Basisanalyse del 2. Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering. Vanddistrikt 35

Transkript

1 Basisanalyse del 2 Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering Vanddistrikt 35 Storstrøms Amt 2006

2 Basisanalyse del 2 Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering Vanddistrikt 35 Udgivet af: Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, 2006 Storstrøms Amt 1. udgave, 1. oplag, 2006 Gengivelse tilladt med tydelig kildehenvisning Foto: Forsidefoto: Elvig Hansen, Scanpix Scanpix, side 13, 15 Øvrige fotos: CDanmark Storstrøms Amt Grafisk design: GJ grafik, Næstved Grafik: Mette Christensen Kortmateriale: 1992/KD Kort- og Matrikelstyrelsen Forfattere: Birgitte Jensen Kirsten Johansen Claus Krabbesmark Lars Lindhardt Jakob Lysholdt Palle Myssen Vibeke Norby Steen H. Rasmussen Tryk: one2one ISBN: Redigering: Vibeke Norby

3 Forord Baggrund Vanddistriktsmyndigheder og vandplaner Basisanalysen Samarbejdsparter Rapportering af basisanalysen Sammenfatning/konklusion Risikovurdering Baggrund for risikovurdering Risikoklasser og de mest forekommende påvirkninger Kystvand Målsætning Risikovurdering Påvirkninger Vandløb Målsætning Risikovurdering Direkte påvirkning af flora og fauna (B) Fysiske /morfologiske påvirkninger (FM) Kvantitativ hydrologiske påvirkninger (KH) Miljøfarlige stoffer (MFS) Påvirket af organisk stof (N) Søer Målsætning Risikovurdering Påvirkning med næringstoffer - eutrofiering (N) Direkte påvirkning af flora og fauna (B) Kvantitative hydrologiske påvirkninger (KH) Grundvand Risikovurdering Kvantitativ tilstand Kemisk tilstand Perspektivering Referenceliste Bilag x [ 3 ]

4

5 Forord Foto: Steffen Ortmann, Scanpix Denne rapport beskriver resultaterne af Basisanalyse del 2 Risikovurdering, udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Den 22. december 2004 udkom første del af basisanalysen for vanddistrikt 35 Basisanalyse del 1 Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger. Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt, samt de dele af vandløbsoplandene til Saltø Å, Suså og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde Amt. Forord Basisanalyse del 2 er vedtaget i de tre amtsråd. Udarbejdelsen af basisanalysen er koordineret i 3-amtssamarbejdet. Storstrøms Amt har som vanddistriktsmyndighed stået for det praktiske arbejde med denne rapport. I rapporten er præsenteret kort over risikovurderingens vigtigste resultater, og på kan man få alle tilgængelige oplysninger om vandområderne, påvirkningerne af disse samt en oversigt over hvilke vandområder, der er i risiko for ikke at kunne leve op til de foreløbige miljømål. Basisanalysen del 2 er udført på baggrund af eksisterende viden om vandområderne, de mål, der er angivet i regionplanen, de påvirkninger vandområderne er udsat for samt ændringer, over tid, i disse påvirkninger. For en nærmere beskrivelse af de vurderingskriterier, der er taget i anvendelse henvises til de 3 amters regionplaner samt til den dokumentationsrapport Storstrøms Amt har udarbejdet i forbindelse med risikovurderingen. Dokumentationsrapporten kan downloades fra amtets hjemmeside [ 5 ]

6

7 Baggrund EU's vandrammedirektiv trådte i kraft den 22. december Direktivets formål er at fastlægge en ramme for beskyttelsen af vandområderne. Den 17. december 2003 vedtog Folketinget lov om miljømål (lov nr. 1150). Miljømålsloven indarbejder EU's vandrammedirektiv fra den 22. december 2000 i dansk lovgivning. Miljømålslovens overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvand og grundvand, som: a. forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand og hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne baggrund b. fremmer bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer c. sigter mod en udvidet beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til en progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer d. sikrer en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet og forhindrer en yderligere forurening heraf e. bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke [ 7 ]

8 Miljømålsloven indfører ny administrativ praksis og struktur for vandområderne. Hidtil har amterne i henhold til Planloven fastlagt målsætninger for kvaliteten af vandløb, søer og kystvande. Disse målsætninger fremgår af amtets regionplan, men vil blive revideret i forbindelse med den kommende vandplan. Vanddistriktsmyndigheder og vandplaner Miljømålsloven opdeler Danmark i 13 vanddistrikter, hvor vanddistriktsmyndigheden skal udarbejde en vandplan. Vanddistriktsgrænserne er fastlagt i forhold til betydende oplandsgrænser for vandområderne. Storstrøms Amt er udpeget som vanddistriktsmyndighed for vanddistrikt 35, der udover Storstrøms Amt omfatter de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde Amt. Et væsentligt krav til vandplanen er at den skal indeholde miljømål for alle vandforekomster i vanddistriktet. Miljømålsloven angiver at senest den 22. december 2015 skal alt overflade- og grundvand have opnået en god tilstand, dvs. opfylde miljømålene. Vandplanens miljømål bliver således bindende. Den første vandplan skal være godkendt i 2009 og skal herefter revideres hvert 6. år. Vandområdernes målsætninger i amternes regionplaner gælder således frem til Efter 1. januar 2007 overgår arbejdet i henhold til Miljømålsloven til staten og vanddistriktsgrænserne flyttes samtidig med at vanddistriktsmyndigheden overgår fra amterne til staten. Således bliver Sjælland ét vanddistrikt, hvor der i dag er tre vanddistrikter, vanddistrikt 30, vanddistrikt 35 og vanddistrikt HUR. Bornholm bliver også en del af vanddistrikt Sjælland. Det betyder, at der kun skal udarbejdes én vandplan for de fire distrikter. Tidsplan: 2004: Kortlægning af vandområder, vurdering af menneskeskabt påvirkning af overflade- og grundvand samt økonomisk analyse af vandanvendelsen 2005: Udarbejdelse af risikoanalyse 2006: Overvågningsprogram for vandområder og tidsplan for udarbejdelse af vandplaner 2007: Gennemførelse af overvågningsprogrammer Idéfase om vandplaner 2008: Offentligt høring over udkast til vandplaner 2009: Offentliggørelse af vandplaner og indsatsprogrammer 2012: Indsatsprogrammer og reguleringer er gennemført og afrapporteret 2015: Miljømål for grundvand og overfladevand er opfyldt [ 8 ] Beggrund

