- og kotesystemer(referencenet) er afgørende for, at forskellige datasamlinger kan spille sammen. Bl.a. MIM-screeningen har vist, at der er en fælles erkendelse af, at anvendelsen og anvendelsesmulighederne af MIM s data vil forøges væsentligt ved at standardisere og skabe sammenhæng i data internationalt, regionalt og nationalt. Det må forventes, at offentlige myndigheder i vidt omfang omlægger deres data til System 2000 pr.1. januar 2005. System 2000 er en samlet betegnelse for moderniseringen af referencesystemerne og referencenettet og omfatter både højde-(dvr90) og plansystemer (UTM/EUREF89). KMS forsøger at koordinere og støtte omlægningen af data til System 2000. I EU regi forventes data i INSPIRE og andre sammenhænge at skulle udveksles i UTM/EUREF89. Det er derfor vigtigt at gennemføre en omlægning af alle MIM s data til System 2000 inden 1. januar 2005. Målets sammenhæng med andre plandokumenter: INSPIRE. Amtrådsforeningens høring vedrørende koordinatsystemer (høringsfrist 30.11.03). Koncernmål 3c for 2003. Vejdirektoratet s implementeringsplan for System 2000. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: Forudsætter en aktiv indsats fra alle institutioner i MIM. Eventuelt flerårigt perspektiv: Strategi med et flerårigt sigte. Der er arbejdet med indførelse af System 2000 i Danmark siden 2000. Arbejdet vil skulle videreføres i de kommende år. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål: KMS skal medvirke til at omlægge MIM s data til System 2000. Institutionsmålet er opfyldt, når 2 målepunkter er nået. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt: a. Medvirke til en egentlig dataanalyse (foretaget inden 1.7.2004) i de enkelte MIM institutioner for at afklare hvor og hvordan data kan omlægges. b. Forberede GIS systemer så data kan udveksles i System 2000 efter 1.1.2005 c. Medvirke til, at alle højdedata kan udveksles i DVR90 pr.1.1.2005 d. Bistå ved omlægning af alle MIM s data til System 2000 Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet: 1,5 årsværk, hertil kommer ca. 0,5 mandeår pr. institution i MIM. 17
Institutionsmål 6: Aktualitet i landkortdata Type af mål: Eksternt mål for imødekommelse af samfundets behov bl.a. i forbindelse med digital forvaltning. Baggrund for institutionsmålet: Der vil stadig være stigende krav om høj aktualitet af landkortdata i takt med, at de vinder indpas i den digitale forvaltning. Ved inddragelse af eksterne samarbejdsparter kan aktualiteten øges gennem bl.a. løbende indberetninger. Hyppig ajourføring af vejdata efterspørges hos KMS af f.eks. alarmtjenesten 112 og Post- Danmark. Dette skaber fundament for et konstant ajourført vejnet til realisering af Danmarks Veje. (Samarbejdsprojekt mellem Vejdirektoratet og KMS). Til dette kræves en forbedret proces til løbende ajourføring af vejdata. Dette opnås gennem indgåelse af aftaler med interne og eksterne parter bl.a. Vejdirektoratet og kommunerne. Periodiske ajourføringer gennemføres ved udlicitering. Målets sammenhæng med andre plandokumenter: Målet understøtter såvel Regeringen og Miljøministeriets udmelding om betydningen af digital forvaltning som er en central del af KMSs strategi for nyttiggørelse og anvendelse af geodata for bl.a. digital forvaltning Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: Ingen Eventuelt flerårigt perspektiv: Aktualiteten i topografiske grunddata er prioriteret i KMSs langsigtede strategi og vil være en opgave som vil fortsætte i årene fremover, bl.a. som et betingelse for effektiv og pålidelig anvendelse af data i forbindelse med digital forvaltning. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål: I datasamlingerne tilstræbes ved siden af den periodiske ajourføring en løbende selektiv ajourføring af de væsentligste objekttyper. Kvaliteten i ajourføringen skal overholde de aftalte specifikationer og fastlagte terminer for de topografiske grunddata. Institutionsmålet er opfyldt, når 2 målepunkter er nået. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt: a. Den periodiske ajourføring af grunddatabasen af ca. 1/5-del af Danmark skal være afsluttet ved ilægning af data i databasen inden september 2004 b. Vejmidterne med tilknyttede informationer skal være ajourført 3 gange i 2004 c. Forbedret indberetningsportal udviklet og bragt i anvendelse i ajourføringen af de topografiske grunddata. I samarbejde med Vejdirektoratet og andre interessenter etableres bl.a. et værktøj til brug ved indberetning af vejdata, jf. arbejdet med Danmarks veje. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet: 16 årsværk og 7,4 mio. kr. 18
