<artifakti> Inspirationsmateriale for folkeskole og gymnasieklasser til Fredrik Raddum udstillingen GET LOST... 2. APRIL - 22. JULI 2011
!Raddum er født i 1973 i Norge og bor og arbejder i dag i Oslo.!Raddum bliver ofte karakteriseret som en popkunstner, fordi han finder store dele af sit visuelle materiale fra massemedierne samt objekter og symboler fra vores vestlige kultur- og kulturhistorie.!raddum forsøger at gå til sin kunstnerkarriere som et normalt arbejde, med faste arbejdstider og plads til familie.?hvad mener Raddum mon, når han beskriver sin kunstneriske praksis som en snebold, der ruller ned ad en bjergside? Fredrik Raddum i sit atelier. Foto: Fredik Raddum.?Er du nogensinde faret vild? Hvad skete der, og hvad oplevede du? GET LOST. er den hidtil største særudstilling med værker af den norske kunstner Fredrik Raddum. Raddum arbejder primært med skulpturer og installationer, og det er gerne dyr, mennesker og den norske natur, som optræder i hans kunst. Indholdsmæssigt handler Raddums værker bl.a. om identitet, forholdet imellem natur og kultur og om aktuelle, samfundsmæssige og eksistentielle problemstillinger. Fælles for kunstnerens behandling af disse temaer er, at de alle serveres med humor og ironi. Det humoristiske og uventede aspekt i Raddums værker hænger sammen med, at dyr bl.a. tilføres menneskelige egenskaber, og at forskellige dyrearter sammenstilles på kryds og tværs. Et eksempel på sidstnævnte ser man bl.a. hos skulpturen Tukan, hvor en hund har fået et fuglehoved eller er det måske omvendt? Raddums værker er for det meste lavet af bemalet polyester, et blankt materiale, som mimer tegneserieverdenen, og som derfor også har ligheder med popkunstens formsprog. I udstillingen på ARoS vil man dog også finde enkelte værker lavet i stål og i neon. Udstillingens titel GET LOST. kan oversættes til at fare vild, at blive tabt. Forstået i positiv forstand er det netop det, Raddum opfordrer os til på denne udstilling. Som betragter skal vi kaste os ud i mødet med hans skulpturer og installationer og her lære noget nyt om verden, og ikke mindst om os selv. I dette inspirationsmateriale præsenteres et udvalg af Raddums værker, som man kan se i udstillingen på ARoS. Udover en hovedtekst med tilhørende billeder indeholder materialet perspektiverende oplysninger til udstillingens værker, udvalgte udtalelser af Raddum samt forslag til arbejdsspørgsmål. God arbejdslyst og GET LOST Tukan, 2005, bemalet epoxy, 42 x 60 x 50 cm. Foto: Fredrik Raddum.?Hvordan kunne en alternativ titel til udstilingen lyde?!raddum arbejder både med fotografi, skulptur og installation. Hans værker er gerne fulde af humor og ironi.!raddum lader det formsprog, vi kender fra tegneserie- og legetøjets verden formidle den virkelighed, som på godt og ondt omgiver det moderne menneske.!udstillingen GET LOST... viser skulpturer i vidt forskellige størrelser. Nogle af skulpturerne har Raddum skabt specifikt til denne udstilling.
