Vanddistrikt Fyn. Basisanalyse del II Risikovurdering. Sammenfatning

Transkript

1 V Fyn kt dis and tri Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II Risikovurdering Sammenfatning

2 asisanalyse del II - Risikovurdering - Sammenfatning 1. aggrund Lovgrundlag Folketinget vedtog Miljømålsloven den 17. december 23. Denne lov er efterfølgende, som følge af kommunalreformen, ændret ved lov nr. 57 om ændring af lov om Miljømål af 24. juni 25. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Vandrammedirektivet (EU-direktiv af 23. oktober 2), Skaldyrsdirektivet (direktiv af 3. oktober 1979), Fuglebeskyttelsesdirektivet (direktiv af 2. april 1979) samt dele af Habitatdirektivet (direktiv af 21. maj 1992). Miljøministeren er fra 1. januar 27 udpeget som vanddistriktsmyndighed i stedet for amterne, og vanddistrikternes størrelse og geografiske afgrænsning er ændret fra 12 til 4 områder. Loven udgør grundlaget for vanddistriktsmyndighedens (miljøministerens) forvaltning af både overfladevand og grundvand samt planlægning i internationale naturbeskyttelsesområder. Der skal ifølge loven for samtlige kystvande, fjorde, vandløb, søer, grundvandsmagasiner gennemføres en karakterisering og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen (basisanalyse del I), og det skal kortlægges, for hvilke områder der er risiko for, at miljømålslovens målsætning om god tilstand ikke vil blive opfyldt inden udgangen af 215 med de i dag vedtagne foranstaltninger (basisanalyse del II). asisanalyse del II Miljøstyrelsen fremsendte den 27. oktober 25 bekendtgørelse og vejledning til den anden del af basisanalysen - risikovurderingen. Det fremgår af følgebrevet, at amterne skal udarbejde og fremsende denne anden del af basisanalysen til Miljøstyrelsen senest den 31. marts 26. I vejledningen anføres, at risikovurderingen skal bygge på amternes målsætninger, som de er fastsat i regionplanerne, selvom dette grundlag i nogle tilfælde er forældet, og selvom der kan være forskel på, hvilke retningslinjer og operationelle værdier de enkelte amtskommuner anvender. Fyns Amts Regionplan 25-målsætninger I Fyns Amts Regionplan 25- er fastsat mål for vandkvaliteten i de fynske vandløb, søer og kystvande samt i grundvandsforekomsterne. Store dele af de fynske kystvande samt visse søer, vandløbsstrækninger og vådområder er udpeget som atura 2-områder, og er omfattet af EU s Fuglebeskyttelsesdirektiv og/eller Habitatdirektiv samt Ramsar-konventionen. En del af disse områder er udlagt som naturvidenskabelige interesseområder i Fyns Amts Regionplan 25-, og skal opfylde en skærpet målsætning (referenceområde for naturvidenskabelige studier). Den øvrige del af vandområderne skal opfylde henholdsvis en generel målsætning og for visse vandløbsstrækninger en lempet målsætning. Risiko-vurdering Risikoanalyse for manglende målopfyldelse i overfladevand og grundvand i 215 er baseret på resultaterne af Fyns Amts basisanalyse, del I, samt på Miljøstyrelsens vejledning, hvori der angives retningslinjer for fremskrivning af en række påvirkningsfaktorer, samt for klassificering af områderne i risiko-kategorier. Områderne er opdelt i hovedkategorierne I, ikke i risiko, og II, i risiko: Risikokategori Ia: Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål nås. Risikokategori Ib: Tilgængelige data indikerer ikke risiko for at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres. Risikokategori IIa: Det er muligt, at gældende regionplanmål ikke nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkelig sikkert. Risikokategori IIb: Det er sandsynligt, at gældende regionplanmål ikke nås, men hvor yderligere karakterisering og/eller overvågning vil være nødvendig for at iværksætte foranstaltninger. Risikokategori IIc: Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering og overvågning, at gældende regionplanmål ikke kan nås. De mest betydende påvirkninger skal angives, jf. Miljøstyrelsens retningslinjer: : (direkte påvirkning af flora og fauna), FM: (fysiske (morfologiske) forandringer), KH: (kvantitative hydrologiske (vandføring etc) forandringer), MFS: (miljøfarlige stoffer, jf. bek. nr. 921, samt internationale konventioner), : (næringssalte (eutrofiering), samt organisk stof), U: upåvirket. Fyns Amt har i henhold til Miljøstyrelsens vejledning udarbejdet basisanalyse del II for det nuværende Vanddistrikt 42 (Fyns Amt). Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II 1