9 Vurderingen af hvorvidt regionplanernes målsætninger kan forventes opfyldt, gennemføres med de vurderingsmetoder, som amterne hidtil har anvendt, og på basis af de konkrete kvalitetskrav, som amterne har udtrykt i målsætningerne for de enkelte vandområder. Basisanalysen Miljømålsloven udmøntes i bekendtgørelser og vejledninger, der nærmere beskriver arbejdet med basisanalyse, overvågningsprogrammer og vandplaner herunder indsatsprogrammer. Denne rapport indeholder resultatet af Storstrøms Amts arbejde med basisanalyse del 2, der er en vurdering af, hvorvidt vandområderne i vanddistrikt 35 vil kunne opfylde de foreløbige miljømål, som de er angivet i Regionplan for Storstrøms Amt, Regionplan for Vestsjællands Amt og Regionplan 2005 for HUR. Samarbejdsparter Ifølge miljømålsloven skal basisanalysen gennemføres i samarbejde med kommuner og staten. Der er afholdt møder i 2004 og 2006 med kommunerne. Rapportering af basisanalysen Basisanalyse del 1 skulle offentliggøres senest den 22. december Del 2 skal afleveres til staten den 31. marts Rapporteringen består hovedsagelig af GIS-kort og samleskemaer med en sammenskrivning af resultaterne af risikovurderingen. Storstrøms Amt ønsker i lighed med rapporteringen af del 1, at formidle resultatet af del 2 til kommuner og øvrige interessenter, hvilket er baggrunden for denne rapport. Den samlede basisanalyse del 1 og 2 kan ses på amtets hjemmeside Baggrund [ 9 ]

10

11 Sammenfatning/konklusion En stor del af vandområderne i vanddistrikt 35 er i risiko for ikke at kunne leve op til de miljømål, der er angivet i regionplanerne for de 3 amter, der er en del af vanddistriktet. Alle havområder, de fleste vandløb, 70 % af søerne og næsten 100 % af grundvandsforekomsterne er i risiko for ikke at nå de mål der er fastsat i regionplanen for overfladevand eller de mål der er fastsat i risikoanalysen for grundvand. Hovedårsagen for havområderne er tilførsel af næringsstoffer hovedsagelig kvælstof, men fosfor har også en vis betydning, specielt i fjorde. Miljøfarlige stoffer har meget lokalt betydning for tilstanden på fx klappladser og under havdambrug. Fysisk påvirkning er fx udgravning af sejlrender, råstofindvinding og klapning. Stort set alle vandløb i vanddistrikt 35 er påvirket af organisk stof fra spildevandsudledninger i oplandet. Derudover er fysiske påvirkninger også vidt udbredt. Fysiske påvirkninger kan fx være vedligeholdelsesformen og/eller spærringer. For en del af vandløbene er det miljøfremmede stoffer og vandføringsmæssige forhold der påvirker vandløbene. Alle søer i vanddistrikt 35 er påvirket af næringsstoffer og en stor del i så væsentligt omfang, at de ikke kan opfylde målene i regionplanen i En stor del af de tilførte næringsstoffer kommer fra spildevand i oplandene, men også intern belastning i søerne, som følge af tidligere tiders udledning til søerne har betydning for den manglende målopfyldelse. I enkelte søer er der direkte på- Sammenfatning/konklusion [ 11 ]

12 virkning af flora og fauna hovedsagelig på grund af badning og fiskeri og endelig er der søer, der er påvirket af vandindvinding. For grundvand gælder det ligeledes, at en stor del af forekomsterne vurderes at være i risiko for ikke at opfylde kemisk og kvantitativ god tilstand. Den forholdsvis lave grundvandsdannelse i vanddistrikt 35 forårsager at ca. 80 % af forekomsterne skønnes at være i risiko for ikke at opfylde god kvantitativ tilstand. Alle grundvandsforekomster, der har kontakt til vandløb og vådområder vurderes alle at være i risiko, da der kan være fare for at vandindvinding betyder at disse vandområder ikke kan opfylde deres mål i % af de primære grundvandsforekomster og samtlige sekundære forekomster vurderes at være i risiko for ikke at opfylde god kemisk tilstand. Det er især problemer med salt, nitrat og nikkel samt forurening, der vurderes at være på ned til de primære forekomster. [ 12 ] Sammenfatning/konklusion

13 1 Risikovurdering Foto: Sven Halling, Scanpix Risikovurderingen opfatter en opdeling af vandområderne i 2 kategorier: I. Vandområder, hvor der vurderes at gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet kan opfyldes senest den 22. december II. Vandområder, hvor der vurderes at være risiko for at gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet ikke kan opfyldes senest 22. december For de vandområder, der placeres i kategori II, skal det identificeres hvilke typer af påvirkninger (menneskelige aktiviteter), der antages at være årsag til at målsætningen ikke forventes opfyldt. I de tilfælde, hvor manglende målopfyldelse skyldes naturgivne forhold, skal disse oplyses. 1 Risikovurdering Med risikoanalysen identificeres de vandområder hvor der skal ske en videregående karakterisering. Den videregående karakterisering er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af et målrettet overvågningsnetværk, samt grundlag for at kunne identificere områder, hvor der er behov for at iværksætte foranstaltninger i den kommende vand- og indsatsplanlægning. Men det er vigtigt at se risikoanalysen som en indledende aktivitet der er en adskilt proces fra den egentlige klassificering af den økologisk tilstand, som vil finde sted i forbindelse med vandplanen i Analysen er derfor en grovsortering af vandforekomster, der enten er i risiko for ikke at kunne opnå eller som vurderes med sandsynlighed at kunne opfylde regionplanens målsætninger senest 22. december Til brug [ 13 ]

