TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

Relaterede dokumenter
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid

Hjemmehjælp til ældre

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Hjemmehjælp til ældre

Indsatstrappen i Københavns Kommune

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde

Orientering fra Velfærdsanalyse

Enhedspris- og produktivitetsanalyse på Socialområdet

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

Hjemmehjælp til ældre

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område

Anbringelsesstatistik

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Anbringelsesstatistik

Orientering om familieplejens niveau for vederlagsfastsættelse

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Strategiplan. Flere børn i Familiepleje. Familieplejecentret Aarhus Kommune

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Notat. Andel skattepligtige årige med en årlig indkomst under kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Velfærdspolitisk Analyse

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - November 2013

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

De ældres boligforhold 2015

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Transkript:

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Forord Anbringelsesstatistikken for oktober 2017 er udarbejdet af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune (KK) og giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet. Som noget særligt indeholder oktober-udgaven af anbringelsesstatistikken en sammenligning af anbringelsesmønsteret ved udgangen af 2016 for Danmarks seks største by-kommuner (også kaldet 6-by kommunerne). 6-by kommunerne er København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. Data over 6-by kommunerne er udtrukket d. 17. januar 2018 fra Danmarks Statistiks anbringelsesstatistik 1 ultimo 2016. Data på anbringelsesområdet i KK pr. 1. oktober 2017 er udtrukket d. 19. januar 2018 fra KK s interne registreringssystem CSC Social. Anbringelsesstatistikken afspejler alene børn og unge anbragt af KK, og børn og unge anbragt af andre kommuner på eksempelvis KK s institutioner er således ikke inkluderet heri. Der skelnes løbende i anbringelsesstatistikken mellem en børne-/ungegruppe i alderen 0-17 år og en ung voksengruppe i alderen 18-23 år. Den sidste gruppe refereres til som unge i efterværn. inddelt i tre afsnit. Afsnit 1 sammenligner anbringelsesmønsteret for 0-17-årige i KK med anbringelsesmønsteret for 0-17-årige i de øvrige 6-by kommuner, samt i hele landet ultimo 2016 baseret på tal fra Danmarks Statistik. Afsnit 2 viser anbringelsesmønsteret for børn og unge i døgnanbringelse for Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH) i KK med nedslag 1. oktober i årene 2017, 2016 og 2015 2. Afsnit 3 viser en oversigtsgraf over udviklingen af andelen i familiepleje ud af samtlige anbringelsestyper i KK i årene 2012-2017. Anbringelsesmønsteret er opgjort i procent og fremgår af figurerne. For overblikkets skyld er procentandelen vist uden decimaler. Det medfører, at procenter ikke altid summerer op til 100 procent på grund af afrunding. Indhold 1. Anbringelsesmønster for 6-bykommunerne...........3 2. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune. 9 3. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune... 14 Anbringelsesstatistikken for oktober 2017 er 1 Tidligere udgivet af Ankestyrelsen 2 Tidligere års anbringelsesstatistikker tilbage til 2011 kan findes på vores hjemmeside: http://centerforfamiliepleje.kk.dk/artikel/statistik-overanbringelser 2