3 2. Fremskrivning af påvirkninger æringsstofbelastning De aktuelle tilførsler af vand og næringsstofferne kvælstof og fosfor fra Fyns Amts landarealer til kystvandene rundt Fyns Amt samt til søerne er beregnet ud fra målinger i fynske vandløb og målinger af udledte mængder af spildevand. For landarealer, der ikke er dækket af målestationer i vandløb, er der anvendt simple beregningsmodeller for vand- og stofafstrømningen samt oplysninger om udledte spildevandsmængder i disse områder. For at udjævne effekten af den betydning varierende nedbør og vandafstrømninger har for den samlede næringsstofafstrømning, er de aktuelle tilførsler beregnet som et 4-års gennemsnit (1999/-22/3). Den forventede udvikling i den samlede kvælstof- og fosforafstrømning fra Fyns Amt frem mod 215 er estimeret under følgende forudsætninger, jf. Miljøstyrelsens vejledning: Fosfor: Forventninger til ændringer i spildevandsudledningerne i perioden fra alle spildevandskilder Mulige effekter af VMPIII tiltagene overfor diffus fosforforurening fra dyrkede arealer er ikke indregnet, idet det vurderes for usikkert at kvantificere effekten heraf, jf. Miljøstyrelsens vejledning. Kvælstof: Der er i prognosen indregnet De nationalt udmeldte forventninger til reduktionen i kvælstofudvaskningerne fra de dyrkede arealer (et fald på 11-12% i forhold til 23) Det antages, at den forventede stigning i den animalske produktion i det fynske landbrug vil ske uden en stigning i kvælstoftabet mod vandmiljøet Effekten af gennemførte og planlagte retableringer af vådområder i Fyns Amt som følge af VMP II og III og disse områders forventede omsætning af kvælstof Forventninger til ændringer i spildevandsudledningerne i perioden fra alle spildevandskilder. Prognose 215, kvælstof og fosfor Ud fra ovenstående forudsætninger er det anslået, at den samlede kvælstofafstrømning fra Fyns Amt vil falde fra 615 tons (år: 1999/- 22/3) til omkring 51 tons /år i år 215, svarende til et fald på 17%. Heri er indregnet et fald på ca. 65 tons /år som følge af reduceret kvælstofudvaskning fra de dyrkede arealer (VMP III) samt et fald på godt 4 tons som følge af øget kvælstofomsætning i vådområder. Den samlede fosforafstrømning forventes ud fra forudsætningerne kun at falde med ca. 5% i forhold til det nuværende niveau, primært som følge af et forventet fald i udledningerne af fosfor med spildevand fra spredt bebyggelse. For mindre afstrømningsområder f.eks. til visse af søerne og de mindre fjorde og nor vil der procentuelt kunne forventes noget afvigende ændringer i forhold til ovenstående Fyns-gennemsnit. Det gælder specielt for fosfortilførslen, hvor en forventet reduktion af udledningerne fra spredt bebyggelse for visse søer vil kunne medføre en noget større procentuel reduktion i fosfortilførslen end for Fyns Amt som helhed. Etablering af nye søer/vådområder (VMP-III-områder) giver også betydelige reduktioner i næringsstofafstrømningen i visse afstrømningsområder. Andre påvirkningsfaktorer elastning og påvirkninger med miljøfarlige stoffer og fysiske påvirkninger (vandindvinding, vandløbsvedligeholdelse, sejlads, sejlrendeuddybning, klapning, muslingefiskeri, vandskifteregulering mv.) har også betydning for miljøtilstanden i overfladevand og grundvand. Det er vanskeligt at fremskrive disse påvirkninger kvantitativt, men det er sandsynligt at disse faktorer fortsat i 215 vil udøve en betydelig påvirkning af miljøtilstanden, såfremt der ikke gennemføres foranstaltninger, der modvirker denne påvirkning. 2 Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II

4 3. Vandløb Resultatet af risikoanalysen for vandløb er, at 96% af de samlede vandløbsstrækninger risikerer ikke at opfylde regionplanens mål i 215. De primære årsager til den manglende målopfyldelse i 215 er dårlige fysiske forhold, samt for visse mindre vandløb også tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land samt regnvandsudløb. Dette tal er større end de ca. 8% for manglende målopfyldelse, som fremgår af de årlige rapporter om vandløbenes miljøtilstand. Tallet er lidt større end de 8-9%, som ikke forventes at opfylde miljømålene i de fleste andre amter. Der er flere forklaringer på forskellene: Risikoanalysen omfatter ca. dobbelt så mange km vandløb, som hidtil er undersøgt, og tilstanden er i sagens natur derfor ukendt for de nye vandløb. Det betyder ifølge kriterierne for gennemførelsen af risikoanalysen, at de ukendte vil være i risiko. En del af dem er i øvrigt rørlagt, hvorfor de naturligvis ikke kan opfylde målsætningen. Ved risikoanalysen er der helt i tråd med Miljømålslovens anvisninger og Miljøministeriets Vejledning i asisanalyse I - anvendt en opdeling af vandløbene i såkaldte vandområder, og det er tilstræbt at opdele i så store vandområder som muligt for at gøre den