Tillykke til initiativtagerne med dette flotte produkt - tillykke til dig som deltidslandmand, du tilhører Dansk Landbrugs største gruppe af landmænd Med den indledning vil jeg understrege at vi deltidslandmænd fylder mere og mere på landkortet, og hvis vi står sammen og møder op der hvor tingene besluttes, ja da vil der være mange forhold der kan gøres bedre ikke kun for deltidslandmænd, nej men også for hele Dansk Landbrug. Det betyder noget for Dansk Landbrug, at deltidslandmændene også føler sig godt behandlet og respekteret. Omkring 25.000 deltidslandmænd er nu samlet i én organisation... Ved indgangen til 2005 besluttede familielandbruget og landboforeningernes deltidsudvalg at gå sammen i et nyt stort fællesskab under navnet Danske Deltidslandmænd. Det betyder at vi rent politisk nu trækker på samme hammel i Dansk Landbrug, og det betyder muligheder for et meget stærkt samarbejde, også lokalt. Der er nu et landsudvalg på 20 personer, som hver især dækker en region så hele landkortet er godt dækket af. Ud af de 20 personer er der valgt et forretningsudvalg på 6 personer der mødes mindst 5-6 gange om året, for at gennemføre de strategier der er lagt af landsudvalget. Her får vi brug for din indsats også. Og vi har en række vigtige ting på programmet (se www.dansklandbrug.dk/deltid) Vi er jo allerede godt i gang på nogle meget centrale områder, tag fx. Sejren på dagpengeområdet, hvor år 2004 vil blive husket som det år, hvor det lykkedes os at få en ordentlig luns af arbejdsmarkedspolitikken gjort mere retfærdig for os deltidslandmænd ude på landet. Det betød at mere end 30.000 bedrifter på 10 hektar og derunder nu ikke længere er omfattet af den begrænsede dagpengeperiode ved ledighed. Jeg vil slutte med en opfordring til alle i deltidslandmænd, der endnu ikke er medlem af en landøkonomisk forening: Meld jer ind vi arbejder også for jer. Eksempler på landdistriktspuljer og støttede projekter: Mål 2 programmet: Videreudviklingen af eksisterende virksomheder f.eks. et smede- og maskinværksted, et savværk og en fiskesø Artikel 33 ordningen: På landbrugsbedrifter er ydet støtte til diversificering det vil sige til at etablere forskellige aktiviteter som supplement til landbruget. Der er for eksempel ydet investeringstilskud til henholdsvis et glaspusteri, et konferencecenter, et udstillingslokale til kunst og et smede- og maskinværksted Leader +: Naturprojekter, aktiviteter for turister, oprettelse af naturlegeplads, udvikling af et økonomisk bæredygtigt koncept for økologiske gulerødder www.sja.dk www.dffe.dk www.leadersja.dk www.im.dk www.kl.dk Venlig hilsen Tage Hansen Formand for DanskeDeltidslandmænd og medlem af bl.a Dansk Landbrugs bestyrelse 2 15
Når deltidslandbruget skal købes Det er vigtigt for den fremtidige drift, at finansieringen er optimalt sammensat. Landboforeningernes økonomikonsulenter kan med deres ekspertise være behjælpelige med dette. Finansiering af landejendommen Finansiering af landejendomme er typisk baseret på realkreditbelåning, pengeinstitut og/eller egenkapital. Muligheden for at opnå lån i en realkreditforening afhænger blandt andet af ejendommens størrelse. Således vil en ejendom med mindre end 10 ha kunne betragtes som en boligejendom, hvorved der kan lånes 80 % af ejendommens kontantvurdering. Er ejendommen derimod over 10 ha, vil den blive betragtet som landbrugsejendom og kan derfor maksimalt belånes med 70 % af kontantvurderingen i kreditforeningen. Såfremt egne midler ikke kan dække resten af finansieringen, kan der være mulighed for at låne restbeløbet i et pengeinstitut eller lignende. Lånetyper II kreditforeningen er der mulighed for forskellige lånetyper og overordnet er der tale om følgende typer af lån; obligationslån, kontantlån og