Etablering af nyt/nye børnehuse i Skibby (fase 1) oplæg til drøftelse med forældrerepræsentanter

Etablering af nyt/nye børnehuse i Skibby (fase 1) oplæg til drøftelse med forældrerepræsentanter INDHOLD Baggrund... 2 Fase 1- kortlægningsundersøgelsen (uge 8-13)... 2 Kortlægning af aktuelle og forventede børnetal i Skibby... 3 Hvor går Ferslev s børn i dagtilbud?... 4 Hvor går Skibby s børn i dagtilbud?... 5 Beskrivelse af de nuværende dagtilbud i Skibby... 6 Beskrivelse af Børnehusene i Skibby... 6 Beskrivelse af Pilehuset i Ferslev... 7 Beskrivelse af den nuværende legestue i Skibby... 7 Beskrivelse af scenarier for fremtidigt/fremtidige børnehuse i Skibby... 8 Scenarie 1: To børnehuse... 8 Scenarie 2: Opførelse af nyt børnehus i geografisk tilknytning til skolen... 9 Scenarie 3: Opførelse af to nye børnehuse i geografisk tilknytning til skolen... 10 Scenarie 4: Nyt integreret børnehus i Ferslev... 10 Hvad siger forskningen?... 11

Baggrund Af aftalen om Budget 2015-2018 indgået mellem forligspartierne (Venstre, Dansk, Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Borgernes Liste) fremgår der følgende: Uddannelsesudvalget har peget på en fremtidig løsning, der bygger på to børnehuse i Skibby. I forbindelse med at der nationalt er kommet en skolereform, der sætter nye mål for skolen, og der er vedtaget en ambitiøs Børne- og Ungepolitik, er der enighed om at fastholde anlægsmidlerne til et nyt børnehus i Skibby i 2016-2017. Men der ønskes i 1.kvartal af 2015 en borgerinddragelse med områdebestyrelse, forældre og borgere, om hvorvidt tanken om renovering og udbygning af to eksisterende dagtilbud skal fastholdes, eller om der i stedet skal bygges et nyt børnehus i geografisk tilknytning til Marbækskolen. Herunder om et sådant nyt børnehus i endnu højere grad vil kunne understøtte målene om højere trivsel og bedre læring for børnene. Der er i Budgettet afsat 17.316 mio. kr. i 2016 og 21.669 mio. kr. i 2017 til nyt børnehus/nye børnehuse. Byrådet besluttede den 25. februar 2015 at nedlægge Landsbyordningen i Ferslev og lukke Ferslev Skole. Dermed skal der tages stilling til, om børnehaven Pilehuset i Ferslev skal fortsætte som børnehave, udvides til integreret institution, eller om børnene skal tilbydes plads i de øvrige børnehuse i Skibby. Forældrene i Pilehuset tænkes derfor inddraget i nedenstående proces. Processen struktureret i 3 faser som ud over en kortlægningsundersøgelse (dette notat) indeholder en brugerinddragelse i Hornsherred syd og i Pilehuset i Ferslev og endelig en høring hvor alle interesserede kan give høringssvar. Fase 1- kortlægningsundersøgelsen (uge 8-13) Kortlægningsundersøgelsen danner udgangspunkt for dialogen med brugerne i Hornsherred Syd og i Ferslev på møde den 13. april 2015 kl. 18.30-20.30. Kortlægningsundersøgelsen fremlægges til orientering for Uddannelsesudvalget den 13. april 2015. Kortlægningen indeholder følgende elementer: Kortlægning af aktuelt børnetal i Skibby og den forventede udvikling i de kommende år. Kortlægning af aktuelt børnetal i Ferslev og den forventede udvikling i de kommende år Beskrivelse af de nuværende børnehuse i Skibby (som tænkes erstattet). Beskrivelse af den nuværende legestue i Skibby (som tænkes erstattet) Beskrivelse af Pilehuset i Ferslev Beskrivelse af scenarier for fremtidigt/fremtidige børnehuse i Skibby et eller to inkl.dagplejens legestue. Muligheder og opmærksomhedspunkter. Herunder vurdering af placering (tæt på skole) og om det vurderes at have betydning for trivsel og bedre læring? Beskrivelse af scenarier for fremtidigt børnehus i Ferslev. Muligheder og opmærksomhedspunkter. Indhentelse af erfaringer og eksempler på store børnehuse fra andre kommuner. 2/13

