Forsker- og Videnpark - en ny bydel ved Niels Bohrs Allé

Orientering om Forsker- og Videnpark - en ny bydel ved Niels Bohrs Allé Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 Forslag til lokalplan nr. 4-703 Miljørapport Forslag til strukturplan Odense Byråd vedtog den 28. april 2010 i henhold til Planloven at offentliggøre forslag til Strukturplan for Forsker- og Videnpark, forslag til kommuneplantillæg nr. 10, forslag til lokalplan nr. 4-703 og miljørapport. Planområderne er vist på følgende sider. Planerne er offentligt fremlagt fra 6. maj til 1. juli 2010. I den periode kan du indsende bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser til By- og Kulturforvaltningen, Byplan, Odense Slot, Postboks 730, 5100 Odense C eller e-mail: pb.bkf@odense.dk. Planerne kan ses følgende steder: BorgerServiceCenter, Skulkenborg 1, 5000 Odense C Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center, Østre Stationsvej, Odense C Lokalhistorisk Bibliotek, Klosterbakken, 5000 Odense C www.odense.dk/lokalplaner. By- og Kulturforvaltningen Kultur, Plan og Byg Byplan Odense Slot Indgang E Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk DATO 4. maj 2010 REF. KNI JOURNAL NR. 2009/051558 EKSPEDITIONSTIDER Mandag-Torsdag 09.00-15.30 Fredag 09.00-12.00 Lokalplanforslaget kan købes for 100 kr. i BorgerServiceCenter. Yderligere information Du er velkommen til at ringe til Byplan for yderligere information. Sagsbehandlere er arkitekt Rasmus Bolvig Hansen, tlf. 6551 2536 og landskabsarkitekt Helene Lysebjerg Grenild, tlf. 6551 2517. Vi gør opmærksom på, at forslaget til Strukturplanen ikke er på PlansystemDK, men kun på www.odense.dk. Venlig hilsen Dorthe Harbo Kontorchef Direkte tlf. 6551 2501 E-mail dhaa@odense.dk

Baggrund for planerne I april 2009 vedtog byrådet i Odense Kommune Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet. Helhedsplanen viser, hvordan det er muligt at udbygge universitetet over tid, at bygge et nyt hospital, og at bygge en ny bydel mod Niels Bohrs Allé. Dette samtidig med at væsentlige dele af landskabet bevares til natur, jordbrug og rekreative formål. For området langs Niels Bohrs Allé er der to grundejere: 1. Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, der forvalter størstedelen af jorden. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), der forvalter bl.a. universiteternes ejendomme, herunder Syddansk Universitet (SDU) samt et mindre område inden for strukturplanens område På kortet er vist byggefelter langs Niels Bohrs Allé i Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet. Som det fremgår, er bebyggelsen udlagt i en bræmme langs Niels Bohrs Allé. Med baggrund i helhedsplanen udskrev Freja Ejendomme en arkitektkonkurrence for byggeriet langs Niels Bohrs Allé. I vinderforslaget samledes byggeriet i en tæt bebyggelse omkring Campusvej, hvilket bevarer mere af det åbne landskab, end helhedsplanen lagde op til. Samtidig understøtter den samlede, tætte bebyggelse Odense Kommunes planer om et fremtidigt letbanestop på Campusvej. Det samlede byggeri bliver dog også langt tættere end i helhedsplanen og visse steder væsentligt højere. Dette har bl.a. betydning i forhold til områdets skala, f.eks. Killerup Landsby øst for bebyggelsen. Derfor har Odense Kommune i samarbejde med Freja Ejendomme tilpasset konkurrenceprojektet til området og Helhedsplanen. Resultatet er de planer, der nu er fremlagt til offentlig høring. Fra strukturplanen. Bebyggelsen er samlet omkring Campusvej, og der er udlagt et byggefelt til SDU/UBST.

Oversigt over planerne Der er tale om 3 plandokumenter: 1. Forslag til Forsker- og Videnpark, Odense. Strukturplan. 2. Forslag til tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021. 3. Forslag til lokalplan nr. 4-703, Forsker- og Videnpark. Herudover er der lavet en miljøvurdering, som samlet vurderer effekten af de 3 planer. På kortet er vist afgrænsningen af de tre planer Forslag til Forsker og Videnpark, Odense. Strukturplan Bydelen er især tiltænkt forsknings- og vidensvirksomheder, men den vil kunne indeholde kontorer, laboratorier, hoteller og andre serviceerhverv samt boliger og i et begrænset omfang detailhandel. Strukturplanen er udarbejdet for at have nogle retningslinjer for byggeriet, når der skal udvikles en Forskerog Videnpark i området. Strukturplanen skal danne grundlag for de lokalplaner, der laves efterhånden som Forsker- og Videnparken i etaper bliver bygget. Strukturplanen indeholder desuden retningslinjer for, hvordan der kan bygges på de arealer, som SDU/UBST ønsker at udvikle. Strukturplanen er dermed grundlaget for de bestemmelser, som ligger i forslagene til lokalplan 4-703 og kommuneplantillæg nr. 10. Strukturplanen dækker dog et større område end disse to planer, da den indeholder byggeri til mange år frem i tiden, såvel som eksisterende friarealer. Strukturplanen dækker et areal på ca. 35 ha langs Niels Bohrs Allé s sydlige side. Strukturplanen udlægger området som en kompakt by på ca. 200.000 m 2 omkring Campusvej, med store åbne friarealer omkring bebyggelsen. Strukturplanen indeholder retningslinjer for, hvordan bygningerne kommer til at se ud med placering, højder, materialer etc. Desuden fastlægger planen, hvor der bliver pladser, parkering, friarealer etc,. og hvordan de kommer til at se ud. I alt vil der komme omkring fem lokalplaner for strukturplanens område. Odense Kommune kan ikke med baggrund i Planloven styre rækkefølgen af disse, derfor er nedenfor viste rækkefølge blot vejledende:

Forslag til tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 Lokalplanområdet ligger i dag i kommuneplanens rammeområde 4.SU21, Service og uddannelse og 4.F20 (friareal). For at give mulighed for at bygge det som planlægges i strukturplan- og lokalplanforslagene, er det nødvendigt at ændre kommuneplanen med et tillæg. Tillægget ændrer anvendelsen af området til bolig/serviceområde og friareal. Ændringen har to formål, dels at skabe mulighed for, at der kan opføres bebyggelse til forsknings- og erhvervsvirksomheder, hotel samt boliger, dels at sikre områder til friarealer.. De gældende kommuneplanrammer Forslag til rammer i kommuneplantillægget