efterfølgende indsatsplanlægning mere håndterlig. De udpegede vandområder kan indeholde flere målestationer. Det betyder, at hvis miljømålene ikke er opfyldt ved blot én af flere målestationer, så betragtes målet som ikke-opfyldt for hele vand. Ved tidligere opgørelser er der til sammenligning vurderet særskilt for hver målestation, hvilket giver en højere grad af målopfyldelse. Ved risikoanalysen er der som beskrevet i Miljøministeriets vejledning i basisanalyse - taget udgangspunkt i regionplanens samlede krav til miljøkvaliteten, mens der ved tidligere opgørelser alene er fokuseret på det såkaldte Dansk Vandløbs Fauna Indeks, som beskriver miljøtilstanden ud fra forekomsten Vandløb, længde Påvirkningsfaktorer Total længde (km): 2852 FM KH MFS U MD Total Andel, % Kategori I Ia 54,9 2,4 16,5 7,58 58,8 2,1 Ib 55, 34, 25,9 6,7 63,6 2,2 Kategori II IIa IIb , IIc - 65, ,2 65,2 2,3 Vandløb, antal Påvirkningsfaktorer Total antal: 913 FM KH MFS U MD Total Andel, % Kategori I Ia ,6 Ib ,1 Kategori II IIa IIb IIc ,5 MD: Mangler data for visse påvirkninger eller tilstand Streg: Der findes ikke data for de pågældende påvirkninger Tabel 3.1 Risikovurdering samt identifi cering af de mest betydende påvirkningstyper for vandløb. Kategori I er vandløb, der forventes at opfylde målsætningen i 215, mens kategori II er vandløb, der er i risiko for ikke at opfylde målsætningen. Opgørelsen er foretaget både for km vandløbsstrækning og for antal vandområder. Ingen vandløb er upåvirkede (U); derfor er påvirkningsfaktorer også angivet for vandløb der vurderes ikke at være i risiko. : (direkte påvirkning af flora og fauna), FM: (fysiske (morfologiske) forandringer), KH: (kvantitative hydrologiske (vandføring etc) forandringer), MFS: (miljøfarlige stoffer, jf. bek. nr. 921, samt internationale konventioner), : (næringssalte (eutrofi ering), samt organisk stof), U: upåvirket Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II 3

5 Sammenfatning Figur 3.1 Målsætninger for vandløb i Fyns Amt. A: Interesseområde for naturvidenskabelige studier; 12: Gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk; 3: Fiskevand for lyst- og/eller erhvervsfiskeri; C-F: Lempet målsætning (Æstetisk tilfredsstillende om muligt fiskevand). En række vandløb er ikke specifikt målsat på kortet. ord ord Odense Fjord Storebælt Lillebælt Det Sydfynske Øhav Signaturforklaring A af smådyr. Der er således ved risikoanalysen desuden anvendt miljømål for den fysiske kvalitet af vandløbene (fx. slyngningsgrad, bundog strømforhold og anden fysisk variation), og for muligheden for at organismerne uhindret kan spredes i vandløbene uden at blive bremset af spærringer. Desuden er der brugt miljømål i form af forekomst af miljøfarlige stoffer. Specielt forekomsten af spærringer har været medvirkende til, at graden af forventet målopfyldelse er blevet mindre, end der hidtil har været regnet med. En spærring, som ligger langt nedstrøms i et vandløb, forhindrer således målopfyldelse på samtlige de oven for beliggende strækninger. I øvrigt skyldes en del af forskellene i målopfyldelse fra amt til amt, at der er anvendt forskellige kriterier, afhængigt af indholdet af det enkelte amts regionplan KM C-F I (ikke specifikt målsat men omfattet af regionplanen) ord ord Odense Fjord Storebælt Lillebælt Signaturforklaring Det Sydfynske Øhav Ia (15) Ib (19) IIa (444) IIb (394) IIc (41) 1 2 KM Fyns Amt vurderer et af de centrale miljømål Dansk Vandløbs Fauna Indeks ud fra data fra de seneste 5 års målinger (det dårligste resultat blandt de 5 år er udslagsgivende), hvor andre amter kun vurderer ud fra det senest undersøgte års resultater. Hvis Fyns Amt brugte samme princip som de andre amter, ville dobbelt så mange vandløbsstrækninger opfylde dette specifikke miljømål. Fyns har brugt 5 års reglen gennem en længere årrække, først og fremmest fordi man ønsker at sikre sig, at evt. forbedringer ikke bare skyldes tilfældigheder. Det skal med dette som baggrund nævnes, at Fyns Amts risikoanalyse sandsynligvis i et vist omfang overvurderer problemernes reelle omfang. Dels er et vandområde sat i risiko, hvis miljømålene ikke opfyldes på en delstrækning af det, dels er nogle af de registrerede spærringer muligvis ikke reelle spærringer (fordi deres beskaffenhed ikke er nærmere kendt), eller er ganske små og relativt billige at ændre. Figur 3.2 Vandløbenes forventede målopfyldelse ved udgangen af 215 (risikovurdering i forhold til Regionplan 25-målsætning for vandløb). I: Ikke i risiko for manglende målopfyldelse i 215 (Ia: Den nuværende tilstand opfylder allerede de angivne RP 25 mål og forventes