?Hvilket kunstværk, synes du, er det mest humoristiske på udstillingen, og hvorfor??hvorfor tror du, ARoS har valgt at præsentere et udvalg af Raddums skulpturer i dioramer? Hvad synes du om den måde at iscenesætte kunsten på? Fungerer det?!udstillingens iscenesættelse bygger på forstillingen om at se og at blive set at bevæge sig imellem rollen som observerende til observeret udstillingsobjekt. Custom Made Campfire (Specialfremstillet lejrbål), rustfrit stål, 2008, 180 x 160 x 160 cm. Foto: Lene Bæk Jørgensen. Byg en Raddum-skulptur i Lego. Udstillingens iscenesættelse GET LOST. præsenteres som en totalinstallation, hvor flere af Raddums værker er placeret bag glas i fire store tableauer i såkaldte dioramaer. Et diorama er en tredimensional gengivelse af en scene, hvor udvalgte figurer er opstillet, så de illustrerer en given situation. Denne præsentationsform ser man som oftest på kultur- og naturhistoriske museer, hvor eksempelvis eksotiske dyr er placeret i naturtro kulisser. Modsat det velkendte diorama fungerer de fire dioramaer i udstillingen på ARoS ikke som lukkede udstillingsrum. Som gæst kan man bevæge sig ind i dioramaerne og på den måde pludselig blive objekt for andre gæster, som står på den anden side af glasset. Custom Made serien Udstillingens første rum er bygget op som et gråt rum, hvor væggenes farve har samme grå nuance som tæppet på gulvet. Foran de fire dioramaer står en gruppe skinnende skulpturer i højtpoleret stål. Skulpturerne forestiller blandt andet en træstamme med en indbygget økse, et bålsted og en fuglekasse. De nævnte skulpturer indgår alle i Raddums skulptur-serie Custom made. Med denne titel understreger kunstneren, hvorledes velkendte, almindelige objekter - der her er fremstillet i speciallavede udgaver er værdige til forevigelse i kunstens verden. Overordnet set kan skulpturerne i Custum Made serien tolkes som symboler på menneskets forskellige behov og dermed som et billede på menneskehedens kulturelle udvikling. I den forbindelse kan bålstedet ses som den oprindelige kilde til varme og tilberedning af mad, og træstubben kunne symbolisere forarbejdningen af naturen. Endeligt kan træstammen med den indbyggede økse ses som et symbol på menneskets evne til at etablere og bosætte sig og dermed søge beskyttelse.?hvordan ville det ændre din oplevelse af kunstværkerne, hvis de f.eks. blev præsenteret som enkeltstående skulpturer placeret på sokler?!raddum lader tegneseriensog legetøjets formsprog formidle vores virkelighed.!get LOST... er Raddums hidtil største udstilling. Custom Made Axe, (Specialfremstillet økse), 2008, rustfrit stål, 100 x 50 x 50 cm. Foto: Fredrik Raddum.?Hvordan oplever du stålskulpturerne i Custom made-serien i forhold til de øvrige skulpturer på udstillingen??oplever du Custom made-serien som humoristiske kommentarer til menneskets kulturelle udvikling, eller måske snarere som en alvorlig kommentar til samme. Begrund hvorfor?
? I hvilke situationer tror du, at du kunne få gavn af at søge væk fra det du kender for istedet at gå nye veje?? Hvad er forskellen på en skulptur og en installation?? Raddum var som barn i 1970'erne meget optaget af at lege med LEGO og Playmobil. Hvordan kommer dette univers kommer til udtryk i udstillingen?? African Reindeer En giraf stikker hovedet ud igennem et af museets vægge, men der er noget galt. Giraffen har et forgyldt gevir samt strikhue på. Som titlen African Reindeer (Afrikansk rensdyr) afslører, er vi her vidne til en krydsning mellem en giraf og et rensdyr en sammenføjning mellem Afrika og Arktis. Ifølge Raddum forestiller skulpturen en giraf, som forsøger at påtage sig en ny, nordisk identitet, men den har skudt langt over målet. Skulpturen behandler således om emner som identitet, indvandring og fremmedhed. Med sin skulptur synes Raddum desuden at prikke til den norske selvog identitetsforståelse med stor humor. Giraffens udformning og placering på væggen leder tankerne hen på et jagttrofæ, som normalt pynter i hjemmet over kaminen. Med skulpturens humoristiske udtryk synes Raddum at skabe en ironisk distance netop til jægerens behov for at udstille sin styrke. Kunstnere betragtes som særlinge, som man ikke rigtigt behøver at tage alvorligt. Når man vælger at blive kunstner, vælger man også en udsat position. Hvis du tager dette skridt, vil der være en række mennesker, der vil betragte dig som anderledes og lidt mærkelig [ ] Jeg er fast besluttet på at normalisere kunsten, på at betragte den som et arbejde et arbejde, som simpelt hen er en slags beskæftigelse som så mange andre. Jeg har truffet et individuelt valg om at være en normal kunstner. (citat: Fredrik Raddum) Hvilken rolle spiller farver i udstillingens opbygning? Hvordan påvirker det din oplevelse af de udstillede værker? Jeg vil gerne pege på nogle ting i forhold til den retning, vores samfund er på vej i. Der er ikke tale om nogen avanceret samfundskritik. Jeg arbejder simpelthen ud fra min egen frustration. (citat: Fredrik Raddum). African Reeindeer, 2005, bemalet polyester, 300 x 170 x 65 cm. Foto: Fredrik Raddum.