Forslag til lokalplan nr. 4-703, Forsker- og Videnpark Lokalplanforslagets baggrund Forslaget til lokalplanen er lavet for at kunne opføre 1. del af en ny bydel mellem Niels Bohrs Allé og Moseskov. Lokalplanen har to overordnede mål: 1. At skabe en moderne tæt bydel med kvaliteter i form af en tæt, intim by med gode muligheder for byliv. 2. At skabe en bæredygtig bydel. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for, at bebyggelsen bliver en tæt struktur, hvor bygningerne alle får skæve og knækkede vinkler. Dette giver gader og byrum, hvor der er mindst mulig vind og dermed rart at opholde sig. Desuden bliver bilernes hastighed naturligt sænket. Bygningerne bliver 3-6 etager høje i varierende højder inden for hver bygning. De højeste bygninger vil ligge langs med Niels Borhs Allé og derfra aftage i højde mod syd og sydvest. Ved hjørnet af Niels Bohrs Allé og Campusvej bliver der mulighed for at bygge et højhus på op til 12 etager og 52 m for at markere den nye bydel som indgang til hele universitetsområdet. Lokalplanen giver mulighed for at parkering kan ske i parkeringskældre eller på parkeringsområder på jorden. De to største parkeringspladser, der ligger i områdets østlige del, kan ved en senere lokalplan omdannes til byggefelter. Lokalplanområdet i forhold til omgivelserne Parkeringsområderne P4 og P5 kan omdannes til byggefelter ved en senere lokalplan.

Miljørapport Forslaget til strukturplanen, forslaget til kommuneplantillægget og lokalplanforslaget er miljøscreenet i henhold til lov om miljøvurdering. Ud fra screeningen er det vurderet, at planernes påvirkning af miljøet har et omfang og en karakter, der kræver, at der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering af planen. Ved screeningen af planerne er det bl.a. blevet undersøgt om byggeriet vil komme til at påvirke nabovirksomheder med skærpede støjkrav, om byggeriet vil påvirke beskyttede dyre- og plantearter mv. Dette er ikke tilfældet. Miljøvurderingen går derfor udelukkende på hvordan påvirkningen af det visuelle miljø vil blive, altså hvordan byggeriet kommer til at se ud fra omgivelserne, og om der vil blive skyggegener for naboområderne. Miljøvurderingen omfatter derfor en række skyggediagrammer, snit og visualiseringer af det byggeri, som det bliver mulig at bygge med planforslagene. Lokalplanforslaget omhandler 1. fase af byggeriet, mens miljørapporten og visualiseringerne forholder sig til det samlede byggeri, som er vist i Strukturplanen. Bebyggelsen set fra Killerup Landsby

Bebyggelsen set fra Æblestien vest for SDU Bebyggelsen set fra hørnet af Ørbævej og Niels Bohrs Allé

Retsvirkninger Ifølge Lov om Planlægning 17 må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke er lokalplanpligtigt. De foreløbige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog længst i 1 år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år fra offentliggørelsen. Efter Odense Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jf. 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. For forhold, som ikke er reguleret i lokalplanen gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Lokalplanen indeholder ingen handlepligt, hvilket betyder, at den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil og at lokalplanen ikke medfører krav om etablering af de bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, ifølge planlovens 13. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. Lokalplanens bestemmelser med tilhørende kortbilag udgør planens juridiske grundlag. Idéskitse

Lokalplan 4-703 Forslag Forsker- og Videnpark. En ny bydel ved Niels Bohrs Allé Bolig/service

Om planlægning Hvad er en lokalplan En lokalplan er en juridisk bindende plan for et afgrænset område. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Grundejere ved således, hvilke arbejder de må gennemføre, og hvilke arbejder de kan forvente, at naboen gennemfører. Plansystemet Kommunernes planlægning af de fysiske omgivelser er reguleret i Lov om Planlægning. Lovens hensigt er at sikre en sammenhæng i planlægningen, at bevare byens kvaliteter og beskytte landskab og miljø. Herudover er det et særligt formål at høre offentlighedens synspunkter, inden byrådet træffer endelig beslutning om lokalplanens indhold. I kommuneplanen skal byrådet fastlægge de overordnede rammer for planlægningen af de enkelte arealer i kommunen. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Der skal altid vedtages en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Desuden skal der vedtages en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Byrådet kan på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanens bestemmelser skal have hjemmel i Lov om Planlægning og må ikke stride mod den overordnede planlægning, fx kommuneplanen. Lokalplanens bestemmelser må dog gerne være strammere end kommuneplanens. Lokalplanens bestemmelser En lokalplan kan indeholde bestemmelser om for eksempel - områdets anvendelse udstykninger vej- og stiforhold placering og udformning af bebyggelsen bevaring af bygninger og landskabstræk sikring af friarealer etablering af fællesanlæg Offentlig høring Inden en lokalplan kan vedtages skal den være fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger. Alle har her mulighed for at fremsætte bemærkninger til det foreslåede. Synspunkterne behandles i byrådet i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Lokalplanens opbygning Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold, lokalplanens forhold til anden planlægning samt lokalplanens foreløbige retsvirkninger. Bestemmelserne udgør den juridiske del af planen og er bindende for alle faste ejendomme inden for lokalplanens område. Kortbilaget viser lokalplanens område. 2

Offentlighed Offentlig høring Du kan komme med indsigelser til lokalplanforslaget ved skriftlig henvendelse til Odense Kommune senest 1. juli 2010. Byrådet tager stilling til alle indsigelser i forbindelse med den endelige politiske behandling af lokalplanen. Du er velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål til indholdet i lokalplanforslaget. Planlægger Rasmus Bolvig Hansen 6551 2536 Planlægger Helene Lysebjerg Grenild 6551 2517 Adresse Odense Kommune, Byplan, Odense Slot Postboks 730, 5100 Odense C. E-mail: pb.bkf@odense.dk 3

4 Lokalplanforslag nr. 4-703

Indhold Om planlægning side 2 Offentlig høring side 3 Om lokalplanen side 6 REDEGØRELSE Baggrund side 7 Lokalplanområdet side 10 Formål og indhold side 12 Forhold til anden planlægning side 16 Miljøforhold side 23 Tilladelser fra andre myndigheder side 32 Foreløbige retsvirkninger side 34 BESTEMMELSER 1. Lokalplanens formål side 35 2. Område og zonestatus side 35 3. Anvendelse side 35 4. Udstykning side 36 5. Vej, sti og parkering side 36 6. Bebyggelsens omfang og placering side 38 7. Bebyggelsens ydre fremtræden side 40 7.a Belysning side 42 7.b Skiltning og markisser side 42 8. Ubebyggede arealer side 43 9. Grundejerforening side 47 10. Forudsætninger for ibrugtagen side 48 11. Ophævelse af lokalplan side 48 12. Varige retsvirkninger side 49 Påtegning side 49 BILAG Kortbilag 1 Kortbilag 2 Kortbilag 3 Lokalplanforslag nr. 4-703 5