ikke forringet fremover; Ib: Den nuværende tilstand opfylder ikke de angivne RP 25 mål, men iværksatte eller planlagt udførte miljøforbedrende foranstaltninger forventes at medføre, at tilstanden forbedres så meget, at målene nås). II: I risiko for manglende målopfyldelse i 215 (IIa: Den nuværende tilstand er helt eller delvis ukendt, og målene nås derfor muligvis ikke; IIb: Den nuværende tilstand opfylder ikke målene, og det er ikke sandsynligt, at disse mål nås, idet iværksatte/planlagte miljøforbedrende foranstaltninger ikke når at slå igennem eller er utilstrækkelige, eller de reelle påvirkningers omfang ikke er klarlagt tilstrækkeligt; IIc: Det er veldokumenteret, at den nuværende tilstand ikke opfylder de angivne RP 25 mål, og der er ikke udført eller planlagt iværksættelse af foranstaltninger, der kan sikre målopfyldelse fremover). Tallene i parentes i signaturforklaringen angiver antallet af vandområder inden for hver risikokategori. 4 Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II

6 Sammenfatning 4. Søer ord ord asisanalysens risikoanalyse omfatter i alt 69 af de 71 søer, der indgår i basisanalysen. De to store, forholdsvis nydannede søer, Wedellsborg Hoved og akkebølle Inddæmning indgår således ikke i risikovurderingen, da de er opstået som Vandmiljøplan II vådområder, og derfor som udgangspunkt ikke kan tillægges nogen målsætning i regionplanen. Ud over 54 søer, som er specifikt målsat i regionplanen, omfatter risikoanalysen 15 søer over 5 ha, der alle i overensstemmelse med regionplanen er tillagt en basismålsætning (figur 4.1). I størrelse spænder søerne fra Fyns største sø, Arreskov Sø, til den lille brunvandede skovsø, Sortesø, og små strandsøer i øhavet. åde naturlige søer samt søer opstået ved tørvegravning i moser, forholdsvis nydannede grusgravssøer, opstemmede møllesøer og saltpåvirkede strandsøer er omfattet. Søerne udgør i alt et areal på 11,37 km2. Risikovurderingen fremgår af nedenstående tabel 4.1 og af figur søer forventes at opfylde regionplanens målsætning i 215, mens 64 søer (93 %) er i risiko for ikke at opfylde målsætningen (tabel 4.1 og figur 4.2). De søer, der forventes at opfylde målsætningen er dels nogle rene grusgravssøer, dels det ene af de to bassiner, der udgør Stengade Sø på Langeland. Hovedårsagen til den manglende målopfyldelse i de øvrige søer er næringsstoftilførsel fra landbruget, idet fosfortilførslen fra spildevand fra spredt bebyggelse mindskes betydeligt i perioden frem til 215 som følge af forbedret spildevandsrensning ved disse ejendomme. Desuden er en del søer påvirket af næringsstoffer, der tilføres søen i forbindelse med opdræt og fodring af ænder. Denne aktivitet kan også medføre en direkte påvirkning af søens brinker, ligesom den kan have indvirkning på fuglelivet og påvirke en evt. paddebestand. Odense FjordFjordOdense StorebæltStorebælt LillebæltLillebælt Det Det Sydfynske Sydfynske Øhav Øhav 1 Figur 4.1 Målsætninger for søer i Fyns Amt. Antal søer med en given målsætning er vist i parentes efter signaturen. De ca. 86 søer > 1 m2 uden specifik målsætning er vist som baggrund. A: Interesseområde for naturvidenskabelige studier. : fiskevand for lyst- og/eller erhvervsfiskeri (basismålsætning). Ingen målsætning: Søer dannet som Vandmiljøplan II vådområdeprojekter. 2 km Signaturforklaring A (24) (45) Ingen målsætning (2) Ikke specifikt målsatte søer (> 86) ord ord Odense FjordFjordOdense StorebæltStorebælt,,,, LillebæltLillebælt,,,,,,,,,,,,,,,,,, MFS MFS, MFS MFS,,, KH KH Figur 4.2 Søernes forventede målopfyldelse ved udgangen af 215 (risikovurdering i forhold til Regionplan 25-målsætning for søer). I: Ikke i risiko for manglende målopfyldelse i 215. II: I risiko for manglende målopfyldelse i 215. Signaturforklaring Det Sydfynske Sydfynske Øhav Øhav Det,, Risikovurdering I (5) II (64),,,, 1 2 KM Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II,, 5

7 Tabel 4.1 Risikovurdering samt identifi cering af mest betydende påvirkningstyper for søer. Kategori I er søer, der forventes at opfylde målsætningen i 215, mens kategori II er søer, der er i risiko for ikke at opfylde målsætningen. Opgørelsen er foretaget pr. antal søer samt pr. arealenhed (ha). Ingen søer er upåvirkede (U); derfor er påvirkningsfaktorer også angivet for søer der vurderes ikke at være i risiko. Søer, antal Antal søer i Kat I: 5 Antal søer i Kat II: 64 Total, antal: 69 FM KH MFS U Total Andel, % Kategori I Ia Ib 5 5 7,2 Kategori II IIa ,2 IIb ,5 IIc Søer, Arealer Areal af søer i Kat I: 26,6 Areal af søer i Kat II: 111 Total areal ha: 1137 FM KH MFS U Kategori I Ia Ib 26,6 Kategori II