Silkeborg kommunes finansielle strategi.



Relaterede dokumenter
Svendborg Kommunes finansielle strategi

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Bilag 8.1 Finansiel strategi

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Kasse- og regnskabsregulativ

Ansvar Økonomichefen har ansvaret for, at retningslinjerne i denne strategi følges. 1 Borgmester, 1. viceborgmester, kommunaldirektør, socialdirektør

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

Finansiel politik for Region Syddanmark

Formål. Likviditetsstrategi. Finansieringsstrategi. Beslutningskompetencer

1 Der er her tale om forholdet mellem et rimeligt afkast og kommunens forpligtelse til, at investere i aktiver med lav risiko for tab.

Februar Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Politik for styring af finansielle dispositioner

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Kasse- og regnskabsregulativ

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Senest ajourført d /186, lb.nr Bilag nr. 3a HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235

Bilag til Kasse- & Regnskabsregulativet. Strategi for aktiver og passiver Bilagsnr Godkendt af Kommunalbestyrelsen:

Finansiel politik

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Finansiel Strategi Syddjurs Kommune

Bestyrelsen Bilag Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

FINANSIEL STRATEGI. Vesthimmerlands Kommune

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Af Odder Kommunes vision for fremgår det, at der i Odder Kommune

Frederiksberg Kommune

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Økonomisk politik og Finansiel styring

Frederiksberg Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Finansiel politik for Region Midtjylland

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Faaborg-Midtfyn Kommune

Marts Finansiel strategi for Jammerbugt Kommune

1. Aktivssiden (likvide midler)

Frederiksberg Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

Frederiksberg Kommune

Transkript:

1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes økonomistab agerer indenfor i forbindelse med håndteringen af kommunens finansielle portefølje. Den finansielle strategi vedtages af Økonomiudvalget og vil løbende blive revideret i takt med udviklingen i de finansielle markeder og kommunens vurderinger af finansiel risiko, behovet for revision af strategien vurderes dog minimum en gang om året i forbindelse med kommunens regnskabsaflæggelse. Mål: Silkeborg Kommunes finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens økonomistab til brug for den løbende håndtering af kommunens finansielle portefølje. Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Silkeborg Kommunes finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder en evt. obligationsbeholdning (aktivpleje) og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, kommunen er villig til at påtage sig. Strategien har endvidere til formål at sikre, at Silkeborg Kommune har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens aktiv- og passivside. Målet er optimering af afkast/risikoforhold på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger indenfor de nedennævnte rammer i nærværende strategi. På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt. Likviditetsstrategi Silkeborg Kommune ønsker at afkastet på overskydende likviditet placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst mulig indenfor strategiens rammer Kommunerne har iflg. styrelsesloven mulighed for at investere deres kapital i følgende typer værdipapirer fra lande/valutaer i EU/EØS: Aftaleindskud Statsobligationer Skatkammerbeviser Realkreditobligationer Investeringsbeviser

2 Silkeborg kommune, ved økonomistaben, kan indgå porteføljeaftaler med samarbejdspartnere som efter nærmere aftale får stillet et beløb til rådighed for en periode op til 4 år, når der er tale om midler der deponeres, dog således at aftalen kan opsiges til udgangen af et år. Ved generel likviditetsplacering kan der anvendes op til 5 samarbejdspartnere. Aftalerne indgås således at opsigelse kan ske med øjeblikkelig virkning. Alle udtrækninger og renter genplaceres. Afkastet på porteføljen holdes op mod en benchmark sammensat af 75 % danske obligationer og 25 % europæiske obligationer. Der udarbejdes i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af regnskab en oversigt der sammenholder de enkelte porteføljeforvalteres opnåede afkast med henblik på at vurdere om porteføljen flyttes. Formueplejeaftaler baseres på følgende investeringsstrategi: Porteføljen må jf. Styrelseslovens 44 kun placeres i obligationer eller som indestående i bank/giro, dog er der åbnet mulighed for kommunal deltagelse i investeringsforeninger. Silkeborg Kommune har fastlagt nedenstående rammer: Obligationer: En stor del af aktiverne placeres i obligationer, højst 10 % må være placeret i kontanter, højst 25 % i højrenteobligationer, virksomhedsobligationer eller nye obligationsmarkeder. Nye obligationsmarkeder vil kun blive anvendt efter konkret stillingtagen. Det anføres over for samarbejdspartnere, at der ikke må investeres i værdipapirer (obligationer) udstedt af selskaber/stater, der overtræder retningslinjer for menneskerettigheder (herunder eksempelvis børnearbejde), våben, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Aktier: Der er herudover mulighed for at kommunerne via investeringsforeninger kan investere i aktier. En mulighed der ikke aktuelt vil blive søgt anvendt. Forud for en eventuel anvendelse vil der blive udarbejdet retningslinjer/investeringspolitik til politisk godkendelse. Beslutningskompetence Økonomichefen er bemyndiget til at indgå aftaler omkring låneomlægning og finansiel optimering af låneporteføljen inden for rammerne af den finansielle strategi, samt til at indgå aftaler om formue- /gældspleje ligeledes inden for strategiens rammer. Finansieringsstrategi Det er målet at der til enhver tid skal foretages en aktiv overvågning og styring af kommunens renterisici med henblik på spredning af den samlede risiko således, at rentefølsomheden minimeres. Strategien fastlægger generelle retningslinier i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