Om lokalplanen Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre opførelsen af første fase af en ny bydel mellem Niels Bohrs Allé og Moseskovvej. Lokalplanen er udarbejdet med baggrund i Forsker og Videnpark Odense, strukturplan, som lægger de overordnede retningslinier for den nye bydel. Lokalplanen har to overordnede mål: At skabe en moderne tæt bydel med kvaliteter i form af en tæt, intim by med gode muligheder for byliv. At skabe en bæredygtig bydel. Lokalplanområdet er delt i 2 områder: A og B. Lokalplanområdets placering i Odense Område A og B er udlagt som bolig/serviceområder. I område B er stueetager udlagt til publikumsorienterede, udadvendte formål som caféer, restaranter, butiksareal mv. I område A må der ikke placeres butikker. Oversigtskortet viser lokalplanens område 6 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold, lokalplanens forhold til anden planlægning samt lokalplanens foreløbige retsvirkninger. Baggrund Lokalplanen er udarbejdet med baggrund i et ønske om at udvide den eksisterende forskerpark, der ligger ca. 1 km vestsydvest for lokalplanområdet, og et ønske om at byudvikle området omkring Campusvej, mellem Moseskov og Niels Bohrs Allé. Den eksisterende forskerpark til venstre, og lokalplanområdet til højre i billedet. Skala 1:30.000 Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, står som projektudvikler for det samlede projekt. Projektet er en del af en større byudvikling i området mellem Niels Bohrs Allé og Hestehaven og mellem Munkebjergvej og Odense Golfklub. Udover Freja Ejendomme er en række andre bygherrer, institutioner og organisationer interessenter i området. Det drejer sig bl.a. om to væsentlige bygherrer: Region Syddanmark og Odense Universitetshospital (OUH) ønsker at anlægge et nyt universitetshospital i området. Dette nye OUH skal erstatte det eksisterende hospital på Sdr. Boulevard. Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) og Syddansk Universitet, Odense (SDU) ønsker at sikre universitets fortsatte udvidelsesmuligheder i området. Herudover har landbrugsskolen Kold college en væsentlig interesse i området som forpagter af store jordområder til undervisningsbrug. Lokalplanforslag nr. 4-703 7

Redegørelse Området har også en rekreativ værdi for de mange beboere i nærheden og bruges aktivt af flere klubber og foreninger. Her er desuden fundet flere værdifulde biotoper for sjældne og truede dyre- og plantearter. Biotoperne er Moseskov umiddelbart syd for lokalplanområdet, Fællesskov længere mod syd, enkelte søer og Lindved Å. For at søge at forene de mange interesser fik Odense Kommune i 2008 udarbejdet en samlet plan for området. Konsulentfirmaet COWI stod for planen i et samarbejde med Odense Kommune og områdets mange interessenter. Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet Planen Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet blev vedtaget af Odense Byråd i foråret 2009. I Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet ligger forskerparkens udvidelse i et bælte langs Niels Bohrs Allé, nord for den eksisterende forskerpark. Omkring Campusvej er placeret et portalområde. Portalområdet er tænkt som indgangsportalen til hele Universitetsområdet med højt byggeri omkring Campusvej og lavere byggeri mod Moseskov og Killerup landsby. Byggefelter i Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet Med baggrund i helhedsplanen udskrev Freja Ejendomme en samlet arkitektkonkurrence for portalbyggeriet og forskerparkens udvidelse. Vinderforslaget bryder på flere punkter radikalt med helhedsplanen. I det nye forslag samles portalbyggeriet og forskerparkens udvidelse i en tæt bebyggelse, der udgør knap halvdelen af konkurrenceområdet. Den anden halvdel af konkurrenceområdet bliver liggende som åbent land. 8 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse Byggeriet er blevet samlet omkring Campusvej. Vest for den tætte bebyggelse bevares det åbne land. Letbanens forløb er skitseret med rødt. De tre letbanestop i området, Forsker og Videnparken, SDU og Nyt OUH angivet med cirkler. Fra Forsker og Videnpark Odense, Strukturplan. Skala 1:25.000 Forslaget bevarer altså mere af det oprindelige landskab, end helhedsplanen lagde op til. Og samtidig understøtter en samlet, tæt bebyggelse Odense Kommunes planer om et fremtidigt letbanestop på Campusvej (i den samlede, tætte bebyggelse vil brugerne af bydelen aldrig have mere end godt 400 m til dette letbanestop). Odense Kommune og Freja Ejendomme ser derfor begge en fordel i den nye bebyggelse, da den understøtter den kollektive trafik og bevarer mere af landskabet til rekreative og brugsmæssige formål. Forsker og Videnpark Odense, Strukturplan Det samlede byggeri bliver dog også langt tættere end i helhedsplanen og visse steder væsentligt højere. Dette har bl.a. betydning i forhold til områdets skala, f.eks. Killerup Landsby øst for bebyggelsen. Derfor ønskede Odense Kommune udarbejdet et nyt plangrundlag til delvist at erstatte helhedsplanen. Dette plangrundlag skal bl.a. sikre at det nye forslag er tilpasset omgivelserne, og at bebyggelsen er i tråd med de overordnede principper i helhedsplanen. Lokalplanforslag nr. 4-703 9

