Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis - et populationsperspektiv. (Udkast marts 2011)
|
|
- Christoffer Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis - et populationsperspektiv (Udkast marts 2011) Et projekt under de tværgående initiativer i Region Nordjylland Kronikerpuljerne
2 Baggrund... 2 Formål og målgruppe... 2 Mål... 3 Målgruppe... 3 Afgrænsning af sygdomsgrupper... 3 Projektets aktiviteter og tidsforløb Pilotprojekt... 6 På Startpakke... 6 Aktiviteter i pilotprojektets startpakke... 6 På Læringspakken... 6 Aktiviteter i pilotprojektets Læringspakke... Error! Bookmark not defined.6 Startpakke til afprøvning... 6 Læringspakke til afprøvning... 8 Projektets operationelle mål (den sundhedsmæssige effekt) Udkast marts
3 Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et Populationsperspektiv Baggrund Alle patienter med en kronisk sygdom skal have en tovholder, der med sundhedsstyrelsens anbefalinger i udgangspunktet er den praktiserede læge. Sundhedsstyrelsen anbefaler 1, at tovholderen har ansvaret for at: koordinere den samlede sundhedsfaglige indsats vurdere patientens helbred løbende følge patienten systematisk, herunder udøve en proaktiv indsats bidrage til at patienten fastholder sit behandlingsmål Med de nordjyske sundhedsaftaler placeres almen praksis som en central aktør i det sammenhængende patientforløb. Almen praksis anses i dette projekt som en samlet enhed, hvor både de praktiserende læger og praksispersonale løfter tovholderfunktionen. Projektet vil gerne imødekomme behovet for opgaveglidning fra læge til praksispersonale for at afhjælpe lægemangel, og for at frigøre tid hos lægen til en forstærket indsats i kronikerbehandlingen. Projektet er en del af de Tværgående projekter som Region Nordjylland har fået midler til under kronikerpuljerne Formål og målgruppe Dette projekt har til formål at udvikle og styrke de facetter af tovholderfunktionen, der handler om proaktivitet og systematik for at skabe kvalitet i almen praksis behandling af de kroniske patienter. Med Kronikermodellen 2 er det netop de facetter, som handler om proaktivitet og systematik, der er de nye organisatoriske elementer i almen praksis rolle. Det er afgørende, at almen praksis derfor bliver klædt på til at løfte denne opgave, og en forudsætning for dette er, at almen praksis ved hjælp af en systematisk anvendelse af data får et populationsoverblik. Nogle praksis i Nordjylland har allerede i varierende grad taget initiativ til at anlægge et populationsperspektiv på gruppen af patienter med kronisk sygdom, ved at diagnosekode (ICPCkodning) og ved enten at anvende programmet Datafangstmodulet eller ved selv at anvende egne data. Disse praksis har også i forskellig grad indført en systematik i håndteringen af de kroniske patienter. 1 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen Den nordjyske kronikermodel Generel rammeaftale om Samenhængende og styrkede påatientforløb for mennesker med kroniske lidelser 2
4 Dette projekt samler op på disse gode erfaringer med henblik på et systematisk udviklingsarbejde af en eller flere implementeringsmodeller til brug for almen praksis i Nordjylland. Projektet gør derfor brug af eksisterende teknologi, men har fokus på en systematisk og proaktiv anvendelse af de data/informationer Datafangstmodulet genererer til en forbedring af indsatsen. Mål Det er projektets mål at: Indsamle erfaringer fra praksis, der allerede arbejder med Datafangstmodulet og ud fra disse erfaringer at udvikle en eller flere implementeringsmodeller som i projektperioden afprøves i almen praksis i Nordjylland. Afslutningsvist at evaluere disse modeller med henblik på at udbyde en eller flere implementeringspakker til interesserede praksis i Nordjylland. Projektets succeskriterier er at: Projektets deltagende praksis i projektperioden og efterfølgende implementerer og anvender it-værktøjet Datafangst, da dette muliggør en systematisk kronikerindsats. Uddanne praksispersonale og læger med særlig vægt på it-anvendelse og organisationsudvikling. Det kræver kompetencer og ressourcer i almen praksis at omlægge arbejdsgange og rutiner. Etablere samarbejde med almen praksis i Nordjylland omkring kronikerindsatsen. Det er projektets mål, at almen praksis ved projektets afslutning i hver enkelt praksis har organiseret én ansvarlig læge og én ansvarlig sygeplejerske som tovholdere på kvalitetsarbejdet og kronikerindsatsen. Målgruppe Afgrænsning af sygdomsgrupper I projektperioden tages der udgangspunkt i de to sygdomsgrupper Type 2 diabetes og KOL, men det er projektets