Årsrapport Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Relaterede dokumenter
Natherberg: År Benyttelsesgrad % ,5 % ,5 % ,8 %

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2016 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Velfærdspolitisk Analyse

ÅRSRAPPORT OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse

Orientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019

Målgrupper og effekter i perioden

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløshed i Danmark Lars Benjaminsen, VIVE

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Effektrapport Alkoholbehandlingen Randers

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Orientering om status på forsorgshjemsområdet

ASI Forsorg Solvang 2014

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

EFFEKTMÅLING 2005 FOR BLÅ KORS PENSIONAT. Sammenfatning

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Analyse af forsorgshjem og kvindekrisecenter

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

Brugere af botilbud efter servicelovens 94

Hvordan går det de unge i MST? Resultater

Hjemløseområdet udviklingen og fremtiden, med fokus på psykisk syge. Psykiatrifaggruppen - DS 6. December Fredericia

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune

De 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)

Bilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden

Hjemløshed i Danmark 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Ensomhed blandt ældre

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

4. Selvvurderet helbred

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

KAPACITETSANALYSE PÅ HANDICAP OG PSYKIATRIOMRÅDET

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2016

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver Sagsnr.

Nøgletal. Beskæftigelses- og Socialområdet Roskilde Kommune. Februar 2017

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Denne opfølgningsrapport giver et overblik over udviklingen i borgernes situation over tid i metodeforløbet.

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Modtagere af integrationsydelse

KOMPASSET assisting homeless migrants. Kæmnervej 1, 2400 København NV. Tlf /

Børne- og Ungetelefonen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Notat. Indsatsen for hjemløse i Holbæk Kommune. Der er forskel på at være hjemløs og boligløs

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Nøgletal. Beskæftigelses- og Socialområdet Roskilde Kommune. November 2017

ASI forsorg Solvang

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016

Nøgletal. Beskæftigelses- og Socialområdet Roskilde Kommune. August 2017

HJEMLØSHED I DANMARK NATIONAL KORTLÆGNING

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

Ophold på forsorgshjem mv.

De forberedende tilbud og de udsatte

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

REBUS Nord. Status over året 2007

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Transkript:

Årsrapport 015 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Målgruppebeskrivelse ASI data... 3 Flest mandlige brugere... 3 Stor aldersspredning... 3 Fortrinsvis danske brugere... 3 Flere har en uddannelse... 4 Flest kommer fra egen lejlighed... 4 Boligløs primært som følge af udsmidning... 5 Mange har psykiske problemer... 5 Brugergruppen og bevægelsesmønstre PCD data fra 015... 6 Indskrivninger:... 6 Kønsfordeling... 7 Fødeland... 7 Kommunetilhørsforhold:... 8 Indskrivninger fordelt på antal dage:... 9 Aldersfordeling:... 10 Afvisninger:... 11 Genindskrivninger:... 11 Udskrivninger - Østervang og Tre Ege... 11

Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i 015 i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser (CFSI) i forhold til brugerne og de analyser, der knytter sig til data. Der indsamles data fra ASI Forsorg. Udvalgte data fremlægges og analyseres i nærværende årsrapport. Data om brugerne i PCD, som er et socialt journalsystem. CFSI har opsamlet og analyseret data fra PCD gennem en lang årrække og kan dermed analysere og identificere forskellige mønstre hos brugerne. PCD data sendes til Danmarks Statistik, der samler data fra hele landet, og de generelle data kan holdes op mod de data, CFSI selv generer. Flest mandlige brugere Der er en klar overvægt af mænd, mere end hver tredje bruger er en mand. Kvinder % Mænd 78% 16 observationer Stor aldersspredning Samlet set har målgruppen en gennemsnitsalder på 1-30 år. Som det ses nedenfor, er godt hver tredje bruger under 30 år. Det tal har ligget stabilt de sidste par år. Samlet set har Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser, som består af Forsorgshjemmet Østervang og Tre Ege, Kirkens Korshær, en del valide data for analyse af brugergruppen. 61 43 34 35 Rapporten er delt op, så ASI-analyserne først fremstilles samlet, mens PCD data efterfølgende analyseres separat for Østervang og Tre Ege. 13 9 1 18 til 0 år 1 til 30 år 31 til 40 år 41 til 50 år 51 til 60 år 61 til 70 år 71 til 80 år Målgruppebeskrivelse ASI data Her gives en karakteristik af de brugere, som har været indskrevet på Tre Ege og Østervang i 015, resultaterne er baseret på i alt 0 ASI-indskrivninger. Brugerne har ikke svaret på alle oplysninger, og derfor er nogle af resultaterne baseret på færre observationer. For nogle af resultaterne fremgår der udelukkende tal fra den ene boform. 197 observationer Fortrinsvis danske brugere Fire ud af fem brugere, har oplyst at deres nationalitet er dansk. De resterende 6 pct. er fordelt ligeligt mellem brugere fra Mellemøsten/Asien, Afrika og Europa 1, hvilket er en stigning set over nogle år. 6 Grønlændere er medregnet i gruppen europæere. Side 3 af 11