lån med renteloft. Obligationslånene er baseret på en fast rente i hele lånets løbetid. Lånet afdrages efter annuitetsprincippet, og således er bruttoydelsen pr. måned den samme. Kontantlån kan tilbydes med både fast og variabel rente. Et kontantlån med variabel rente kaldes i daglig tale et rentetilpasningslån hvilket betyder, at renten skifter i forbindelse med aftaleperiodens ophør, der oftest ligger mellem 1 og 5 år. Også dette lån afdrages efter annuitetsprincippet, dog ændres ydelsen såfremt renten ændres. Lån med renteloft her er der mulighed for at optage lån med variabel rente og mod et rentetillæg at sikre sig, at renten ikke kommer over et fast loft. På alle lånetyper er der mulighed for at vælge afdragsfrihed på op til 10 år. Det medfører, at gælden efterfølgende skal afdrages over de resterende år af lånets løbetid. Pengeinstitutfinansieringen, som den resterende del, er almindeligvis også lån, der afdrages efter annuitetsprincippet, og i de fleste tilfælde er renten variabel. Sker der derfor en renteændring i samfundet, bliver renten tilpasset til det ændrede niveau. Bliv medlem af en ERFA-gruppe Medlemskabet af en erfagruppe giver dig: Muligheden for faglig sparring. Landmænd er landmænd, uanset om I er fuldtids- eller deltidslandmænd. I er ledere af jeres landbrug. I sætter i fællesskab med jeres familier mål for familiens trivsel og bedriftens udvikling. I arbejder for et velfungerende landbrug, der skal være et godt sted at leve. Som deltidslandmænd har I derfor også brug for ny viden og sparring for at få jeres bedrift til at fungere optimalt. En erfagruppe er et optimalt forum for netop denne erhvervelse af viden og for den faglige sparring mellem landmænd. Et forum, hvor I i fællesskab kan både tydeliggøre problemstillinger og finde løsninger på dem. Et forum, hvor I kan arrangere temaaftener, virksomhedsbesøg, bedriftsbesøg og andre udflugter samt få fælles rådgivning. Vores afdelinger kan rådgive en erfagruppe om temaer som for eksempel: Tilskudsforhold, miljøregler, fradragsmuligheder, skat, forsikringer, nicheproduktion, kreaturer, strategisk planlægning. Derudover kan du indgå i kursusforløb med din erfagruppe og få tilskud (AMUmidler) til at holde kursusudgifterne nede. 4 13
Dyrene på deltidslandbruget Det er hyggeligt med dyr på gården, men de skal passes hele året rundt, og der er en række krav og regler, der skal overholdes. Underskud I enhver erhvervsvirksomhed skal der på sigt være balance mellem indtægter og udgifter. Deltidslandbrug har indtægter andre steder fra til at opfange et eventuelt underskud. Det betyder at man trækker sit underskud fra i sin løn/pension. Dette fænomen holder skattevæsenet nøje øje med. De interesserer sig for beløbet efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter. Såfremt dette beløb på længere sigt giver underskud, kan der nægtes fradrag, og bedriften bliver anset for et hobbybrug. Hvornår er man bogføringspligtig Alle, der driver virksomhed uanset størrelse, er omfattet af bogføringspligt. At være omfattet af bogføringspligt vil sige, at alle indtægter og udgifter som vedrører ens virksomhed skal bogføres snarest muligt efter man har foretaget handlingen. Bogføringen skal foretages i den rækkefølge handlingerne finder sted, og alle registreringer skal kunne følges til det omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Alle registreringer skal kunne dokumenteres med bilag. Alt regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år fra udgangen af det regnskabsår materialet vedrører. I praksis vil alt dette betyde, at der skal føres en kassebog. Den kan rekvireres hos din lokale landboforening, og de vil også kunne hjælpe dig med bogføringen, så den bliver lavet korrekt. Det Centrale Husdyr register