3 Mulighederne for at pleje en finansiel portefølje fremgår af Lånebekendtgørelsen 10 og omfatter låneomlægninger, simple valuta- og renteswaps og valutaterminskontrakter. Beslutningskompetencer: Den finansielle strategi vedtages af Økonomiudvalget. Byrådet træffer beslutning om lånebeløb, løbetid og afdragsform jf. Styrelseslovens 41. hvilket omfatter: Nye lånoptagelser eller løbetidsforlængelse af eksisterende lån Nye garantistillelser eller løbetidsforlængelse af eksisterende garantistillelse Dokumenter vedrørende kommunens optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af Byrådet v. borgmesteren samt en person bemyndiget hertil af Byrådet. Gældsbreve i forbindelse med kommunal garantistillelse underskrives af både selskabet dom debitor og kommunen som garant. Økonomichefen bemyndiges herefter til at disponere, så den besluttede låntagning fremskaffes i henhold til de rammer strategien afstikker. Økonomichefen er ligeledes bemyndiget til at indgå aftaler omkring låneomlægning og finansiel optimering af låneporteføljen inden for strategiens rammer. Økonomichefen/økonomistaben kan godkende forsyningsselskabers og selvejende institutioner omlægning af lån som kommunen har stillet garanti for under forudsætning af at lånet ikke løbetidsforlænges og i øvrigt ligger inden for de af byrådet besluttede rammer for renteforhold m.v. Økonomichefen rapporter til Borgmesteren og direktionen, når der foretages væsentlige dispositioner. Fast og variabel rente Variabelt forrentede lån må maksimalt udgøre 65 % af låneporteføljen (excl. indekslån). Forventes der et rentefald øges andelen af variabelt forrentede lån. Forventes en rentestigning øges andelen af fast forrentede lån. På rentedelen arbejdes med to grupper ud fra følgende kriterier: Gruppe 1 lig 35-100 % af låneporteføljen med fast rente (defineret ved at renten er fast i minimum et år fra opgørelsestidspunktet) Gruppe 2 lig 0-65 % af låneporteføljen med variabel rente (renten genforhandles inden for de næste 12 mdr. fra opgørelsestidspunktet) Ovenstående skal være gældende til en hver tid hvor grupperne opgøres. Konvertibilitet

4 Lån med fast rente kan optages både med og uden konvertibilitet (konvertibilitet svarer til en option på at kunne opsige til kurs 100) Valuta Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i fremmed valuta, idet der kan optages lån i EUR. Lån kan optages i EUR, hvis rentebesparelsen ved låneoptagelse overstiger 0,10 % point p.a. og andelen kan maksimalt udgøre 40 % af den samlede låneportefølje (inkl. indekslån). Den samlede finansiering i fremmed valuta må således på intet tidspunkt overstige 40 % af den samlede finansiering. Reglerne kan sammenfattes således: Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 60-100 % EUR Over 0,10 % -point. 0-40 % Styring af valutakursrisikoen Det overvejes løbende - på grundlag af forventningerne til den fremtidige kursudvikling sat i forhold til opnået og forventet rentebesparelse om lånet eventuelt skal indfries eller omlægges til anden valuta samt om der i forbindelse hermed ændres på afdragsprofilen. Valg af metode til omlægning af lån Lån kan omlægges ved: indfrielse af det gamle lån og optagelse af et nyt lån ved at der udfærdiges en allonge til det eksisterende gældsbrev ved anvendelse af finansielle instrumenter jf. bilag 1. Valg af metode til omlægning afhænger af, hvilken lånetype, der skal omlægges (konverteringsmulighed m.v.). Endvidere indgår en vurdering af, hvad der administrativt er mest hensigtsmæssigt i den givne situation. Finansielle instrumenter