The Swing African Reindeer er ikke den eneste giraf, der er med på udstillingen. Også skulpturen The Swing (Gyngen)forestiller en giraf, som på en måde er skudt ud af væggen. Denne giraf har dog hverken gevir eller hue på derimod har den fået en postsæk snøret stramt omkring hovedet og en gynge er hængt omkring dens hals. At hænge en gynge på en giraf og give den en postsæk over hovedet er et eksempel på Raddums hyppige sammenstillinger mellem natur og kultur og i dette tilfælde synes kulturen i høj grad at have overtaget det stakkels dyr. Ifølge Raddum handler The Swing om at havne et fremmed sted og her ikke at kunne finde sit eget ståsted; at få tildelt en rolle, som man ikke befinder sig godt med. The Swing, 2004, blandede materialer, herunder bl.a bemalet polyester, 300 x 50 x 160 cm. Foto: Fredrik Raddum. Om The Swing udtaler Raddum, at værket også rummer en klar samfundskritik: Når du kommer til Norge, har du bare at opføre dig ligesom os, og ikke rode rundt med alle mulige sære ting. Raddum lader således The Swing fremstå som et barsk, men også humoristisk eksempel på, hvad der i værste fald kan ske, hvis man ikke retter sig efter de norske anvisninger for nye statsborgere.?hvorfor tror du, skulpturen hedder The Swing? I Will Save The World Skulpturen I Will Save The World (Jeg vil redde verden) forestiller en fyr iklædt en tætsiddende blå dragt med tilhørende maske, lang kappe og røde korte bukser. Skulpturens titel og fyrens påklædning leder let vores tanker hen på helten Superman, hvis opgave som bekendt er at redde verden. Ved nærmere eftersyn ser man dog, at ikke alt er så super endda. For det første kan figuren med sine blot 75 cm. i højden langtfra være en mand. For det andet lever hans påklædning slet ikke op til Supermans standarder. Den lille figurs kappe er bl.a. alt for lang og vil derfor let kunne hænge fast i ting, og ørene på den røde maske hænger nedad. Hans blik ser endvidere tomt og opgivende ud, og at redde verden synes langtfra at være hans mission. På figurens bryst er S et for Superman desuden blevet udskiftet med et F for Fredrik, og skulpturen kan derfor tolkes som et selvportræt.?the Swing har et barsk udtryk. Hvordan påvirker det dig og din kunstoplevelse? Kunstnere betragtes som særlinge, som man ikke rigtigt behøver at tage alvorligt. Når man vælger at blive kunstner, vælger man også en udsat position. Hvis du tager dette skridt, vil der være en række mennesker, der vil betragte dig som anderledes og lidt mærkelig [ ] Jeg er fast besluttet på at normalisere kunsten, på at betragte den som et arbejde et arbejde, som simpelt hen er en slags beskæftigelse som så mange andre. Jeg har truffet et individuelt valg om at være en normal kunstner. (citat: Fredrik Raadum).