1. Anbringelsesmønster for 6-by kommunerne Tabel 1. Anbringelsesmønsteret i 6-by kommunerne (0-17 år) 31.december 2016 i både antal og procent København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-by Hele landet Netværkspleje 105 29 23 16 (14,0%) (6,) (8,) (7,) Ordinær familiepleje 305 223 101 158 (40,6%) (48,8%) (36,) (70,) Kommunal familiepleje 3 30 11 6 4 (4,0%) (2,4%) (2,) (1,8%) Eget værelse, kollegium, 32 11 8 3 kollegielignende opholdssted 4 (4,) (2,4%) (2,9%) (1,) Døgninstitution 5 217 109 66 24 (28,9%) (23,9%) (23,7%) (10,7%) Kost- og/eller efterskole, 15 7 9 1 skibsprojekt (2,0%) (1,5%) (3,) (0,4%) Socialpædagogisk 44 64 66 16 opholdssted (5,9%) (14,0%) (23,7%) (7,) Uoplyst 3 3 0 3 (0,4%) (0,7%) (0,0%) (1,) I alt 751 457 279 225 (100%) (100%) (100%) (100%) * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik 43 (8,) 209 (40,6%) 9 (1,7%) 23 (4,5%) 166 (32,) 10 (1,9%) 52 (10,) 3 (0,6%) 515 (100%) 45 (8,) 285 (52,6%) 26 (4,8%) 21 (3,9%) 110 (20,) 12 (2,) 41 (7,6%) 2 (0,4%) 542 (100%) 261 (9,4%) 1.281 (46,) 86 (3,) 98 (3,5%) 692 (25,0%) 54 (2,0%) 283 (10,) 14 (0,5%) 2.769 (100%) 950 (8,0%) 6.262 (52,7%) 334 (2,8%) 364 (3,) 2.237 (18,8%) 267 (2,) 1.405 (11,8%) 70 (0,6%) 11.889 (100%) Tabel 1 viser anbringelsesmønstret blandt de 0-17-årige for 6-by kommunerne opdelt, samlet samt for hele landet opgivet i både antal og procent ultimo 2016. Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Af tabellen ses det, at der på landsplan pr. 31. december 2016 var 11.889 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt. 751 af disse var anbragt i KK. Tabellen viser, at KK har en større andel anbragt i Netværkspleje (14 %) samt på Døgninstitution (28,9 %) sammenlignet med gennemsnittet for både 6-by kommunerne og hele landet. Ligeledes er en større andel børn og unge i KK anbragt i Eget værelse, kollegium, 3 Kommunal plejefamilie kaldes for forstærket familie i KK 4 Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted inkluderer Kommunalt døgntilbud 5 Døgninstitution inkluderer Akutinstitution kollegielignende opholdssted (4,3 %) og Kom- munal familiepleje (4 %) end for 6-by kommunerne samlet og for hele landet. Modsat er der kun 40,6 % børn og uge, der er anbragt i Ordinær familiepleje i KK, hvilket er mindre end den tilsvarende andel for 6-by kommunerne (46,3 %) og på landsplan (52,7 %). I næste tabel, på side 5, ses et overblik over familieplejeindsatserne som samlet kategori. KK har en noget mindre andel anbragt på Socialpædagogisk opholdssted (5,9 %) sammenlignet med både 6-by kommunerne og hele landet (11,8 %). Overordnet for hele landet er over halvdelen anbragt i Ordinær familiepleje, næst flest på Døgninstitution og færrest på Kost- og/eller efterskole, skibsprojekt. 3

Figur 1. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i hele landet i 2012-2016. 2012 (N=11.907) 7% 50% 6% 19% 15% 2013 (N=11.498) 7% 49% 5% 20% 14% 2014 (N=11.127) 7% 50% 4% 19% 1 2015 (N=11.049) 8% 5 19% 1 2016 (N=11.889) 8% 5 19% 1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Netværksplejefamilie Ordinær familiepleje Kommunal familiepleje Eget værelse, bofællesskab Døgninstitution Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Ankestyrelsen og Danmarks Statistik Af figur 1 ses anbringelsesmønstret for hele landet i årene 2012-2016. Der er ikke sket store forskydninger indsatserne i mellem, 57 %, der var familieplejeanbragt, mens det tilsvarende tal pr. 31. december 2016 var i alt 64 %. men fordelingen har alligevel rykket sig lidt. Antalsmæssigt var der fra år 2012 til 2015 Der er en mindre andel af børn og unge i alderen 0-17 år, der er anbragt på Socialpædagogisk opholdssted i 2016 sammenlignet med i 2012. Samtidig anbringes en voksende andel i en af familieplejeindsatserne Ordinær familiepleje, Netværkspleje samt Kommunal sket et fald. I 2012 var der 11.907 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i hele landet. I 2015 var dette tal faldet til 11.049 anbragte børn og unge. I 2016 var dette tal steget, denne gang til 11.889 børn og unge. familiepleje. Den 31. december 2012 var det 4