14 Tabel 1.1 Underinddeling af de to risikokategorier ved risikovurderingen. Ia Ib IIa IIb IIc Vurdering af vandforekomsternes tilstand senest 22. december 2015 Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål nås Tilgængelige data indikerer ikke risiko for at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres Det er muligt at gældende regionplanmål ikke nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkelig sikkert Det er sandsynligt at gældende regionplanmål ikke nås, men hvor yderligere karakterisering og/eller overvågning er nødvendig for at iværksætte foranstaltninger Det er allerede er klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål ikke kan nås for den kommende vand- og indsatsplanlægning skal amtskommunerne rapportere med kategorierne Ia, Ib, IIa, IIb og IIc (tabel 1.1) Udgangspunktet for vurderingen af hvorvidt vandområderne vil opfylde gældende regionplanmål senest 22. december 2015, er som ovenfor nævnt: vurderingskriterierne som er tilknyttet regionplanmålene for de enkelte vandområder, de kilder til påvirkning, der er beskrevet i basisanalyse del 1, herunder den tidslige udvikling frem til 2015 i disse påvirkninger, vandområdets nuværende tilstand, jf. overvågningsresultater, hvor påvirkelig vandområdets tilstand er over for de anførte påvirkninger. Baggrund for risikovurderingen I henhold til vejledningen skal amterne tage udgangspunkt i gældende regionplan. For vanddistrikt 35 betyder det Regionplan for Storstrøms Amt , Regionplan for Vestsjællands Amt og Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen (Roskilde Amt). Der tages i risikovurderingen udgangspunkt i de vurderingskriterier, der hidtil har været anvendt ved vurdering af hvorvidt målene for de enkelte målsatte vandområder er opfyldt. For grundvand er der ikke, i regionplanen, fastsat nogen målsætning, så der tages udgangspunkt i kvalitetskriterier, som de er angivet i gældende lovgivning og EU-direktiver. Kravene til mængde og kvalitet fastsættes ikke kun af hensyn til indvinding af drikkevand, men også af hensyn til overfladevand og tilknyttede vådområder. For at vurdere risikoen for om vandområderne kan leve op til regionplanernes målsætninger anvendes de tilsynsdata, der er indsamlet gennem årene i de tre amter i vanddistrikt 35. For at vurdere den tidslige udvikling i påvirkningerne, tages der udgangspunkt i alle vedtagne tiltag, der har betydning for målopfyldelsen. Disse tiltag skal indgå i risiko-vurderingen både i relation til næringssalte, specifikke forurenende stoffer og andre menneskeskabte påvirkninger af den økologiske tilstand. Vedrørende næringssalte bør det i vurderingen først og fremmest indgå, at der med Vandmiljøplanerne II og III er iværksat og planlagt foranstaltninger, som endnu ikke har vist deres fulde effekt i reduktioner i næringsstoftilførslen til vandområder. I vurderingen skal der derfor ske en fremskrivning af disse effekter. Ligeledes skal effekten af indsatsen over for spildevandsudledningerne fra den spredte bebyggelse og øvrige planlagte indsatser over for spildevandsudledningerne indgå. I relation til andre påvirkninger skal planlagte forbedringer af vandforekomster, der vil blive iværksat senest i 2012 også indgå, fx allerede vedtagne vandløbsrestaureringer og søgenopretninger. [ 14 ] Risikovurdering

15 2 Risikoklasser og de mest forekommende påvirkninger Foto: Gerth hansen, Scanpix I dette afsnit vil der være en opgørelse over fordelingen i de to overordnede risikoklasser og i de 5 underinddelte klasser (se tabel 1.1) for hver af de fire vandområdekategorier, kystvande, vandløb, søer og grundvand. Derudover vil der være en angivelse af hvilke påvirkningstyper, der er for de enkelte vandområdekategorier. Påvirkningstyperne er angivet i tabel 2.1 Forhold Signatur Forklaring Biologiske forhold B Direkte påvirkning af flora og fauna Hydromor- FM Fysiske (morfologiske) forandringer fologiske forhold KH Kvantatitative hydrologiske (vandføring etc.) forandringer Fysisk-kemiske forhold MFS Miljøfarlige stoffer (jf. bekendtgørelse nr. 921) N Næringssalte (eutrofiering) Uden påvirkning U Vandområder, der er uden nogen form for påvirkning Ukendt påvirkning? Vandområder, hvor påvirkningen er ukendt Tabel 2.1 Oversigt over de mest forekommende påvirkninger og den anvendte signatur. 2 Risikoklasser og de mest forekommende påvirkninger [ 15 ]

16 [ 16 ] 2.1 Kystvand Målsætning

17 2.1 Kystvand Målsætning Storstrøms Amt har i Regionplanen defineret en række operationelle krav knyttet til de enkelte kystvandområder. De operationelle krav er en udmøntning af Miljøstyrelsens vejledning i recipientkvalitetsplanlægning fra Vejledningen opererer med tre kategorier af målsætninger. Generel målsætning (B): Den almindeligt gældende målsætning. Områderne skal have et naturligt dyre- og planteliv, som kun er svagt kulturpåvirket. Lempet målsætning (C): Tildeles delområder, hvor der af kulturbetingede årsager må accepteres en forringet miljøkvalitet. Skærpet målsætning (A): Tildeles delområder, hvor hensynet til beskyttelsen af marine naturværdier eller særlige rekreative interesser gør det påkrævet at sætte begrænsninger for områdernes anvendelse til andre formål. De operationelle krav er defineret ved nogle direkte målbare grænser for en række biologiske parametre, især for bundvegetation. Kravene fastlægges udfra de naturgivende forhold i de respektive områder. De operationelle krav for de enkelte områder er nærmere beskrevet i regionplanen. I regionplanen er der ikke defineret operationelle målsætninger for indholdet af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer i sediment og biota. Miljøtilstanden i de enkelt områder vurderes ud fra målinger af vandkemi samt vegetations-undersøgelser udført i perioden Nogle områder undersøges årligt under NOVANA-programmet, men den største del af områderne tilses i amtets regionale tilsyns program (Fjord og Bugt 2005). 2.1 Kystvand Målsætning [ 17 ]

