DE OTTE ODENSEMÅL Odense Byråd arbejder efter otte ambitiøse effektmål som langsigtede pejlemærker for Odenses udvikling. Målene handler både om at udvikle og forbedre den nære velfærd, og også om den bytransformation og vækst, som skal give lyst til at investere, arbejde og bosætte sig i Odense. Odensemålene er fremstillet i figuren nedenfor. For hvert mål har byrådet valgt en indikator, som de ville følge med i og konkrete ambitionsniveauer for udviklingen til og med 2020. I nedenstående tabel vises den seneste status på indikatorerne set i forhold til 2020 målsætningen. 10 De otte Odensemål
Effektmål Indikator Ambitionsniveau 2020 Seneste data Flere indbyggere i Odense. Antal indbyggere i Odense. 207.795 (2020) 202.562 (31. mar. 18) Flere borgere er sunde Andel af arbejdsduelige 84,2% (2020) 77,5% og trives. borgere 1 seneste 12 (dec. 17) mdr. Børn lærer mere og er mere kompetente. Flere kommer i job og uddannelse. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. Borgernes indkomst skal stige. Flere funktionsdygtig ældre og handicappede. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Andel af elever i folkeskolen, Lave: 13,4 % (2020) Lave: 10,8% (2017) som får høje hen- Høje: 35,8 % (2020) Høje: 37,7% (2017) holdsvis lave karakterer. Andel beskæftigede og 82,1% (2020) 74,2% (dec. 17) studerende seneste 12 mdr. Antal private arbejds-pladser 71.438 (2020) 63.647 (2016) 3 2 Beskatningsgrundlag pr. 182.002 (2019) 165.351 (2018) indbygger Andel plejekrævende ældre 14,6% (2020) 16,4% og handicappede (mar. 18) Andel borgere, der oplever Odense Kommune er 85% at være en betyd- den bedste af de sam- (2017) ningsfuld deltager i fællesskabermenlignelige kommuner. 1 Arbejdsduelige borgere defineres som alle borgere i arbejdsstyrken samt studerende uden studiejob. 2 Danmarks statistik opgør antallet af private arbejdspladser med 13 mdr. forsinkelse. De foreløbige tal for 2017 er forbundet med en vis usikkerhed og viser en fremgang på 2.056. 3 Tallet er blevet opdateret i forhold til det tal, der blev rapporteret i Effektregnskabet for 2017 og i udvalgenes Effekt- og Økonomiopfølgning for 1. halvår 2018. Årsagen er at Danmarks Statistik efterfølgende har korrigeret opgørelsen. Odensemålene er understøttet af en række udvalgsmål som følges op i de enkelte udvalg. Med Økonomiudvalgets rammeudmelding i februar 2018 fik alle udvalg til opgave at fastlægge nye udvalgsmål, indikatorer og politiske ambitionsniveauer for byrådsperioden 2018-2021. I maj og juni måned blev de nye udvalgsmål samt indikatorer og ambitionsniveauer vedtaget af alle udvalgene, og disse mål vil sammen med de otte Odensemål udgøre pejlemærkerne for udvalgenes arbejde. Byrådet vil senest i 2019 genbesøge de otte Odensemål og vurdere, om der er behov for justeringer. Hvorfor styre efter Effekt? De otte Odensemål er fastsat ud fra et ønske om, at Odense også i fremtiden er en by, som borgere og virksomheder er glade for at bo og virke i. De otte mål fastholder retningen i en fælles erkendelse om tre centrale udfordringer: Det begrænsede økonomiske råderum for Odense Kommune er et grundvilkår. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover bliver færre og færre hænder til at løfte opgaverne. Nye opgaver kommer løbende til, som kommunen skal løse uden finansiering. De otte Odensemål Mål i den økonomiske strategi 11