Redegørelse Freja Ejendomme har derfor udarbejdet en samlet plan for hele konkurrenceprojektet, Forsker- og Videnpark Odense, Strukturplan. Strukturplanen er udarbejdet sideløbende med nærværende lokalplan. Strukturplanen udlægger de overordene principper for bebyggelsen og opstiller de mål som efterfølgende lokalplaner skal opfylde. Strukturplanen omfatter et ca. 35 ha. stort område, hvoraf selve den bebyggede del udgør ca. 15 ha. Bebyggelsen, herefter benævnt Forsker- og Videnparken, er delt op i flere mindre lokalplaner for at fremtidssikre planerne. Ved at udarbejde flere små lokalplaner kan bebyggelsen udvikle sig undervejs. Således kan den næste lokalplan optage erfaringerne fra første lokalplan, såvel som tilpasses en ændret efterspørgsel. Nærværende lokalplan er første lokalplan for bebyggelsen. Der påtænkes udarbejdet i alt ca. 4 lokalplaner for den samlede Forsker- og Videnpark. Lokalplanen indeholder 2 parkeringspladser (P4 og P5, kortbilag 2), der ved en ny lokalplan kan udlægges til byggefelter som vist på Etape 2, illustrationen til højre. Efter vedtagelsen af Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet har der vist sig et behov for at koordinere de forskellige bygherres landskabsbearbejdninger. Dette sker for at muliggøre fælles løsninger og sikre områdets naturværdier og rekreative kvaliteter. Derfor udarbejdes der i samarbejde mellem Freja Ejendomme, SDU/ UBST, Nyt OUH/Region Syddanmark og Odense Kommune en Grøn Blå Rekreativ Plan. Den Grønne Blå Rekreative Plan fastlægger de overordnede landskabelige elementer og udstikker fælles retningslinier for bl.a. jord og regnvandshåndtering. Visse elementer, som udløses af nærværende lokalplan, f.eks. regnvandsbassiner, jordhåndtering og flytning af en eksisterende ridesti, vil derfor finde deres endelige udformning i den Grønne Blå Rekreative Plan. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er vist på luftfotoet side 6. Lokalplanområdet ligger i luftlinje ca. 4 km sydøst for Odense Banegård og omfatter et ca. 5,1 ha. stort areal. Området er beliggende i byzone. Eksisterende forhold Lokalplanområdet består i dag af dyrkede marker afgrænset af veje og stier. Mod nord afgrænses lokalplanområdet Forslag til etapedeling af lokalplaner. Fra Forsker og Videnpark Odense, Strukturplan. 10 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse af Niels Bohrs Allé og mod vest af Campusvej. Mod sydvest danner Moseskovvej afgrænsningen. Mod øst er grænsen mere diffus. Fra Campusvej mod vest og i sydøstlig retning gennemskæres lokalplanområdet af en ridesti, som vist på kortbilag 1. Syd for lokalplanområdet ligger den gamle bondeskov, Moseskov, der med sine lukkede skovbryn og varierede beplantning af hjemmehørende træarter er med til at give området sin særlige karakter. Områdets største byggeri er SDU (Syddansk Universitet, Odense), der ligger umiddelbart syd for Moseskov. SDU har godt 12.500 studerende og 2.300 ansatte. Der er anlæg til idræt, boldbaner, svømmehal m.m. på universitetets arealer. Syd for SDU findes herregården Hollufgård samt et erhvervsområde mod den fynske motorvej (E20). Øst for lokalplanområdet ligger Killerup landsby, der er et bevaringsværdigt landsbymiljø. Killerup landsby fremstår mod lokalplanområdet som en sluttet klynge af huse, skærmet mod omgivelserne af landsbyens mange træer. I Killerup findes en rideklub, der bl.a. har folde umiddelbart sydøst og øst for lokalplanområdet. Rideklubben benytter ridestien igennem lokalplanområdet, da denne er forbundet med områdets øvrige ridestier. Lokalplanområdet med næromgivelser Lokalplanforslag nr. 4-703 11

Redegørelse Syd for Killerup Landsby findes Odense Golfklubs golfbane. Øst for Killerup Landsby og golfbanen løber Lindved Å, der er et 3-vandløb, såvel som et EF-habitatområde. Øst for Killerup landsby og Ørbækvej ligger Odense Congress Center, med hotel og konferencefaciliteter. Og øst for golfbanen ligger parcelhuskvartererne Over Holluf og Holluf Pile. Nord for lokalplanområdet ligger det regionale aflastningscenter for detailhandel SØ (området ved Rosengårdcentret og Bilka). Den trafikerede Niels Bohrs Allé virker umiddelbart som en stor barriere mellem lokalplanområdet og Aflastningscenter SØ. Adgang til aflastningscenteret fra lokalplanområdet sker via krydset Niels Bohrs Allé/Campusvej og via en cykel- og gangsti, der går under Niels Bohrs Allé. Vest for Aflastningscenter SØ ligger boligkvarterer med etageboliger og parcelhuse. Syddanske Forskerparkers nuværende afdeling i Odense ligger ca. 1 km vest-sydvest for lokalplanområdet. Forskerparken rummer i dag ca. 7.500m 2. Vest for den eksisterende forskerpark findes Kold college, der benytter markarealer syd og vest for SDU i deres undervisning. Lokalplanområdet er bundet sammen med resten af byen via et omfattende stisystem. Fremtidige forhold Over de næste 20 år skal området omkring Syddansk Universitet udvikles til et centrum for forskning, uddannelse og sundhed. Dette er i overensstemmelse med Vision Odense og Odense Kommunes Planstrategi 2008, hvor ét af de strategiske udviklingsområder for at styrke byens liv er at videreudvikle Odense som videns- og uddannelsesby. Udviklingen af området består af flere elementer, hvoraf Forsker- og Videnparken er et. De vigtigste elementer er: Udviklingen af Forsker- og Videnparken Etableringen af et nyt universitetshospital (Nyt OUH) Udvidelsen af Syddansk Universitet (SDU) Forlængelsen af Munkebjergvej med en ny tilslutning til motorvej E20 og vejadgang til Nyt OUH Etableringen af en letbaneforbindelse til området Udviklingen af et samlende rekreativt landskab for alle områdets brugere. Formål og Indhold Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre opførelsen af første fase af en ny bydel mellem Niels Bohrs Allé og Moseskov. 12 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse Lokalplanen er udarbejdet med baggrund i Forsker og Videnpark Odense, strukturplan, som lægger de overordnede retningslinier for den nye bydel. Et af lokalplanens to overordnede mål er at skabe en moderne tæt by med kvaliteter i form af en tæt, intim by med gode muligheder for byliv. Samfundstendenser peger på at fremtidens forskning i høj grad knytter sig til vidensdeling. Vidensdeling understøttes bedst af det uformelle møde. Lokalplanen søger derfor at muliggøre disse uformelle møder imellem bydelens forskellige brugere ved at give bydelen de bedst mulige forudsætninger for byliv. Det andet overordnede formål i Strukturplanen og dermed lokalplanen er en høj ambition om bæredygtighed. Dette behandles selvstændig i Strukturplanen. Bebyggelsens overordnede stuktur Konkret opdeles lokalplanområdet i 2 områder: A og B. Område A og B er udlagt som bolig/serviceområder, i område B med det særlige forhold at stueetager skal anvendes til publikumsorienterede, udadvendte formål som caféer, restauranter, butiksareal mv. Inden for områderne A og B kan der i alt opføres max. 61000 m². Der ønskes ikke gennemgående kig/forløb på tværs af området Forsker og Videnparkens overordnede struktur Forsker og Videnparken har som tidligere nævnt to grundlæggende formål: At skabe en tæt, intim og bymæssig bydel og at skabe en bæredygtig bydel. Derfor udlægges bebyggelsen i en tæt struktur, hvilket understøtter kollektiv trafik og minimerer infrastrukturen for både trafik og forsyninger som el, vand og varme. Bygningerne er planlagt, så de alle får skæve og knækkede vinkler. Dette resulterer i byrum, hvor der er mindst mulig vind og bedst mulig mikroklima. Kiggene/forløbene gøres kortere ved forskydning af byggefelterne Bebyggelsen skal opføres i 3-6 etager med varierende bygningshøjder indenfor det enkelte byggefelt, og med faldende bygningshøjder mod Moseskovvej. Ved hjørnet af Niels Bohrs Allé og Campusvej gives der mulighed for et tårnbyggeri på 12 etager for at markere den nye bydel som en portal til hele universitetsområdet. Kiggene/forløbene gøres endnu kortere ved vridning af byggefelterne Bebyggelsens forhold til omgivelserne Bebyggelsen vil komme til at stå i kontrast til landskabet som et præcist felt af by, med samme tæthed til alle sider. For at markere byens kant præcist, udlægges der langs bebyggelsens rand facadebyggelinier. Med mellemrum trækkes bygningerne tilbage fra denne skarpe yderkant. De rum der herved dannes får forskellige karakterer, så de relaterer sig til bydelens forskelligartede omgivelser. Facadebyggelinien langs med Niels Bohrs Allé trækkes 10 me- Lokalplanforslag nr. 4-703 13