18 [ 18 ] 2.1 Kystvand Risikovurdering

19 Risikovurdering Der er ingen kystvandområder, der vurderes at kunne leve op til miljømålene, som de er fastsat i Regionplan for Storstrøms Amt Som det fremgår skyldes den manglende målopfyldelse for ca. 95 % af havområdernes vedkommende tilførsel af for mange næringsstoffer, og det er hovedsagelig kvælstof, der tilføres i for store mængder, men også fosfor kan være et problem specielt i de mere lukkede fjorde. I tabel 2.2 ses fordelingen af havområder i risikoklasser, med angivelse af de mest forekommende påvirkninger. II a Er de områder, der muligvis ikke vil opfylde målsætninger i Datagrundlaget for vurderingen er imidlertid så sparsomt, at vurderingen primært har karakter af en ekspertvurdering. Det gælder de områder hvor vi kun har ekstensive observationer af bundvegetationen (det regionale tilsyn), og hvor der ikke foretages regelmæssige profil- og vandkemimålinger. II b Er områder, der næppe opfylder målsætningen i Datagrundlaget for vurderingen er for så vidt tilstrækkeligt, men der mangler reel viden om koblingen mellem belastning og tilstand. Yderligere overvågning kan bidrage til at fremskaffe denne viden. B FM KH MFS N U Ia Ib IIa 9800 < IIb 3800 < IIc 150 < Tabel 2.2 Oversigt over fordelingen af havområder i ha i de 5 risikoklasser fordelt på påvirkningstyper (se tabel 2.1). II c Er områder, der ikke vil kunne opfylde deres målsætning i Data- og vidensgrundlaget for vurderingen er tilstrækkeligt til at kunne dokumentere, tilstanden er påvirket i en sådan grad, at der er tale om væsentlige forandringer i de biologiske forhold. Dette omfatter fx områder hvor der er sket et markant strukturskifte i bundvegetationens sammensætning. 2.1 Kystvand Risikovurdering [ 19 ]

20 [ 20 ] 2.1 Kystvand Påvirkninger

21 Påvirkninger Alle kystvande i vanddistrikt 35 er påvirket af næringsstoffer i så stor grad, at de ikke kan leve op til målene i den gældende regionplan. For de åbne havområder er det overvejende påvirkninger, der kommer med vandstrømme ude fra. Det næringsrige vand strømmer især ind fra Kattegat, via Bælthavet. Det er ikke muligt regionalt at regulere på disse påvirkninger. Modsat er de lavvande områder, som fjorde og det helt kystnære vand, stærkt påvirket at næringsstoffer, der kommer fra oplandet. Næringsstofferne, kvælstof og fosfor kommer fra forskellige kilder: Punktkilder renseanlæg, udledninger fra industri, regnbetingede udløb. Arealbelastning landbrug, spredt bebyggelse. Naturbidrag. Atmosfærisk bidrag. For de fleste lavvande områder er bidraget af næringsstoffer fra landbruget størst. Vi har i denne rapport valgt kun at vise påvirkningerne af næringsstoffer (N), da det er langt den største påvirkning i kystområderne. Andre typer af påvirkning har kun betydning i enkelte lokale områder (fx havne, klappladser, sejlrender og råstofindvinding). For en del af de omtalte påvirkningstyper har vi kun få data til brug for en vurdering, som derfor ikke kan blive fyldestgørende. Dette gælder for fx Miljøfarlige stoffer (MFS). Generelt er det en kendsgerning, at mange af de miljøfarlige stofferne optræder overalt i de danske farvande, med de største koncentrationer i havne og omkring spildevandsudledninger. For mange af stofferne (fx tungmetallerne) er det urealistisk at forestille sig, at forekomsterne skulle være nedbrudt eller forsvundet inden Forhold Biologiske forhold Hydromorfologiske forhold Fysisk-kemiske forhold Mærke B FM MFS N Forklaring Direkte påvirkning af flora og fauna Fysisk morfologiske forandringer Miljøfarlige stoffer Næringsstoffer (eutrofering) Hvilke påvirkninger på hav Muslingetrawl Fiskeri Havbrug Sejlrender Havne Tungmetaller PAH TBT Kvælstof og fosfor fra oplandet (punktkilder og diffus belastning) Tabel 2.3 Forklaring på de forskellige påvirkningstyper for kystvandområder i vanddistrikt Kystvand Påvirkninger [ 21 ]

22 10km Målsætning i forhold til amternes regionplaner Skærpet målsat Generelt målsat Lempet målsat Ikke målsat [ 22 ] 2.2 Vandløb Målsætning