Tabel 2. Antal og andel af anbragte børn og unge i en familieplejeindsats i 6-by kommunerne (0-17 år) ultimo 2016 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-by Hele Landet Antal i en familieplejeindsats 440 263 130 178 261 356 1.628 7.546 Andel i en familieplejeindsats 58,6% 57,5% 46,6% 79, 50,7% 65,7% 58,8% 63,5% * Andel i familiepleje er summen af de tre anbringelsesindsatser Netværkspleje, Ordinær familiepleje og Kommunal familiepleje. Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 2 viser, at der i slutningen af 2016 er 58,6 % af anbragte børn mellem 0 og 17 år i KK, der er anbragt i en af de tre følgende familieplejeindsatser: Netværkspleje, Ordinær familiepleje og Kommunal familiepleje. Denne andel er meget lig gennemsnitsandelen af 0-17-årige anbragt i en familieplejeindsats for 6-by kommunerne (58,8 %). Det tilsvarende tal for hele landet samlet er på 63,5 %, og KK ligger således cirka 5 procentpoint under landsgennemsnittet for børn og unge anbragt i en familieplejeindsats. Randers Kommune ligger særligt højt med 79,1 %, mens også Aalborg Kommune med 65,7 % ved udgangen af 2016 har en meget stor andel børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i en familieplejeindsats sammenlignet med de andre kommuner. Sammenlignes der med anbringelsesmønstret for 2015, er andelen af børn og unge i en familieplejeindsats i 2016 steget for de fleste af kommunerne samt for hele landet. På landsplan er andelen steget fra 61,7 % til 63,5 %. Kun Odense og Aalborg Kommune har oplevet en mindskning i andelen af børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i en familieplejeindsats (Se Anbringelsesstatistik Oktober 2016). 5

Figur 2. Aldersfordeling blandt anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i 6-by kommunerne, ultimo 2016 København (N=751) 10,7% 25, 64, Odense (N=457) 11, 30,4% 58,4% Esbjerg (N=279) 11, 32, 56,6% Randers (N=225) 17,8% 25, 56,9% Aarhus (N=515) 10,9% 26,8% 62, Aalborg (N=542) 15,5% 28,6% 55,9% 6-by (N=2.769) 12,4% 27,7% 59,9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-5 år 6-11 år 12-17 år * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 viser aldersfordelingen for anbragte børn og unge for 6-by kommunerne i alderen 0-17 år ultimo 2016 opdelt i 6-års intervaller. Samtidig har KK den mindste andel anbragte børn i både aldersgruppen 0-5 år samt 6-11 år. Overordnet illustrerer figuren, at aldersfordelingen for de anbragte børn og unge i KK Alle 6-by kommunerne har færrest anbragt i alderen 0-5 år og flest i alderen 12-17 år. minder om den gennemsnitlige aldersfordeling for 6-by kommunerne. I KK er de anbragte børn og unge dog lidt ældre. Der er nemlig 59,9 % af de anbragte børn og unge i 6-by kommunerne, der er mellem 12 og 17 år, mens det tilsvarende tal for KK er på 64,2 Randers og Aalborg Kommune har en større andel anbragte børn i alderen 0-5 år sammenlignet med de øvrige kommuner. Esbjerg Kommune har den største andel anbragte børn i alderen 6-11 år (32,3 %). %. Det er en forskel på 4,3 procentpoint. 6