vision at udbrede en implementeringsmodel, der kan anvendes til hele kronikerområdet. Med overenskomsten 2010 mellem PLO og Regionernes Lønnings og Takstnævn forpligtes lægerne blandt andet til at tage Datafangst i anvendelse, samt at anvende indikatorsættene for Diabetes, KOL, Hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, stress, angst og depression. Desuden skal lægerne ICPC kode patientkontakter indenfor samme områder. Målgruppen for projektet er læger og praksispersonale i almen praksis i region nordjylland. Projektet befordrer en opgaveglidning i almen praksis, idet praksispersonalet i projektet er udset til at varetage opgaverne omkring bl.a. registrering af data, at overtage en del af patientkontakten og at forestå det opsøgende arbejde samt have opgaver omkring KRAM. 3
5 Projektets aktiviteter og tidsforløb Fase Indsamling af erfaringer Tidsforløb 2. og 3. kvartal 2010 I projektets 1. fase er de eksisterende erfaringer med Datafangst indsamlet, herunder både praksis erfaringer med at implementere Datafangstmodulet, dvs. oprette data, samt praksis erfaringer med at anvende populationsdata systematisk til at forbedre indsatsen. Erfaringsindsamlingen har fokus på It og på organisatoriske tiltag i praksis, såsom arbejdsgange, ansvarsfordeling, proces, kommunikation og udarbejdelse af beskrivelser og materialer. Metode for Erfaringsindsamlingen: 2. fase Analyse og udvikling Interviews: Interview med 4 praksis, som har erfaring med at implementere Datafangst og som i varierende grad arbejder med et populationsperspektiv. Formålet er både at beskrive det organisatoriske set-up, arbejdsgange, og evt. materialer (fraser mv.) mv., som skal danne baggrund for at udvikle pakker til afprøvning i praksis, samt de eventuelle vanskeligheder praksis har oplevet med at identificere indsatsområder. Temamøde: Med DAK-E, med henblik på indsamling af nationale erfaringer. Tidsforløb 4. kvartal 2010 Det indsamlede materiale fra 1. fase analyseres og beskriver hermed indholdet i en Startpakke og en Læringspakke til afprøvning i projektperioden. I første omgang beskrives indholdet til afprøvning i et pilotprojekt med 4 praksis i foråret 2011 på Startpakken med henblik på evaluering og videreudvikling til den endelige pakke til afprøvning. I efteråret 2011 iværksættes et pilotprojekt på Læringspakken med praksis, bestående af de praksis som har anvendt Datafangst inden opstart af projektet. 3. fase Rekruttering Tidsforløb Opstart 1. kvartal 2011 Praksis rekrutteres til projektets færdige Startpakke og Læringspakke. Startpakken På Startpakken udbredes denne i 1. bølge i foråret 2011 til 4
6 praksiskonsulent praksis, både regionale praksiskonsulenter og kommunale praksiskonsulenter. Dette med det formål at styrke praksiskonsulenternes rolle som ambassadører i deres kontakt med øvrige praksis, samt at sikre en bred regional deltagelse i projektet. 20 praksis forventes rekrutteret til 1. bølge med opstart foråret efteråret I 2. bølge med opstart efteråret 2011 rekrutteres praksis igennem: Nyhedsbrevet Praksisinformation. Ved invitation til systemspecifikke informationsmøder m. emnet Datafangst og ICPC Projektet ønsker, at almen praksis i hele regionen får mulighed for at melde deres interesse i at deltage. Afhængigt af interessens omfang udvælges praksis således, at hele regionen er repræsenteret i projektet, at der er tale om både større klinikker og enkeltmandsklinikker. På Startpakkens 2. bølge opstartes med et tidsinterval på 2 mdr praksis af gangen. Det forventes at der i 2 bølge vil blive igangsat praksis. Læringspakken Praksis, som allerede ved projektopstart er tilmeldt Datafangst modtager en mail som en del af erfaringsindsamlingen, hvori der også spørges til interesse for at modtage hjælp til at anvende data (Læringspakken). Disse praksis starter op på læringspakkens pilotprojekt i efteråret 2011, sammen med pilotprojektets praksis på Startpakken. Her forventes rekrutteret 20 praksis. Derudover: Praksis fra Startpakken fortsætter i Læringspakken 4. fase Afprøvning Tidsforløb Opstart 2. kvartal 2011 En flertrinsraket 3. kvartal 2012 Efter udviklingsfasen kører projektet herefter over i afprøvningsfasen (1 år 1 ½ år), som indeholder implementering og afprøvning af en Startpakke til de praksis, som skal tilmeldes Datafangstmodulet og i gang med at oprette data, og en efterfølgende Læringspakke, som indeholder kompetenceudvikling og hvor klinikkerne præsenteres for mulige modeller og redskaber for at anvende data til kvalitetstiltag og forbedringer i indsatsen. 5. fase Projektevaluering Projektet evalueres på baggrund af projektets opstillede: 2012 Operationelle mål - kliniske mål 5
