MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

Relaterede dokumenter
Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Danske Idrætsforeninger (DIF)

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Netværket for bygge- og anlægsaffald

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Præsentation af en paraplyorganisation. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Politik for Nærdemokrati

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Vejledning om arbejdet i AC-Klubber

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

Model for Brugerinddragelse ved Kultur Christianshavn Islands Brygge

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner

Agenda 21 - fra proces til resultater

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 14. maj 2018

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet.

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

GOLFNATIONENS TILSTAND 2013

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde

Bestyrelsesrapport for perioden 6. november 3. december Ledelsesresumé

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Politiets Tryghedsambassadør -koncept

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

EJENDOMMEN TEGLVÆRKET ApS Frydenborgvej 27 K 3400 Hillerød. Sendt til: jm@hhmejendomme.dk L A N D Z O N E T I L L A D E L S E

Referat HB 04. Lørdag den 6. februar 2016 Aarhus Stadionhal Kl

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Dispensation fra skovbyggelinje til carport og garage Dato:

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub

Samarbejdsaftale. Mellem

Åbent referat Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

Etablering af en borgerrådgiverfunktion i Aalborg Kommune..

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Mandat for Grænsehindringsrådet

Privatlivspolitik for Helsingør Svømmeklub

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

Nedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til ombygning og tilbygning af enfamiliehus

DCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018

030 Boliger ved Byvej

Aarhus Universitets regelsæt til håndtering af videnskabelig uredelig og tvivlsom forskningspraksis ved Aarhus Universitet

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Samarbejdsaftale

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Andersen & Martini A/S

Afgørelse. Klage over afgørelsen. Denne afgørelse kan påklages jf. vedlagte klagevejledning. Venlig hilsen. Tobias B. Knudsen Biolog.

Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus

Transkript:

MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Danmarks Idræts-Forbund Årsmøde 2008

INDLEDNING Danmarks Idræts-Forbund og en række specialforbund har siden 1997, hvor den første kodeks blev vedtaget af repræsentantskabet, arbejdet indgående med idrættens forhold til natur, miljø og planlægning. Kodeksen har således været god inspiration for både DIF og pågældende specialforbund, der dels selv, dels samfundsmæssigt har oplevet en rivende udvikling på området. DIF vurderede derfor i samarbejde med en række af disse specialforbund, at en ny drøftelse af kodeksen var aktuel. På et seminar d. 4 marts 2008 for specialforbund og andre netværkspersoner blev kodeksen derfor drøftet først med udgangspunkt i specialforbundenes, klubbernes og den enkelte idrætsudøvers behov, dernæst med udgangspunkt i IOC s anbefalinger på området samt DIFs gældende politiske program. Deltagerne var enige om behovet for en stærkere implementering, hvor DIF og proaktive specialforbund går foran med den store etik og afføder etikette på de underliggende niveauer. Der var desuden enighed om, at dette skal opnås ved at skabe incitamenter i DIF (for specialforbundene), i specialforbundene (for klubberne) og i klubberne (for den enkelte udøver). Danmarks Idræts-Forbund forventer, at arbejdet med miljøkodeksen gennemføres inden for de ressourcer, der er til rådighed i dag.

AKTØRER Kodeksen skal i forlængelse af ønsket om en stærkere implementering gøres nærværende for den enkelte på alle niveauer i idrætten og derfor målrettes de enkelte aktører. Kodeksen omhandler derfor krav og muligheder på natur -, miljø og planlægningsområdet for aktørerne: DIF, specialforbundene, klubberne, idrætsrådene og den enkelte idrætsudøver. BRUGSANVISNING Dermed kan den enkelte uanset, hvilket niveau man befinder sig på i idrætten, anvende kodeksen selektivt og gå ind lige på sit niveau og se, hvordan man kan bidrage. FORMÅL Denne kodeks er en revision af den tidligere kodeks fra 1997 og er således en styrkelse af en igangværende proces, hvor hensigten er: at idrætten erkender sig sit samfundsmæssige ansvar på natur-, miljø- og planlægningsområdet at idrætten kan agere proaktivt i mødet med naboer, myndigheder, andre organisationer og uorganiserede Overordnet skal idrætten således arbejde for, at: 1. sikre idrættens udfoldelsesmuligheder under hensynsfuld anvendelse af naturen 2. anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet (under iagttagelse af den enkelte udøvers sikkerhed) 3. begrænse forbrug af energi og forurening 4. udbrede kendskab til og synliggøre sammenhænge mellem idræt og natur, miljø og planlægning