23 2.2 Vandløb Målsætning Kortet viser vandløb i VD35 fordelt på målsætningerne skærpet (A), generelt (B1, B2 og B3) og lempet (C, D, E, F). Kun en mindre del af vandløbene er ikke målsat. Til opfyldelse af de enkelte målsætninger er der fastsat konkrete krav. For alle målsatte vandløb er faunaklassen en vigtig kvalitetsparameter, desuden gælder der for skærpet og generelt målsatte vandløb at de skal have en nærmere defineret fiskebestand. Skærpet og generelt målsatte vandløb skal derfor leve op til både faunaklasse og fiskebestand for at målsætningen er opfyldt. Kravet til faunaklassen afhænger af hvordan vandløbet er målsat, således er kravet til faunaklassen i lempet målsatte vandløb lavere end kravet til både skærpet og generelt målsatte. På Lolland er en stor del af vandløbene lempet målsat, det hænger bl.a. sammen med de naturgivne forhold som gør at vandløbene har et ringe fald, men også med den kraftige regulering af vandløbene som er meget udbredt på Lolland. Sydsjælland er derimod bakket og det giver de fleste vandløb et godt fald og dermed iltrigt vand. Det betyder også at de højt målsatte vandløb (A) ligger på Sydsjælland. Faunaklassen bedømmes ved en biologisk metode, hvor de smådyr, som lever i vandløbet, anvendes som en indikator for forureningstilstanden. Visse arter kræver ekstremt rent vand, hvorimod andre arter kan leve under mere forurenede og dermed mere iltfattige forhold. Tilstedeværelsen af de forskellige arter og antallet af individer anvendes til angivelse af faunaklassen, hvor faunaklasse 7 er et næsten uforurenet vandløb og faunaklasse 1 er meget kraftigt forurenet. I Storstrøms Amt skal skærpet (A) og generelt (B1, B2 og B3) målsatte vandløb foruden faunaklasse også leve op til en nærmere defineret fiskebestand. I B1- og B2-målsatte vandløb anses målsætningen for at være opfyldt, hvis der er en tilfredsstillende tæthed af ørreder. I nogle B1- målsatte vandløb er en fiskebestand ikke mulig fx på grund af sommerudtørring, i disse vandløb stilles der ikke krav til fiskebestanden. Det stilles de samme krav til A-målsatte vandløb som der gør til B1- og B2-målsatte. I nogle få A-målsatte vandløb stilles der, på grund af de fysiske forhold, dog krav til fiskebestanden som i B3-målsatte vandløb. For at målsætningen anses for opfyldt i B3- målsatte vandløb gælder det, at der skal være forekomst af mindst 3 arter, dog ikke hundestejle. 2.2 Vandløb Målsætning [ 23 ]

24 10km [ 24 ] 2.2 Vandløb Risikovurdering

25 Risikovurdering Kortet viser de vandløbsstrækninger som er i risiko for ikke at opfylde regionplanens målsætning i 2015 (røde) og de strækninger som ikke er i risiko (grønne). Ia DVFI er 1 eller flere faunaklasser bedre end acc. faunaklasse, FI er opfyldt (se pkt. om fysisk indeks) og fiskemålsætningen er opfyldt med undtagelse af stationer, hvor det vurderes, at der på grund af naturgivne forhold ikke vil kunne være en fiskebestand. Ib DVFI er 1 eller flere faunaklasser bedre end acc. faunaklasse, fiskemålsætningen er opfyldt med undtagelse af stationer, hvor det vurderes, at der på grund af naturgivne forhold ikke vil kunne være en fiskebestand. IIa DVFI er 1 eller flere faunaklasser bedre end acceptabel faunaklasse, men fiskemålsætningen er ikke opfyldt eller DVFI = acceptabel faunaklasse IIb DVFI er 1 faunaklasse dårligere end acceptabel faunaklasse IIc DVFI er 2 eller flere faunaklasser dårligere end acceptabel faunaklasse. Inddeling i de 5 risikoklasser og fortolkningen af hvilke vandløb der kommer i hvilken risikoklasse Målsætningen skal i Storstrøms Amt være opfyldt med hensyn til både smådyr (DVFI) og fisk for at strækningen vurderes ikke at være i risiko (grøn). I visse vandløb, hvor der ved el-fiskeri aldrig har været fanget fisk og hvor det vurderes at der aldrig naturligt vil komme en fiskebestand, bl.a. opstrøms visse spærringer, stilles der ikke krav om fiskebestand. Vandløb som netop opfylder faunaklassen, dvs. hvor den målte faunaklasse er identisk med det stillede krav, bedømmes som værende i risiko for ikke at opfylde (røde). Grunden til dette er at der er for stor risiko for at faunaklassen vil falde under kravet og målsætningen dermed ikke vil være opfyldt. For vandløb som er kategoriseret i Ia eller Ib er faunaklassen 1 eller flere bedre end kravet. Vandløb som placeres i kategori Ia skal foruden smådyr og fisk også opfylde kravet til de fysiske forhold (FI). Kravene til FI er ikke fastlagt i regionplanen men grænseværdierne er indeksværdierne for acceptabel fysisk vandløbskvalitet fra det oprindelige Århus-indeks. Grænseværdierne er tillagt en sikkerhedsmargin på +3. I Roskilde og Vestsjællands Amter har man vurderet målopfyldelsen på basis af en 5-årig periode, og henholdsvis for de to amter og her skal der være acceptabel faunaklasse, alle de år der er målt, for at vandløbsstrækningen vurderes ikke at være truet. I Storstrøms Amt har man valgt at vurdere målopfyldelsen ud fra den dårligste af målingerne i 2001 og I øvrigt henvises til basisanalyserne for vanddistrikt 30 og vanddistrikt HUR, for en nærmere beskrivelse af risikoanalysen. B FM KH MFS N U? Ia 1 Ib IIa Ib IIc Tabel 2.4 Oversigt over vandløbsstrækninger i km i de 5 risikoklasser og angivelse af de mest forekommende påvirkninger i vanddistrikt 35 (se tabel 2.1). Antallet af km vandløb overstiger det samlede antal km da nogen vandløb både er påvirket af biologiske og fysiske forandringer. 2.2 Vandløb Risikovurdering [ 25 ]

26 10km Direkte påvirkning af flora og fauna Ingen betydelig kendt påvirkning Betydeligt påvirket [ 26 ] 2.2 Vandløb Direkte påvirkning af flora og fauna (B)

27 Direkte påvirkning af flora og fauna (B) De fysiske forhold i vandløbet har stor betydning for dyrelivets sammensætning i vandløbene og dermed for opfyldelse af målsætningen. I vanddistrikt 35 antages det, at der sker en direkte påvirkning af flora og fauna i forbindelse med regulering/opgravning af vandløb, ved hårdhændet vandløbsvedligeholdelsen og i rørlagte vandløb, hvor livsbetingelserne er forringet for en stor del af både smådyr og fisk. Desuden antages at okker og faunaspærringer påvirker faunaen i vandløbene. 2.2 Vandløb Direkte påvirkning af flora og fauna (B) [ 27 ]