Ifølge Raddum blev han inspireret til at lave I Will Save The World på baggrund af en debat i de norske medier for nogle år tilbage, som handlede om kunstnerens samfundsmæssige rolle. Diskussionen gik på, hvorvidt det er kunstnerens opgave at gøre sig synlig i forbindelse med aktuelle, samfundsmæssige protester og debatter. I den forbindelse følte Raddum, at han som kunstner blev pålagt en bestemt kritikerrolle - en rolle han var imod at blive fastlåst i. Ved at afbilde sig selv som Superman, den ikoniske figur, der er splittet imellem to personligheder; den lidt støvede journalist Clark Kent og den uovervindelige superhelt, giver Raddums skulptur et kritisk kommentar til forestillingen om kunstneren, som en stereotyp figur. I Will Save The World, 2010, bemalet polyester, 75 x 32 x 300 cm. Foto: Fredrik Raddum. Lav dig selv som Superman!En stor del af Raddums kunstneriske udtryk tager afsæt i personlige oplevelser og erfaringer.?synes du kunstnere bør forholde sig til aktuelle, samfundsmæssige problemer, når de laver kunst? Hvorfor hvorfor ikke? Ligegyldigt hvor alvorligt temaet i kunsten er, må humoren trække folk ind. Der er så meget kedelig kunst! Jeg prøver at arbejde meget visuelt, med rene farver og et naivt, næsten barnligt formsprog. Så betragteren ønsker at gå ind i mine værker eller så jeg i hvert fald selv gør. (Udtalelse af Fredrik Raddum fra artiklen Skandinaver er de værste kontrolfreaks, Politiken, 27.10.06) Kunsten skal kommunikere. Den skal sige 'hej, kom og se på mig' og ønske at blive set. Et kunstværk er ingenting, før det har en betragter, som lægger en historie i det og giver det liv. (Udtalelse af Fredrik Raddum fra artiklen Skandinaver er de værste kontrolfreaks, Politiken, 27.10.06)?Hvilke egenskaber mener du, en helt skal besidde? Hvem er din største helt? Paper Bag Boy x 5 Skulpturen Paper Bag Boy x 5 (Papirspose dreng x 5) består af fem drenge i sommertøj og med papirsposer over hovedet. Man finder både skulpturene i selve udstillingssalen med Raddums øvrige værker og i to af museets øvrige rum. Værket er baseret på en oplevelse, Raddum selv har haft, en dag han kom cyklende igennem Oslos gader. Pludselig var gaden fyldt med mennesker, og alles øjne var rettet op imod en ung mand på et hustag, som skulle til at hoppe en selvmorder. Paper Bag Boy x 5, 2010, 150 x 50 x 30 cm. Foto: Fredrik Raddum.
Folk i menneskemængden pegede og hujede af manden, som var det et freakshow, og Raddum var lamslået over folks reaktion. Paper Bag Boy handler om et menneske, der er blevet udstødt af samfundet, en person som ingen ser, og Raddum har derforvalgt at mangedoble ham. Overordnet set kredser Paper Bag Boy om emner som ensomhed og samfundets udstødte. Herudover handler skulpturen også om, hvordan nogle mennesker i det offentlige rum vælger at handle, når en uventet situation opstår.?find alle fem skulpturer, som tilsammen danner værket Paper Bag Boy. Husk du også skal lede udenfor udstillingssalen med Raddums værker.?hvilken funktion har papirsposerne for vores aflæsning af drengenes sindstilstand??forstil dig at Paper Bag Boy blev flyttet ud på et bytorv. Hvordan kan forskellige omgivelser indvirke på oplevelsen af en skulptur??diskuter begreberne anonymitet og identitet i forbindelse med Paper Bag Boy. The Human Condition Skulpturen The Human Condition (Det menneskelige vilkår) hører til blandt én af de seneste og største af Raddums kunstværker. Farvemæssigt bryder denne mørke skulptur med kunstnerens ellers meget energiske og farverige materialevalg. Ifølge Raddum har skabelsesprocessen bag The Human Condition været lang, og han har brugt den som en slags aflastning for at komme af med en kunstnerisk trang til at skabe uden at sætte sig selv nogen form for begrænsning. Skulpturen er bygget op som en blanding af sammensmeltede former og dyrelignende væsner. De er placeret ovenpå hinanden i en pyramidelignende ophobning. Som toppen på en kransekage står en menneskefigur og strækker sig bevæbnet mod himlen i et sejrende øjeblik. Menneskefiguren er udført i det samme materiale, som den ophobning han er placeret ovenpå. Raddum forsøger her at spore menneskehedens ondskab tilbage til den kilde, hvorfra det mørke og onde har sit udspring. The Human Condition er derfor en skulpturel tydeliggørelse af den tilstand, Raddum oplever, det moderne menneske befinder sig i og skal vi vurdere dette ud fra denne skulptur, er det ikke ligefrem en glansbilledverden! Skulpturen knytter sig til de mere følelsesmæssige scenarier, som man f.eks. også ser i et værk som Paper Bag Boy.?Hvilke forskellige figurer består The Human Condition af??hvorfor tror du, at det er en dreng, og ikke en voksen mand, der er hovedfiguren i The Human Condition? Udsnit af The Human Condition, 2011, bemalet polyester, 350 x 220 x 230 cm. Foto: Willy Grauby.?Hvorfor tror du, at sværdet, som drengefiguren har i hånden, er lavet af træ??beskriv The Human Condition og den stemning, som du synes, skulpturen skaber?