Kortlægning af aktuelle og forventede børnetal i Skibby Befolkningsprognosen 2015 beskriver udviklingen af børnetallet i Skibby i perioden 2015-2021. Nedenstående skemaer viser også billedet af børnetallets udvikling i de gamle skoledistrikter. Børnetallet afviger ganske lidt, er faldende frem til 2018 herrefter en mindre stigning frem til 2021. I perioden fra 2015 til 2021 er der en samlet tilgang af 9 børn. I procent er det en stigning på 1,8 %. Skibby 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0 64 67 68 69 73 77 80 1 81 70 72 73 75 79 82 2 74 81 74 75 76 79 82 3 94 78 84 78 78 80 83 4 78 94 80 84 80 81 82 5 92 82 95 81 85 81 82 483 471 473 460 467 476 492 Ferslev 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0 10 9 9 10 10 11 11 1 16 11 10 10 11 11 11 2 6 15 11 10 11 11 11 3 14 7 14 11 11 11 12 4 14 14 7 14 11 11 11 5 16 14 14 8 14 11 11 76 69 66 63 67 66 68 Børnetallet falder i "distrikt" Ferslev med 12 børn frem til 2021 ift. 2015, afvigelsen er 11,5% i nævnte periode. Pilehuset har 15 børn i alderen 3-6 år fra lokalområdet. I Ferslev er der 2 dagplejere med 8 børn. Marbæk 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0 28 27 28 29 31 33 35 1 31 30 30 31 32 34 36 2 29 32 32 31 32 34 36 3 41 31 34 33 33 34 36 4 32 40 33 34 34 34 35 5 39 35 41 34 35 35 35 200 196 198 192 197 204 212 Børnetallet stiger i "distrikt" Marbæk med 12 børn frem til 2021, stigningen er 5,7%. Solbakken 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0 14 16 16 15 15 16 16 1 15 15 17 16 16 16 16 2 21 16 16 17 16 16 16 3 16 21 17 17 17 17 17 4 13 17 21 17 17 17 17 5 20 14 18 20 17 17 17 99 99 104 102 98 98 99 Børnetallet er stabilt i "distrikt" Solbakken. 3/13

Skuldelev 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0 12 14 15 15 16 17 18 1 19 15 16 16 16 17 18 2 18 19 16 17 17 18 19 3 23 18 19 17 18 18 19 4 19 22 19 19 18 18 19 5 17 19 22 19 19 18 19 108 107 105 103 105 107 112 Børnetallet stiger i "distrikt" Skuldelev med 4 børn, en stigning på 3,6%. Hvor går Ferslev s børn i dagtilbud? Børn Instittution 22 Går i Pilehuset ( 7 er udmeldt til skole d. 1. maj 2015) 1 Skibbyssen, Skibby 1 Tumlebo, Skibby 5 Svanholm, Dalby 5 Nordstjernen, Skibby 17 Kragebakken, Dalby 1 Solstrålen, Skuldelev 1 Slotsgården, Jægerspris 1 Skuldshøj, Frederikssund 3 inst. i anden kommune 8 dagpleje i Ferslev 7 dagpleje i Skibby 1 dagleje på venteliste 73 Der er 30 børn som er indskrevet i et dagtilbud i Ferslev. Der er 43 børn fra Ferslev som er indskrevet i andre dagtilbud i kommunen. 4/13

Hvor går Skibby s børn i dagtilbud? 1. aug 2015 1. aug 2016 Ferslev Pilehuset 3-6 årige 16 17 Nordstjernen 0-2 årige 23 15 3-6 årige 27 30 Tumlebo 3-6 årige 29 34 Skolevejn 3-6 årige 32 27 Kragebakken 0-2 årige 20 8 31 38 Solstrålen 0-2 årige 11 6 26 28 Skibbyssen 3-6 årige 19 15 Svanholm 0-2 årige 7 7 3-6 årige 14 14 Dagplejen 0-2 årige 63 63 318 302 Derudover er der indskrevet børn i nabokommuerne, privat pasning og selvstændige børnepassere. Børn i nabo kommuner Lejre 7 Holbæk 1 Privat pasning m.m. Skibby (pasning af eget barn/selvstændig børnepasser) 6 Skuldelev (pasning af eget barn/selvstændig børnepasser) 3 5/13

