Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Relaterede dokumenter
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Disposition for workshop lokale B 102

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

4. semester, overgangssemester efteråret 2017

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Temamøde med kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. 20. Februar 2018

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Patientperspektiv og klinisk beslutningstagning - bidrager det til indblik, mening og sammenhæng?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Klinisk lederskab i sygeplejen

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Introduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

FSUS UDDANNELSESNYT. Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker NR ÅRGANG side. side. side. KONFERENCE 2016 Nye tendenser

Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Uddannelsesplan 6. SEMESTER

Den Pædagogiske Refleksionsmodel

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

Klinisk lederskab af patientforløb

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Temaeftermiddag den

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Dialogmøde. 10. Oktober Studieår. 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Afholdt d. 30. marts 2017

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Center for kliniske retningslinjer

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Fagprofil - sygeplejerske.

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Generel klinisk studieplan

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Model for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

International Family Nursing Association (IFNA) Introduktion

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul. Kompleks klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. Sårcenter, Regionshospitalet Viborg, HE Midt

Transkript:

SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS:

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer i den kliniske beslutningstagen... 3 2.1 Patientviden... 3 2.2 Erfaringsviden... 3 2.3 Forsknings- og evidensbaseret viden... 3 3. Klinisk lederskab... 3 3.1 Konteksten... 4 4. Litteratur... 5

1. Klinisk beslutningstagen Klinisk beslutningstagen er en kompleks, dynamisk og refleksiv proces, som er kontekstafhængig og baseret på patient-, erfarings- og forsknings- og evidensbaseret viden. Klinisk beslutningstagen indeholder elementerne; observation, analyse og intervention og er en proces, hvor man definerer, hvad den aktuelle problemstilling er og herefter beslutter, hvilke interventioner, der er behov for. Klinisk beslutningstagen foregår overalt i sygepleje. I sygeplejerskeuddannelsen arbejdes der med klinisk beslutningstagen med en progression fra at have fokus på enkelte sundheds- sygdomsudfordringer for individet i stabile forløb med afgrænset viden at reflektere med. Det næste niveau går mod at omfatte flere sundheds og sygdomsudfordringer med integration af mere omfattende viden til refleksivitet og samarbejde med andre faggrupper for grupper af såvel patienter/borgere og pårørende. For til sidst at kunne rumme en øget refleksivitet over integration af viden og samarbejdspartnere på såvel individ, som gruppe og organisationsniveau. 2. Vidensformer i den kliniske beslutningstagen 2.1 Patientviden Observation af den konkrete patients data og mønstre ift patientens reaktioner på sygdom og behandling. Viden fra patienten selv med bidrag fra pårørende og andre faggrupper. Patientens viden om sig selv, patientens oplevelser, erfaringer og reaktioner ift sundhed og sygdom. Patientens behov, præferencer, værdier, kultur. Patientens pårørende og betydning heraf ift at mestre sundhed og sygdom. 2.2 Erfaringsviden Sygeplejerskens viden om egne styrker, kompetencer, begrænsninger, reaktioner, værdier, forforståelse og egne lærings- og udviklingsbehov. Professionsindsigt og indsigt i egen rolle i professionen. At kende til andre fagprofessionelles generaliserede og beskrevne erfaringer og praksisser. 2.3 Forsknings- og evidensbaseret viden Forsknings- og evidens fra sundheds-, natur-, human og samfundsvidenskaberne. Generel viden om patientforløb og pleje- og behandlingsformer, som er udviklet på baggrund af forskning og best practice. 3. Klinisk lederskab Klinisk lederskab har elementer som overblik, planlægning, prioritering og samarbejde som grundelementer. Klinisk beslutningstagen er en forudsætning for klinisk lederskab. Klinisk lederskab er altså en måde at udføre klinisk beslutningstagen på og kan ses progredierende i uddannelsen, som gående fra at træffe egne beslutninger og lede sig selv,

til at træffe beslutninger på andres vegne og lede andre, baseret på øget viden, empowerment og frihed til kreativitet. 3.1 Konteksten Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab finder sted på mikro, meso og makro niveauet. Mikroniveauet har klinisk fokus, som kræver viden, færdigheder og kompetencer indenfor klinisk praksis, samt klinisk beslutningstagen. Mesoniveauet har fokus på team og samarbejde, som fordrer kompetencer ift effektiv kommunikation, at være rollemodel, at støtte og samarbejde med andre sundhedsprofessionelle ift patientforløb og ift kvaliteten af sygeplejen. Makroniveauet indebærer et organisatorisk fokus, som fordrer analytiske kompetencer, som kræver indsigt i og forståelse af organisationens værdier, mål, strategier og prioriteringer, samt relationelle og handlingsorienterede kompetencer. Det handler om at lede sig selv og andre, både ift koordination, kommunikation, planlægning og delegering af arbejdsopgaver. Figuren illustrerer den dynamiske beslutningsproces i midten, baseret på forskellige vidensformer og refleksion og betinget af kontekst.

4. Litteratur Brown A. et al., 2016. Clinical leadership as an integral curriculum thread in pre-registration nursing programmes, Nurse Education Today, 38, s.9-14 Gillespie, M., 2010. Using the Situated Clinical Decision-Making framework to guide analysis of nurses clinical decision-making, Nurse Education in Practice, 10, s. 333-340 Hasse, K. et al., 2016. Nye begreber i sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, Uddannelsesnyt, årg. 27, nr. 3, s. 11-16 Jastrup S., Det sygeplejefaglige ræsonnement. I: S. Jastrup & D.H. Rasmussen red. 2014. Klinik, Grundbog i sygepleje. 1. udgave. Kbh: Munksgaard, s. 105-124 Mannix et al. 2013, Attributes of clinical leadership in contemporary nursing: An integretive review, Contemp. Nurse, 45, nr 1, s. 10-21