IIa 9,2 154,9 IIb 59,4 6,8 16,2 955,6 IIc, Samlet areal, ha 68,5 6,8 16, : (direkte påvirkning af flora og fauna), FM: (fysiske (morfologiske) forandringer), KH: (kvantitative hydrologiske (vandføring etc) forandringer), MFS: (miljøfarlige stoffer, jf. bek. nr. 921, samt internationale konventioner), : (næringssalte (eutrofi ering), samt organisk stof), U: upåvirket. Der er ikke i regionplanen stillet krav til indholdet af miljøfarlige stoffer i søerne. I to søer er der konstateret forhøjede niveauer af miljøfarlige stoffer i sedimentet, som kan forhindre målopfyldelse. Det drejer sig om chrom i rahetrolleborg Slotssø, stammende fra tidligere udledning af garverispildevand samt PAH er (tjærestoffer) i Sørup Sø. Disse stammer antagelig fra tilledning af vejvand. Søernes indhold af miljøfarlige stoffer herunder pesticider - i vandfasen er meget dårligt kendt, da der kun er foretaget systematiske målinger i Arreskov Sø. Den generelle vurdering er dog, at miljøfarlige stoffer ikke er noget udbredt problem i søerne. I en enkelt sø (Hvidkilde Sø) anses vandindvinding i nærheden at kunne medvirke til en manglende målopfyldelse, da søen herved modtager en mindre mængde rent grundvand end det ellers ville være tilfældet. Ud over de 71 søer i basisanalysen er der ca. 86 fortrinsvis mindre, ikke specifikt målsatte søer. Fyns Amt har gennem de senere år undersøgt 16 sådanne mindre søer, og det viser sig, at kun 12 ud af disse (7,5 %) opfylder målsætningen. Størsteparten af disse rene søer er grusgravssøer. Småsøernes tilstand er således generelt mindst lige så dårlig som de større søers. 6 Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II

8 Sammenfatning Figur 5.1 Overskridelse af tålegrænser for strandenge fordelt på hovedoplande og botanisk værdisætning. aturområderne er inddelt i grupper efter deres naturindhold. Værdisætning 1 og 2 er de mest værdifulde. 5. Vådområder Vådområder indgår som en integreret del af overfladevandområderne. Vådområdernes funktion og tilstand har derfor også betydning for målopfyldelsen i overfladevandområderne. Følgende faktorer vurderes at have betydning for vådområdernes bidrag til, at målsætningen for det samlede vandområde vil kunne opfyldes: Den arealmæssige udbredelse af vådområder i tilknytning til vand, vådområdernes struktur og funktion i forhold til vand samt mængde og kvalitet af vandet i vådområderne, herunder områdernes belastning med næringsstoffer. I Fyns Amts Regionplan er foretaget en naturkvalitetsplanlægning, bl.a. baseret på områdernes naturmæssige værdier. Områderne er inddelt i værdisætningsgrupper, hvor naturområderne i gruppe 1 og 2 er de mest artsrige og værdifulde. Effekter af eutrofiering Vådområder tilføres næringsstoffer fra luften, via drænvand, grundvand eller som følge af overfladeafstrømning fra dyrkede landbrugsarealer. eregninger af belastningen med luftbåret kvælstof viser, at tålegrænsen er eller kan være overskredet for 83 % af det samlede areal med højt værdisatte moser og for 74 % af arealet med højt værdisatte strandenge i amtet som helhed. Tålegrænsen er således overskredet for omkring halvdelen af alle de mest artsrige og værdifulde moser (værdisætning 1 og 2). Se figur 5.1 og 5.2. Undersøgelser af kilders indhold af bl.a. kvælstof i form af nitrat er undersøgt i 44 fynske kilder. Høje værdier i visse kilder indikerer, at der i grundvandsfødte vådområder kan være risiko for en væsentlig belastning med kvælstof og heraf forringet kvalitet af vådområderne. Strandenge 1. Ha 5 Ha 1 Ha Tålegrænse overskredet Tålegrænse kan være overskredet Tålegrænse ikke overskredet 5 1KM Figur 5.2 Overskridelse af tålegrænser for moser fordelt på hovedoplande og botanisk værdisætning. aturområderne er inddelt i grupper efter deres naturindhold. Værdisætning 1 og 2 er de mest værdifulde. Moser 1. Ha 5 Ha Tålegrænse overskredet Tålegrænse kan være overskredet Tålegrænse ikke overskredet Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II 1 Ha 5 1KM 7

9 6. Grundvand Målsætning Grundvandet skal ifølge Regionplan 25- overholde både kvantitative og kemiske mål for at have god tilstand. De kvantitative mål er følgende: Grundvandsindvindingen må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Grundvandsstanden må så vidt muligt ikke være så påvirket af menneskelig aktivitet, at det vil resultere i, at miljømålene i tilknyttede overfladevande og terrestriske økosystemer ikke kan opnås. De kemiske mål der skal overholdes er, at nitratindholdet ikke må overstige 25 mg pr. liter, og at der ikke må forekomme pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i grundvandet. Tabel 6.1 Antal grundvandsforekomster, hvor der er en overskridelse af regionplanens målsætning. MTE: Tilsætningsstof til benzin. TEX: Flygtige komponenter i bl.a. benzin og andre olieprodukter. Antal forekomster i alt itrat Udnyttelse Ledningsevne MTE Andet TEX Chlorede opløsningsmidler Pesticider Samlet overskridelse af målopfyldelse Hele Fyn Figur 6.1 Grundvandsforekomster med henholdsvis god og dårlig tilstand fordelt på de 4 vandførende lag, jf. amtets grundvandsmodel. Øverste lag Øvre mellemlag edre mellemlag Dybeste lag 8 Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II