Beskrivelse af de nuværende dagtilbud i Skibby Beskrivelse af Børnehusene i SkibbyBørnehusene Tumlebo, Skibbyssen og Skolevejen er alle beliggende centralt i Skibby. Der er tale om små børnehaver, dvs. 3-6 års institutioner uden vuggestue. Husene kan hver især ud fra en pædagogisk vurdering af de fysiske rammer maksimalt rumme mellem 30 og 38 børn. For at sikre en kvalitets- og sikkerhedsmæssig forsvarlig drift af husene er de 3 børnehuse i de senere år budgetmæssigt blevet tildelt ekstra personaletimer. Dette er sket via En lavere belastningsgrad end kommunens øvrige børnehuse. Den generelt udmeldte belastningsgrad er 9,63, hvor de 3 børnehuse ligger på 9,44. En garantinormering, der bevirker, at husene uanset optag af børn er sikret personalenormering til 35 børn i årsgennemsnit. Det forventes, at alle 3 huse i 2015 må gøre brug af garantinormeringen, da børnetallet kommer til at ligge i underkanten af 35 børn på årsplan. Uagtet dette normeringsmæssige minimumsgrundlag er driftsvilkårene vanskelige. Personalegrupperne i de tre huse består af 4-5 medarbejdere samt en pædagogisk leder. Der gøres i husene en stor indsats for at bruge personalenormeringen bedst muligt og derved opretholde en stabil og tryg hverdag for børn og forældre. Det betyder bla. at medarbejdernes arbejdstid fortrinsvis placeres midt på dagen, hvor fremmødet af børn er størst. Da personalenormeringen skal strækkes over hele åbningstiden, varetages åbne- og lukke-funktion ofte af en enkelt medarbejder. Børnefremmødet i disse ydertimer er beskedent, og bemandingen er derfor forsvarlig, men sårbar overfor uforudsete hændelser. De tre små huse er meget følsomme overfor fravær blandt personalet ved sygdom, kursus, ferie mv. Det kan være svært at skaffe vikarer, og med så lille en personalegruppe er det vanskeligt at omlægge arbejdstiden for de tilbageværende medarbejdere, så dagen er dækket forsvarligt ind, og de planlagte aktiviteter med børnene kan gennemføres. Tilsvarende kan personaleudskiftninger og langtidssygdom periodevis have stor indvirkning på husenes stabilitet og serviceniveau for børn og forældre. Også i forhold til samarbejde imellem børnehusene i området har de 3 små huse vanskelige vilkår, da det er forholdsmæssigt mere normeringsbelastende for de små huse at indgå i fælles tiltag, som indebærer mødeaktivitet på tværs af husene. Det drejer sig om møder vedr. lederteam, sprogpædagoger, LP, skoleprojekt samt i andre sammenhænge, hvor det enkelte hus repræsenteres ved en medarbejder/leder. Tumlebo har et grundareal på 4923 m 2, et bygningsareal på 274 m 2 og heraf er de 122 m 2 opholdsrum for børn. De samlede årlige driftsudgifter til varme, el, vand, renovation og rengøring: 178.480 kr. De samlede årlige udgifter til vedligehold af udearealerne er: 28.934 kr. Skibbyssen har et grundareal på 1400 m 2, et bygningsareal på 148,5 m 2 og heraf er de 66 m 2 opholdsrum for børn. De samlede årlige driftsudgifter til varme, el, vand, renovation og rengøring: 57.418 kr. De samlede årlige udgifter til vedligehold af udearealerne er: 8.710 kr. 6/13