Det forventes at efterspørgslen på en række kommunale kerneydelser vil stige og ændre sig i retning af mere differentierede indsatser og tilbud. Effekttankegangen møder udfordringerne gennem fokus på, hvad vi skal gøre for at skabe effekt for borgerne og virksomhederne i Odense. At arbejde effektfuldt betyder, at vi skal prioritere ressourcer og anvende dem, hvor vi som kommune i samspil med borgerne og virksomhederne skaber de største effekter. Effektledelse i Odense Et centralt perspektiv i effektarbejdet er, at vækst og velfærd ikke er hinandens modsætninger men rettere forudsætninger. Dette bygger på en forståelse af, at velfungerende offentlige velfærdsinstitutioner kan styrke og underbygge privat vækst og omvendt. I denne form for velstandstænkning er der en bredere forståelse for samfundets succeskriterier. Velstand skal ikke alene måles i økonomisk værdi men også på en lang række andre vigtige faktorer som miljøet og klimaets tilstand, folkesundheden, graden af social og økonomisk inklusion, lighed og sammenhængskraft m.v. Som en understøttelse af de politiske målsætninger, udtrykt i de otte Odensemål for arbejdet med vækst og velfærd, arbejder hele Odense Kommune i tankegangen udtrykt i Odense Kommunes masterplan, som visualiseret nedenfor. Strategisk fortælling om Odense Odensemålene Udvalgsmål Fremtidens velfærd Odense Kommune nytænker velfærden og kommunens rolle ændres Byens transformation Odense skal flyttes fysisk og mentalt. Transformationen skal gøres levende i byen Vækstens vilkår Gennem byens vækst kan der skabes de bedste rammer for velfærden og transformationen 12 De otte Odensemål Mål i den økonomiske strategi
De tre søjler udtrykker de politiske fokusområder: Fremtidens velfærd: Den første søjle, udviklingen af velfærd, handler blandt andet om at Byrådet ønsker, at Odense Kommune nytænker velfærden. Herunder skal kommunens rolle vurderes. I nogle tilfælde skal vi samskabe, mens vi i andre er myndighed. Byens transformation: Den anden søjle angiver den fysiske og mentale transformations som Odense er inde i. Den fysiske transformation dækker over en lang række store byudviklingsprojekter. Byrådets mål, er at flytte Odense fra en stor dansk by til en dansk storby. Odense skal derfor også flyttes mentalt, og transformationen skal gøres levende i byen. Vækstens vilkår: Den tredje søjle er de vilkår, der skal til for at sikre vækst. Odense Kommune har vedtaget en ambitiøs vækstpolitik, der i samspil med bl.a. beskæftigelsespolitik og uddannelsespolitik skal skabe de bedste forudsætninger for, at der kan skabes vækst i byen. Det er kun gennem gunstige vilkår for vækst, at der kan skabes de bedste rammer for hhv. udviklingen af velfærden og den samlede transformation. Modellen, som er rammen for alt arbejdet i Odense Kommune, italesætter også effekt- og ledelsesuniverset for at opnå de effektmål, som Byrådet har sat. Effektledelsen er det, der binder den strategiske retning sammen med udførelsen af kerneopgaven. Effektuniverset i Odense Kommune Vi skal skabe effekt for borgerne og virksomhederne i Odense det er det centrale i vores styringstilgang i Odense Kommune. Styringskæden igennem hele organisationen begynder med politikernes visioner for vækst, velfærd og velstand, som udtrykt i de otte Odensemål. Effektledelse i dagligdagen sikrer at politikernes visioner omsættes til praksis. Se figur nedenfor. Politisk niveau Mål Effektledelse Viden Frontmedarbejdere De otte Odensemål Mål i den økonomiske strategi 13
For at følge de resultater, vi opnår sammen med borgere og virksomheder, anvendes data om effekter løbende i forhold til læring og udvikling af indsatser. Brugen af data vil give os viden om, hvordan det går med at opnå målene, og de vil indgå i vurderingen af, hvorvidt indsatserne skal justeres. Ved hvert års afslutning aflægges en årsberetning på økonomi, effekt og personale. Økonomi og effekt tænkes hele tiden sammen, fordi det ikke er nok, at vi ved, at pengene er blevet brugt vi vil også vide, hvad vi har fået ud af dem. 14 De otte Odensemål Mål i den økonomiske strategi