Når man anskaffer sig husdyr, det værende kvæg, får eller geder, skal dyrene registreres i det Centrale Husdyr Register (CHR). Det betyder at besætningen skal have et CHR nummer, og det fås ved at ringe til RYK Syd på tlf.: 74 54 00 00. Det er også her, man indberetter hændelser såsom kælvning, samt bestiller øremærker og sundhedsdokumenter. Alle dyr skal have godkendte øremærker i begge ører. Kalve skal øremærkes hurtigst muligt, får og geder inden 60 dage efter fødsel. Der skal følge et sundhedsdokument med ved flytning af dyr til en anden ejendom. Krav til holdning af husdyr Ifølge dyreværnsloven skal dyrene sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov og der er fastlagt, hvilke betingelser der skal være opfyldt for husdyr, der går ude om vinteren. Kravene gælder alle husdyr - nedenfor er de vigtigste omtalt: Dyrene skal have adgang til skur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan ligge på tørt strøet leje. Denne regel kan fraviges for enkelte racer Dyrene skal have et godt huld og udviklet et kraftigt hårlag Dyrene skal have supplerende foder, så det gode huld opretholdes Dyrene skal altid have adgang til frisk drikkevand Arealer skal være afpasset antallet af dyr, og der skal være græsdækkende arealer, som dyrene ikke har trådt op Afslutningsvis skal det understreges, at udegående dyrs velfærdsmæssige forhold kan variere meget, og i visse tilfælde kan det være nødvendigt med en sagkyndig undersøgelse for at vurdere om alle forudsætninger er tilgodeset. Kontakt dit lokale kvægbrugskontor såfremt du er i tvivl. 6 11
Fritagelse for dagpengebegrænsning Derudover er man fritaget for dagpengebegrænsning, hvis man har: biavl med højst 15 bistader fritidsfiskeri af ringe omfang udlejningsejendomme med højst 10 lejemål egen vindmølle arbejde af ringe omfang i ægtefælles virksomhed Har man været på dagpenge i 78 uger, bortfalder ens ret til dagpenge, og man skal således ud og arbejde minimum 26 uger på fuld tid indenfor 18 måneder, før man igen har ret til dagpenge. Vigtige datoer 10. 2., 10.5.,10.8., 10.11. Momsindberetning og betaling for kvartalsregistrerede 1. marts og 1. september Momsindberetning og betaling for halvårsregistrerede 15. marts Indbetaling af restskat ud over 40.000 kr. for sidste år 13. maj Indskud på etableringskonto for sidste år 1. juli Sidste frist for: Indbetaling til ophørspension for sidste indkomstår; aflevering af selvangivelse for sidste år for regnskabspligtige; indbetaling af restskat indtil 40.000 kr. uden procenttillæg for sidste år 31. december Oprettelse af kapital- og ratepension for indeværende år; anmodning om tilbagebetaling af for meget indbetalt skat i indeværende år; sidste frist for betaling af restskat over 40.000 kr. for indeværende år uden rentetillæg www.dffe.dk www.toldskat.dk www.sja.dk www.dansklandbrug.dk www.landmandsportalen.dk www.landmand.dk Driften af marken på deltidslandbruget Som nystartet deltidslandmand skal der tages stilling til flere forhold Tilmelding til registeret for afgiftsfritagelse For at undgå at betale en afgift på kvælstof i handelsgødning, kan det være en fordel at du tilmelder dig Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse (www.plantedirektoratet.dk). Alle jordbrugsvirksomheder, der er moms-registrerede med en årlig omsætning på mindst 20.000 kr., kan tilmeldes. Din virksomhed skal tilmeldes registret hvis: der er en husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha virksomheden modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning Når virksomheden er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfri gødning, bliver den samtidig omfattet af reglerne om gødningsanvendelse. Det vil sige, at der skal udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab. Gødningsregnskabet