Skolevejen har et grundareal på 2650 m 2, et bygningsareal på 316,5 m 2 og heraf er de 119,5 m 2 opholdsrum for børn. De samlede årlige driftsudgifter til varme, el, vand, renovation og rengøring: 125.752 kr. De samlede årlige udgifter til vedligehold af udearealerne er: 22.379 kr. I Skibby ligger desuden Børnehuset Nordstjernen, en 0-6 års institution der ud fra en pædagogisk vurdering af rammerne kan rumme op til 73 enheder. Selvom børnetallet i Skibby i de senere år har været svagt faldende, har Nordstjernen haft en stabil søgning pga. muligheden for vuggestueplads. Nordstjernen har imidlertid til huse i vedligeholdelseskrævende bygninger med begrænset levetid, ligesom beliggenheden med Genbrugsstationen som nærmeste nabo ikke er ideel. Bortset fra disse normerings- og bygningsmæssige udfordringer er der tale om 4 velfungerende børnehuse med god kvalitet i det pædagogiske arbejde samt et nært og trygt miljø for børn, forældre og ansatte. Nordstjernens har et grundareal på 5557 m 2, et bygningsareal på 630,5 m 2 og heraf er de 178 m 2 opholdsrum for børn. De samlede årlige driftsudgifter til varme, el, vand, renovation og rengøring: 300.821 kr. De samlede årlige udgifter til vedligehold af udearealerne er: 18.343 kr. Beskrivelse af Pilehuset i Ferslev Pilehuset ligger centralt i Ferslev. Byggeåret er 1995 og i 1999 blev der foretaget en ombygning og 1. salen blev indrettet til indskolingsbørn. Det samlede grundareal er på 7032 m², og bygningens samlede areal er på 811 m². Bygningens grundareal i stueetagen er på 492 m² og 1. salen er på 319 m². De samlede årlige driftsudgifter til varme, el, vand, renovation og rengøring: 351.083 kr. De samlede årlige udgifter til vedligehold af udearealerne er: 33.995 kr. Beskrivelse af den nuværende legestue i Skibby Legestuen i Skibby er en gammel pavillon ved Skibby Fritidscenter som i mange år har været utidssvarende. I Skibby dagpleje er der 17 dagplejere, som på nuværende tidspunkt er fordelt i 3 grupper. Dagplejen anvender legestuen fast tre gange om ugen tirs-, ons- og torsdag. Men, dagplejerne mødes også andre dage, når der er ting der skal koordineres, i ferier hvor der ikke er så mange børn, og lign. Der er ingen legestuegruppe i Ferslev, da dagplejegruppen udgør 2 dagplejere. De 2 dagplejere i Ferslev er derfor tilknyttet dagplejerne i Skibby. Fordelingen på de tre grupper er således: 6 dp med 24 børn 6 dp med 24 børn 5 dp med 20 børn. Ofte kan der dog være flere børn i legestuen, da der kan være børn som er gæsteplaceret på tværs af grupperne. (max 30 børn). 7/13

I legestuen foregår der både kreative og motoriske aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at der er rum til begge dele. Oftest deles børnene op i aldersopdelte grupper, så der gives plads til fordybelse, hvilket også kræver flere rum. Det ville være rigtigt fint hvis ruminddelingen giver mulighed for at særlige sensitive børn vil kunne trække sig, samt at man som dagplejer kan side og læse for en børnegruppe. I den nuværende legestue er der tre rum, hvor det ene primært bruges til motorik/soverum og pusleplads. Dette er langt fra optimalt, og man kunne med fordel dele et motorikrum med en vuggestue. I dag bruger dagplejerne ofte tumlesalen på biblioteket. I det ene legestuerum er der borde og stole til børn og dagplejer, i det andet skal der være plads til opbevaring af legetøj og gulvplads til leg. Beskrivelse af scenarier for fremtidigt/fremtidige børnehuse i Skibby Scenarie 1: To børnehuse Forældrebestyrelse og MED-udvalg i Hornsherred Syd har ved tidligere budgethøring peget på, at man foretrækker to børnehuse i Skibby frem for eet stort børnehus med plads til alle områdets 0-6-årige. To huse med 60-90 enheder vil indebære større driftmæssig