Flere har en uddannelse 83 pct. af brugerne angiver at have 11 års skolegang eller mindre. Brugere med studentereksamen og en videregående uddannelse udgør kun en meget lille andel på 9 pct.. Studentereksamen / HF- 13 Sygedagpenge SU LøndindkomstSU LøndindkomstAktivering/løn Løndindkomst Kontanthjælp Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge 4 5 3 8 1 9 60 Går ikke i skole 11 observationer Andet 11 8 til 9 års skolegang 54 7 eller færre års skolegang 10 til 11 års skolegang 9 56 145 observationer Godt hver tredje har gæld 41 pct. af brugerne oplyser, at de har gæld, mens 63 pct. er registreret i RKI. Hvilket svare til en stigning i antal på 1 pct. målt mod registreringen i 014. Ser man på uddannelsesmønstret derefter, så ser tallene ud som nedenfor. Her angiver 53 pct. at have en kortere videregående uddannelse eller derover. 0 pct. angiver ikke at have nogen uddannelse overhovedet. En tredjedel, af de der har gæld, skylder over 00.000 kr. 83 Specialarbejderudddanne 5 5 6 11 5 9 16 Lærlinge, EFG- eller HG- Lang videregående Kortere videregående 57 Ingen uddannelse Handelsskolens Anden erhvervsfaglig 1 5 137 observationer 114 observationer Størstedelen er uden for arbejdsmarkedet Langt de fleste brugere står uden for arbejdsmarkedet. Over halvdelen er på kontanthjælp og hver fjerde er på førtidspension. Flest kommer fra egen lejlighed Over to tredjedele af brugerne, har op til indskrivningen boet i egen lejlighed, hus eller værelse. Kun 13 pct.oplyser forsorgshjem som seneste bolig, det svare til en lidt større andel end i 014, hvor kun 9 pct. angav forsorgshjem som seneste bolig. Side 4 af 11

8 19 18 76 5 19 Blandingsafhængige 15 pct. har et kombineret alkoholoverforbrug og en stofafhængighed og betegnes som blandingsafhængige. Mange har psykiske problemer 50 pct. af brugerne angiver at have et middelstort besvær eller derover på grund psykiske problemer 3 på indskrivningstidspunktet. 145 observationer 55 Boligløs primært som følge af udsmidning En stor del af brugerne har selv valgt at fraflytte seneste bolig, mens hver fjerde er blevet smidt ud. Hvor mange af dem, der selv valgte at flytte der eventuelt var endt med at blive smidt ud, det siger tallene ikke noget om. 16 4 19 9 17 0 143 observationer 4 5 33 pct. angiver hukommelsesbesvær eller problemer med koncentration. En stor andel lider af angst og depressioner. 11 pct. angiver at have selvmordstanker under indskrivningen og 5 pct. angiver at have forsøgt selvmord på et tidspunkt igennem livet. 45 observationer fra Østervang Alkohol 13 pct. af brugerne oplyser, at de har et alkoholoverforbrug i måneden op til deres indskrivning på forsorgshjemmet. 0 pct. af brugerne angiver at have et alkoholforbrug i samme periode. Beskæftigelse fylder ikke meget 74 pct. af brugerne angiver et ubetydeligt og/eller slet ikke nogen arbejdsmæssigt belastning under indskrivningen. 86 17 3 10 4 Stoffer 33 pct. af brugerne har taget ét eller flere stoffer i måneden op til indskrivning. Af de brugere, der er stofafhængige, har ca. /3 en afhængighed af hash. 140 observationer Misbrug defineres ved at personen har indtaget stof mere end 10 gange inden for den sidste måned. Tallene stammer fra opgørelsen fra 014. 3 Mange brugere lider af flere forskellige psykiske problemer. Med et middelstort problem eller derover menes angivelse af: middelstort besvær, betydeligt besvær og meget besvær. Side 5 af 11