7 - mål for praksis Procesmål 6. fase Implementering Kører ud over projektets tidshorisont Implementeringsplan, herunder informationsplan. Pilotprojekt På Startpakke Inden afprøvning af Startpakken iværksættes en mindre pilotafprøvning med 4 praksis med det formål at få defineret det nærmere omfang, ressourcer og økonomi i pakken. Pilotafprøvningen kører over 2-3 måneder. De 4 deltagende praksis er rekrutteret af projektet og udvalgt således at der er tale om forskellige lægesystemer (Medwin, Æskulap, WinPLC og XMO.), idet der kan være forskel på systemerne med hensyn til installation og anvendelse af Datafangst. De deltagende pilotpraksis fører efter aftale med projektet logbog med registrering af tid, ressourcer og økonomi. Ligeledes er projektets datakonsulent og superbruger koblet på fra første færd. Aktiviteter i pilotprojektets startpakke Aktiviteterne og elementerne i pilotprojektets Startpakke er beskrevet i en drejebog og med en hensigtserklæring (note til bilag) for de deltagende praksis. Pilotstartpakken består af: 1. Indledende besøg med praksis (den ansvarlige læge samt en personale fra praksis. Hos tre praksis deltog dog flere læger og flere praksispersonaler) 2. Installation af datafangst foretaget af systemhus. Projektets datakonsulent deltager. 3. Opfølgende besøg i praksis af datakonsulent og superbruger efter 14 dage fra installation i praksis deltager ansvarlig læge og ansvarlig fra praksispersonale opsætning af lab. skema, testkørsel (IUPAC koder), undervisning i Datafangst (anvendelse relateret til lægesystemet), vigtigheden af organisering, herunder præs. af model for organisering, samt information om ICPC kodning. På Læringspakken Skal beskrives Startpakke til afprøvning Med Startpakken hjælpes projektets praksis i gang med at oprette et populationsperspektiv, via en tilmelding til Datafangst, registrering af deres kroniske patienter, bistand af datakonsulent og superbruger i opstartsfasen, og uddannelse af ansvarlig læge og praksispersonale. 6
8 Afhængigt af tidsperspektivet kan disse praksis enten i løbet af projektets afprøvningsfase overgå til Læringspakken, eller efter endt projektperiode, og hermed også evaluering, få tilbud om en afprøvet Læringspakke til implementering. Følgende beskriver processerne, indhold / elementerne og ressourcerne i Startpakken, tilrettet efter pilotafprøvningen. Proces / Aktivitet Indhold Ressourcer 1. Informationsmøde Varighed: 2 timer På baggrund af en rekrutteringsindsats melder en række praksis deres interesse for at deltage i projektet. Disse praksis (en ansvarlig læge og et personale) inviteres til et fælles informationsmøde. Information om projektets formål og indhold, om Start og læringspakken, om Datafangst og dets muligheder samt information om ICPC kodning Projektet: Koordinerende læge Superbruger Datakonsulent Systemhus projekttovholder 2. Tilmelding Efterfølgende informationsmødet aftales der opstart med de enkelte klinikker. Klinikken tilmelder sig Datafangst på DAK- E s hjemmeside og indhenter tilbud fra systemhus 3. Installation Klinikken aftaler installation med eget systemhus 4. Besøg af Superbruger og Datakonsulent 14 dage efter installation aflægges klinikken et besøg af projektets Datakonsulent og Superbruger. Varighed: 2-3 timer Forinden er klinikken blevet kontaktet af Superbruger med henblik på: - Hvor er klinikken mht. ICPC kodning af de kroniske kontakter og mht. organisering af diabetesbehandling/kontroller. - Hvem i klinikken er ansvarlige for Datafangst; læge og personale fra praksis Informationspakke: (supplerer materialet fra DAK-E) - Hensigtserklæring - Pixi om projektet - Drejebog, systemspecifik - Vejledende prisoversigt? Installation af Datafangstprogrammet på klinikkens pcére - Testkørsel af Datafangst (Nancy Berggren) - IUPAC koder - Tilmelding til kvalitetsprojekt(er) - Opsætning af laboratorieskema - ICPC: Datakonsulent kan medtage liste som klinikken kan kode efter, såfremt denne endnu ikke er i gang. - Organisering: Superbruger gennemgår Datafangst, vigtigheden af at få aftalt en systematik Systemhuset/tekniker Der tilknyttes en datakonsulent på projektet, samt 8 superbrugere indenfor lægesystemerne Medwin, XMO, WinPLC, Darwin, Nowax og Emar. 7