stabilitet end i de nuværende små børnehuse, ligesom der vil være øgede muligheder for udvikling og pædagogisk bredde i personalegruppen. For børnene kan der være stor tryghed i de tætte relationer og kendskabet til børn og voksne i de mindre huse. Især sensitive børn med særlige behov kan tænkes at profitere af det overskuelige miljø. Denne nærhed vil via organisering og opmærksomhed forholdsvist enkelt kunne videreføres i et mellemstort børnehus. For forældrene kan det være en fordel, at der i Skibby er et udbud af børnehuse med forskellige pædagogiske profiler og traditioner, ligesom der kan opstå situationer, hvor barn og forældre kan have behov for at foretage et skift til et andet børnehus. Tænkes de to mellemstore børnehuse etableret via ombygning af Børnehusene Skolevejen og Tumlebo, vil det være nødvendigt at genhuse børnegrupperne, mens bygningsarbejdet står på. Da der formentlig vil være tale om omfattende renovering, kan påregnes en længere periode i fremmede lokaler. Her vil det være vigtigt at finde en løsning, som er pædagogisk forsvarlig, og som sikrer tryghed og stabilitet for børn og forældre. Der må desuden tages højde for udfordringer omkring transport i forbindelse med aflevering og afhentning af børn. Scenariet kan rumme Ferslev s børn, hvis dette ønskes. Med Ferslev s børn vil kapacitets behovet være en samlet kapacitet på mellem 168-178 børn eller hvad der svare til ca. 200 enheder inkl. dagplejens legestue. 8/13

Scenarie 2: Opførelse af nyt børnehus i geografisk tilknytning til skolen En placering af et stort børnehus i geografisk tilknytning til Marbækskolen vil i højere grad end i dag åbne mulighed for et samarbejde mellem skole og børnehus. Møder mellem de to faggrupper samt aktiviteter omkring børnene vil kræve mindre planlægning og transporttid og vil dermed kunne foregå hyppigere og mere spontant. Børnehusene i Skibby har allerede i dag et velfungerende samarbejde med Marbækskolen, hvor pædagoger og 0-klasselærere i årets løb besøger hinanden 1-2 gange med henblik på at øge kendskabet til den verden, som børnene hhv. kommer fra og er på vej til. Det giver pædagogen en forståelse af de læringsmæssige forudsætninger, som børnene kan have brug for ved skolestart. Tilsvarende får læreren et billede af den hverdag, barnet kommer fra i børnehuset og kan tilpasse krav og rammer omkring skolestarten i forhold hertil. For børnene er det betydningsfuldt at kunne genkende læreren ved skolestart og at gense pædagogen, når hun kommer på besøg i 0-klasse. De små besøg bidrager til sammenhæng, trivsel og overskud til læring. En fysisk placering af børnehuset tæt ved skolen vil give bedre mulighed for flere af disse besøg. Tilsvarende vil der være lettere adgang til at bruge hinandens lokaler, ikke mindst vil børnehuset kunne have glæde af lejlighedsvis lån af faglokaler, idrætsfaciliteter og besøg på skolebibliotek. Udover de faglige/læringsmæssige værdier vil sådanne jævnlige aktiviteter på skolen også betyde, at børnene får et kendskab til bygningen og en fortrolighed med skolen som institution. Dette kan senere lette overgangen til skolen og bidrager til kontinuitet i børnenes liv set i et 0-18 års perspektiv. Endelig vil det for forældre og børn kunne være en lettelse i en travl hverdag, at søskendebørn kan afleveres/afhentes i et børnehus tæt ved skolen. Ved at samle de 4 nuværende børnehuse i et stort hus vil man kunne opnå en