28 [ 28 ] 2.2 Vandløb Fysiske/morfologiske påvirkninger (FM)

29 Fysiske/morfologiske påvirkninger (FM) Opgravning af vandløb, regulering og hårdhændet vandløbsvedligeholdelse foretages for at øge vandafledningen og kommer i denne påvirkningsgruppe. Ligesom rørlagte vandløb grupperes under fysiske/morfologiske påvirkninger. 2.2 Vandløb Fysiske/morfologiske påvirkninger (FM) [ 29 ]

30 [ 30 ] 2.2 Vandløb Kvantitativ hydrologiske påvirkninger (KH)

31 Kvantitativ hydrologiske påvirkninger (KH) Denne påvirkning er vandindvinding direkte fra vandløbet til markvanding eller industrielle formål eller det er en indirekte påvirkning ved at grundvand indvindes til drikkevand eller andet og dermed formindsker vandføringen i vandløbene, således at disse påvirkes. Der er vandløb i Storstrøms Amt der er påvirket af grundvandsindvinding, men der findes ikke nogen opgørelse over hvilke vandløb, så det er ikke muligt at angive disse strækninger på kort. Vestsjællands og Roskilde Amter har en opgørelse over hvilke vandløb, der er påvirket af vandindvinding /10/. 2.2 Vandløb Kvantitativ hydrologiske påvirkninger (KH) [ 31 ]

32 [ 32 ] 2.2 Vandløb Miljøfarlige stoffer (MFS)

33 Miljøfarlige stoffer (MFS) Der er lavet meget få undersøgelser af, hvor der forekommer miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Storstrøms Amt har ved specielle undersøgelser på tre stationer konstateret miljøfarlige stoffer. Derudover er der ved tilsyn konstateret stationer med meget få eller slet ingen smådyr. Dette kan tyde på, at vandløbet er blevet forgiftet med fx sprøjtegifte. Antallet af stationer og hvilke stationer det drejer sig om varierer meget fra år til år. På kortet er angivet de strækninger, hvor der i perioden er konstateret et forarmet dyreliv i Storstrøms Amt. I Vestsjællands Amt er de vandløbsstrækninger, hvor der er lavet undersøgelser, nedstrøms Ringsted Renseanlæg vurderet at være påvirket med miljøfarlige stoffer. Derudover er der nogen få stationer, hvor amtet ved mere end et tilsyn har konstateret at vandløbsfaunaen ser ud til at være forgiftet (se bilag). Roskilde Amt har angivet at nedstrøms regnbetingede udløb er vandløbet påvirket af miljøfremmede stoffer /10/. 2.2 Vandløb Miljøfarlige stoffer (MFS) [ 33 ]

34 [ 34 ] 2.2 Vandløb Påvirket af organisk stof (N)

35 Påvirket af organisk stof (N) Den helt dominerende faktor for, hvilke smådyr, der kan leve i vandløbene, er belastningen med organisk stof og dermed følgende iltforbrug i vandløbene. Organisk stof tilføres hovedsageligt via udledning af utilstrækkeligt renset spildevand. De fleste vandløb vil være påvirkede af organisk stof, men i Storstrøms Amt er kun medtaget de strækninger, hvor påvirkningen er så stor, at den hindrer en sikker målopfyldelse. 2.2 Vandløb Påvirket af organisk stof (N) [ 35 ]

36 [ 36 ] 2.3 Søer

37 2.3 Søer Målsætning Alle søer skal have et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, og de skal i videst muligt omfang være uden væsentlig påvirkning fra menneskelig aktivitet i oplandet. For de målsatte søer er angivet en målsætning med tilhørende kvalitetskrav, som søerne skal kunne leve op til for at opfylde målsætningen. Søer med en skærpet målsætning, kan enten være målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde eller som badevand. Målsætningen særligt naturvidenskabeligt interesseområde anvendes typisk for søer, hvor følgende interesser eller tilstande er højt prioriterede: Naturvidenskabelig forskning, helt eller næsten upåvirket af menneskelig aktiviteter, bevaring af særlige plante- og dyrearter eller samfund eller bevaring af særlige geologiske, hydrologiske, kulturhistoriske eller landskabelige værdier. Generel målsætning anvendes for søer, som kun tillades påvirket af kulturtekniske forhold i afstrømningsområdet, der ikke forhindrer, at den økologi-ske tilstand kan være upåvirket eller svagt påvirket i forhold til baggrundstilstanden. Hovedsigtet med målsætningen er bevarelsen af et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv i søen. Lempet målsætning anvendes for søer, hvor den økologiske tilstand er påvirket, for eksempel af spildevandsudledninger, eller vandindvinding i søen eller i afstrømningsområdet. Ud over de krav om et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, der ligger i de enkelte målsætninger, er der til hver enkelt målsat sø opstillet kvalitetskrav, som den ligeledes skal kunne leve op til, for at kunne opfylde sin målsætning. Disse kvalitetskrav er formuleret på en sådan måde, at det vurderes, at hvis søen kan leve op til disse, kan søen sandsynligvis også leve op til sin målsætning. Der kan dog være undtagelser fra dette, idet kvalitetskravene kun dækker en mindre del af det fysiske og biologiske system, som en sø består af. Storstrøms Amt, har valgt at stille krav til sommermiddelsigtdybden, sommermiddelkoncentrationen af klorofyl-a, og undervandsvegetationen, idet det er parametre, som beskriver miljøtilstanden i søen og som er nemme at måle. Hvor stor sommermiddelsigtdybden, sommermiddelkoncentrationen af klorofyl-a og udbredelsen af undervandsvegetationen skal være, er fastsat ved hjælp af simple sømodeller. Søerne i Vestsjællands Amt er målsat på samme måde som i Storstrøms Amt. Dog er der i stedet sat generelle kvalitetskrav til fosforkoncentrationen i søvandet, sigtdybden og undervandsvegetation. Som minimum for at målsætningen kan betragtes som opfyldt gælder: Fosforkoncentrationen må højest være100 µg/l i lavvandede søer og højst 50 µg/l i dybe søer. Som dybe søer defineres søer der normalt har springlag i sommerperioden, eller hvis data mangler, en middeldybde på > 3m. Sigtdybden skal være mindst 1 m eller til bunden Der skal være udbredt undervandsvegetation. Der er i vanddistrikt 35 ingen søer, der er beliggende i Roskilde Amt. 2.3 Søer [ 37 ]