9 og organisering i klinikken, klinikken præsenteres for hjælperedskaberne hertil på DAK-E s hjemmeside, samt for forslag/inspiration til organisering udviklet af projektet måneders opfølgning Hvordan går det? Er der brug for en indsats - Kører programmet som det skal pop uppen? - Har klinikken fået aftalt en organisering omkring deres kontroller? Superbruger / Datakonsulent 6. Opfølgning Efter 6 mdr. kontaktes klinikken af projektet. Klinikken kan nu anvende egne kvalitetsrapporter. Klinikken tager stilling til det videre forløb, herunder et videre forløb i Læringspakken. Invitation til Undervisningsdag Lær at læse data Projektet Læringspakke til afprøvning De praksis der har været koblet på Datafangstmodulet i mindst 6 måneder, tilbydes hjælp og mulighed for at anvende data til kvalitetsforbedringer. Læringspakken indeholder uddannelse af ansvarlig læge og praksispersonale, oplæg til udviklingsmøder i klinikken, samt forslag til organiseringen af kronikerpraksis m. implementering af nye arbejdsgange, kommunikationsstrategier, ansvars og opgavefordeling, redskaber og materialer. Pakken indeholder desuden vejledninger til hvordan data analyseres og anviser en række handlingsmuligheder. 8
10 Følgende beskriver elementerne og processerne i Læringspakken, som dog tilrettes efter pilotprojekt. Proces / Aktivitet Indhold Ressourcer 7. Fælles kursusdag: Lær at læse data Læring og Udvikling Varighed: ½ dag. Læringspakken tilbydes de klinikker som startede op på Startpakken. Efter 6 mdr. fra opstart med Datafangst er det nu muligt for klinikken at se egne kvalitetsrapporter. Klinikkens ansvarlige læge og en ansvarlig fra praksispersonalet inviteres til et fælles kursus med øvrige praksis i projektet tilknyttet Læringspakken. 8. Arbejde i egen klinik: Aftale organisering af læringsdelen Efter undervisningsdagen præsenterer de ansvarlige et oplæg for kollegaer i egen klinik, som drøftes med henblik på at aftale organisering af læringsdelen, samt et overskueligt indsatsområde p.b.a. kvalitetsrapporterne. Lær at læse data Klinikken medbringer egne kvalitetsrapporter Præs. af Målsætningsmetoder Identifikation af et udviklingsområde i egen klinik. Organisering af kvalitetsarbejde i egen praksis hvordan? Den proaktive klinik At være tovholder hvordan skaber man ejerskab blandt kollegaer? Handlingsplan Projektet anviser redskaber, følger op med de ansvarlige i klinikken hvilke mål har klinikken besluttet sig for at arbejde med det næste ½ år? Undervisere: Superbrugere Organisationskonsulent De ansvarlige i klinikken: ansvarlige for implementering Projektet: følger op 9. 3 måneders opfølgning Pr. telefon hvordan går det, har klinikken aftalt en organisering af kvalitetsarbejdet og aftalt et mål? 10. Opfølgningsmøde efter 6 mdr. Kvalitetsrapporten gennemgås hvordan ser status ud for det indsatsområde / de mål Superbruger 9
11 klinikken valgte. Nye mål? Foregår: - i klinikken el. i samme undervisningsgruppe? Projektevaluering Projektets operationelle mål (den sundhedsmæssige effekt) Der opsættes operationelle mål for projektet, både på patientniveau m. kliniske mål/ værdier med henblik på måling af en sundhedsmæssig effekt, samt på praksis. Derudover opsættes der i projektet en række procesmål i forhold til projektets succeskriterier. Mht. måling af en sundhedsmæssig effekt for patienterne kan dette være forbundet med en usikkerhed, idet der er tale om et kort tidsperspektiv i forhold til en intervention. Patient: Kliniske måleværdier f.eks: blodsukker blodtryk vægt /BMI 10
12 flere? Målinger foretages v. 1. kontrol v. læge el. sygeplejerske, efter projektstart) og efter 1. år på samme patientgruppe. På praksis: antallet af gennemførte årskontroller (på den samlede sygdomspopulation), antallet af henvisninger til kommunal rehabilitering, el. KRAM tilbud (skal være stigende igennem afprøvningsperioden). antallet af konsultationer (pr. patient / på populationen) (hvilke typer/koder) hos sygeplejersken og lægen (her er målet, at der sker en stigning i konsultationer (hvilke) hos sygeplejersken). antallet af indkaldelser skal være stigende (det proaktive element) Alle data registreres og hentes i Datafangst. Procesmål: På andelen af patienter af populationen kodet og registreret i datafangst: 100% af diabetes el. KOL patienterne (praksis udvælger hvilken sygdomsgruppe, de ønsker at arbejde med). at hver deltagende praksis har udpeget ansvarlige tovholdere. at de deltagende praksis gennemfører de planlagte kursusforløb, jf. pakkerne. at de deltagende praksis i projektperioden sætter eksplicitte og konkrete kvalitetsmål for deres behandling af de kroniske patienter. at praksis i løbet af projektperioden (afprøvningsperioden) minimum læser kvalitetsrapporterne 2 gange og får beskrevet og indført en systematik heromkring. Evalueringsdesign beskrives 11
Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Pilotprojekt på Startpakken Opsamling marts 2011
Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Pilotprojekt på Startpakken Opsamling marts 2011 Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereProgram Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg
KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus
Læs mereElektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger
Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger 1 Præsentationens formål og indhold 1. Præsentere resultater fra interessentanalysen 2. Præsentere
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereDSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12
DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive
Læs mereSundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme
Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereDagsorden til møde i styregruppen for udbredelse af digitale forløbsplaner den 10. april 2018
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1802054 Dok. nr.: 580916 Dato: 05-04-2018 Dagsorden til møde i styregruppen for udbredelse af digitale forløbsplaner
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereDen justerede Nordjyske Kronikermodel
Den justerede Nordjyske Kronikermodel Forudsætningerne Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 31. august den justerede Nordjyske Kronikermodel. Uændrede forudsætninger for det tværsektorielle
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereEvaluering af implementering af Forløbsprogram for Demens. en undersøgelse af personalets og patienters erfaringer
Evaluering af implementering af Forløbsprogram for Demens en undersøgelse af personalets og patienters erfaringer Region Hovedstaden, oktober, 2014 Sammenfatning af evalueringen Mellem foråret 201 og 2014
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereHvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL
Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Praktiserende læge Henrik K. Laustrup Lægerne JB Winsløwsvej 5000 Odense Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL 4-mands bypraksis,
Læs mereAPO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll
APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket
Læs mereUdkast til PROJEKTBESKRIVELSE. Kronikerlokomotivet
TC 11.11.10, 6. udkast, J.nr. 10/10368 Udkast til PROJEKTBESKRIVELSE Kronikerlokomotivet Et kvalitetsudviklingsprojekt vedr. implementering af systematisk kronikeromsorg i almen praksis i Region Syddanmark,
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Læs mereKvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den
Læs mereDATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereSundhedsaftalen Porteføljestyringsværktøj
Sundhedsaftalen 2015-2018 Porteføljestyringsværktøj Følgegruppen for forebyggelse Arbejdsgruppen: Arbejdet med udvikling af Nye rammer for nye rammer for kronisk kronisk sygdom sygdom og udviklingen af
Læs mereDagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mere6. styregruppemøde for pilotafprøvning af forløbsplaner. 7. marts 2017
6. styregruppemøde for pilotafprøvning af forløbsplaner 7. marts 2017 2 Dagsorden Meddelelser Gennemgang af leveranceoverblik og status på projektet Gennemgang af risikolog og godkendelse af evt. korrigerende
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereRapporter for alle. Af Kim Rønhof
Rapporter for alle Eksempel p : Benzodiazepiner p Af Kim Rønhof Trin 1 Data indsamling Trin 2 Data analyse y ogg Trin 3 Tanker om ændringer Payload y Implementering p g af ændringer g De tre/fire trin
Læs mereTemagruppen for børn og unge, somatik
Temagruppen for børn og unge, somatik 7. Oktober 2015 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden 1. Sundhedsaftalen og organisering af sundhedssamarbejdet 2. Temagruppens arbejde og organisering 3. Status Hvor
Læs mere5. styregruppemøde for pilotafprøvning af forløbsplaner. 3. februar 2017
5. styregruppemøde for pilotafprøvning af forløbsplaner 3. februar 2017 2 Dagsorden 1. Meddelelser 2. Gennemgang af leveranceoverblik og status på projektet 3. Drøftelse af model for udbredelse af forløbsplaner
Læs mereSammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation
Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mere1. Projektets bagrund
Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereHandleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi
Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereDagsorden til 1. møde i styregruppen for pilotafprøvning af forløbsplaner