Redegørelse ter tilbage fra skel for at give plads til en fordelingsvej, der løber parallelt med Niels Bohrs Allé. Den eksisterende træbeplantning langs Niels Bohrs Allé skal bevares, med mulighed for udtynding af trærækken. Bebyggelsens forhold til omgivelserne De rum, der dannes af tilbagetrukne bygninger, skal ud mod Niels Bohrs Allé og Moseskovvej anvendes til parkeringspladser. Parkeringspladserne betjenes af en indkørsel fra Niels Bohrs Allé og fra Moseskovvej via den centrale bydels transitrum. Mod Campusvej danner bygningernes tilbagetrækning et byrum, der bliver det helt centrale i Forsker og Videnparken. Dette byrum skal med tiden kæde bebyggelsen øst for Campusvej sammen med den senere bebyggelse vest for Campusvej. De to dele af Forsker- og Videnparken bindes sammen på tværs af Campusvej Mod Moseskovvej skal der være en sammenhængende træbeplantning. Dette kan enten ske ved en udfyldning af den eksisterende beplantning, eller ved at etablere en helt ny trærække. I mødet med omgivelserne må Forsker og Videnparken ikke fremtræde med støttemure eller stejle skråninger, idet koteforskelle skal optages i bygninger eller som let skrånende flader i selve byrummene. Byens kant perforeres af korte kig mod landskabet Byrum I struktur- og lokalplan findes fem forskellige typer af offentlige rum: Opholdsrum Transitrum Gårdrum/offentligt tilgængelige atrier Adgangsveje Parkeringsarealer på terræn Snit A-E angivet på bebyggelsesplanen for den samlede Forsker- og Videnpark 14 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse Snit A Snit B Snit C Snit D Snit E Snit A-E, skala 1:750. Snittene C-E ligger udenfor lokalplanområdet. Lokalplanforslag nr. 4-703 15

Redegørelse De fem typer af byrum er vidt forskellige hvad angår trafik og graden af ophold. Trafikken er tilpasset de aktiviteter, der foregår i det pågældende byrum. F.eks. har opholdsrummene den højeste grad af ophold og næsten ingen trafik, mens parkeringsarealerne omvendt har meget trafik og næsten intet ophold. Lokalplanen fastlægger detaljerede bestemmelser for indretningen af byrummene, hvor der lægges vægt på etablering af beplantning, etableringen af mini-biotoper og vandkunst, belægninger, regnvandshåndtering samt belysning, der understøtter det enkelte byrums funktion. 1. Opholdsrum 2. Transitrum Bygninger Bygninger skal opføres indenfor de udlagte byggefelter. Der er udlagt facadebyggelinier for at sikre en klar og præcis afgrænsning af byrummene. Dette skal sikre tætheden og intimiteten i bydelen og være med til at differentiere de forskellige byrum fra hinanden. Bebyggelsen skal være oplevelsesrig og den enkelte bygning skal medvirke til at skabe variation i byrummene. Bygningerne skal have et kubistisk udtryk, hvor altaner, karnapper og facadetilbagetrækninger skaber variation mod byrummene. Der skal være varierede bygningshøjder inden for det enkelte byggefelt for at give et levende facadebillede. For at gøre byrummene og forløbende igennem dem spændende og levende skal stueetager have nicher, arkader og porte, der giver opholdszoner og gennemgange til gårdrum og atrier. Særligt vigtige offentlige passager igennem gårdrum og atrier er sikret i lokalplanen (se kortbilag 2). 3. Gårdrum, off. atrier 4. Adgangsveje 5. Parkeringsareal Mod byrum skal der anvendes tunge materialer med et afdæmpet farvevalg, for at give bebyggelsen et kvalitetsmæssigt udtryk med sammenhæng mellem de forskellige byggerier. Mod gårde og atrier åbnes der op for en fri brug af materialer og hele farvepaletten. Forhold til anden planlægning Kommuneplan 2009-2021, Hovedstrukturen Lokalplanen er planlagt ud fra hovedstrukturens retningslinjer, dog er der en mindre afvigelse i forhold til kommuneplanens retningslinje 3.15 om højhusbebyggelser. Retningslinjen udlægger forskellige områder i Odense Kommune hvor det er muligt at planlægge for højhuse, men fastlægger ikke etagehøjden for, hvornår der er tale om et højhus. Lokalplanområdet er beliggende i udkanten af et af disse områder. Det vurderes, at hovedformå- 16 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse let med retningslinjen overholdes, idet der ved at åbne mulighed for at placere et højhus ved indgangen til Campusområdet er tale om et markerende og karakterskabende arkitektonisk element. Ifølge Odense Kommunes planstrategi skal der arbejdes for at styrke Odense som vidensby samt udbygge og forstærke området omkring universitet. Bosætningsstrategien og Erhvervsog vækstpolitikken taler om vigtigheden af at tiltrække borgere med videregående uddannelser. I den politisk vedtagede "Helhedsplan" for hele campusområdet nævnes, at "portalområdet skal have stor synlighed". Stedet planlægges endvidere til også at rumme linjeføring for den kommende letbane med stop på Campusvej umiddelbart syd for krydset. Det vurderes, at der i den sammenhæng skal arbejdes med en byfortætning omkring letbanen - det vil sige, at der også bør arbejdes med at bygge i højden. Odense Kommune har derfor en stor interesse i med synlige virkemidler at markere krydset Niels Bohrs Allé/Campusvej som indgangen til Syddansk Universitet og den planlagte Forsker- og Videnpark. Lokalplanen åbner derfor mulighed for at der kan placeres et visuelt og arkitektonisk markant element i form af et enkeltstående højhus på hjørnet af Niels Bohrs Allé og Campusvej. Kommuneplan 2009-2021, Rammer for lokalplanlægning Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens specifikke rammebestemmelser, der udlægger området til 4.SU21, Service og uddannelse. Kommunplantillæggets afgrænsning og rammeområder Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg sideløbende med denne lokalplan. Kommuneplantillægget muliggør et tættere, højere og større byggeri end i de gældende kommuneplanrammer. Endvidere sikrer kommuneplantillægget, at områdets funktioner ikke længere skal have en direkte tilknytning til universitetet og at der kan bygges et større antal boliger. Størstedelen af kommuneplantillægget udgøres derfor af et nyt bolig- og serviceområde. Udover bolig- og serviceområdet udlægges der tre nye friarealer for at sikre væsentlige grønne strukturer i området og for at sikre afstanden til Moseskov, Lindved Å og Killerup Landsby. Kulturhistoriske værdier Indtil for få årtier siden var hele området omkring Killerup landligt. I forbindelse med udbygningen af Amtsgården, Rosengårdcentret, de store boligområder mm. forsvandt flere af de gamle gårde, og området begyndte at få sin nuværende karakter. Odense Universitet (nu Syddansk Universitet) åbnede i 1966. Lokalplanforslag nr. 4-703 17