Brugergruppen og bevægelsesmønstre PCD data fra 015 I dette afsnit præsenteres brugergruppen og dens mønstre ud fra 8 parametre, skiftevis for Østervang og Tre Ege. Indskrivninger: Indskrivninger - Østervang stigning på godt og vel 9% fra 014. Af disse brugere er 14 enkeltstående personer mænd, lig med 96% og de 16 enkeltstående kvinder, lig med 4% kvinder. Det skal bemærkes, at en enkelt borger (en ung mand af somalisk oprindelse, 8 år, fra Aarhus Kommune) alene står for 105 indskrivninger på herberg i 015, hvilket selvfølgelig påvirker tallene. Pågældende ønske de ikke at samarbejde omkring udredning eller plan for fremtiden, hvorfor pågældende ikke kunne indskrives på en fast plads. Benyttelsesgraden af natherbergspladserne for de sidste 3 år har været som nedenstående: Natherberg: År Benyttelsesgrad % 013 64,5 % Tabellen viser antallet af indskrivninger foretaget på unikke CPR numre. Der blev i 015 indskrevet 01 personer, fordelt på 30 gange. Det betyder, at 1 personer havde indskrivninger og 4 personer havde 3 indskrivninger. Det er et fald i forhold til 014, hvor der blev indskrevet 13 brugere i alt 50 gange. Det fortolkes ikke som et signifikant udsving. Vurderingen er, at tallene i 013, 014 og 015 er nogenlunde konstante. Indskrivninger Tre Ege Natherberg: Tre Ege driver 3 Natherbergspladser. Natherbergspladserne kan benyttes fra kl. 19.00 om aftenen til kl. 9.00 den efterfølgende dag. En borger kan indskrives på en natherbergsplads for en enkelt nat, eller flere på hinanden følgende nætter, men ud og indskrives hver dag. Borgeren har ikke mulighed for at opholde sig på tilbuddet i dagtimerne. En del af de borgere der benytter Natherberget kan få en fast forsorgsplads, hvis de ønsker det, og der er en ledig plads. I 015 blev natherbergspladserne benyttet 808 nætter. Det er en stigning på ca. 100 overnatninger fra 013 / 014, og til 015. Svarende til en benyttelsesgrad på 73,8%. En 014 64,5 % 015 73,8 % Forsorgspladser: Forsorgsafdelingen rummer 36 pladser, disse har været benyttet af 113 forskellige personer i 015, fordelt på 140 indskrivninger Det beskriver, at der har været 37 genindskrivninger i 015. Det er en stigning i antallet af genindskrivninger fra 014 til 015 på 16 personer. Forsorgsafdelingen har en kapacitet på maksimum 13.140 belægningsdøgn om året på forsorgspladserne. I 014 var 1.17 døgn belagt. I 015 var 1.189 døgn belagt. Belægningsprocenten på forsorgspladserne har gennem de sidste 3 år været følgende: Forsorgsafdeling År Benyttelsesgrad % 013 96,7 % 014 93,81 % 015 93,56 % I de sidste måneder af 015, blev alle vinduer udskiftet på Tre Ege. Derfor var det nødven- Side 6 af 11

