Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Relaterede dokumenter
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Vanddistrikt Fyn. Basisanalyse del II Risikovurdering. Sammenfatning

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

Vandplanerne den videre proces

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Nordfyns Kommune Spildevandsplan Rekvirent. Rådgiver

Redegørelse for amternes vurdering af vandforekomsternes

Tilladelse til udledning af overfladevand via eksisterende bassin til udløb nr. FU4 I Felsted.

Vandrammedirektivets. Basisanalyse del II

Spildevandsplan

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Biologiske vandløbsundersøgelser

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Basisanalyse del II 2006

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Badevandsprofiler for kommuner med badestrande Analyse August 2015

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Vandområdeplaner for anden planperiode

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Basisanalyse del 2. Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering. Vanddistrikt 35

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer.

Tillæg til Spildevandsplan

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

Herning Kommune. BILAG 7 Tjekliste til ansøgning om udlednings- og nedsivningstilladelse ifm. overfladevand

Randers Kommune Tillæg til Spildevandsplanen nr. 7 FRI

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Spørgsmål nr. 48. Svar

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Hvordan læses en vandplan?

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Notat. Tillæg til Spildevandsplan Omhandlende: Teknik & Miljø Industrimiljø & Affald. - Erhvervsområdet Andrup Vest.

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Basisanalyse del II 2006

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Vandmiljø Tilførsler til vandmiljøet

Implementering af Vandrammedirektivet

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan Kolding Kommune

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Ny vandplanlægning i Danmark

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Mødesagsfremstilling


NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

Tillæg til Spildevandsplan

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Præsentation af en vandplan

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Status for Vandplanerne

Vandområdeplaner

Ferskvandsrecipienter

RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLANEN NR. 9 SEPARERING AF KLOAKOPLAND I HALD DELOPLAND N30.4. Rekvirent

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

Spildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bedre vandmiljø. - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø

Næringsstoffer i vandløb

Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland

RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLANEN NR. 6 SEPARERING AF KLOAKOPLAND I GJERLEV DELOPLAND N13.2. Rekvirent

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde)

Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug

Med dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Spildevandsplan Miljøvurdering

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Tillæg til Spildevandsplan

Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Langå Kommune

Transkript:

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder Benny Damsø Udgivet Januar 2008 Vurdering af recipientkvalitet I forbindelse med udarbejdelse af en strukturplan for renseanlæggene i Nordfyns Kommune er der foretaget en vurdering recipienterne med baggrund i Regionplanen 2005-2017 og Basisanalysen. Basisanalysen er foretaget af de tidligere amter med baggrund i Miljømålsloven. Nordfyns Kommune har fem fungerende renseanlæg. En oversigt over renseanlæggene og recipienter ses i skemaet nedenfor: Renseanlæg Søndersø Renseanlæg Bogense Renseanlæg Otterup Renseanlæg Hårslev Renseanlæg Hofmansgave Renseanlæg Recipient Holmebæk Lunde Å Odense Fjord Lillebælt Horsebækken Odense Fjord Storå Båring Vig Lillebælt Odense Fjord