endnu højere grad af stabilitet og driftsikkerhed end i ovenstående beskrivelse af to mellemstore børnehuse. Personalenormeringen vil give mulighed for fleksible løsninger i forbindelse med sygefravær, ferieafholdelse mv., ligesom det vil være langt lettere at afvikle møder, planlægge uddannelsesdage og prioritere tid til pædagogisk administrative opgaver, fx sprogvurderinger og læreplaner. Den større medarbejdergruppe vil betyde, at man ved personalefravær vil kunne fordele sig i huset efter behov, så der altid er tilstrækkelig personalenormering og mulighed for at gennemføre aktiviteter med børnene. Der vil være øget rum for pædagogisk udvikling og mulighed for specialisering i personalegruppen. De større fysiske rammer vil kunne give plads til en bred vifte af pædagogiske aktiviteter i funktionsopdelte rum og værksteder, fx motorikrum, børnekøkken, træværksted m.v. Stordriftfordelene vil også omfatte vareindkøb, ligesom det kan tænkes rentabelt at etablere et produktionskøkken med henblik på madordning til børnene. Scenariet kan rumme Ferslev s børn, hvis dette ønskes. Med Ferslev s børn vil kapacitets behovet være en samlet kapacitet på mellem 168-178 børn eller hvad der svare til ca. 200 enheder inkl. dagplejens legestue. 9/13

Scenarie 3: Opførelse af to nye børnehuse i geografisk tilknytning til skolen En placering af to mellemstore børnehuse i geografisk tilknytning til Marbækskolen vil i højere grad end i dag åbne mulighed for et samarbejde mellem skole og børnehus. Samtidig vil en sådan løsning sikre at forældrene i Skibby stadig har et valg mellem 2 børnehuse når man indskriver sit barn. Der vil ligeledes være mulighed for to profileringer og dermed mulighed for at tiltrække forskelligt. Ved scenarie 3 fastholdes en mellemstor børnehusstørrelse samtidig med at den geografiske nærhed mellem de to børnehuse og skolen vil betyde et tæt samarbejde og evt. lokalefællesskab i hverdagen. Blandt andet kunne man tænke kontor og personalefaciliteter sammen ligesom motorikrum og andre faciliteter vil kunne deles. Dette vil kræve at børnehusene skal være sammenbyggede evt. med en gang imellem de to bygninger. Scenariet kan rumme Ferslev s børn, hvis dette ønskes. Med Ferslev s børn vil kapacitets behovet være en samlet kapacitet på mellem 168-178 børn eller hvad der svare til ca. 200 enheder inkl. dagplejens legestue. Scenarie 4: Nyt integreret børnehus i Ferslev Børnehaven i Ferslev udvides med vuggestuepladser. Bygningen vil kunne rumme 100 enheder. Det kunne fx være 3 børnehavegrupper med i alt 60 børn og 2 vuggestuegrupper med i alt 20 børn. Stueetagen er i dag indrettet til 3 børnegrupper og 1. salen er indrettet til forskellige aktiviteter, med opholds- og grupperum. Stueetagen rummer i dag 16 børnehavebørn i alderen 3-6 år, og på 1. salen er SFO-1, der rummer 25 indskolingsbørn i alderen 6-10 år. Bygningen fungerer som institution for børn i alderen 3-10 år. Bygningens planløsning er ikke optimal. Der er 180 m² i stueetagen, der i dag ikke fungerer som børnerelaterede rum. Det vil kræve nogle ændringer af bygningen for at forberede den til at kunne rumme en vuggestue. Børnehavegrupperne vil indtage 1. salen, til gruppe- og aktivitetsrum. Ved etablering af vuggestuepladser, skal der etableres en liggehal. Udgiften til en liggehal er estimeret til 500.000 kr. Bygningen har fra grundareal en fin korrespondance med udearealet, det gør det nemt at inddrage