Dog with Campfire Skulpturen Dog with Campfire (Hund ved lejrbål) indgår i udstillingens andet diorama. Som i mange andre af Raddums værker er det her hunden, der er skulpturens ledemotiv. Placeret på et stykke grønt græs møder vi en grå hund, der sidder oprejst som et menneske foran et brændende bål. Hunden befinder sig tydeligvis i en tungsindig sindstilstand, og dens snude synes ligeså tynget af tyngdekraften som den mere eller mindre uappetitlige pølse, der brankes mere og mere af bålets flammer. Som i en slags moderne fabel har hunden indtaget en menneskelig gestik og handling. Når Raddum tildeler hunden disse menneskelige udtryk og vaner, kan vi bedre forholde os direkte til skulpturens følelsesmæssige udtryk. I andre kunsthistoriske sammenhænge optræder hunden som et symbol på trofasthed og ikke mindst som menneskets bedste ven. Men her kan vi stille os selv spørgsmålet, om dette venskab mon går begge veje? I Dog with Campfire er hunden væk fra civilisationen og tilbage i naturen. Her spekulerer den eftertænksomt over sin egen skæbne helt og aldeles overladt til sig selv og sin egen overlevelse i den kunstigt grønne natur. I Dog with Campfire synes situationen nærmest håbløs. Vi efterlades med spørgsmålet om, hvad der er sket forud for denne scene, hvor en hund er havnet i så absurd en situation, at den må riste en hot dog for overlevelsens skyld? Skriv en historie om hunden i Dog with Campfire. Hvad er sket forud for episoden ved bålet, og hvad sker der efterfølgende? Dog with Campfire, 2008, bemalet polyester, 85 x 130 x 60 cm. Foto: Fredrik Raddum.?Har udstillingen ændret dit syn på forholdet mellem menneske og natur??hvorfor fremstiller Raddum skulpturer i meget kunstige materialer og med blanke overflader, når de handler natur??hvordan er dit forhold til naturen?! En gennemgående figur hos Raddum er hunden, som har fået menneskelige egenskaber.?hvordan fremstiller andre kunstnere naturen?
Praktiske oplysninger Omvisninger Suppler besøget med en omvisning: Museets kunstfaglige omvisere byder på spændende omvisninger, som naturligvis kan tilpasses den enkelte målgruppe. Pris for en skoleklasse: 475,- kr. (1 time). Omvisninger skal senest bookes en uge før afvikling. Værkstedspakke Book en værkstedspakke i museets Juniorværksted. Museets værkstedsmedarbejder vil introducere til udstillingen samt varetage de kreative udfordringer. Værkstedsmedarbejder: Else M. Rasmussen, kunstner. Pris: 600,- (inkl. intro, undervisning og materialer). Værkstedspakker skal bookes i god tid i forvejen.!husk at se filmen om Fredrik Raddum på ARoS hjemmeside.!i udstillingen vil man kunne tage en rutchetur på en skulptur af Raddum. Rutcheturen er på eget ansvar.!husk at få den sjove nip-napper i informationen, som kan hjælpe med til at opleve udstillingen på en sjov og anderledes måde. Tag den med i udstillingen og brug den. Farvelæg I Will Save The World, når du er færdig med at bruge nip-napperen. Yderligere information Har du spørgsmål til materialet eller ønsker råd og vejledning om brug afudstillingen i undervisningssammenhæng, er du naturligvis velkommen til at kontakte os: Formidlingsafdelingen på ARoS Aros Allé 2 DK-8000 Tlf: 87306644 vol@aros.dk Formidlingsmaterialet <artifakti> er udarbejdet af formidlingsafdelingen på ARoS. Tekst: Lene Bæk Jørgensen og Anne Mette Høncke Layout: Lene Bæk Jørgensen Bending Man (Den bøjende mand), 2008, 40 x 20 x 20 cm. Foto: Fredrik Raddum. C 100 M 050 Y 000 K 000