Målsætninger Det tidligere Fyns Amt har i samarbejde med interesseorganisationer og kommuner udarbejdet en recipientkvalitetsplan. Recipientkvalitetsplanen indeholder blandt andet målsætninger for anvendelse af vandområderne og er indarbejdet i regionplanen. I skemaet nedenfor ses en oversigt over Fyns Amts målsætning, og hvorledes de svarer til Miljøstyrelsens vejledende målsætninger for recipientkvalitet. A E F F/G G Fyns Amts målsætning Referenceområde for naturvidenskabelige studier Gyde- og /eller opvækstområde for laksefisk Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri Æstetisk tilfredsstillende samt om muligt fiskevand Æstetisk tilfredsstillende A B1 B2 B3 C-F Miljøstyrelsens målsætning Særligt naturvidenskabeligt interesseområder Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk Laksefiskevand Karpefiskevand Vandløb med Lempet målsætning I 2003 vedtog Folketinget Miljømålsloven. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører EU s Vandrammedirektiv samt dele af Habitatdirektivet. Loven udgør grundlaget for myndighedernes fremtidige forvaltning af overfladevand, grundvand og planlægning i internationale beskyttelsesområder. Der skal ifølge loven udarbejdes en karakterisering og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen for alle vandområder og det skal kortlægges, hvilke områder der er i fare for ikke at opnå Miljømålslovens målsætning om god tilstand. Dette blev gennemført af alle de tidligere amter i Basisanalysen. Risikovurderingen i Basisanalysen blev foretaget på baggrund af amternes målsætninger i regionplanerne. Målsætningen god tilstand vurderes som udgangspunkt til et DVFI indeks på 5 eller derover, hvilket svarer til Miljøstyrelsens B1 og B2 målsætning (se skema ovenfor). Det endelige miljømål er dog endnu ikke vedtaget. Overfladevand områderne er i basisanalysen opdelt i hovedkategorierne I, ikke i risiko, og II, i risiko. Risikokategorierne fremgår af skemaet nedenfor: Risikokategori Ia Ib IIa IIb IIc Beskrivelse Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål nås. Tilgængelige data indikerer ikke risiko for at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelig data kan forbedres. Det er muligt, at gældende regionplanmål ikke nås, men hvor yderligere karakterisering og/eller overvågning vil være nødvendig for at iværksætte foranstaltningerne. Det er sandsynligt, at gældende regionplanmål ikke nås, hvor yderligere karakterisering og/eller overvågning vil være nødvendig for at iværksætte foranstaltninger. Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering og overvågning, at gældende regionplanmål ikke kan nås.

De kystnære områder Nordfyns Kommune grænser op til Lillebælt og Odense Fjord. Der er stor fokus på begge vandområder, og i Basisanalysen er de to vandområder detaljeret beskrevet og vurderet. Lillebælt Lillebælt opland har en størrelse på 993 km 2 svarende til 28 % af Fyns areal. Området strækker sig fra Æbleø i nord til Horneland ved Fåborg i syd, mens Middelfart og Tommerup på Højfyn ligger ved den henholdsvise vestlige og østlige rand. Oplandets kommuner er Nordfyns Kommune, Middelfart Kommune, Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Ærø Kommune. Basisanalysen risikoanalyse viser, at målopfyldelsen i Lillebælt ikke forventes opfyldt i 2015. Dette skyldes på forskellig vis menneskelige aktiviteter, dels tilførsel af forurenende stoffer der tilføres med luft eller vand, og dels pga. fysiske forstyrrelser. De mest forurenende stoffer er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Den største påvirkning af kvælstof sker fra landbruget med 76 % af kvælstofafstrømningen mens punktkilder udgør 9 %. På fosforsiden er kildefordelingen således, at ca. 40 % af fosforafstrømningen skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg, imens landbruget bidrager med ca. 30 % af fosforafstrømningen. Det mest betydende bidrag til påvirkningen af vandområderne er iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra knapt 500 regnbetingede udløb i byområder og ca. 6500 spredt bebyggelser i hele Lillebælts opland. Der er dog sket et betydeligt fald i udledningen siden sidst i 1980 erne pga. udbyggelse og effektivisering af renseanlæggene. I oplandet til Lillebælt er der 37 større renseanlæg, og på de største vurderes rensningen at være så god i dag, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion af udledningen af organisk stof og næringsstoffer i de kommende år. Næringsstoffer og organisk stof tilføres Lillebælt via vandløbene og vandløbene tilstand har også indflydelse på afstrømningen til Lillebælt. Risikovurderingen siger, at 90 % af vandløbene i oplandet ikke når at opfylde målene inden 2015. Årsagen til at målet ikke nås, er dårlig fysiske forhold (83 %), og for visse især mindre vandløb også en fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (33 %). Odense Fjord Oplandet til Odense Fjord er på ca. 1200 km 2 og dækker mere end 1/3 af Fyns areal. Området strækker sig fra Svanninge Bakker i syd til Munkebo og Otterup i den nordlige del af oplandet mens byerne Tommerup og Søndersø afgrænser oplandet mod vest og Ringe og Langeskov mod øst. Oplandet omfatter kommunerne Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Kerteminde Kommune, Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Ligesom for Lillebælt viser Basisanalysen, at målsætningen for Odens Fjord ikke forventes opfyld inden 2015, og det skyldes tilførslens af næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer.