Redegørelse Staten ønskede oprindeligt, at der på universitetet blev oprettet Landbohøjskole og erhvervede derfor arealer, der lå udenfor, hvad der var nødvendigt til det egentlige universitetsbyggeri, som tog sin begyndelse i 1970. Universitet kom derfor til at ligge omgivet af sine jorder, der den dag i dag udgør en grøn kile sammen med Hollufgård-området. Lokalplanområdet ligger på landsbyen Killerups oprindelige jorder. Skovene og vådområderne Fællesskov og Moseskov hørte ligeledes til landsbyen. Killerup er anlagt i den tidlige middelalder og har igennem hele historien haft 6 gårde. Landsbyen Killerup er utroligt velbevaret i bykernen. Og Forsker og Videnparken bør derfor holde en vis afstand til landsbyen, således at den også fremover kan opleves landskabeligt som en landsby. Derfor udlægges der i kommuneplantillægget friarealer nord for og sydvest for landsbyen, og der etableres en træbeplantning mellem landsbyen og Forsker og Videnparken. Gældende lokalplan Med vedtagelse af denne lokalplan ophæves samtidig den hidtil gældende lokalplan nr. 4-622 for de dele af området, som er omfattet af denne lokalplan, herunder brugsretten til ridestien markeret på kortbilag 1. Planlægning i forhold til nabokommuner Det er Odense Kommunes vurdering, at det planlagte byggeri, som er omfattet af denne lokalplan, ikke vil have en påvirkning på vores nabokommuner. Kollektiv trafikplanlægning Fynbus betjener området med en selvstændig rute fra centrum til universitet, hvor der er endestation. Der køres på ruten i halvtimesdrift. De regionale buslinier kører på Ørbækvej, hvorfra der er stiforbindelser til lokalplanområdet. Trafikalt er lokalplanområdet velbetjent med en beliggenhed nær den Fynske motorvej og en planlagt motorvejstilslutning umiddelbart syd for området. I Trafik og Mobilitetsplan for Odense Kommune anbefales det desuden, at der etableres en letbane med udgangspunkt i Odense Banegård Center. Det vurderes, at den første etape af letbanen skal udgøres af en forbindelse mellem Odense Banegård Center og området ved Syddansk Universitet med en videre forbindelse til Hjallese Station. Det skyldes, at campusområdet vil blive et vigtigt trafikalt mål. Letbanens trace kommer til at ligge i Campusvej og dennes forlængelse mod syd til nyt OUH. Letbanen vil højst sandsyn- Trafik og Mobilitetsplan for Odense Kommune 18 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse ligt få tre stop i området omkring universitetet: Ét i Forskerog Videnparken, ét på selve universitetet og ét i det nye sygehus. Vej- og stiplanlægning Letbanens forløb igennem området Trafik Lokalplanområdet vejbetjenes primært fra Moseskovvej, hvorfra der bliver ind og udkørsel. Herfra er det muligt at køre igennem de interne byrum mod Niels Bohrs Allé. Ved en ny lokalplan for området øst for denne lokalplan (inkl. områderne P4 og P5 på kortbilag 2) bør der i bydelens periferi etableres en egentlig adgangsvej fra Moseskovvej for at aflaste de interne byrum trafikalt. Lokalplanområdet trafikbetjenes derudover med en indkørsel fra Niels Bohrs Alle. Direkte udkørsel til Niels Bohrs Alle bliver ikke muligt. For hyrevogne og busser etableres mulighed for udkørsel til Campusvej via den centrale plads (B1 på kortbilag 2). I tilfælde af at trafikafviklingen i krydset Moseskovvej/ Campusvej viser sig problematisk, kan det blive nødvendigt at signalregulere krydset. Krydset vil under alle omstændigheder skulle signalreguleres ved anlæggelsen af en ny adgangsvej mod en kommende bebyggelse vest for Campusvej. Trafikstruktur for den samlede Forsker og Videnpark. Fra Forsker Og Videnpark Odense, Strukturplan Lokalplanforslag nr. 4-703 19

