Vejledning og vejledningsstrategier



Relaterede dokumenter
Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på

Aktionslæring som metode

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Kommunikationskursus

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

1. Hvilke erfaringer har I med vurderinger? 3. Er der noget der er særligt svært?

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Tema Læring: Portfolio som metode

Elever og læringsteori

Det uløste læringsbehov

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

IDA Personlig gennemslagskraft

Beskrivelse af projektet.

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Aktiv lytning og spørgeteknik

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Den svære samtale. En forpligtigelse

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Workshop om kursuslederens rolle

Kollegabaseret observation og feedback

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Klassens egen grundlov O M

Vejledere Greve Skolevæsen

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

CASEMETODEN. Knut Aspegren

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

prøven i almen studieforberedelse

Netværk for fællesskabsagenter

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Introduktionsperioden

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Samarbejde og kommunikation

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Din personlige uddannelsesplan

Transkript:

Vejledning og vejledningsstrategier

Vejledning Som vejvisning V har hovedansvaret V kender de rigtige valg V påpeger faldgruber V tydelig identifikationsmodel for K V er håndværkeren, der kan sit kram V overfører opfattelser om uv til K V styrer K i bestemte retninger K har/får ikke et hovedansvar K kan have forventninger om at V ved alt K s muligheder er/kan blive reduceret (sådan gør jeg og jeg ved det fungerer! Som vejsøgning V er medansvarlig Fælles referenceramme V aktiverer og fremmer K s reflektioner og sætter fokus på K s praksis V skifter mellem tale- og lytteposition Vejledningen fremmer K s muligheder for at udfylde lærerrollen Fokusområder kendte observationstemaer Vejledningen klargørende og styret af K s behov vejledning som en pædagogisk proces

Refleksion - vejsøgning Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart foreliggende helhed Objektniveau Beskrivelsen

Hvad siger Pædagogikumvejledningen? For at skabe progression i vejledningsforløbet bør der benyttes forskellige vejledningsmodeller, der dog alle har det til fælles, at de skal fremme og udvikle pædagogikumkandidatens refleksioner over sin egen praksis. Uanset, hvilken model der benyttes, skal vejledningen af pædagogikumkandidaten være en selvrefleksionsproces for pædagogikumkandidaten og ikke et mesterlæreforløb. Vejledning til Pædagogikumbekendtgørelsen, side 12.

Før- og eftervejledning Førvejledning: Foregribende analyse. Tydeliggøre og genoverveje begrundelser for den planlagte undervisning. Eftervejledning: Retrospektiv analyse. Empirisk konkluderende. Refleksion over om de opstillede mål er nået.

Vejledningsstrategier Formidlingsorienteret vejledning Procesorienteret vejledning Gestaltorienteret vejledning Kritisk orienteret vejledning

Formidlingsorienteret vejledning Jf. det grå kompendium s. 7f Vejlederen: Mesterlæreren - formidler sine erfaringer Rådgiver, påpeger faldgruber mv. Vurderer kandidatens præstation Kandidaten: Lytter - observerer, noterer og overtager det bedste fra vejlederen. Mimesis

Procesorienteret vejledning jf. grå kompendium s. 11f Vejlederen: Fokuserer på kandidatens nærmeste udviklingszone Er aktivt lyttende og spørger til kandidatens tanker mv. Opstiller alternative mål og metoder Styrer samtalen ud fra fokuspunkter Kandidaten: Reflekterer over sin undervisning Overvejer alternative muligheder Konstruerer sin egen lærerrolle

Gestaltorienteret vejledning jf. det grå kompendium s. 59 Vejleder: Iagttager både verbale og non-verbale signaler Skelner skarpt mellem observation og tolkning Lytter aktivt via gentagelse og omformuleringer Kandidaten: Reflekterer over og definerer egen opfattelse Kandidatens problemstillinger er udgangspunkt for læreprocessen Minder meget om procesorienteret vejledning, men med fokus på kandidatens oplevelser.

Kritisk orienteret vejledning jf. det grå kompendium d. 14f Vejlederen: Fremmer en analyserende og problematiserende indstilling i forhold til det bestående Insisterer på refleksion over refleksion: analyse af alternativer Kunne du have tænkt dig at gøre det anderledes? - Hvad havde du så opnået? Kandidaten: Gennemtænker konsekvensen af undervisningsformer ud fra forskellige didaktiske retninger Foretager bevidste valg

Valg af vejledningsstrategier Hvad vil jeg på lang sigt opnå med vejledningen? Hvordan er relationen mellem vejleder og kandidat? Hvad er kandidatens forudsætninger? Hvordan er rammerne for samtalerne? Hvad er målet? Hvad er indholdet?

Formidlingsorienteret vejledning vejledning Styrker / muligheder Den der demonstrerer ved hvor vanskelighederne er - hvilke fejl der skal undgås Kandidaten kan se og høre hvad der foregår - stille spørgsmål Rådgiveren er til stede og kan kontrollere / rådgive Effektivitet og tryghed Kandidaten styrer sin egen læreproces Kandidaten foretager egne valg i forhold til sin lærerrolle og sin rolle i organisationen Kandidaten lærer at arbejde med at videreudvikle sin lærerrolle Svagheder / trusler Svært at finde sin egen stil Fare for assimilativ overtagelse af traditionen Tavs viden Fremmer ikke refleksion og teoretisk indsigt fokus på praksis Vejlederen markerer sig for lidt - er for flink Samtalen tager lang tid i forhold til fokuspunkter For megen analyse og diskussion kan handlingslamme Procesorienteret Gestaltorienteret vejledning Kritisk orienteret vejledning Kandidaten lærer at tackle den psykodynamiske dimension i undervisningen Kandidaten udvikler sin kommunikation og dialog med eleverne Udvikler kandidaten til en selvstændig og samfundsbevidst lærer og kollega Sætter fokus på skolen som organisation Vejledningen går for tæt på Der overfortolkes Det fagdidaktiske fokus træder i baggrunden Kan gøre kandidaten usikker og frustreret rutiner etableres ikke Overdrevent fokus på det teoretiske

Aktiv lytning Jvf. Det grå kompendium s.60-62 Trin 1: At udrede og afklare Lytte, spejle, opmuntre Stille korte, åbne spørgsmål: hvad så.., Og Sammenfatte i den talendes perspektiv Trin 2: At udvide perspektivet Lytteren er mere aktiv, og der sammenfattes i lytterens perspektiv Hvad tænkte du i sit. a?, Jeg tror jeg tænker, Konfrontere for at få fakta og rationelle informationer Dele erfaringer/informationer Trin 3: At sammenfatte Lytteren opsummerer Stille op i punkter Konfrontere/præcisere