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET DIF vil: være i front med en ambitiøs og tidssvarende kodeks for idrætten fortsat skabe incitamenter for specialforbundene til at agere miljøansvarligt, f.eks. gennem fordelingsnøglen eller breddekonsulentordningen fortsat ud af bestyrelsen udpege en miljøpolitisk ansvarlig og afsætte administrative ressourcer til at varetage natur -, miljø - og planlægningsområdet varetage den samlede idræts interesser på natur -, miljø og planlægningsområdet i samarbejde med specialforbundene sikre overensstemmelse mellem intentionerne i denne kodeks, IOC s miljøkodeks og DIFs politikkatalog

Specialforbundene bør: Inden 2010 have indgivet en kort afrapportering til DIF om forbundets overvejelser om egen omgang med miljøet, herunder om forbundet ønsker at opnå betegnelsen GRØNT SPECIALFORBUND Specialforbundene kan: Ønske at opnå betegnelsen GRØNT SPECIALFOR- BUND, hvilket kræver: udarbejdelse af egen miljøkodeks indførelse af incitamenter over for klubberne til at agere miljøansvarligt indførelse af en række anbefalinger til den enkelte idrætsudøver udpegning af en politisk valgt og gerne en ansat, som klubberne kan henvende sig til på natur -, miljø og planlægningsområdet tilskyndelse af egne medlemmer til at deltage i Idrætsrådenes arbejde på natur -, miljø og planlægningsområdet arbejde med høringssvar på natur -, miljø og planlægningsområdet med relevans for specialforbundet Klubberne kan: Ønske at agere miljøansvarligt, hvilket kan indebære: udpegning af en ansvarlig på natur -, miljø og planlægningsområdet medvirke til valg af handlekraftige idrætsråd at være i dialog med specialforbundet om tiltag på natur -, miljø og planlægningsområdet at være i dialog med de lokale myndigheder og organisationer på området indførelse af en række anbefalinger til den enkelte idrætsudøver

Det enkelte idrætsråd kan: Ønske at agere miljøansvarligt, hvilket indebærer: udpegning af en natur -, miljø og planlægningsansvarlig, der kan være i dialog med de lokale myndigheder og organisationer på området etablering af et lokalt netværk med personer fra de enkelte idrætsgrene at sætte idrættens forhold til natur, miljø og planlægning på dagsordenen i kommunen at organisere arbejdet med høringssvar på lokalog kommuneplaner, friluftsstrategier og andre aktuelle kommunale projekter samt natura 2000 handleplaner med relevans for den lokale idræt deltagelse i netværk med tilsvarende personer fra andre idrætsråd, Friluftsrådet og forskellige brugerråd (f.eks. skovbrugerråd) Den enkelte idrætsudøver kan: Ønske at agere miljøansvarligt, hvilket kan indebære: at sætte natur, miljø og planlægning på dagsordenen i klubben at følge anbefalingerne fra klub og specialforbund på natur -, miljø og planlægningsområdet at holde sig orienteret i lokalsamfundet om tiltag på natur -, miljø og planlægningsområdet og viderebringe det til klubben, så der kan ageres

Arbejdet med de enkelte formål 1. SIKRING AF IDRÆTTENS UDFOLDELSESMULIG- HEDER UNDER HENSYNSFULD ANVENDELSE AF NATUREN DIF skal: opsøge viden om, hvordan idrætten kan tage de nødvendige natur og miljøhensyn deltage i lovforberedende arbejde og påse, at idrætten er medtænkt i love, bekendtgørelser og vejledninger på natur -, miljø- og planlægningsområdet udarbejde høringssvar i samarbejde med berørte specialforbund og foretage henvendelser til styrelser og ministerier på vegne af den samlede idræt søge indflydelse ved nationale politiske udredningsopgaver søge indflydelse i relevante organisationer, f.eks. Friluftsrådet rådgive myndigheder og universiteter om idrættens forhold til natur, miljø og planlægning yde rådgivning til specialforbund GRØNNE SPECIALFORBUND bør: opsøge viden om, hvordan deres idræt kan tage natur og miljøhensyn kende den lovgivning, der regulerer forbundets aktiviteter udarbejde høringssvar, dels selvstændige for deres egen idræt, dels i samarbejde med DIF for den samlede idræt søge indflydelse i relevante organisationer for forbundet på natur -, miljø og planlægningsområdet yde rådgivning til klubber i sager på natur -, miljø og planlægningsområdet yde rådgivning til idrætsråd, der afgiver høringssvar med relevans for specialforbundets aktiviteter