10 Risikovurdering I basisanalyse I er der foretaget en karakteristik af grundvandsforekomsterne. Herved er der identificeret 123 forekomster. edenfor er i tabel 6.1 og på figur 6.1 vist en samlet opgørelse af risikoen for, at forekomsterne ikke kan opfylde miljømålene i 215. Den opgørelse, som skal udarbejdes iflg. Miljøstyrelsens vejledning er vist i tabel 6.2. Resultaterne viser, at 39 forekomster ikke opfylder de kvantitative mål og 67 forekomster ikke opfylder de kemiske mål. I 19 forekomster er målsætningen overskredet med hensyn til både den kvantitative og kemiske tilstand. I alt 87 forekomster ud af 123 forekomster opfylder ikke miljømålene, jf. tabel 6.1. Ovenstående er illustreret i tabel 6.3. Fyns Amt har nøje fulgt Miljøstyrelsens anvisning for vurderingen af om miljømålene er opfyldt. Alligevel må det konstateres, at ovennævnte resultater ikke helt afspejler den forventede virkelighed med hensyn til den kvantitative tilstand. Overskridelse af den kvantitative tilstand forventes stærkt overestimeret især i de tilfælde, hvor afgrænsningen af grundvandsforekomsterne er dårlig som følge af manglende kortlægning. Især ved de små forekomster er der stor usikkerhed. Usikkerheden forventes nedbragt efterhånden som gebyrkortlægningen skrider frem. I forhold til recipienterne er der foretaget en afvejning ved hjælp af vandregnskaber. Der konstateres ikke væsentlige fald i grundvandsspejlet i dag, hvorfor tilstanden forventes stagneret i de tilfælde, hvor indvindingen har pågået over en årrække. De overvejende konsekvenser af en kvantitativ overudnyttelse forventes derfor at være af lokal betydning f.eks. ved formindskelse af udstrømning til recipienterne. Overskridelse af den kemiske tilstand forventes at afspejle den aktuelle situation for et tæt befolket land med intensiv arealanvendelse. I Fyns Amt kan befolkningen i dag uden større problemer forsynes med drikkevand der overholder drikkevandskvalitetskravene i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen. Vurderingen af den kemiske tilstand er baseret på de boringer, som der er taget analyser af. Disse er hovedsagelig beliggende i nærheden af nuværende drikkevandsindvindinger. oringerne er ikke fordelt således, at de nødvendigvis afspejler den sande tilstand for den samlede vandressource eller muliggør vurdering af forurening af recipienterne. Der er således behov for, at overvågningen af grundvandets tilstand tilpasses til opgaven. Generelt kan konstateres at der er forskellige årsager til overskridelser i de forskellige forekomster, og at forureninger oftest er betinget af den lokale arealanvendelse og af de hydrogeologiske forhold i. Der er generelt færrest overskridelser langt fra de større byer og i de dybe forekomster. Ingen af forekomsterne vurderes at være i risikokategori pga. kvantitativ eller kemisk påvirkning af overfladevand, da der ikke er tilstrækkeligt datagrundlag til at belyse dette. Grundvandsforekomster Inddeling af grundvandsforekomster i kategori samt identificering af påvirkningstyper. 123 grundvandsforekomster Kvantitative påvirkninger Kemiske påvirkninger Kategori I Kategori II Tabel 6.2 Kategori I er god tilstand, mens kategori II er dårlig tilstand kvantitativ tilstand Dårlig God kemisk tilstand Tabel 6.3 Fordeling af god og dårlig tilstand. Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II 9