38 [ 38 ] 2.3 Søer Risikovurdering

39 Risikovurdering Risikovurderingen er lavet på grundlag af en samlet vurdering af, om søerne er i risiko for ikke at kunne leve op til deres målsætninger og kvalitetskrav fastsat i gældende regionplan, ved udgangen af I vurderingen indgår søernes nuværende tilstand, samt hvilke typer af påvirkning søerne er udsatte for og hvordan udviklingen i disse påvirkninger forventes at være frem til Der er både vurderet på hvad der tilføres via tilløbene og hvad der tilføres af grundvandet. Vandindvinding, rekreativ udnyttelse samt erhvervsfiskeri indgår ligeledes. Udviklingen gennem de sidste 15 år for vigtige parametre som sigtdybde, koncentrationen af klorofyl, koncentrationen af fosfor samt undervandsvegetationens udbredelse, giver et fingerpeg om, i hvilken retning søerne udvikler sig. Som det ses af tabel 2.6 ligger langt hovedparten af søerne i risikoklasserne Ia og IIc, idet den regionale og nationale overvågning af søerne har givet et godt indblik i årsagerne til søernes tilstande. Det ses ligeledes, at næringsstoffer er langt den mest udbredte påvirkningstype. For alle de ikke-målsatte søer er der meget lidt viden om både tilstand og påvirkninger, men de nuværende NOVANA-program indeholder undersøgelser af disse søer og vandhuller og man vil fremover kunne vurdere disse vandområder, med henblik på at placere dem i risikogrupper. På kortet er angivet 5 søer, der ikke er vurderet. Dette skyldes enten at de ikke er målsat, men over 5 ha eller at de er målsat, men at det ikke har været muligt at foretage undersøgelser i søerne. S'erne er på kortet angivet med grå farve. B FM KH MFS N U ha antal ha antal ha antal Ia 1053,3 2 9, ,8 17 Ib 223, ,5 13 IIa 128,4 6 IIb 50, ,1 19 IIc 759, , ,7 34 Tabel 2.6 Oversigt over fordelingen af søer, angivet i ha og i antal søer, i de 5 risikoklasser, fordelt på påvirkningstyper (se tabel 2.1). 2.3 Søer Risikovurdering [ 39 ]

40 [ 40 ] 2.3 Søer Påvirkning med næringsstoffer - eutrofiering (N)

41 Påvirkning med næringsstoffer - eutrofiering (N) Alle søer er i større eller mindre grad påvirket af næringsstoffer i vanddistrikt 35. Mange i så væsentlig grad, at de ikke kan leve op til målene i gældende regionplan. Næringsstofferne, kvælstof og fosfor kommer fra forskellige kilder. Punktkilder renseanlæg, udledninger fra industri, regnbetingede udløb. Arealbelastning landbrug, spredt bebyggelse. Naturbidrag. Atmosfærisk bidrag. Der er kun fire af de målsatte søer i vanddistrikt 35 der er påvirkede af spildevand fra renseanlæg, men rigtig mange modtager næringsstoffer fra den spredte bebyggelse. Landbruget har betydning for mængden af kvælstof som tilledes til søerne, men det er stadig uklart hvor stor betydning landbruget har i forhold til hvor meget fosfor der tilledes til søerne. For alle de ikke målsatte søer er der ikke megen viden om påvirkningerne, men de fleste vil sandsynligvis, som de målsatte, være påvirkede af næringsstoffer. 2.3 Søer Påvirkning med næringsstoffer - eutrofiering (N) [ 41 ]

42 [ 42 ] 2.3 Søer Direkte påvirkninger af flore og fauna (B)

43 Direkte påvirkninger af flora og fauna (B) Denne påvirkning angiver at en menneskelig aktivitet direkte går ind og påvirker dyre- og plantelivet i en sø. Der er 8 søer i vanddistrikt 35, hvor planter og dyr påvirkes direkte. I Vestsjællands Amt er det udtryk for, at der i søerne er karpeopdræt, anden erhvervsfiskeri eller badning. I Storstrøms Amt er der to søer hvor der er direkte påvirkning af flora og fauna og det er på grund af erhvervsfiskeri og rekreativ udnyttelse. 2.3 Søer Direkte påvirkninger af flore og fauna (B) [ 43 ]

44 [ 44 ] 2.3 Søer Kvantitative hydrologiske påvirkninger (KH)

45 Kvantitative hydrologiske påvirkninger (KH) For søers vedkommende drejer det sig om vandindvinding. Der er 3 søer i Vestsjællands Amt og 2 søer i Storstrøms Amt (Falster), hvor der indvindes vand. 2.3 Søer Kvantitative hydrologiske påvirkninger (KH) [ 45 ]

46 [ 46 ] 2.3 Søer Risikovurdering

47 2.4 Grundvand Risikovurdering I forbindelse med basisanalyse del I er der udpeget i alt 83 grundvandsforekomster i vanddistrikt 35, hvoraf 45 af dem er dybtliggende primære forekomster. Resten er sekundære sand- og kalkforekomster. Den samlede vurdering af grundvandsforekomsternes tilstand viser, at stort set alle forekomster er i risiko for ikke at opnå god tilstand i Dette er vist i tabel 2.7 og kortet Forekomster Andel af forekomst antal areal % Ikke risiko 2 0,6 Risiko 81 99,4 Tabel 2.7 Samlet oversigt antallet af forekomster, der er i risiko for ikke at opnå god tilstand i 2015 og antallet af forekomster, der ikke er i risiko. Vurderingen bygger på en samlet vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative og kemiske tilstand, som uddybes på de følgende sider. Som det ses af kortet er en stor del af forekomsterne meget store, hvilket betyder, at lokale problemer kan føre til, at store forekomster vurderes til at være i risiko. 2.3 Søer Risikovurdering [ 47 ]