Øvrige specialforbund kan: opsøge viden om, hvordan deres idræt kan tage natur og miljøhensyn yde rådgivning til DIF og idrætsråd, der afgiver høringssvar med relevans for specialforbundets aktiviteter Klubber kan: udarbejde oversigt over de arealer, klubben anvender til sine aktiviteter følge specialforbundets anvisninger på, hvordan idrætten tager natur -, og miljøhensyn gøre sig bekendt med gældende lovgivning om adgang til at udføre aktiviteterne løbende være i dialog med de lokale myndigheder om forhold, der regulerer klubbens aktiviteter, f.eks. miljøgodkendelser påse at de parter, der skal bistå klubben i sager og høringssvar, får materialet i god tid inden klagefristens udløb

Idrætsrådet kan: abonnere på høringsmateriale fra kommunen på natur -, miljø og planlægningsområdet afgive høringssvar i sager vedr. arealdisponering til idrætsaktiviteter og/eller regulering af disse sikre at kommunen anvender den tilgængelige viden ved indpasning af idrætsanlæg i eksisterende bebyggelser, terræn og natur påse, at klubberne har adgang til at udøve deres aktiviteter og yde dem rådgivning i sager, evt. ved at henvise til det pågældende specialforbund eller i principielle sager DIF yde rådgivning til klubber, der har brug for en miljøgodkendelse, evt. ved at henvise til det pågældende specialforbund eller i principielle sager DIF afholde netværksmøder om sikringen af adgang til forskellige områder danne særlige brugerråd om idrættens aktiviteter i bestemte områder, f.eks. skove, vandløb, nationalparker osv. Den enkelte idrætsudøver kan: følge specialforbundets og klubbens anvisninger på, hvordan man tager hensyn til natur og miljø kende reglerne for idrættens adgang til forskellige områder deltage i møder om sikring af adgangen til forskellige områder stille sig til rådighed for brugerråd om idrættens aktiviteter i bestemte områder stille sig til rådighed som repræsentant i idrætsrådet følge med i den lokale presse og gøre klubben opmærksom på sager, der vedrører, de arealer eller anlæg, klubben anvender til sine aktiviteter

2. ANVENDELSE AF MATERIALER, DER ER GENAN- VENDELIGE ELLER NEDBRYDELIGE MED MINDST MULIG SKADE PÅ MILJØET (UNDER IAGTTAGELSE AF DEN ENKELTE IDRÆTSUDØVERS SIKKERHED) DIF og GRØNNE SPECIALFORBUND bør: opfordre idrættens parter, bygherrer, arrangører og andre, der anvender materialer til idrætsbrug at opsøge den nyeste viden om materialernes genanvendelighed og nedbrydelighed for at opnå mindst mulig skade på miljøet i sin administration søge at anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet ved indkøb indhente tilbud på miljøvenligt producerede materialer og så vidt muligt gøre brug af disse søge at undgå forurening fra materialer og affald via korrekt affaldshåndtering Øvrige specialforbund, klubber og idrætsråd kan: opsøge den nyeste viden om de materialer, de gør brug af og tilstræbe genanvendelighed eller nedbrydelighed for at opnå mindst mulig skade på miljøet i deres administration søge at anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet ved indkøb indhente tilbud på miljøvenligt producerede materialer og så vidt muligt gøre brug af disse søge at undgå forurening fra materialer og affald via korrekt affaldshåndtering Den enkelte idrætsudøver kan: stille sig til rådighed i forbindelse med research af viden om genanvendelighed og nedbrydelighed opfordre klubben (og idrætsrådet) til i sin administration at anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet

stille sig til rådighed i forbindelse med research af miljøvenligt producerede materialer, når klubben (og idrætsrådet) køber ind følge specialforbundets og klubbens anvisninger på, hvordan man affaldshåndterer 3. BEGRÆNSNING AF ENERGIFORBRUG OG FOR- URENING DIF og GRØNNE SPECIALFORBUND bør, og øvrige specialforbund, klubber og idrætsråd kan: i deres administration søge at anvende energibesparende foranstaltninger opmuntre til kollektiv transport i forbindelse med seminarer, konferencer, årsmøder osv. skabe incitamenter til at vælge kollektive transportmidler frem for bil og fly søge at placere arrangementer på miljøcertificerede lokaliteter skabe incitamenter til at opsøge og anvende nyeste metoder til at begrænse støj -, vand og luftforurening GRØNNE SPECIALFORBUND bør, og øvrige specialforbund og klubber kan: tilrettelægge træning og konkurrencer, så transport af udøvere og tilskuere begrænses (under skyldig hensyntagen til aktiviteten)

opmuntre til kollektiv transport til og fra træning og konkurrencer, evt. skabe incitamenter herfor i tilfælde hvor bilkørsel ikke kan undgås, gøre parkeringen gradvist billigere med øget antal passagerer søge at begrænse evt. støj, vand og luftforurening fra aktiviteterne ved at opsøge og anvende nyeste metoder til dette Den enkelte idrætsudøver kan: opfordre klubben (og idrætsrådet) til at anvende energibesparende foranstaltninger anvende kollektiv transport til træning og konkurrencer samt i forbindelse med deltagelse i seminarer, konferencer, årsmøder i tilfælde, hvor bilkørsel ikke kan undgås, opfordre til så mange passagerer i bilerne som muligt stille sig til rådighed i forbindelse med research af nye metoder til begrænsning af evt. støj -, vand og luftforurening og opfordre klubben til at tage dem i anvendelse

4. UDBREDELSE AF KENDSKAB TIL OG SYNLIGGØ- RELSE AF SAMMENHÆNGE MELLEM IDRÆT OG NATUR, MILJØ OG PLANLÆGNING DIF skal: afvikle konferencer for specialforbund og idrætsråd samt øvrige frivillige i organisationen med henblik på formidling og information om sammenhænge mellem idræt og natur, miljø og planlægning initiere til løbende uddannelse af frivillige og ansatte i forbund og klubber på natur -, miljø og planlægningsområdet udbrede kendskabet til lovgivningen for idrætten på natur -, miljø og planlægningsområdet udbrede kendskabet til, hvordan idrætten kan tage hensyn til natur og miljø initiere forskning om sammenhænge mellem idræt og natur, miljø og planlægning udbrede og efterspørge kendskabet til dokumenterede sammenhænge mellem idræt og natur, miljø og planlægning synliggøre idrættens tiltag på natur -, miljø og planlægningsområdet aflægge grønt regnskab GRØNNE SPECIALFORBUND bør, og øvrige forbund, klubber og idrætsråd kan: udbrede kendskabet til, hvordan deres idræt kan tage natur og miljøhensyn initiere til løbende uddannelse af frivillige i klubberne på natur -, miljø og planlægningsområdet udbrede kendskabet til lovgivningen om deres idræt på natur -, miljø - og planlægningsområdet initiere forskning om sammenhænge mellem deres idræt og natur, miljø og planlægning og stille sig til rådighed for den

udbrede og efterspørge kendskabet til dokumenterede sammenhænge mellem deres idræt og natur, miljø og planlægning aflægge grønt regnskab Den enkelte idrætsudøver kan: deltage i kampagner og andre tiltag, der øger kendskabet til, hvordan egen idræt kan tage natur og miljøhensyn deltage i uddannelser på natur -, miljø og planlægningsområdet afviklet af specialforbundet og klubben sætte sig ind i lovgivningen om egen idræt på natur -, miljø og planlægningsområdet stille sig til rådighed for deltagelse i spørgeskemaundersøgelser og anden afklaring i forbindelse med forskning i sammenhænge mellem egen idræt og natur, miljø og planlægning