Tabel 3. Anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne i alderen 0-17 år, ultimo 2015 København (N = 751) Odense (N = 457) Esbjerg (N = 279) Randers (N = 225) Aarhus (N = 515) Aalborg (N = 542) 6-byerne (N = 2.769) Hele landet (N = 11.889) 0-5 år 1,8 4,0 4,2 6,7 2,5 6,5 3,2 4,2 6-11 år 5,7 10,7 11,4 8,2 6,8 11,7 8,1 8,3 12-17 år 17,6 21,3 19,4 17,9 16,2 23,6 18,9 17,3 0-17 år 7,1 12,0 11,9 11,2 8,2 13,9 9,6 10,2 * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 3 giver en oversigt over anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne ultimo 2016. Anbringelseshyppigheden er andelen af alle børn og unge i alderen 0-17 år, der ved udgangen af 2016 er anbragt uden for hjemmet. Værdierne er opgivet i promille, og er baseret på Danmarks Statistiks anbringelsesstatistik samt på befolkningstallet pr. 1. januar 2017 fra Danmarks Statistik. Af tabellen ses det, at der i hele landet er anbragt 10,2 promille af befolkningen mellem 0 og 17 år. Det betyder, at ud af 1000 børn og unge på 0-17 år er 10,2 børn og unge anbragt. Anbringelseshyppighed lavest i KK Tabel 3 viser, at antallet af anbragte børn og unge pr. indbygger i aldersgruppen 0-17 år er lavere i KK end gennemsnittet for 6-by kommunerne. I slutningen af 2016 er 7,1 promille af KK s befolkning i aldersgruppen 0-17 år anbragt uden for hjemmet, mens det tilsvarende tal for gennemsnittet af 6-by kommunerne er 9,6 promille. Der er således anbragt 2,5 færre børn og unge pr. 1000 børn og unge i aldersgruppen 0-17 år i KK sammenlignet med gennemsnittet for 6-by kommunerne. Det er den laveste anbringelseshyppighed blandt 6-by kommunerne. I aldersgruppen 12-17 år er anbringelseshyppigheden i KK en anelse højere end på landsplan. Aalborg Kommune har den højeste anbringelseshyppighed med 13,9 børn og unge anbragt pr. 1000 børn og unge i alderen 0-17 år. Overordnet gælder det for alle 6-by kommunerne samt på landsplan, at jo højere aldersgruppe, jo større en andel af befolkningsgruppen er anbragt. 7

Figur 3. Udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune fordelt efter børnenes alder i perioden 2010-2016 35,0 30,0 31,9 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 22,6 17,6 12,1 10,8 10,1 9,1 8,6 8,6 9,0 8,1 7,1 5,7 2,5 2,0 1,8 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 0-5 år 6-11 år 12-17 år 0-17 år * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 er en grafisk illustration af udviklingen i anbringelseshyppigheden opdelt på aldersgrupper i KK fra udgangen af 2010 til udgangen af 2016. Af den stiplede linje ses det, at der er sket et generelt fald i anbringelseshyppigheden i KK for børn og unge mellem 0 og 17 år. Ved udgangen af 2010 er 12,1 promille af befolkningen i alderen 0-17 år anbragt, mens det tilsvarende tal ved udgangen af 2016 er 7,1 promille. Der er altså sket et fald i anbringelseshyppigheden på 5 børn og unge pr. 1000 børn og unge i perioden 2010-2016. Størst fald i de ældste aldersgrupper Det største fald er sket i den ældste aldersgruppe, 12-17 år. Her er anbringelseshyppigheden faldet fra 31,9 promille i 2010 til 17,6 promille i 2016. Det er et fald på 14,3 promillepoint, hvilket vil sige, at der i 2016 er 14,3 færre anbragte børn og unge i alderen 12-17 år pr. 1000 børn og unge sammenlignet med i 2010. Aldersgruppen 0-5 år har ligget mest stabilt og oplevet det mindste fald i årene 2010-2016 fra 2,5 til 1,8 promille. 8

2. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune Børn og unge i alderen 0-17 år anbragt via Borgercenter Børn og Unge Figur 4, 5 og 6 herunder illustrerer anbringelsesmønstret i KK for børn og unge i alderen 22-23 % er anbragt i Døgninstitution, imens særligt fra oktober 2015 til oktober 2017. 0-17 år den 1. oktober 2015, 2016 og 2017 44-45 % er i Ordinær familiepleje. Samlet baseret på data fra CSC Social. var 67 % af anbragte 0-17-årige børn og unge i en familieplejeindsats i 2015 dette tal er Af figur 4-6 ses det, at antallet af børn og 69 % i 2016 samt 2017. unge anbragt af KK er faldet fra 682 i oktober Brønshøj-Husum-Vanløse har den største 2015 til 609 i oktober 2016. I oktober 2017 andel i en familieplejeindsats (76 %). Cityer tallet steget til 613 børn og unge i alderen Østerbro og Nørrebro har i 2017 den største andel anbragt på døgninstitution og den 0-17 år anbragt i KK. Anbringelsesmønstret har ikke ændret sig mindste andel anbragt i en familieplejeindsats. Figur 4. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2017 Amager (N =112) 45% 18% 10% 4% 2 Bispebjerg (N =90) 5 1 8% 20% Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 123) 49% 2 20% Valby-Vesterbro (N =157) 45% 17% 5% 4% 2 Nørrebro (N =78) 27% 1 18% 4% 4% 9% 26% City-Østerbro (N =53) 4 17% 6% 30% Hele København (N =613) 44% 17% 6% 4% 2 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution Kilde: CSC Social 9

Figur 5. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2016 Amager (N =118) 4 14% 8% 4% 25% Bispebjerg (N =85) 48% 18% 4% 4% 2 Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 124) 5 2 1 Valby-Vesterbro (N =148) 47% 16% 5% 5% 2 Nørrebro (N =81) 3 1 15% 4% 4% 10% 25% City-Østerbro (N =52) 38% 17% 37% Hele København (N =609) 45% 16% 6% 4% 2 Kilde: CSC Social 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 6. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2015 Amager (N =131) 36% 20% 8% 5% 25% Bispebjerg (N =86) 5 16% 2 Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 136) 49% 2 4% 4% 17% Valby-Vesterbro (N =167) 46% 17% 4% 5% 2 Nørrebro (N =94) 37% 10% 1 5% 5% 5% 24% City-Østerbro (N =67) 39% 16% 4% 34% Hele København (N =682) 44% 17% 5% 4% 2 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: CSC Social Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution 10

Børn og unge anbragt via Borgercenter Handicap fordelt på anbringelsesindsatser Figur 7 nedenfor illustrerer anbringelsesmønstret i KK for børn og unge i alderen 0-17 år oktober 2017 i pr. 1. oktober 2015, 1. oktober 2016 og 1. BCH. Figur 7. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Handicap pr. 1. oktober i hhv. 2015, 2016 og 2017 2017 (N =123) 25% 10% 60% 2016 (N =141) 26% 1 59% 2015 (N =134) 30% 14% 5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: CSC Social Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution Færre børn og unge anbragt af BCH Der er i oktober 2017 i alt 123 børn og unge mellem 0 og 17 år anbragt af BCH. I 2016 var det tilsvarende tal 141, mens det året forinden, i 2015, var 134. Ændring i indsatsfordeling En voksende andel anbringes via BCH i Døgninstitution, mens andelen i Ordinær familiepleje samt Socialpædagogisk opholdssted falder. Eksempelvis er andelen af børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i Døgninstitution via BCH vokset med 7 procentpoint fra 53 % i oktober 2015 til 60 % i oktober 2017. Andelen anbragt i Socialpædagogisk opholdssted er faldet fra 14 % i oktober 2015 til 10 % i oktober 2017. 11