11 Sammenfatning 7. Kystvande uværende målopfyldelse Fyns Amts regionplan-mål for miljøtilstanden i kystvandene er vist på figur 7.1. Figur 7.1 Regionplan 25- s målsætningskort for de fynske kystvande. Afstrømningsopland til de 4 hovedvandområder er angivet. Internationalt beskyttede områder (atura 2-områder) omfattet af EFfuglebeskyttelses- og Habitat-direktivet og Ramsar-konventionen, samt udpegede badevandsområder, samt områder udlagt som naturvidenskabelige referenceområder er angivet. Alle øvrige kystvande er omfattet af regionplanens generelle målsætning for kystvande. Signaturforklaring Referenceområder for naturvidenskabelige studier Ramsarområder Habitatområder EF Fuglebeskyttelsesområder adevandsområder ord ord Odense FjordFjordOdense StorebæltStorebælt LillebæltLillebælt Det Det Sydfynske Sydfynske Øhav Øhav 1 2 km Med baggrund i årligt forekommende masseopblomstringer af alger, en begrænset og aftagende dybde- og fladeudbredelse af Ålegræs, årlige alvorlige og udbredte iltsvind og forekomsten af en forarmet, artsfattig og i nogle områder reelt udryddet bundfauna, er det vurderet, at målsætningen for de fynske kystvande ikke er eller har været opfyldt gennem de seneste 3 år. Figur 7.2 Kystvandområdernes forventede målopfyldelse ved udgangen af 215 (risikovurdering i forhold til Regionplan 25-målsætning for vandområderne), samt angivelse af de mest betydende påvirkningsfaktorer. ord ord,,,, Odense FjordFjordOdense,, FM, FM,,,,,,,,,,, MFS, MFS,,, MFS, MFS,,, MFS, MFS,,,,, FM, FM, MFS, MFS, StorebæltStorebælt,,,,,,,, LillebæltLillebælt,, FM, FM, MFS, MFS,,,,, MFS, MFS,,,,,,, MFS, MFS,,, MFS, MFS,,, MFS, MFS,,, MFS, MFS, Signaturforklaring,,,, MFS, MFS,,,,,,, Risikovurdering,, MFS, MFS,,, MFS, MFS, I,, FM, FM, Det Det Sydfynske Sydfynske Øhav Øhav II,, I mange fjorde og nor, samt i dele af de åbne kystvande, bl.a. Odense Fjord, akkebølle Fjord, yborg Fjord, Fåborg Fjord, Storebælt ved Storebæltsbroen, og i Svendborg Sund, er niveauet af miljøfarlige stoffer så højt, vurderet i forhold til internationale konventioner, at målsætningen alene af denne grund ikke kan opfyldes. Den manglende målopfyldelse skyldes for store tilførsler af næringsstoffer samt for en række områders vedkommende for høje niveauer af miljøfarlige stoffer. Regulering af vandskiftet er i visse mindre nor i sig selv en hindring for målopfyldelse. I de øvrige indre danske farvande er målsætningerne heller ikke opfyldt ifølge Danmarks Miljøundersøgelser. Risiko for manglende målopfyldelse i 215 De fynske kystvande er ved basisanalysen inddelt i 188 vandområder. En stor del af disse områder er stærkt fysisk modificerede områder (havne, klappladser, sejlrender m.v.) Ved risikoanalysen er disse vandområder slået sammen til 38 områder og der er foretaget beregning af den nuværende og den fremtidige tilførsel fra land af kvælstof og fosfor til de 4 hovedvandområder Storebælt, Lillebælt, Odense Fjord-, og Det Sydfynske Øhav-område, samt en række mindre fjorde og nor. De beregnede tilførsler af kvælstof- og fosfor til kystvandene i 215 er væsentlig større end de tilførsler, der er målt i år med lave nedbørsmængder ( samt 23). Selvom disse år med lav belastning umiddelbart gav visse positive effekter i vandmiljøet, var målsætningen ikke opfyldt. De beregnede belastningsreduktioner frem til 215 (17% for kvælstof og 5% for fosfor) vurderes derfor ikke at være tilstrækkelige til at kunne forbedre tilstanden i vandområderne så meget, at der vil blive opnået målsætningsopfyldelse i 215. Andre påvirkninger, bl.a. miljøfarlige stoffer og fysiske påvirkninger, som i dag medvirker til manglende målopfyldelse, må forventes også at udgøre et problem i 215, selvom der ikke kan foretages en kvantitativ fremskrivning af disse påvirkningsfaktorer. I visse områder vil den nuværende ophobning i sedimentet af næringsstoffer og/eller miljøfarlige stoffer i sig selv medføre risiko for manglende målsætningsopfyldelse i 215, selvom påvirkningen af områderne nedsættes væsentligt.,,,,,, FM, FM,,, FM, FM, km Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II

12 I 6 mindre fjorde og nor forhindrer fysisk etablerede vandskiftereguleringer i sig selv opfyldelse af målsætningen. For et af disse områder er der taget initiativ til at øge vandskiftet, men det vurderes at ophobede næringsstoffer i sedimentet vil forhindre opfyldelse af målsætningen i 215. For de øvrige områder er der pt. ingen planer om ændring af vandskiftet. Ud fra fremskrivning af betydende påvirkningsfaktorer, vurdering af effekterne heraf på vandområdernes tilstand samt af vandområdernes påvirkelighed, må det samlet set vurderes at alle de fynske kystvande vil være i risiko for ikke at opfylde gældende regionplanmål (tabel 7.1 samt figur 7.2). Yderligere karakterisering og/eller overvågning vil være nødvendig for at iværksætte foranstaltninger. Disse områder klassificeres i risikogruppe IIb. Tilstanden i nogle af de mindre nor er ikke undersøgt siden Disse områder vil derfor i risikovurderingen alle være klassificeret som IIa. 8. Datagrundlaget Datagrundlaget for en detaljeret karakteristik af oplandet og vandområderne samt grundvandet er i mange tilfælde mangelfuldt. Det gælder især de mindre vandløb, søer og lukkede marine områder samt dele