digt, at have vakante værelser, således at beboerne kunne flyttes rundt, efterhånden som arbejdet skred frem. Tre Ege tilbyder udslusning til 6 personer, i socialt boligbyggeri. Tre Ege yder her, en udvidet bostøtte til personer med særlige behov. Ydelsen leveres i op til år, hvorefter personen eventuelt overgår til almindelig bostøtte, eller ikke længere har behov for støtte. Personen opretholder lejemålet. Denne form for bostøtte fungerer som Housing First metoden fra hjemløsestrategien. I 015 har udslusningstilbuddet været benyttet af 7 personer. Udnyttelsesgraden af udslusningstilbuddet, har i de sidste tre år været som følger: Udslusningsafdeling År Benyttelsesgrad % 013 93 % 014 96,8 % 015 98,68 % Det kan konkluderes, at belægningstallene har mindre forskydninger. Natherbergspladserne har en højere benyttelsesgrad på 14,3% mere end 013 / 014. Forsorgsafdelingen er faldet en lille smule, fra 93,81% til 93,56%. Faldet er så lille, at det meget sandsynligt kan begrundes i skiftning af vinduer i nov. og dec. 015. Udslusningsboligerne har en meget høj udnyttelsesgrad på 98,68. Det kan skyldes, et smidigt samarbejde til den sociale boligtildeling, hvorfor det er lykkedes at få adækvate boliger til formålet, på en rimeligt kort bane. Kønsfordeling Kønsfordeling - Østervang 77 % af de indskrevne er mænd, og 3 % af de indskrevne er kvinder. I 014 var tallet henholdsvis 74 % mænd og 6 % kvinder. Kønsfordeling Tre Ege Indskrivningerne fordelt på køn, har ikke flyttet sig meget i de sidste 3 år. Det skal bemærkes, at afstanden mellem antallet af personer og antallet af indskrivninger er numerisk stort, med baggrund i de mange Natherbergs indskrivninger og udskrivninger. År Mænd, antal Indskrivninger Mænd antal individuelle indskrivninger Kvinder, antal Indskrivninger 013 64 136 64 014 789 188 70 8 015 918 176 40 1 Kvinder, antal individuelle indskrivninger Vi kan igen konkludere, at kvinder har markant færre, og markant kortere ophold end mænd på Tre Ege. Fødeland Fødeland Østervang Som det fremgår af tabellen har 64,8 % af brugerne Danmark som fødeland. 7,8 % har Grønland og Færøerne som fødeland. 7,4 % har andre lande som fødeland. Det vil sige, at 63 brugere ud af de unikke CPRnumre, er født i andre lande end Danmark, Grønland og Færøerne. Som nævnt i tidligere årsrapporter svinger dette tal en anelse, men over tid må vi konstatere, at det er rimeligt konstant. Side 7 af 11

Vi ved erfaringsmæssigt, at både Skandinavien og Europa fylder en del i dette tal. Det vil vi gå nærmere i detaljer med i senere analyser. DK uden Grønland 014 015 57,3 %, 57,8% Grønland 9,1 % 1,8% Øvrige 33,6 % 9,% Somalisk oprindelse af gruppen Øvrige 1,6 % 56% Fødeland Tre Ege Fordelingen på fødeland på Tre Eges forskellige pladstyper, har ændret sig som nedenfor: På forsorgsafdelingen er udnyttelsesgraden fra personer med somalisk oprindelse steget drastisk. Tre Ege har mange henvendelser fra personer med somalisk baggrund, og flere somaliske borgere har lange ophold på Tre Ege. Den somaliske gruppe har en tendens til at samle sig på et forsorgstilbud i Aarhus by. Natherberg: 014 015 DK uden Grønland 51,8% 48,9% Grønland 7,6% 6,7% Øvrige 40,6% 43,4% Somalisk oprindelse af gruppen Øvrige 17,8% 78,5% Fødeland udslusningsafdelingen DK uden Grønland Grønland Øvrige Somalisk oprindelse af gruppen Øvrige Personer Dage i året Andel % 6 48 49 % 74 8 % 40 43 % 1 Ikke optalt -0- i Kommunetilhørsforhold: Kommunetilhørsforhold Østervang Den store stigning af natherbergsbrugere med somalisk baggrund skyldes til dels, at der har været en bestemt ung somalisk borger fra Aarhus kommune, der har benyttet sig af natteherberget 108 gange i løbet af 015. Pågældende ønskede ikke en fast plads, da han ikke ønskede at samarbejde med medarbejderne omkring udredning og plan. Forsorgsafdelingen: I 015 var 70 % af de indskrevne Aarhus borgere. Parametrene Udbetaling Danmark og øvrige udgør 30 % og repræsenterer borgere fra andre kommuner end Aarhus Kommune. Side 8 af 11