Sundheds og Ældreministeriet Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: SUMPMJ Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 185130 Dato: 28. september 2016 Dagsorden til 1. møde i styregruppen for pilotafprøvning
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereLæge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser
Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis
Læs mereBilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland
Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................
Læs mereProjekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ
Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef
Læs mereImplementeringsplan for fodterapipraksis 2017
Implementeringsplan for 2017 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fodterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan for fodterapi 2017-2020)
Læs mereKontraktbilag 1 NY Afvigelser fra og krav udover overenskomsten
NY Afvigelser fra og krav udover Udbuddet vedrører drift af lægepraksis på overenskomstmæssige vilkår med tilføjelser og ændringer. Den til enhver tid gældende overenskomst vil være gældende for udførelsen
Læs mereLedelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb
Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Kontorchef Steen Vestergaard-Madsen, Region Midtjylland 14. Januar 2011 Hotel Nyborg Strand www.regionmidtjylland.dk
Læs mereSundhedsplan Realisering af sundhedspolitikken - 2. status
Sundhedsplan 2016-2018 - Realisering af sundhedspolitikken - 2. status Kultur- og Sundhedsudvalget 9. november 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb Sundhedsplan 2016-2018 Disposition Status på indsatser
Læs mereNy overenskomst for almen praksis
Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereFilip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk Ekstern survey Start dato: 19-04-2018 Slut dato: 19-04-2018 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Surveyteamets sammenfattende konklusion
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mereDatafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,
Læs mereUDKAST: Plan for implementering af praksisplan for fysioterapi Seneste statusopdatering: 21. februar 2016
UDKAST: Plan for implementering af praksisplan for fysioterapi 2016-18 Seneste statusopdatering: 21. februar 2016 Økonomi og kapacitet Hvad Hvornår og status Hvem (tovholder / ansvarlig) Analyse af praktiserende
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereOptimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013
1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereTemagruppen om forebyggelse. Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Temagruppen om forebyggelse DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse Tid: Fredag
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereGennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark
Gennembrudsprojektet Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen i Region Syddanmark Betina Eskesen, Marianne Rosendal og John Banke Praksisenheden Kolding,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del
Læs mereSundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark
Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober 2011 Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Krav til sundhedsaftaler Der skal som minimum indgås sundhedsaftaler vedr.: Indlæggelse og udskrivningsforløb Genoptræning Behandlingsredskaber
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereEvaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk
Læs mereDagsordensmateriale 15. møde i styregruppen for forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1707143 Dok. nr.: 525271 Dato: 19-01-2018 Dagsordensmateriale 15. møde i styregruppen for forløbsplaner Mødet afholdes
Læs mereÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011
ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole
Læs mereKom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre
Læs mereBliv bedre til at håndtere KOL i din praksis
Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning
Læs mereKvalitet i Almen Praksis - Sjælland
Kvalitet i Almen Praksis - Sjælland 2 Handleplan KEU Region Sjælland 2019-2020 Indledning Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis (KEU) har til formål at fremme arbejdet med kvalitetsudvikling
Læs mereProjekt Forløbskoordination
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat
Læs mereDeltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014
Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling
Læs mere