Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger 1
Præsentationens formål og indhold 1. Præsentere resultater fra interessentanalysen 2. Præsentere interviewguides til interview med patienter og praktiserende læger, (baseret på viden fra interessentanalysen) 2
Formål med interessentanalysen Undersøge relevante interessenters vurdering af udformningen af IT-systemet de IT-understøttede forløbsplaner mulige gevinster Mulige udfordringer og barrierer for udbredelse af systemet. Interessenter udpeget af Sundhedsministeriet og MedCom: Sundheds- og Ældreministeriet (opdragsgiver) Danske Regioner Sundhedsstyrelsen PLO Praktiserende Lægers Organisation DSAM Dansk Selskab for Almen Medicin Lungeforeningen (patientforening) CompuGroup Medical Denmark (producent) 3
Metode Semi-strukturerede interviews, baseret på guide, der har været forelagt styregruppen To medlemmer af evalueringsteamet foretog hvert interview Interviews varede 1 1½ time Afholdt hos interessentorganisationerne. I to tilfælde telefoninterviews Interviews blev optaget og kort referat udarbejdet To udgaver af interview-guiden: Med eller uden kendskab til interventionen Fra hver af interessentorganisationerne deltog 1-2 personer i et interview. 4
Resultater 1. Din overordnede holdning til IT-systemet? Respondenterne fra praksis er bange for: opdeling i stærke og svage patienter lægerne får mindre lejlighed til at benytte egen dømmekraft lægerne får flere opgaver uden yderligere honorering Andre respondenter fremhæver: bedre mulighed for overblik over KOL-populationen mere ensartet behandling bedre, mere ligeværdig dialog. 5
2. Roller og kendskab Hvilken rolle har du haft i forbindelse med udformning af IT-systemet? medvirket i styregruppen bag projektet bidraget ved at levere baggrundsmateriale til projektet CompuGroup var som den eneste direkte involveret i den tekniske udformning af systemet Hvad er dit kendskab til IT-systemet og lægernes brug af systemet? Ingen havde på tidspunktet for deres interview set forløbsprogrammet i brug Mange havde fået det præsenteret i en powerpoint udgave af repræsentanter fra MedCom. Respondenten fra CompuGroup har fulgt udviklingen af systemet tæt fra starten. 6 Forskellige tilgang til/rolle i projektet: Sundhedsministeriet har bestilt projektet CompuGroup har udviklet projektet i samarbejde med DAK-E PLO og DSAM repræsenterer de praktiserende lægers holdning Lungeforeningen repræsenterer patienternes holdning Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er eksterne interessenter
3A. Hvordan forestiller du dig at digitale forløbsplaner vil komme til at påvirke forholdet mellem læge og patient i fremtiden? Empowerment af KOL-patienter: Digital forløbsplan som et dialogværktøj, fører til en mere ligeværdig dialog mellem læge og patient. Patienterne mere velforberedte til konsultation og tager større ansvar for eget forløb. Muligt at inddrage KRAM-faktorer i forløbsprogrammet og i dialogen med patienten. KOL-patienter som A-hold og B-hold Forløbsprogrammet vil virke fint for de bogligt orienterede patienter med veludviklede IT-kompetencer. Bogligt svage og dårligt uddannede patienter vil ikke kunne drage nytte af programmet. Forløbsprogrammet vil medvirke til større ulighed i behandlingen, ikke større ensartethed. 7
3B. Specifikt for praksis Håber at genskabe populationsoverblik, som tidligere lå i DAMP-databasen Bekymret for nye opgaver uden øget honorering Lægens rolle reduceres Skal give alle KOL-patienter samme pakkeløsning med forløbsprogrammer Mister retten til at udøve professionelt skøn over hver patients behov Vulgarisering af lægerolle - lægen reduceres til en slags livsstils-coach for patienten Programmet kunne være en app, der bare kan køre uden at være i lægeregi 8 Stiller spørgsmålstegn ved valg af patientgruppe Tidlig KOL har få interventioner Gruppen udvidet til alle KOL-patienter
4A. Forventninger til gevinsten ved indførelse af IT-understøttede forløbsplaner i almen praksis Indflydelse på arbejdsgang? Bedre kvalitet i konsultationen, målrettede og ens forløb Kernen i business case er kvalitetsløft i kronikerbehandling Tidsforbrug større i starten. Måske senere besparelser pga. øget systematik Afhænger af lokal organisering Arbejdstilfredshed? Afhænger at om systemet giver øget belastning eller aflastning Mulighed for oversigt og kvalitetsrapporter over KOL-patientgruppen Vende lægers træthed overfor denne gruppe Ændringer i forhold mellem læge og patient Tunge patienter flyttes ikke med it-systemer Måske mere ligeværdigt forhold Ikke drastiske ændringer Sparring med borgeren? 9
4B. Forventninger til gevinster ved indførelse af IT-understøttede forløbsplaner for borgeren? Betydning for sygdomsindsigt, patient-empowerment? Patienter bliver bedre klædt på til at mestre egen sygdom Patienter får samtaleredskab, måske dagsorden til konsultation Programmet giver grafisk støtte til konsultationer, fx grafiske oversigter. Mulighed for genopfriskning af pointer fra konsultationen 10