Dette tal ligger nogenlunde stabilt, og har gjort det over en årrække. Mellem 013 og 014 var der ej heller, noget stort udsving. En svag tendens viser dog flere borgere fra Aarhus kommune Kommunetilhørsforhold Tre Ege I forhold til kommunetilhørsforholdet, ses et udsving mellem 014 og 015 primært i forhold til natherbergsbrugere, dette afvejes dog af en stigning af flere borgere fra andre kommuner på forsorgspladserne. Se nedenstående skema: Natherberg: Forsorgsafdeling: Udslusning: Indskrivninger fordelt på antal dage: Østervang Tabellen viser, hvor mange dage de enkelte indskrivninger repræsenterer fordelt på unikke CPR numre og i procent. Det er entydigt i borgernes og vores interesse, at borgerne på den ene side opholder sig så tilpas lang tid på Østervang, at vi i samarbejde med borgeren kan planlægge en fornuftig indsats for opholdet og en fornuftig indsats efter opholdet. På den anden side viser erfaringerne, at ophold, der strækker sig ud over ca. 4 måneder, ikke øger borgerens muligheder for at håndtere tilværelsen i egen bolig. Meget korte indskrivninger har ingen effekt, men meget lange indskrivninger mister sin effekt over tid. En lang indskrivning kan dække over, at borgeren venter på et andet tilbud, der er defineret, eller blot venter på en bolig. Vi kan i lighed med seneste år konstatere, at størstedelen af indskrivningerne har en varighed mellem 30 og 180 dage. Det er positivt, idet vi ved, at jo længere tid man planmæssigt opholder sig på et forsorgshjem, jo større er tendensen til at gennemføre et planmæssigt forløb. Vi har derfor interesse i at bringe antallet af meget korte indskrivninger ned. Vi kan konstatere, at antallet af meget korte indskrivninger, dvs. fra 0 til dage og korte indskrivninger, dvs. fra 3 til 7 dage, er lavt i forhold til de øvrige indskrivningsperioder. Side 9 af 11

Indskrivninger fordelt på antal dage: Tre Ege Forsorgsafdelingen: Indskrivningslængden har stort kun flyttet sig i to kategorier i mellem 014 og 015.den ene kategori er for gruppen med mellem 3 til 7 dages indskrivning, her er antallet faldet fra 14,4 % til 5,4 %. Gruppen med en indskrivningslængde på over 181 dage er dog steget til næsten det dobbelte fra 11, % til 1,5 %. Denne stigning er bekymrende og vidner om vanskeligheder ved at finde en passende bolig, og samtidig få den tilstrækkelige støtte i egen bolig. Der fremstår en stigende tendens gennem de sidste 3 år. Aldersfordeling Tre Ege På forsorgsafdelingen er borgerne mellem 40 og 59 år den største, i lighed med 013 / 014, man skal dog også bemærke, at det er det længste aldersspænd i opgørelsen. Gruppen mellem 18 og 9 år er den næststørste, hvilket er en meget problematisk stigning for denne sårbare gruppe, stigningen fra 014 er ca. 5 %. Aldersgruppen fra 30 og 39 år er nærmest identisk med den helt unge gruppe. Gruppen af ældre fra 60 til 66 år findes også repræsenteret i 015, ligesom gruppen på +67 år er forøget fra 1 person til 3 personer. Forsorgsafdelingen: Aldersfordeling: Aldersfordeling Østervang Der har i 015 i forhold til 014 været en tendens til fald i aldersfrekvenserne. Den største del af indskrivningerne er fortsat i alderen 30 til og med 59 år, og i den frekvens er den største del af indskrivningerne fra 40 til 59 år. 35, % af indskrivningerne har været for 18 til 9-årige, hvilket må siges at repræsentere en tendens til stigning. Det kan ikke udelukkes, at den øgede fokus på unge hjemløse også har betydet, at unge hjemløse har opsøgt forsorgshjemmene i højere grad. Aldersfordelingen på Natherberget viser ligeledes en stigning af gruppen mellem 19 og 9 år. I 014 var der 177 enkelt overnatninger fra denne aldersgruppe. I 015 er der 338 overnatninger i denne unge gruppe Stigning af unge på Natherberg- og Forsorgspladser er problematisk, da de unge hermed kan få deres gang på et forsorgstilbud, og dermed kan et midlertidigt tilbud, uden behand- Side 10 af 11