udearealet. Scenariet vil skulle rumme børn fra andre børnehuse i Hornsherred Syd for at kunne blive bæredygtigt. Endvidere vil scenariet betyde, at de børn fra Ferslev, der i dag passes i dagplejen (ca. 15 børn) vil skulle indskrives i vuggestue i Pilehuset. Selv med denne øvelse vil huset ikke være fornuftigt udnyttet og stå halvtomt. Derfor vil anbefalingen være, at hvis man ønsker et integreret børnehus i Ferslev, skal det erstatte et eller dele af nye børnehuse i Skibby. Dette vil betyde, at man vil skulle anvise Skibby børn pasningstilbud i Ferslev. Med en sådan løsning vil kapacitetsbehovet være en samlet kapacitet på mellem 168-178 børn eller hvad der svare til ca. 200 enheder inkl. dagplejens legestue, hvilket vil betyde 10/13

at man kun skal etablere et mellemstort børnehus i Skibby til ca. 100 enheder. Det vil samtidig betyde at ca. 60 børnehavebørn fra Skibby vil skulle anvises plads i Ferslev. Hvad siger forskningen? Ved overvejelser om et stort nyt børnehus i Skibby vil det være formålstjentligt at inddrage erfaringer fra tilsvarende store børnehuse. Relevant i denne sammenhæng er en netop udkommet rapport fra DPU v. Aarhus Universitet. Rapporten omhandler børns trivsel, læring og udvikling i henholdsvis store og små daginstitutioner og bygger på såvel kvantitativt som kvalitativt indsamlede data fra daginstitutioner fordelt over hele landet. I rapporten konkluderes: Hovedkonklusionen af undersøgelsen er, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med 100 børn eller mere. (Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner, 2015 DPU ) I rapporten undersøges en række forskellige forhold omkring fysiske rammer, ledelsesmæssige forhold, organisering af arbejdet og den pædagogisk praksis. Nedenstående uddrag er fra rapportens resultat-afsnit side 9-16. selvom der er flere kvadratmeter i de store institutioner, er grupperummene små og uden tilknyttede birum. I dagligdagen er det svært at udnytte fællesarealer og værksteder, fordi det kræver en høj grad af logistik og organisation. Det betyder, at man holder børnene i grupperummene. der (er) i gennemsnit 4-5 børn mere i børnegrupperne i de store institutioner end i de små. Da forskning viser, at kvaliteten daler med størrelsen af børnegruppen, er dette bekymrende i forhold til børnenes trivsel og udvikling. Samlet betyder dette, at der i de store daginstitutioner er flere børn på mindre plads og med lidt færre voksne. den pædagogiske kvalitet er højere i de små institutioner end i de store. Dette gælder ( ) relationer, de fysiske rammer og børnenes muligheder for læring og udvikling gennem leg og aktiviteter. der er en meget stor variation i kvaliteten på tværs af de store institutioner og ligeledes fra stue til stue i de store institutioner. Dette kan hænge sammen med, at ( ) det er vanskeligere at udvikle en fælles kultur i en stor institution ( ) fordi ledelsen er længere væk fra arbejdet på stuerne. kontakten og nærværet mellem pædagogerne og børnene er mindre i en stor institution, hvorved børnenes trivsel og udvikling bliver dårligere. selvom anerkendelse, nærvær og omsorgsfulde relationer forekommer i både store og små institutioner, er der mere kontakt, nærvær og anerkendende relationer i de små institutioner. I de store institutioner ses der oftere voksenplanlagte aktiviteter, hvor de voksne gennemfører aktiviteten på trods af børnegruppens manglende interesse, også selv om 11/13

