Hvad siger de unge uledsagede flygtninge selv om at være i Danmark? Integrationsnetkonference 31.5.2018 Lars Christian Aagerup, Professionshøjskolen Absalon 4. juni 2018
Oplægget Præsentation af mig Af projektet Teori Metoder Resultater Perspektiver for fagfolk, institutioner og systemer 2
Lars Aagerup Socialpædagog Lektor, ph.d. Professionshøjskolen Absalon Forsker og underviser 3
Uledsagede unge flygtninges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark Udspringer af Roskilde Kommunes udviklingsprojekt om nye boformer Følgeforskningsprojekt med fokus på de unges perspektiver Lektor ph.d. Signe Hvid Thingstrup Københavns professionshøjskole, lektor ph.d. Nelli Øvre Sørensen, adjunkt Nurcan Celick og mig, alle tre Professionshøjskolen Absalon Støttet af Veluxfonden 4
Om valg af perspektiver i forskning Man ser det, man ser efter Tre hovedretninger i forskning om flygtninge børn og unge: Sundhed/psykologi Juridisk/rettigheder Barndomssociologisk, hverdagslivsorienteret Alle har deres berettigelse Vi har lagt os i den sidste tradition 5
Teoretiske tilgange Barndomssociologi De unge som både aktive aktører (subjekter) og underlagte (objekter) i mødet med betingelser, systemer og mennesker Kritisk kulturteori (postkolonial teori) Se kritisk på vores egne og feltets for-forståelser om kultur, dem og os Behøver vi kulturbegrebet for at forstå de unge opfattelser af livet i Danmark? Tilsammen: De unges perspektiver på hverdagsliv og de sammenhænge, de er i
Empirisk tilgang Etnografisk inspireret feltarbejde - på to bosteder med 7 unge hvert sted Observationer, samvær, samtaler med unge og medarbejdere Fremtidsværksted over to dage med 8-9 unge: Kritik, utopi, budskaber Spørger ikke om positive ting
Analytisk tilgang Ungeperspektiv: hvordan oplever de unge hverdagen ikke objektivt, men subjektivt perspektiv De unge som subjekter: de er aktivt med til at fortolke og forme deres hverdag Tid: fokus på nu, men i kontekst af fortid og fremtid Helhedsperspektiv: forskellige sfærer i livet får betydning for hinanden 8
Fund og perspektiver Fællesskaber og netværk Hjem og hjemlighed Hvordan får jeg hul på Danmark Skole, uddannelse og fremtidsdrømme Midlertidighed og myndighed - Lokale, kommunale, nationale, globale niveauer 9
Fællesskaber og netværk Fund: Stærke venskaber med hinanden på bostedet og i skolen Medarbejdernes betydning for bonding og bridging Savner kontakt til ressourcestærke unge og familier i Danmark Savner forældre som de skulle lære om livet fra Perspektiver: Bevare muligheder for netværk med andre uledsagede Netværk af unge og voksne som adgangsporte til livet i Danmark (frivillige, venskabsfamilier, MFI er osv.) Fleksible boformer (nuværende botilbud, 3+3, integrationsfamilier o.a) Behov for både fællesskab og åbning til samfund 10
Hjem og hjemlighed Fund: Hjemskabelse mellem institution og privathed Lokale og transnationale fællesskaber Følelse af anderledeshed og behov for genkendelse De unge savner deres egen familie og venner Perspektiver: Støtte de unge i at bevare og udvikle forbindelser til hele verden Styrke kontakt med biologiske forældre, inkl. familiesammenføring Tænke de unges hjem som både i DK og i verden 11
Hvordan får jeg hul på Danmark? Fund: Drøm om et meningsfuldt, selvstændigt liv Systemkendskab og -krav Knaphed i økonomi og netværk At kende DK og lokalsamfundet Uvished om ophold Perspektiver: Netværk (bonding og bridging) Systemempati og fleksibilitet Udforske og understøtte de unges drømme 12
Skole, uddannelse og fremtidsdrømme Fund: Længsel efter at være sammen med andre (danske) unge For få faglige udfordringer Sammenhæng mellem fremtidsdrømme, praktik, og uddannelse Drømme om (korte, mellemlange og lange) uddannelser Nationalt bias, uddannelses mål er klargøring til det danske system Perspektiver: Skole i et ungemiljø evt. med mulighed for enkeltintegration Undervisning i sprog og fag samtidig: Kompetencegivende uddannelse Studievejledning og uddannelse som bygger oven på unges erfaringer og drømme Fra ventetid til udviklingstid 13
Ungeperspektiver som vej til myndighed? Fund: Unge med drømme og drive Længsel efter at blive hørt: det giver luft og håb Vanskeligt at formidle mellem unge- og systemperspektiv Perspektiver: Lytte systematisk til de unge også selv om det ikke altid kan realiseres umiddelbart (drømme som drivkraft) Mangfoldighed af løsninger: Ydmyghed ifht. om metoder virker for alle Systemempati: elasticitet i opgaveløsningen Hvordan får vi at vide, hvis vores tilgang er utilstrækkelig? 14
15
De unges reaktioner på projektet Det er en lettelse at få udtrykt, hvad vi føler Det giver os håb for fremtiden 16
Litteratur Baggrundsnotat: https://www.ucviden.dk/portal/files/41271883/baggrundsnotat_final_1_.pdf Og den afsluttende rapport: https://phabsalon.dk/fileadmin/user_upload/fu/publikationer/2017 Boern_der _flygter_alene_-_afsluttende_rapport.pdf 17