ling af afhængighed eller opfølgning på uddannelse og arbejde synes som en løsning på deres akutte problemer. Umiddelbart er det dog en bedre løsning, end at leve på gaden og fordrive tiden på gaden og i det tilhørende miljø. Det er bemærkelsesværdigt, at gruppen af de ældste borgere stiger ganske svagt. Antageligt er det ældre der er kommet i klemme i andre systemer på grund af psykisk sygdom eller misbrug. Gruppen burde samles op af MSO, og ikke komme på et hjemløsetilbud. Afvisninger: Afvisninger Østervang Det er svært at få registreret alle afvisninger, idet ikke alle afviste opgiver en information, der kan bruges. Vi har i 015 forsøgt at systematisere og kategorisere afvisninger og langt de fleste afvisninger sker på baggrund af pladsmangel. Vi ved ikke om en afvist får løst sit optagelsesproblem i en anden boform. I 014 blev der registreret 31 afvisninger, mens der i 015 blev registreret 33 afvisninger. Det er ikke nogen voldsom stigning. Næste skridt er at forsøge at sætte et registreringssystem op, så vi kan gå i materien med afvisningerne og konstatere på, hvilke grundlag borgerne er blevet afvist. Det arbejdes der på. Afvisninger Tre Ege I 014 har Tre Ege registreret i alt 119 afvisninger. I 015 har der været i alt 109 afvisninger. Det høje antal fremkommer, da der dagligt afvises borgere der har benyttet Natherberget, men ønsker en fast plads på forsorgsafdelingen. I 015 afviste Tre Ege i alt 1031 personer til en forsorgsplads. Til natherberget blev der afvist 178 personer i løbet af året. Afvisningerne til natherberget må anses for et rimeligt niveau, da det ofte er muligt at henvise til andre 110 tilbud i Aarhus Kommune. Genindskrivninger: Genindskrivninger Østervang Vær opmærksom på, at denne tabel repræsenterer både 014 og 015. Antal genindskrivninger 014-015 Antal genindskrivninger Antal 6 5 Antal personer Det har været et 00 mål, at antallet af tilbageflytninger til et forsorgshjem efter planmæssig udflytning til eget hjem ikke må overstige 5 %. Vi havde i 014 6 genindskrivninger. I 015 var der 5 genindskrivninger, altså ca. 10% af indskrivningerne. Hvorvidt borgerne er genindskrivninger efter udflytning til eget hjem kan vi med vores foreliggende analysekapacitet, desværre ikke konstatere. Det kræver en analyse af den enkelte borgers forløb. Genindskrivninger Tre Ege Ifølge de optegnelser Tre Ege har, er der genindskrevet 9 personer, efter disse har været planlagt udskrevet. Det er en stigning fra 014 til 015. Det er ikke er muligt at måle på, om personer der i øvrigt er udskrevet fra Tre Ege, KK, er indskrevet andre steder i landet i 015. Udskrivninger - Østervang og Tre Ege Udskrivningstallene er ikke medtaget i år. Det skyldes det faktum, at der er uklarhed om, hvordan udskrivningsårsager skal registreres. Vi har konstateret, at der bliver for mange fejlkilder, og at der er for mange kategorier at udskrive til. En del af kategorierne ligner i øvrigt hinanden. Der arbejdes konkret sammen med Danmarks Statistik om at udvikle en anden registrering. Hvis læsere af denne årsrapport ønsker andre eller yderligere information, står vi velvilligt til rådighed med yderligere oplysninger. Jakob May, jmay@aarhus.dk Jette Sølvhøj, jetsoe@aarhus.dk Side 11 af 11