af grundvandsforekomsterne, hvor der ikke foreligger overvågningsdata. Endvidere er datagrundlaget for opgørelser over belastningen (bl.a. næringsstoffer og miljøfremmede stoffer) af mange søer og lukkede marine områder mangelfuldt. Tilvejebringelsen af et forbedret datagrundlag bør ske gennem en styrket overvågning, herunder gennem udvikling og anvendelse af operative matematiske modeller, som er kalibreret og valideret på overvågningsdata fra. Disse modeller skal dels beskrive belastningen af vandområderne som funktion af aktiviteterne i oplandet, dels beskrive den økologiske tilstand af vandområderne som funktion af belastningen. I relation til beskrivelse af forureningsbelastningen af vandområderne i oplandet er der behov for at forbedre tilgængeligheden af statistiske data for oplandet, herunder bl.a. data om virksomhedernes produktionsforhold og om produktionsforhold mv. på de enketle landbrugsbedrifter. Kystvande, areal Påvirkningsfaktorer Total areal (ha): FM KH MFS U Total Andel, % Kategori I Ia Ib Kategori II IIa ,3 IIb ,7 IIc Kystvande, antal områder Påvirkningsfaktorer Antal: 38 FM KH MFS U Kategori I Ia Ib Kategori II IIa 8 9 IIb IIc : (direkte påvirkning af flora og fauna), FM: (fysiske (morfologiske) forandringer), KH: (kvantitative hydrologiske (vandføring etc) forandringer), MFS: (miljøfarlige stoffer, jf. bek. nr. 921, samt internationale konventioner), : (næringssalte (eutrofi ering), samt organisk stof), U: upåvirket. Tabel 7.1 Risikovurdering samt identifi cering af de mest betydende påvirkningstyper for kystvande. Kategori I er kystvande, der forventes at opfylde målsætningen i 215, mens kategori II er kystvande, der er i risiko for ikke at opfylde målsætningen. Opgørelsen er foretaget pr. arealenhed (ha) samt pr. antal vandområder. De 188 udpegede vandområder i kystvandene er slået sammen til 38 områder, hvortil der ved risikoanalysen er foretaget belastningsfremskrivning for kvælstof og fosfor til 215. Vanddistrikt Fyn asisanalyse del II 11

13 9. Konklusion Sammenfattende viser risikovurderingen, at kun en meget lille andel af de fynske overfladevandsområder og en mindre del af grundvandsforekomsterne forventes at opfylde regionplanens målsætninger i 215 med de foranstaltninger som i dag allerede er gennemført og/eller er besluttet gennemført de kommende år. De fynske kommuner, industrien og det fynske landbrugserhverv har siden 198 erne gennemført omfattende foranstaltninger med henblik på at nedbringe forureningsbelastningen af vandområderne med iltforbrugende organiske stoffer og næringsstoffer. Overvågningen af vandområderne viser da også, at disse bestræbelser effektivt har nedsat belastningen, og vandløb, søer og kystvande har fået det bedre. år det gælder vandløbene viser analyserne, at det da heller ikke er spildevandsudledninger fra de større renseanlæg, som er årsag til problemerne, men først og fremmest vandløbenes fysiske forhold samt udledninger fra spredt bebyggelse og regnvandsudløb. For søerne og kystvandene er der behov for yderligere at nedbringe næringsstofudledningerne, særligt fra landbruget, og visse steder er der problemer med miljøfremmede stoffer og med nedsat vandskifte på grund af dæmningsbyggeri. For grundvandet skyldes problemerne først og fremmest miljøfarlige stoffer, men også nitrat og overudnyttelse af grundvandsressourcen i visse områder er årsag til at en relativ stor andel af grundvandsforekomsterne falder i risikoklassen. Det igangsatte arbejde med intensiv kortlægning af grundvandet og efterfølgende udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse forventes dog at løse en stor del af problemerne i forhold til det grundvand, der anvendes til drikkevandsforsyningen. Den beskyttelsesindsats der iværksættes i den forbindelse, løser dog ikke problemet med udsivning af forurenet grundvand fra de terrænnære magasiner til vandområderne. Risikovurderingen viser, at der stadig er mange problemer at tage fat på, men fortæller ikke noget om, hvor store omkostningerne vil blive. En del tiltag, der kunne forbedre vandløbene, er relativt billige, mens det er noget dyrere at reducere kvælstofbelastningen af for eksempel Odense Fjord til et niveau, så målsætningen for fjorden kan opfyldes. asisanalysen skal danne grundlag for den kommende vandplanlægning efter Miljømålsloven, som skal udspille sig frem til udgangen af 29, hvor der skal foreligge statslige vandplaner. Disse skal efterfølgende realiseres via kommunale handleplaner, der skal sikre opfyldelse af god tilstand i vandområderne/grundvandet i udgangspunktet inden udgangen af Vanddistrikt Fyn asisanalyse