Redegørelse Den interne trafikstruktur i området skal udformes, så trafikken sker på de bløde trafikanters vilkår. I lokalplanområdets kerne etableres byrummene som shared spaces. Shared space betyder, at fodgængere færdes på samme flade som cykler og biler. Herved tvinges bilisterne til at sætte farten ned og være opmærksomme på de bløde trafikanter. Shared spaces kræver, at bilerne i forvejen er nede i hastighed, hvilket bl.a. opnås ved hjælp af knækkede vejforløb, varierede belægningstyper og plantning af træer. Langs Moseskovvej og campusvej er der i dag udlagt ensrettede cyklestier på begge sider af vejene. Cykelstierne er ikke en del af lokalplanområdet, med de er med til at betjene området trafikalt. Umiddelbart uden for lokalplanområdet, langs Killerup Landsby, ligger yderligere en cykelsti. Stien forbinder lokalplanområdet med Aflastningscenter SØ via en tunnel under Niels Bohrs Allé. Igennem lokalplanområdet løber en ridesti. Ridestien ophører med vedtagelsen af denne lokalplan. Ridestien skal genplaceres som en forudsætning for ibrugtagning af byggeri inden for lokalplanområdet. Parkering Der skal anlægges parkeringspladser svarende til max. 1 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal og min. 1 parkeringsplads pr. 150 m² etageareal (dog med afvigende krav for ungdomsboliger, ældreboliger og lign.). Parkeringen i området etableres dels på terræn og dels i konstruktion i form af p- kældre. Parkering på terræn skal etableres i bebyggelsens rand, langs Niels Bohrs Allé og Moseskovvej. Dette sker for at begrænse p-søgetrafikken i de centrale byrum og for at friholde disse byrum til aktiviteter, der understøtter byliv. Der udlægges endvidere areal til terrænparkering øst for lokalplanens bebyggede del (i områderne P4 og P5, kortbilag 2). Parkeringspladserne P4 og P5 kan konverteres til byggefelter i en ny lokalplan. Ved denne nye lokalplan skal det sikres at min. 2/3 af parkeringen for den samlede bebyggelse mellem Campusvej og Killerup og er i konstruktion. Terrænparkeringspladser skal begrønnes og beplantes med træer, for at gøre byens kant grøn og attraktiv. Der kan etableres enkelte handicapparkeringspladser i de centrale byrum. Disse skal markeres i belægningen men ellers være en integreret del af byrummenes design. Skoledistrikt og skolekapacitet Lokalplanområdet ligger i øjeblikket inden for Holluf Pile Skolens skoledistrikt. Byrådet kan ændre skoledistrikterne i overensstemmelse med skolernes kapacitet. Områdets skole- 20 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse distrikttilknytning fremgår af kommunens hjemmeside. Varmeforsyning Området forventes forsynet af Fjernvarme Fyn A/S. Forsynig kræver godkendelse af et projekt efter Varmeforsyningsloven af Odense Kommune. El-forsyning Området forsynes fra Energi Fyn Net A/S. Vandforsyning Vandforsyningen varetages af VandCenter Syd A/S. Der vurderes, at der ikke vil være forsyningsmæssige problemer i forbindelse med den ny bebyggelse. Regn- og spildevandsforhold Lokalplanområdet er omfattet af Odense Kommunes spildevandsplan 2006-2018. Af spildevandsplanen fremgår det, at for etageboligområder og for serviceområder må den maksimale befæstelsesgrad være hhv. 50 % og 60 %. Såfremt denne befæstelsesgrad overstiges, skal overfladevandet fra den del af arealet, der overskrider denne værdi, nedsives på egen grund eller forsinkes, før det afledes til det offentlige kloaksystem. Miljøpolitik for Odense Kommune Minibiotop: Minibiotop er lokalplanens betegnelse for sammenhængende beplantninger i byrummene, der fungerer som en slags natur eller landskabstype i mini-udgave. Wadi: En wadi er en u-formet grøn grøft med et drænelement nedenunder. Drænelementet udføres ofte med et lag af filtermuld, der renser regnvandet inden nedsivning, hvorfra vandet kan søge ind i jorden. For Forsker og Videnparken har Freja Ejendomme dog udarbejdet en langt mere ambitiøs model, der er helt i tråd med Odense Kommunes Miljøpolitik. Lokalplanområdet afvander i sin helhed til Lindved Å, der er en del af Habitatområdet H98 Odense Å. Habitatområder må ikke forringes, hvorfor den nuværende udledning af regnvand som udgangspunkt skal bibeholdes. En ændret udledning kan accepteres, hvis den forbedrer forholdene i Lindved Å. Ud fra en ressourcemæssig betragtning er det desuden ønskeligt at genanvende regnvandet i stedet for at udlede det til åen eller det offentlige kloaksystem. Freja Ejendomme har derfor, i overensstemmelse med Odense Kommunes Miljøpolitik, besluttet at håndtere 100% af regnvandet på egen grund, dog med en udledning af regnvand til Lindved Å, der svarer til den naturlige afstrømning. For at sikre dette skal overfladevand fra tage og pladser, så vidt det er muligt, anvendes i områdets grønne og rekreative elementer: Mini-biotoper, vandkunst, beplantning, wadier mv. For at sikre regnvandshåndteringen en yderligere rekreativ og æstetisk værdi skal regnvandet håndteres synligt i åbne render. Regnvand fra p-pladser og vejarealer skal forrenses inden nedsivning. Hvor det er muligt, skal denne rensning Lokalplanforslag nr. 4-703 21

Redegørelse ske gennem wadier. Overskydende regnvand kan opsamles i f.eks. underjordiske vandreservoirer, der placeres under byrummene eller den enkelte bygning. Som nytteværdi kan det opsamlede regnvand bruges til vanding af planter og træer inde og ude, toiletskyl og tøjvask samt sekundært til køling og opvarmning af bygninger. Regnvand til opbevaring og udnyttelse opsamles fra pladser uden biltrafik og fra tage. Tagene skal udføres, så de er egnede til opsamling af regnvandet og helst med tagflader af beton, tegl eller skifer og evt. eternit, idet man f.eks. ikke kan anvende vand fra visse tagflader såsom kobbertage. På grund af bebyggelsens tæthed og jordbundsforholdene er det ikke sandsynligt, at alt overskydende regnvand kan nedsives inden for lokalplanområdet. Overskydende regnvand kan derfor bortledes til regnvandsbassiner, vådenge eller lignende landskabelige elementer beliggende uden for lokalplanområdet, hvor nedsivningsmulighederne er bedre. Disse landskabelige elementer skal udformes, så de også fungerer som overløbsareal for den tætte bebyggelse ved kraftige regnskyl. Udformningen af de landskabelige elementer til regnvandshåndtering fastlægges i den Grønne Blå Rekreative Plan for hele SDU-området. Partnerskabet Vand i byer Odense Kommune indgik i 2009, sammen med andre danske kommuner, Vandcenter Syd, forskere og virksomheder, i et Partnerskab, hvor formålet er at tilpasse danske byer til de øgede nedbørsmængder og udvikle nye kommercielle løsninger med et stort eksportpotentiale. En af ambitionerne er at udvikle løsninger, hvor fremtidens store nedbørsmængder anvendes som ressource frem for at udgøre et problem. 22 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse Fremtidige bygherrer kan kontakte Odense Kommune for at høre nærmere om Partnerskabet og for at drøfte mulighederne for at indgå i partnerskabsprojektet og dermed være med til at fremme og afprøve nye bæredygtige løsninger og teknologier i praksis. Affaldshåndtering I lokalplanområdet forventes placeret en bred vifte af virksomheder, boliger mv. Dette indebærer betydelige forskelle i affaldstyper og mængder, og dermed også i affaldshåndteringen. I lokalplanområdet ønskes en æstetisk god løsning, hvor indsamlingsmateriel til affald ikke er direkte synligt. Affaldssystemer skal derfor være underjordiske eller en integreret del af bygningerne. Indkast eller dele af det underjordiske indsamlingsmateriel vil være synligt over terræn - men der ønskes ikke synlige mobile affaldscontainere. En løsning for dagrenovationen kunne være decentrale, eller centrale mobilsugeanlæg. I decentrale mobilsugeanlæg suges affaldet via et rørsystem fra tanke, som er placeret under indkastene i bygningerne til en mobilsugebil. Dagrenovationen fra en eller flere karréer kan suges fra ét enkelt sugested, som placeres i udkanten af bebyggelsen. Odense Renovation har mobilsugebiler til servicering af mobilsugeanlæg. Løsningen for forskellige typer erhvervsaffald kunne være containere for forskellige affaldstyper placeret inde i bygningerne. Før etablering af eventuelle underjordiske affaldssystemer for dagrenovation herunder sugesystemer skal konkrete projekter forelægges Odense Kommune til godkendelse. Miljøforhold Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004), er der foretaget en screening af lokalplanens indvirkning på miljøet. Ud fra screeningen er det besluttet, at planens påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver, at der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Odense Kommune vurderer at lokalplanforslaget og forslaget til strukturplanen, alene i kraft af byggeriets samlede størrelse, vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Odense Kommune har derfor ladet udarbejde en analyse af dette emne i form af en egentlig miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Lokalplanforslag nr. 4-703 23