48 [ 48 ] 2.4 Grundvand Kvantitativ tilstand

49 Kvantitativ tilstand Vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand består i en vurdering af om indvindingen af grundvand i de enkelte forekomster er bæredygtig. Ved bæredygtig indvinding forstås, at grundvandsindvindingen skal være væsentligt mindre end grundvandsdannelsen. Derved sikres, at indvindingen ikke i væsentlig grad reducerer den naturlige udstrømning af grundvand til vandløb, vådområder og kildevæld. Stort set alt indvinding i vanddistriktet sker fra de dybe primære sand- og kalkforekomster. Indvindingen i de højtliggende sekundære forekomster er derfor begrænset, hvorfor forekomsterne anses for at ikke at være i risiko. Dette kan ses i tabel 2.8 og kortet. For de primære forekomster er billedet et helt andet. Næsten 90% af forekomster vurderes at være i risiko for ikke at opnå god tilstand. Dette skyldes en relativ lav grundvandsdannelse i store dele af vanddistriktet samt store områder med kontakt til vandløb og vådområder. Sekundære forekomster Andel Primære forekomster Andel Samlet antal % antal % % Ikke risiko 38 17,5 5 1,6 19,1 Risiko ,9 80,9 Tabel 2.8 Antallet af forekomster, der er i risiko for ikke at opnå god kvantitativ tilstand i 2015 og antallet af forekomster, der ikke er i risiko. 2.4 Grundvand Kvantitativ tilstand [ 49 ]

50 [ 50 ] 2.4 Grundvand Kemisk tilstand

51 Kemisk tilstand I vanddistriktet er viden om de sekundære forekomster generel begrænset. Da nationale erfaringer fra overvågning af sekundære forekomster viser, at man ofte finder nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer, er der dog grund til at tro, at disse forekomster er i risiko for ikke at opnå god kemisk tilstand. I modsætning til den kvantitative tilstand vurderes samtlige sekundære forekomster at være i risiko. Dette er vist i tabel 2.9 og på kortet. Knap 80% af de primære forekomster er udpeget til at være i risiko. Dette skyldes problemer med bl.a. salt, nitrat, nikkel samt forurening, der vurderes at være på vej ned til de primære forekomster. Sekundære forekomster Andel Primære forekomster Andel Samlet antal % antal % % Ikke risiko ,8 2,8 Risiko 38 17, ,7 97,2 Tabel 2.9 Antallet af forekomster, der er i risiko for ikke at opnå god kemisk tilstand i 2015 og antallet af forekomster, der ikke er i risiko. 2.4 Grundvand Kemisk tilstand [ 51 ]

52

53 3 Perspektivering På baggrund af basisanalysen skal der i løbet af 2006 udarbejdes et overvågningsprogram. Overvågningsprogrammet skal udformes således, at det giver et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand. Udover overvågningsprogrammet skal der i 2006 udarbejdes et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen. Dette arbejdsprogram skal blandt andet indeholde en tidsplan samt en redegørelse for høringsprocessen for vandplanen. I løbet af 2007 skal overvågningen foregå og denne overvågning skal sammen med tidligere års regionale og nationale tilsyn ligge til grund for udarbejdelsen af en vandplan. En vandplan skal indeholde følgende: 1) En sammenfatning af basisanalysen 2) Oplysninger om beliggenhed af de beskyttede områder 3) En udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandinteresser 4) Kort over det oprettede overvågningsnet 5) Kor, der viser tilstanden for overfladevand (økologisk og kemisk), grundvand (kemisk og kvantitativt) og beskyttede områder 6) Miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, herunder oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor der er fastsat strengere miljømål og mindre strenge miljømål, hvor overfladevandområder er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, samt hvor den i loven fastsatte tidsfrist er forlænget 7) Indsatsprogrammet, herunder den økonomiske analyse, der skal udarbejdes i forbindelse hermed, og en sammenfatning af indsatsprogrammet, herunder angivelser af, hvordan miljømålene nås gennem programmet, samt på hvilket grundlag prioriteringen af målene og virkemidler til at opnå målene er foretaget 8) En redegørelse for de betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, herunder fastlæggelse af passende indikatorer. 9) En sammenfatning af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resultater der er opnået, og hvilke ændringer i planen de har medført 10) en liste over kommunalbestyrelser i vanddistriktet 11) Oplysninger om adgang til de dokumenter og oplysninger m.v., der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen og navnlig nærmere oplysninger om, hvilke kontrolforanstaltninger der er vedtaget og hvilke faktiske overvågningsdata der er indsamlet. 12) En oversigt over supplerende planer for deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper samt en sammenfatning af deres indhold. Vandplanen skal i høring i et halvt år og efter høringsproceduren skal vandplanen foreligge senest den 22. december Kommunerne skal herefter udarbejde handleplaner, der er i overensstemmelse med vandplanens indsatsprogram. Alle tiltag skal være sat i gang inden udgangen af Perspektivering [ 53 ]

54

55 4 Referenceliste 1) Regionplan for Storstrøms Amt Bilag 1 vandløb Bilag 2 søer Bilag 3 kystvande 2) Regionplan 2005 for HUR 3) Regionplan for Vestsjællands Amt 4) Vandrammedirektivet Europaparlamentets og rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger 5) Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). Lov nr af 17/12/2003 6) Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. Bek. nr. 811 af 15/07/2003 7) Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Basisanalyse del 1. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger. Miljøministeriet - Miljøstyrelsen 8) Bekendtgørelse om vurdering af vandforekomsters tilstand. Bek. nr. 967 af 16/10/2005 9) Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. x Vurdering af vandforekomsters tilstand Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen 10) Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Roskilde Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune 4 Referenceliste [ 55 ]

56