det kræver en del irettesættelse og skæld ud. ( ) der er oftere krav og aktiviteter i de store institutioner, der ikke er tilpasset børnenes alder og udvikling. Lederen i en stor institution har et større budget at flytte rundt med og ser en række fordele af dette, bla. en bedre mulighed for en fagligt set bredere personalegruppe, kurser, efteruddannelse og personalegoder, f.eks. studierejser. Ligeledes ses det som en fordel, at personalet kan flyttes rundt og vikariere for hinanden, når der er sygdom. Undersøgelsen viser dog, at disse fordele bliver højere oppe i systemet og ikke når ned til børnene i form af en bedre kvalitet i dagligdagen. De store institutioner rummer en kompleksitet, der kræver en høj grad af struktur, samt mere tid til møder og planlægning både for ledere og pædagoger. ( ) det bliver i en række situationer strukturen i stedet for de pædagogiske overvejelser eller børnenes behov, der styrer dagligdagen. i de store institutioner er der en række udfordringer i forhold til at opnå et godt samarbejde. De mange ansatte ( ) gør det desuden svært at opbygge en fælles kultur i institutionen, og den mulighed der med flere ansatte pædagoger er i en stor institution for faglig sparring, kan ikke udnyttes på grund af manglende tid. I de store institutioner kender børnene de andre børn på samme stue, men ikke alle de andre børn i børnehaven. ( ) Det er svært for nogle børn at finde en position i børnegruppen, og de får ikke så ofte hjælp til det. De kender ikke alle de voksne, og søger ikke så ofte hjælp hos dem, de ikke kender. Børnene i de små institutioner nævner flere ting, som børnene og de voksne laver sammen Børnene i de store institutioner nævner oftere rutiner og aktiviteter, som de ikke synes om eller ikke forstår. Som nævnt anbefales det i rapporten, at man ikke opretter børnehuse med plads til 100 børn eller flere. Rapporten har samtidig nogle bud på, hvordan man organisatorisk kan imødegå nogle af ovenstående udfordringer i en stor daginstitution: Undersøgelsen viser, at hvis man i praksis skal løse nogle af de udfordringer, der er i en stor daginstitution, er det vigtigt, at de enkelte stuer/mindre afdelinger er helt adskilte og fungerer som en institution i institutionen fysisk adskilt, med egne pædagoger og egen legeplads. Det er ikke tilstrækkeligt med en opdeling i stuer eller afdelinger, hvis disse fysisk er placeret i den samme bygning eller på forskellige etager. Hertil kommer, at det er vigtigt, at pædagogerne ikke flyttes rundt mellem stuerne på institutionen og stuerne ikke slås sammen. Det er væsentligt, at ledelsen prioriterer den pædagogiske ledelse og sørger for, at de pædagogiske målsætninger når helt ud i den pædagogiske praksis i hverdagen. Dette kræver bla. ledelsens tilstedeværelse på de enkelte stuer, videreuddannelse og supervision af personalet. Disse anbefalinger kan også være relevante i forbindelse med eventuel etablering af to mellemstore børnehuse i Skibby, da undersøgelsen viser, at. melleminstitutionerne, i undersøgelsen mellem 60 og 90 børn, rummer nogle af de fordele, som de små institutioner har, men begynder at have nogle af de udfordringer, der ses i de store institutioner. 12/13

Det skal bemærkes, at rapporten tager udgangspunkt i antal børn og ikke enheder. Dvs. 90 børn kan eksempelvis svare til 60 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn, dvs. i alt 120 enheder. 13/13