Institutionsmål 7: Ekspeditionstiden for almindelige matrikulære sager Type af mål: Internt mål for imødekommelse af samfundets behov vedr. sagsbehandlingstid Baggrund for institutionsmålet: For borgerne er den matrikulære registrering af ejendomsændringerne grundlaget for vurdering, beskatning og tinglysning af ejendomsret, pant m.v. En rimelig og behovsbestemt ekspeditionstid er derfor af afgørende betydning for grundejernes muligheder for at foretage videre dispositioner over fast ejendom. For kommunerne er en hurtig registrering af de faktiske forhold desuden en stort ønske, der bidrager til en mere effektiv forvaltning i kommunerne. Målets sammenhæng med andre plandokumenter: Målet er justeret i overensstemmelse med konsekvenser af budgetanalysen. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: Eventuelt flerårigt perspektiv: Udviklingen i sagsbehandlingstiden i de kommende år skal ses i sammenhæng med moderniseringen af de interne matrikulære produktionssystemer (projekt MiniMAKS) og videreudviklingen og udbredelse til alle landinspektørfirmaer af det Matrikulære Informations- og Ajourføringssystem (MIA). Formålet med disse aktiviteter er udover at sikre driftsstabiliteten at kvalitetssikre og rationalisere sagsgangen ved at optimere den digitale forvaltning i hele den matrikulære proces. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål: At ekspeditionstiden opfattes som rimelig af brugerne. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt: For 2004 fastlægges det som mål, at den gennemsnitlige ekspeditionstid for almindelige matrikulære sager holdes på 45 dage. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet: 29 årsværk. 19
Institutionsmål 8: Aktualitet i og formidling af officielle søkort/-data af hensyn til søsikkerheden Type af mål: Eksternt mål. Baggrund for institutionsmålet: For den søfarende er indholdet i de lovpligtige søkort og nautiske publikationer grundlaget for sikkerhed til søs. Høj ajourføringshyppighed og hurtig offentliggørelse heraf er derfor af afgørende betydning for den søfarende. Målet er en hurtig ekspeditionstid for KMS i arbejdet med offentliggørelse og videregivelse af ændringer på havet af betydning for sikker navigation. Brugernes krav til ajourføringshyppighed forventes at stige i takt med at flere informationer gøres tilgængelige på internettet. Målets sammenhæng med andre plandokumenter: I henhold til SOLAS V (UN s konvention Safety of Lives At Sea) er Danmark - og hermed KMS, som har eneret til fremstilling af søkort og de tilhørende nautiske publikationer, forpligtet til at videregive ændringer til disse. KMS er desuden forpligtet til at levere ugentlige opdateringer af elektroniske søkortdata via samarbejdet med Primar Stavanger, Norge. Frigivelsen af disse ugentlige opdateringer skal fortrinsvist ske simultant med udsendelse af de ugentlige Søkortrettelser. Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: - Eventuelt flerårigt perspektiv: Et fremtidigt øget behov for at forbedre sikkerheden til søs kan medføre større fokus på ajourføringsfrekvensen af KMSs data til navigationsbrug (real-time data). Resultatkrav til det enkelte institutionsmål: Indkomne nationale efterretninger, der giver anledning til ajourføring af søkort og havnelodser, offentliggøres i den efterfølgende uges udgivelse af Søkortrettelser både via Internettet og på analog form. De elektroniske søkortdata, som sendes ugentligt til Primar- Stavanger, skal ligeledes indeholde de indkomne rettelser. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt: Rettelser skal offentliggøres med en ekspeditionstid på en uge. I løbet af 2004 er målet, at der maksimalt er tre udgivelser, hvor ekspeditionstiden for offentliggørelse af rettelserne er over en uge. Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet: Ajourføring af søkort, nautiske publikationer og de maritime databaser omfatter ca. 27 årsværk, hvoraf der anvendes 0,5 årsværk til afsendelse og opfølgning på kvalitetsmålet. 20
Institutionsmål 9: Økonomisk resultat Type af mål: Internt mål Baggrund for institutionsmålet: KMSs aktiviteter og økonomi skal tilpasses infrastrukturvirksomheden. Økonomistyringen skal løbende udvikles og forbedres i overensstemmelse med de strategiske udfordringer og de virksomhedsstyringsmæssige problemstillinger. Herunder tilpasning til omkostningsbaseret budget og regnskab, overgangen til det administrative driftsfællesskab samt sikring af virksomhedens indtægter. Målets sammenhæng med andre plandokumenter: - Eventuelle samarbejdspartnere i resten af ministeriet: Miljøministeriets departement og det administrative driftsfællesskab Eventuelt flerårigt perspektiv: Holde fokus på effektiv budget- og ressourcestyring, herunder præcision med hensyn til budget i forhold til realiseret resultat samt at holde virksomhedens akkumulerede resultat inden for den tilladte udsvingsmargin. Dette under hensyntagen til realisering af styrelsens indtægtskrav og behov for udvikling af aktiviteter. Resultatkrav til det enkelte institutionsmål: Målet er, at det samlede økonomiske resultat skal afvige mindst muligt i forhold til KMSs initiale budget for 2004 og de løbende budgetprognoser indmeldt i de økonomiske rapporteringer (rammeredegørelser). Institutionsmålet er opfyldt, når 4 målepunkter er nået. Målepunkter for om institutionsmålet er opfyldt: a) Samlet resultat afviger mindre end 4% ift. det samlede udgiftsniveau i Ø-RIII b) Samlet resultat afviger mindre end 7% ift. det samlede udgiftsniveau i Ø-RIII c) Samlet resultat afviger mindre end 10% ift. det samlede udgiftsniveau i Ø-RIII d) Den relative andel af indtægter ift. udgifter er fastholdt ift. Ø-RI e) Den relative andel af indtægter ift. udgifter er øget ift. Ø-RI f) KMS når 86 mio. kr. i indtægter, svarende til Finansloven g) KMS når 89 mio. kr. i indtægter Skøn over forventet ressourceforbrug til opfyldelse af institutionsmålet: 7,3 Årsværk. 0,8 mio. kr. 21