skal indsendes til Plantedirektoratet. Husdyrhold Hvis man har erhvervsmæssigt husdyrhold på ejendommen er det vigtigt at få beregnet, hvor mange dyreenheder (DE) produktionen svarer til. Der må normalt tilføres husdyrgødning svarende til 1,4 DE pr. ha, dog 1,7 DE pr. ha på kvægbrug. Hvis produktionen overstiger den lovmæssige størrelse, kan det blive nødvendigt at træffe en aftale om afgivelse af husdyrgødning til en anden jordbruger. Hvis man omvendt ingen husdyr har, eller blot ganske få, kan det være fordelagtigt at modtage husdyrgødning fra andre husdyrproducenter. Det vil oftest være gylle, som helt eller delvist kan erstatte handelsgødning. Betinget miljøtilskud Betinget miljøtilskud kan søges til arealer, hvor afgrøderne kun gødes med 60 % af afgrødens kvælstofnorm. Desuden må arealerne ikke behandles med pesticider. Tilskuddet udgjorde i 2004 ca. 800 kr. pr. ha. Tilskud til Miljøvenlig Landbrugsdrift (MVJ) Du kan søge om tilskud til dine marker, såfremt de ligger indenfor de Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) og i 20 m randzoner langs alle vandløb, søer over 100 m2, skovkanter, levende hegn og diger. De aktuelle områder samt oplysninger om 8 9
de forskellige tilskudsmuligheder kan findes på amtets hjemmeside. Tilskuddene og forpligtelserne kan ændres fra år til år, men de senere år har blandt andet følgende kategorier været aktuelle: Nedsættelse af kvælstoftilførslen Etablering af efterafgrøder Etablering af ekstensive randzoner Miljøvenlig drift af græs og naturarealer Tilskuddets størrelse vil oftest ligge fra 1000 til 5000 kr. pr. ha. Naturplejeplaner Der findes en lang tradition for etablering af beplantninger i det åbne land, som både er til gavn for jordbruget og landskabets flora og fauna. Ved at få udarbejdet en naturplejeplan vil man se på mulighederne for forbedring af naturindholdet og jagten på en ejendom. Naturplejeplanen vil typisk indbefatte: www.dffe.dk www.planteinfo.dk www.plantedirektoratet.dk www.dansklandbrug.dk www.landmandsportalen.dk www.landmand.dk www.sja.dk www.dmi.dk Skriftlig redegørelse for ejendommens natur- og vildtmæssige forudsætninger. Beskrivelse af ejendommens potentiale Prioriteret tidsplan Detailplaner for plejetiltag, for eksempel etablering af vandhuller eller plantning af remiser Kortmateriale Ansøgning om evt. tilskud til etablering Evt. ansøgning til amtet Brochuren Naturplaner på landbrugsbedrifter kan rekvireres hos din lokale landboforening. Vigtige datoer 31. marts Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for sidste dyrkningsår 21. april Sidste frist for: Ansøgning i enkeltbetalingsordningen; udarbejdelse af gødningsplaner for dette dyrkningsår; indgåelse af non-food kontrakter; Datoen er afhængig af år. Sidste frist ligger typisk mellem den 20. og den 25. april. 1. maj Ansøgningsfrist for MVJ ordninger og MB tilskud for dette år 1. sept. Brakarealer i omdrift må afgræsses af egne dyr indtil 15. jan., hvis de er afslået i perioden 1.-15. aug. Dagpengeret for deltidslandmænd Er du lønmodtager og har selvstændig virksomhed, er din dagpengeret ikke nødvendigvis den samme som en almindelig lønmodtagers dagpengeret. I dagpengesammenhæng har man som udgangspunkt selvstændig virksomhed, hvis virksomheden drives for egen eller ægtefællens regning eller risiko og formålet er et økonomisk udbytte. Der er tale om selvstændig virksomhed, når et af følgende punkter er opfyldt: Der er ansat medhjælp Der er overført til beskatning som medarbejdende ægtefælle Der er foretaget fradrag for driftsudgifter og afskrivninger Virksomheden er momsregistreret Der er selvangivet over-/underskud Der benyttes beskatning efter virksomhedsordningen Som udgangspunkt er der aldrig tale om hobby, hvis