Den største påvirkning af kvælstof er, også for Odense Fjord, bidraget fra landbruget, der udgør ca. 70 % af afstrømningen, imens punktkilder udgør 12 %. Det største bidrag af fosfor med godt 40 % kommer fra spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg. Siden 1980 erne er bidraget af fosfor dog faldet med ca. 80 % og bidraget af kvælstof er faldet med ca. 30-35 %. For fosfor skyldes faldet at spildevandet i dag rensens lang bedre end tidligere, og faldet i kvælstof skyldes også en forbedret spildevandsrensning, men også et fald i udledningen fra landbrugsarealer. Det mest betydende bidrag til påvirkningen af Odense Fjord er det iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer fra knapt 700 regnvandsbetingede udløb i byområder og ca. 8500 spredte bebyggelser i hele oplandet. Men også her er der sket et betydeligt fald siden 1980 erne pga. en forbedret rensning på renseanlæggene. De 32 renseanlæg i oplandet til Odense Fjord anses i dag for at være så gode, at man ikke kan forvente en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer. Som for Lillebælt vurderes 90 % af vandløbene i oplandet til Odense Fjord ikke at opfylde miljømålene inden 2015, med de besluttede tiltag. Årsagen er også her, at de har dårlige fysiske forhold (87 %), men også, især for de mindre vandløb, en fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (42 %). Målsætning for renseanlæggenes recipienter Søndersø Renseanlæg Søndersø Renseanlæg udleder spildevand til Holmebæk der løber ud i Lunde Å som til sidst har udløb i Odense Fjord. Holmebæk er i regionplanen målsat til F/G dvs. recipienten skal være æstetisk tilfredsstillende samt om muligt egnet som fiskevand (bilag 1a). Tilsvarende er Lunde Å målsat til F dvs. at recipienten skal være egnet som Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. I basisanalysen vurderes Holmebæk til med sikkerhed at opnå regionplanmålene imens Lunde Å sandsynligvis ikke når regionplanmålene og datakvaliteten kan forbedres (bilag 1b). Otterup Renseanlæg Recipienten til Otterup Renseanlæg er Horsebæk, som løber ud i Odense Fjord. Målsætningen for Horsebæk er i regionplanen F/G dvs. at recipienten skal være æstetisk tilfredsstillende samt om muligt egnet som fiskevand (bilag 2a). Basisanalysen vurdere at regionplanmålene sandsynligvis ikke nås og datakvaliteten kan forbedres (bilag 2b). Hårslev Renseanlæg Hårslev renseanlæg udleder spildevand til Storå, der løber ud i Lillebælt ved Båring Vig. Regionplanens målsætning af Storå er E dvs. at recipienten skal være egnet som gyde og/eller opvækstområde for laksefisk (bilag 3a). Basisanalysen vurdere at regionplanmålene sandsynligvis nås, men at datakvaliteten kan forbedres (bilag 3b).

Bogense Renseanlæg og Hofmansgave Renseanlæg Bogense Renseanlæg udleder spildevand direkte til Lillebælt og Hofmansgave Renseanlæg udleder til Odense Fjord. Det kystnære område i Lillebælt er i regionplanen målsat som referenceområde for videnskabelige studier imens Odense Fjord ikke er målsat. Basisanalysen viser, at der ikke forventes målopfyldelse i 2015 for begge vandområder (bilag 4 og 5). Samlet oversigt over recipienternes målsætning I skemaet nedenfor ses en samlet oversigt over målsætningerne for recipienterne: Renseanlæg Recipient Regionplan målsætning Basisanalysen Søndersø Holmebæk F/G; Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand Ia: Regionplanmål nås med sikkerhed Otterup Horsebæk F/G; Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand Hårslev Storå E; Skal være egnet som gyde og/eller opvækstområde for laksefisk Bogense Lillebælt Det kystnære område skal være referenceområde for naturvidenskabelige studier IIb: Regionplanmål nås sandsynligvis ikke, kvaliteten af data kan forbedres Ib: Regionplanmål nås sandsynligvis, kvaliteten af data kan forbedres Målopfyldelse forventes ikke i 2015 Hofmansgave Odense Fjord Målopfyldelse forventes ikke i 2015 Konklusion