5 Kommunen kan i henhold til lånebekendtgørelsen kapitel 2, 10, stk. 3-5 anvende simple finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsforpligtelser vedrørende kommunens gæld. Med finansielle instrumenter er det muligt at omlægge lån på en billigere og adminstrativt mindre tung måde, end hvis lånet skal indfries og et nyt lån optages. De instrumenter der kan anvendes er: FRA (fremtidig Rente Aftale) Simple swaps Valutaterminsforretninger Instrumenterne er nærmere beskrevet i bilag 1. Beslutning om placering af likvider. Rente- og valutasikringsinstrumenter er finansielle produkter, der indebærer en risiko for tab i de tilfælde, hvor modparten i aftalen ikke kan opfylde sine forpligtelser f.eks. på grund af konkurs. Silkeborg Kommune indgår udelukkende transaktioner, hvor der påtages modpartsrisiko (f.eks. indlån, swaps m.m.) med finansielle modparter, der som minimum har en rating svarende til A1 hos Moody's eller A+ hos Standard & Poors. Finansielle samarbejdspartnere: Økonomistaben bemyndiges til at indgå aftale med finansieringsselskab, herunder pengeinstitut vedrørende gælds-/lånepleje og/eller rådgivning i forbindelse hermed, såfremt dette skønnes hensigtsmæssigt. Rapportering Økonomistaben orienterer årligt, i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, Økonomiudvalget om gennemførte ændringer i låneporteføljen. Revurdering Nærværende politik vil indgå som et bilag til Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune. Politikken skal løbende revurderes i takt med udviklingen på rente- og valutamarkederne. Økonomistaben xx august 2013 Godkendt af Økonomiudvalget den 19. august 2013

6 Bilag 1. Beskrivelse af finansielle instrumenter. FRA (fremtidig Rente Aftale) Med en FRA (renteterminsforretning) er det muligt, at lægge renten fast i en periode på et variabelt forrentet lån, og dermed sikre lånet mod en rentestigning i aftaleperioden. Eksempel: En kommune har optaget et lån, der forrentes med udgangspunkt i 3 måneders CIBOR. Der forventes stigende, korte renter i markedet, og kommunen ønsker derfor at fastlåse renten i den kommende 3 måneders renteperiode. Derfor indgår kommunen en FRA. Simple swaps En swap er et meget fleksibelt instrument, der kan anvendes til omlægning af et lån i hele eller en del af løbetiden. Med en swap kan et lån med fast rente omlægges til variabel rente og omvendt og eventuelt også til en anden valuta. Rent praktisk sker der det, at to parter bytter betalingsforpligtelser. Eksempel: En kommune har optaget et fast forrentet lån, hvor kommunen betaler en årlig rente på 5 %. Lånet ønskes omlagt til et variabelt lån med 3 måneders renteperioder. Kommunen indgår derfor en swapaftale, hvor kommunen modtager den faste rente, der skal betales på lånet. Til gengæld betaler kommunen en variabel rente til Kommunens modpart på swappen (f.eks. Kommunekredit eller et pengeinstitut) på 3 måneders CIBOR. Swaps er også et velegnet instrument til omlægning af lån, der har særlige indfrielsesvilkår eller er inkonverterbare. Fordelen består heri, at et lån, der kun vanskeligt eller umuligt kan indfris, kan omlægges, uden at det er nødvendigt, at realisere et valuta- eller kurstab. Valutaterminsforretninger En valutaterminsforretning er en forpligtende aftale mellem to parter om levering af valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. Valutaterminsforretninger kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en kommende ydelsesbetaling, eller at fastlåse kroneværdien af en restgæld i fremmed valuta.