der er foretaget fradrag for driftsudgifter. Har man mere end 15 og under 30 timer om ugen i virksomheden, skal man kombiforsikres i sin A-kasse. Har man under 15 timer om ugen betragtes virksomheden som bibeskæftigelse, og har man over 30,5 time betragtes virksomheden som hovedbeskæftigelse. Har man et deltidslandbrug som man selv arbejder i, medfører det, at dagpengeretten indskrænkes til 78 uger mod sædvanligvis 4 år for lønmodtagere. Skal man på dagpenge fra sit lønjob skal arbejdstimer brugt i virksomheden fragå time for time i dagpengeberegningen. Er der dyrehold i virksomheden skal der som minimum fratrækkes en 1/2 time pr. dag alle ugens 7 dage. Undtagelse for dagpengebegrænsning på 78 uger Man er undtaget for begrænsning i dagpengene når: man har bopæl på ejendommen, og den er under 10 ha der kun dyrkes frø eller grovfoderafgrøder eller kartofler man kun har husdyr til eget forbrug det vil sige maksimum 1 ko + 1 kalv man har under 5 ha. skov, herunder fredsskov 10 7
Fodring af husdyr For at dyrene har det godt er det vigtigt at fodre dem korrekt. Om sommeren er afgræsning på et passende areal med mulighed for godt halm og mineraler/vitaminer tilstrækkeligt. Såfremt at der ikke er græs nok, skal dyrene have supplerende foder i form af ensilage, hø, kraftfoder med mere. Dette er også gældende om vinteren. Det er vigtigt hele året rundt, at dyrene har adgang til mineraler og vitaminer samt at der altid er rigeligt med frisk vand. Kontakt dit lokale kvægbrugskontor og få lavet en foderplan til dine dyr, så du er sikker på at deres behov bliver dækket. Dyrenes sundhed Man har som ejer af dyr pligt til at varetage deres sundhed og reagere, når et dyr viser tegn på sygdom. Ved korrekt fodring kan man minimere risikoen for fordøjelsessygdomme og styrke immunsystemet hos dyret. Der kan dog alligevel opstå problemer hyppigst omkring kælvning/læmning, da dyret på det tidspunkt er meget stresset. Dyrlægen skal kontaktes ved sygdomstilfælde. www.fvst.dk www.danishcrown.dk www.daka-industries.dk www.dyrenes-beskyttelse.dk www.meatboard.dk www.sheep.dk www.dlf.dk Går det så galt at dyret dør, må det ikke graves ned men skal afhentes af Daka. Dakas automatiske tilmeldingssystem har tlf.: 70 22 55 44. Ønskes personlig betjening kan Daka kontaktes på tlf.: 87 95 92 22. Yderligere information kan fås på deres hjemmeside: www.daka-industries.dk Når dyret skal slagtes Når et dyr skal sendes til slagtning kontaktes slagteriet. Det er vigtigt, at slagtedyrene ikke indeholder medicinrester og at de er raske det vil sige at man for eksempel ikke må sende et dyr med et brækket ben på slagteriet. Deltidslandbruget og økonomien Der skal være økonomi i deltidslandbruget for at det bliver ved med at være sjovt at bruge tid og kræfter på bedriften. Du skal sørge for, at du i din virksomhed får de optimale betingelser for en sund økonomi. Momsregistrering Ved køb eller etablering af et deltids-eller hobbylandbrug skal du tage stilling til, om du skal være momsregistreret. Momsen skal gøres op enten kvartårligt eller halvårligt. Fordelen ved at være momsregistreret er, at momsen på driftsudgifter bliver refunderet, og man kan blive fritaget for afgift på kvælstof (gødning). Såfremt det drejer sig om et deltidslandbrug,- altså en erhvervsvirksomhed, - ser det anderledes ud. Hvis man har en omsætning på over 50.000,- kr., er man automatisk momspligtig, og man skal tilmelde sig ved ToldSkat. Forsikrings-selskaberne refunderer ikke momsbeløb ved skader i momsregistrerede virksomheder. Har man eksempelvis en skade på en driftsbygning, bliver momsen heraf ikke refunderet fra forsikringen, men den kan fås direkte fra ToldSkat. Til gengæld skal man være opmærksom på stuehusskader. Her skal forsikringen dække