Anbragte unge i alderen 18-23 år opgjort efter anbringelsesindsatser Tabel 4 viser en oversigt over anbragte unge i alderen 18-23 år i efterværn anbragt via BBU og BCH fordelt på anbringelsesindsatser. bliver i deres anbringelse efter, de er fyldt 18 år: Eget værelse/hybel/kollegium og Døgninstitution. I Oktober 2017 er 72 % anbragt i en af to anbringelsesindsatser. Det er et fald Efterværn er en støtte, som tilbydes fra kommunal side, efter den unge er fyldt 18 år, og til og med den unge er fyldt 23 år. Dette på 4 procentpoint siden oktober 2015. Det er andelen i Døgninstitution, der er faldet fra 44 % i 2015 til 39 % i 2017. kan f.eks. være i form af opretholdelse af eksisterende anbringelse efter det 17. år, rådgivning, økonomisk bistand mv. Denne anbringelsesstatistik har fokus på efterværn i form af opretholdte døgnanbringelser i forlængelse af forudgående anbringelsesforløb. Størstedelen af unge i efterværn er fortsat anbragt på Døgninstitution eller Eget værelse/hybel/ kollegium Af tabel 4 fremgår det, at særligt to anbringelsesindsatser anvendes af de unge, der for- Voksende andel anbringes i familiepleje Samtidig er andelen af unge i en familieplejeindsats steget fra 13 % pr. 1. oktober 2015 til 18 % d. 1. oktober 2017. Tabellen viser ydermere, at det samlede antal af anbragte unge, der fortsætter i deres anbringelse efter deres 18. år, er faldet i de to foregående år. I oktober 2015 fortsatte 216 unge deres anbringelse efter 18. leveår, mens dette tal er faldet til 206 i oktober 2017. Tabel 4. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH), pr. 1. oktober 2017, 1. oktober 2016 og 1. oktober 2015 i Københavns Kommune opgjort på anbringelsesindsatser 2017 N=(206) 2016 N=(212) 2015 N=(216) Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ordinær familiepleje 27 13 % 29 14 % 21 10 % Netværksplejefamilie 11 5 % 6 3 % 7 3 % Akutpleje 0 0 % 0 0 % 0 0 % Forstærket pleje 1 0 % 1 0 % 1 0 % Kostskole, efterskole, skibsprojekt 0 0 % 0 0 % 0 0 % Eget værelse/hybel/kollegium 67 33 % 68 32 % 69 32 % Døgninstitution 81 39 % 88 42 % 96 44 % Socialpædagogisk opholdssted 19 9 % 20 9 % 22 10 % Total 206 100 % 212 100 % 216 100 % Kilde: CSC Social 12

Anbragte unge i alderen 18-23 år opgjort efter BBU-enheder samt Borgercenter Handicap Tabel 5 viser ligesom tabel 4 fordelingen af unge i alderen 18-23 år i efterværn i form af 17 % unge i efterværn anbragt af BCH, mens det tilsvarende tal i 2017 er 27 %. opretholdt døgnanbringelse nu fordelt på BBU-enheder samt BCH. Det er hovedsageligt i enheden Amager, at der er sket et stort fald i andelen af unge Flere unge anbringes via BCH Det ses af tabel 5, at der er sket en stigning i andelen af unge i efterværn i BCH. I 2015 var anbragt i efterværn i BBU. I oktober 2015 var det 26 % af de unge i alderen 18-23 år, der var anbragt af enheden Amager under BBU. I oktober 2017 var andelen faldet til 17 %. Tabel 5. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH), pr. 1. oktober 2017, 1. oktober 2016 og 1. oktober 2015 i Københavns Kommune opgjort på BBU-enheder og Borgercenter Handicap 2017 2016 2015 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Borgercenter Børn og Unge 150 73 % 170 80 % 179 83 % Amager 36 17 % 46 22 % 56 26 % Nørrebro 20 10 % 21 10 % 24 11 % Bispebjerg 26 13 % 30 14 % 31 14 % City-Østerbro 18 9 % 26 12 % 26 12 % Vesterbro-Valby 29 14 % 27 13 % 24 11 % Brønshøj-Husum-Vanløse 21 10 % 20 9 % 18 8 % Borgercenter Handicap 56 27 % 42 20 % 37 17 % Total 206 100 % 212 100 % 216 100 % Kilde: CSC Social 13

3. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune Figur 8 viser udviklingen i andelen af børn og unge anbragt i en familieplejeindsats ud af det samlede antal anbragte børn og unge i alderen yderligere mellem BBU og BCH. Andelen i en familieplejeindsats er summen af Ordinær plejefamilie, Netværksplejefamilie, Forstær- 0-17 år fra 2012 til 2017. Der skelnes ket plejefamilie samt Akutplejefamilie, Figur 8. Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i perioden 1. oktober 2012 til 1. oktober 2017 80,0% 79,8% 76,4% 75,0% 70,0% 65,0% 60,0% 55,0% 64,8% 55,8% 66,0% 60,7% 57, 71,7% 64,5% 74, 71,8% 70,0% 67, 69, 65,6% 62, 59,6% 57,7% Borgercenter Børn og Unge (BBU) City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro 52,6% 52,9% Brønshøj-Husum-Vanløse 50,0% 49,4% Bispebjerg 45,0% 40,0% 45, Amager Borgercenter Handicap (BCH) 35,0% 32, 30,0% 28,4% 25,0% 24,8% 27, 27,7% 26,8% Kilde: CSC Social og BUS 20,0% 2012 BCH: N = 132 BBU: N = 874 2013 BCH: N = 125 BBU: N = 804 2014 BCH: N = 125 BBU: N = 729 2015 BCH: N = 134 BBU: N = 682 2016 BCH: N = 141 BBU: N = 609 2017 BCH: N = 123 BBU: N = 613 14

BBU og BCH overordnet Fra oktober 2012 til oktober 2017 har andelen af børn og unge i alderen 0-17 år, der er anbragt i en familieplejeindsats i BCH, været svingende. I 2012 var andelen 24,8 %, i 2015 var det steget til 32,1 %, mens den tilsvarende andel er faldet til 26,8 % i 2017: Således en samlet stigning på 2 procentpoint. I BBU er der samlet sket en stigning i andelen af børn og unge i alderen 0-17 år, der er anbragt i en familieplejeindsats: Fra 52,6 % i 2012 til 69,3 % i 2017. Stigningen var størst fra 2012 til 2014. Enhederne i BBU Af figur 8 ses det, at der i de enkelte enheder gennem årene har været forandringer i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år. Dog gælder det for samtlige enheder, at der samlet er sket en stigning i andelen fra 2012 til 2017. Den største stigning er sket i enheden Amager, der dog også havde den laveste andel blandt alle enhederne i oktober 2012 med 45,1 %. Siden da er denne andel steget med 29 procentpoint til 74,1 % i oktober 2017. Brønshøj-Husum-Vanløse har også oplevet en stor stigning (20,6 procentpoint) i andelen af familieplejeanbragte børn og unge, og med sine 76,4 % havde enheden i oktober 2017 den største andel. Alle enhederne med undtagelse af Amager oplevede den stejleste stigning i andelen af børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i en familieplejeindsats i de første par år, 2012-2014, mens udviklingen i de seneste par år er fladet mere ud. Nørrebro har den mindste andel anbragt i en familieplejeindsats blandt BBU-enhederne med 57,7 % i oktober 2017. Antal anbragte børn i KK fra 2012-2017 Lige under figuren fremgår også antallet af alle anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i henholdsvis BBU og BCH i årene 2012-2017. Her ses det, hvordan antallet af anbragte børn og unge er i KK er faldet støt de seneste år. Fra 874 børn og unge i BBU i 2012 til 609 børn og unge i 2016. Det seneste år er tallet dog med 613 børn og unge i 2017 forblevet relativt uforanderligt sammenlignet med det konstante fald de forgangne år. Antallet af anbragte børn og unge og unge i BCH har været rimelig stabilt fra 2012 til 2017, hvor det er vekslet mellem 141 som det højeste i 2016 og 123 som det laveste antal i 2017. 15