Redegørelse Bebyggelsens indvirkning på omgivelserne er beskrevet ved: 1. Visualiseringer, der viser bebyggelsen som den vil tage sig ud fra Killerup landsby og fra omgivelserne i og omkring Campusområdet. 2. Snit, der viser højder og skala for den planlagte bebyggelse og Killerup landsby 3. Skyggediagrammer, der viser hvordan skyggepåvirkningen af bebyggelsen vil være på forskellige tidspunkter af året og dagen. Der er udarbejdet 4 visualiseringer, der viser byggeriet i forhold til Killerup Landsby, boligkvarterene ved Stærmosegårdsvej, krydset Ørbækvej/Niels Bohrs Allé og fra det åbne landskab vest for Syddansk Universitet. I forhold til Killerup landsby viser visualiseringerne tydeligt, at den planlagte bebyggelse vil få en meget dominerende visuel effekt set fra landsbyen. Effekten vil kunne blødes meget op med træbeplantning mellem den planlagte bebyggelse og Killerup landsby. En sådan beplantning skulle så være en del af en senere lokalplan for området mellem denne lokalplan og Killerup landsby. Fra Stærmosegårdsvej og landskabet vest for Syddansk Universitet er det først og fremmest tårnet på hjørnet af Niels Bohrs Allé og Campusvej, der er synligt. Tårnet vil ved en yderligere detaljering kunne blive et visuelt stærkt pejlemærke i området. En slankning eller forhøjelse af tårnet vil kunne fremhæve denne virkning. Fra krydset Ørbækvej/Niels Bohrs Allé vil det samlede byggeri fremtræde markant, men det vurderes ikke at bidrage negativt til områdets karakter. Snit er vist på nederst på denne og næste side og viser sammenhængen mellem den ny Bebyggelse og Killerup landsby. Beplantningen nævnt ovenfor er vist på snittet, og vil bløde overgangen mellem Killerup og den nye bebyggelse op. Ny bebyggelse Evt. beplantning Killerup landsby 24 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse Området set fra Killerup Landsby, fremtidige forhold. Parcelhusområdet omkring Stærmosegårdsvej, fremtidige forhold. Lokalplanforslag nr. 4-703 25

Redegørelse 21. december kl. 9 21. december kl.12 Hjørnet af Niels Borhs Allé og Ørbækvej, fremtidige forhold. 21. december kl.15 21. december kl. 18 Det åbne landskab vest for Syddansk Universitet, fremtidige forhold. 21. juni kl. 9 21. juni kl. 12 21. marts kl. 18 26 Lokalplanforslag nr. 4-703

Redegørelse 21. juni kl. 15 21. juni kl.18 Skyggediagrammerne er udarbejdet så illustrationerne viser skyggesituationen kl. 9, 12, 15 og 18 i december, marts og juni. Diagrammerne viser, at Killerup med den planlagte afstand til den kommende bebyggelse, kun i ringe grad vil blive påvirket af skyggevirkninger. Kun i det tidlige forår vil den nye bebyggelse skygge for aftensolen for den nordvestligste del af i Killerup. Visualisering den 21. marts kl. 18.00. For områdets øvrige bebyggelser vurderes der ikke at være skyggegener. Vejtrafikstøj Grænseværdierne for trafikstøj afhænger af hvad området bruges til. 21. marts kl. 9 For boliger og lignende er støjgrænsen 58 db og for kontorer, lokaler til liberale erhverv og lignende er støjgrænsen 63 db. Miljøstyrelsen anbefaler, at støjgrænserne overholdes udendørs på facader og på opholdsarealer, i et område som Forsker og Videnparken. Støjgrænserne udtrykkes i L den -værdier, der er en form for middelværdi af støjen, hvor støj om aftenen og natten vægtes højere end støj i dagtimerne. 21. marts kl. 12 Bebyggelsesplanen for Forsker- og Videnparken er udformet, så funktioner og byrum er udlagt efter støjbelastningen fra områdets veje. Bygningerne er placeret, så de skærmer for bagvedliggende friarealer og gør det muligt at overholde støjgrænserne for de udendørs opholdsarealer. Det betyder at byrum i kanten af bebyggelsen, der er de mest støjbelastede, er udlagt til parkering. De indre byrum, der er beskyttet mod støj af bygningerne eller via deres afstand til vejene, er derimod udlagt til opholdsarealer med gode muligheder for byliv. 21. marts kl. 15 Den største støjkilde i området er Niels Bohrs Allé. Derfor er der ikke placeret boliger i byggefelterne A1-A3, der alle ligger ud til Niels Bohrs Allé. Der er foretaget støjberegninger for vejtrafikstøjen inden for lokalplan og strukturplanområdet. Langs Niels Bohrs Allé, Campusvej og den interne adgangsvej er der mellem 5 og 10 db s overskridelser på bygningernes facader i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for de forskellige funktioner. Det vurderes, at den nødvendige støjdæmpning kan opnås ved at etablere støjafskærmning uden på de berørte bygningsfacader, eksempelvis ved at placere en støjdæmpende facadeskærm, integreret i bygningen arkitektur, foran bygningernes egentlige facade. Facadeskærmen kan også nedbrydes til flere mindre elementer, der fremstår som karnap- Lokalplanforslag nr. 4-703 27