momsen. Fradrag ved deltidslandbrug Det ligger i skattelovgivningen, at alle udgifter, der er nødvendige til sikring og vedligehold af indkomsten, kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Dette gælder også for deltidsbrug. De direkte stykomkostninger, såsom foder, udsæd, gødning, maskinstation med mere er der fradrag for. Ligeledes er der hel eller delvis fradrag for energi, telefon og bilomkostninger- efter korrektion for de private andele. Der er derudover fradrag for omkostninger såsom vedligehold på driftsbygninger og driftsinventar. I denne forbindelse skal der nævnes drifts- og etableringsudgifter ved stoker-/halmfyr. Såfremt selve fyret er placeret i en driftsbygning og bliver brugt en lille smule til driften, for eksempel til opvarmning af værkstedet eller tørring af korn med mere, kan momsen efter de gældende regler trækkes 100 % fra. For så vidt angår det skattemæssige fradrag skal dette fratrækkes forholdsmæssigt - det vil sige såfremt den driftsmæssige andel udgør f.eks. 10 %, kan der fratrækkes 10 % af udgifterne i den skattepligtige indkomst, men 100 % i momsen. 12 5
Hjertelig velkommen og held og lykke med den fremtid du/i har valgt ved at flytte på landet Landdistriktsudvikling og -puljer Landdistriktsudvikling handler om at gøre det at bo på landet og at flytte ud på landet mere attraktivt. Det handler om at skabe udvikling og vækst og dermed forbedre levevilkår og leveforhold for folk på landet. Formålet er at hindre en affolkning af landdistrikterne og at gøre disse landdistrikter til levende, pulserende samfund med en positiv fremtid foran sig. Derfor: Bor du på en landbrugsejendom med tomme produktionsbygninger, og har du en ide til en alternativ udnyttelse af disse? Er du med I en idrætsforening, borgerforening, lokalforening eller lignende, og har I en ide, der skal gøre jeres lokalsamfund mere attraktivt? Har du en ide til, hvordan netop dit lokalsamfund og landdistrikt kan udvikles og gøres mere attraktivt at bo i? Så kontakt din landboforening: Vi kan give dig et overblik over landdistriktspuljer og støtteordninger Vi kan indtage en formidlerrolle i kontakten med de relevante myndigheder Vi kan være sparringspartnere mht. videreudviklingen af din/jeres ide Vi kan hjælpe med udfyldningen af ansøgningsskemaer, hvilket bl.a. indebærer projektkonkretisering og projektformulering samt udfærdigelse af projektbudget 14 Vi kommer med forskellige baggrunde og derfor har vi også forskellige behov. Men fælles for os alle er at vi har valgt at bo på landet fordi vi kan lide det. Dermed skal ikke være sagt at vi bare passer vores landbrug for sjov, vi har også en stolthed i vores arbejde. Alle de timer vi bruger skulle gerne resultere i et overskud og derfor er det vigtigt at vi får den rigtige rådgivning og vejledning til en pris der harmonere med vores omsætning og størrelse. Som deltidslandmænd har vi ikke tid til at sætte os ind i alt, derfor er det vigtigt med kort og præcis rådgivning. Der er flere ting man skal sætte sig ind i når man flytter på landet, ting som man før har taget som en selvfølge for eksempel rent drikkevand, (brønd eller boring) tømning af septiktank, opvarmning af huset,(olie, halm, træ eller andet), renovering og vedligeholdelse af gamle bygninger. Derfor er det vigtigt at blandt andet regnskab bliver lavet af kompetente rådgiver der kender alle regler, så får man mere tid til at opfylde de drømme man har når man har valgt at flytte på landet. Jeg har en tryghed i at vide at mit regnskab, min EU ansøgning og mit gødningsregnskab er i orden og den tryghed vil jeg nødig undvære. Den frihed det giver mig kan jeg bruge på de ting som var grunden til at vi valgte at flytte på landet. Med venlig hilsen Hans Peter Paulsen Deltidslandmand 3