5. Hvad er din opfattelse af den tekniske løsning der anvendes i pilotafprøvningen? Teknisk løsning er ikke færdigudviklet ( version 0,8 ) Forventer en række startvanskeligheder (nedbrud) På sigt ønskes et mere fremadskuende forløb med koordinering på tværs af sektorer Sundhedsministeriet: Forventer den kan give lægerne overblik over deres KOL-population 11
6. Hvilke forretningsmæssige forventninger har du til digitale forløbsplaner i fremtiden? God, langsigtet strategi, der vil gavne samfundsøkonomien pga. færre hospitalsindlæggelser. Bedre dialog vil føre til bedre helbred. Lungeforeningen: Ser digitale forløbsplaner som langsigtede investeringer Mere smidige patientforløb og føre til et løft for hele patientgruppen. Måske kan også færre udeblivelser og færre indlæggelser. Bruges ressourcer i praksissektoren, som i bedste fald fører til besparelser i hospitalssektoren? 12
7. Forslag til effektmålinger Teknologi Mere velregulerede kronikere Kvalitetsindikatorer Systematisk/målrettet indkaldelse Rygestop Antal vaccinerede Holde patienter raske/ude af sundhedsvæsenet/forhindre at de bliver komplekse (tværgående) Organisation Bedre forløb i klinikken (tværgående) Færre udeblivelser (tværgående) Systematiske og målrettede indkaldelser Lægernes tidsforbrug (tværgående) Aktivitetslog for patienterne Afledt kommunal indsats (tværgående) Opgaveflytning i praksis - kan sygeplejerske varetage opgaver? (tværgående) Patient Patienttilfredshed Bedre forløb i klinikken (tværgående) Empowerment, selvsikkerhed omkring eget forløb Større sygdomsindsigt Livskvalitet Økonomi Bedre forløb i klinikken (tværgående) Færre udeblivelser (tværgående) Antal sengedage Lægernes tidsforbrug (tværgående) Hyppigere lægebesøg? Opgaveflytning i praksis - kan sygeplejerske varetage opgaver? (tværgående) Antal vaccinerede Afledt kommunal indsats (tværgående) Holde patienter raske/ude af sundhedsvæsenet/forhindre at de bliver komplekse (tværgående) 13
8. Hvilke udfordringer forventer du ift. indførelse af ITunderstøttede forløbsplaner? To hovedudfordringer i almen praksis: Tidsforbrug Uddannelse At få lægerne til at betragte de digitale forløbsprogram som et værdifuldt input Særskilt honorering for digitale patientforløb i almen praksis for at sikre implementering? Patientforløb er monosektorielt, så patienten bærer selv informationer mellem sektorer Finde de rette målgrupper. Forløbet skal implementeres hvor det giver mening Sikre at systemet fungerer, når det bliver rullet ud i almen praksis Tekniske udfordringer i at tilpasse det digitale patientforløb til eksisterende it-systemer i praksis 14
9. Hvad er din opfattelse af om IT-systemet kan være skabelon for en generisk løsning? Patientforløbet kan blive generisk løsning, hvis den bliver færdigudviklet og tilpasset brugernes behov 15
Præsentationens formål og indhold 1. Præsentere resultater fra interessentanalysen 2. Præsentere interviewguides til interview med patienter og praktiserende læger, (baseret på viden fra interessentanalysen) 16
Formål med undersøgelse af praktiserende læger Undersøge lægernes: Opfattelse af IT-systemet Opfattelse af de IT-understøttede forløbsplaner Opfattelse af betydningen for deres arbejdsgang Opfattelse a betydning for overblik over forløbsplanerne Opfattelse af betydning for dialogen med patienterne. 17
Formål med undersøgelse af patienter Undersøge patienternes: Opfattelse af IT-systemet Opfattelse af de IT-understøttede forløbsplaner Opfattelse af brugervenlighed Opfattelse a betydning for overblik over sygdomsforløbet og behandlingsplan Opfattelse af betydning for dialogen med lægen. 18
Metode: Interview med patienter Personlige interviews i patienternes eget hjem. 10-15 patienter (indtil der er klarhed om patienternes opfattelse af de enkelte temaer). Åbn spørgsmål om patienternes opfattelse af: Brugervenligheden af IT systemet Betydning for patienternes overblik over sygdomsforløbet og planen for deres behandling Betydning for dialogen med egen læge. Betydningen af adgangen til patientdata og til information om sygdommen i form af hhv. tekst og video. Generel opfattelse af IT-systemet Ønsker til forbedringer af IT-systemet 19 Patienterne bliver spurgt hvornår de blev diagnosticeret. Samtykke bliver indhentet fra patienterne før interview. Udkast til interviewguide blev sendt til kommentering hos interessenterne.
Formål med undersøgelse af praktiserende læger Undersøge lægernes: Opfattelse af IT-systemet Opfattelse af de IT-understøttede forløbsplaner Opfattelse af betydningen for deres arbejdsgang Opfattelse a betydning for overblik over forløbsplanerne Opfattelse af betydning for dialogen med patienterne. 20
Metode: Interview med praktiserende læger Personlige interviews hos de praktiserende læger. 10-15 læger (indtil der er klarhed om opfattelsen af de enkelte temaer). Åbn spørgsmål om lægernes opfattelse af: Brugervenligheden af IT-systemet Betydningen for lægernes arbejdsgang Mulighederne for overblik over forløbsplanerne Betydningen for dialogen med patienterne Generel opfattelse af IT-systemet, herunder hvor generisk systemet er Ønsker til forbedringer af IT-systemet 21 Udkast til interviewguide blev sendt til kommentering hos interessenterne.