% Kvartalsstatistik Kvartalsstatistik for Nedenstående notat er udfærdiget for at skabe overblik over resultaterne i Jobcentrets indsats inden for de væsentligste målgrupper. Beskrivelserne trækker på oplysninger fra bl.a. jobindsats.dk og kommunens fag- og økonomisystemer. Det er tilstræbt at anvende så aktuelle tal som muligt. Aktualiteten afhænger dog af opdateringsfrekvensen i de systemer, som oplysningerne trækkes fra. 6 Glostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken) 5 4 3 2 1 0 Glostrup Region Hovedstaden Hele landet AMK-Øst rev. prognose - 2018 - rev. juni Figuren viser den overordnede ledighedsudvikling i Glostrup Kommune. Prognosen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forudser, at ledigheden i Glostrup fra december til december 2018 vil blive reduceret med 6 pct. og i december 2018 vil ligge på 4,11 pct. Der var en stigning i ledigheden for både Glostrup og i hele landet i efteråret, som vi dels skyldes en stigning i antallet af dagpengemodtagere, og derudover antager vi også, at det skyldes, at de borgere, der modtog integrationsydelse nu visiteres jobparat og dermed tæller som en del af ledighedsstatistikken. Siden februar 2017 er ledigheden faldet i Glostrup fra 5,2 til 5,0. Ledigheden er i efteråret steget i Glostrup Kommune. Ledighedsprocent er således steget 0,4 pct.-point fra 4,6 i september til 5,0 pct. i marts 2017 og ligger nu 0,5 pct.-point højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden og 0,4 pct.-point højere end gennemsnittet for hele landet. Side 1 af 28
Udvikling i kontaktforløb opgjort ultimo måned Nedenstående figur og tabel viser udviklingen i antallet af kontaktforløb i jobcenteret i hhv. og de første fire måneder af 2017. År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Gns. 2.296 2.275 2.279 2.225 2.184 2.196 2.151 2.131 2.064 2.091 2.091 2.112 2.175 2017 2.152 2.132 2.110 2.071 2.116 Gennemsnittet for årets første fire måneder ligger 59 kontaktforløb under gennemsnittet for hele. Siden seneste resultatopfølgning (tal fra december ) er antallet af kontaktforløb faldet med 41. Til sammenligning steg antallet med 75 kontaktforløb i samme periode sidste år. Udviklingen dækker blandt andet over et fald i antallet af dagpengemodtagere og aktivitetsparate unge (se de to grafer nedenfor). Siden seneste status er antallet af kontaktforløb for dagpengemodtagere faldet med 8,7 procent fra 459 forløb i december til 419 i april 2017 og antallet af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er i samme periode faldet fra 70 til 67 kontaktforløb. Udviklingen for sygedagpengemodtagere er stabil og ligger langt under niveau fra samme periode sidste år. I april var der 235 kontaktforløb, hvilket er faldet til 199 i april 2017 svarende til et fald på 15,3 procent. Side 2 af 28
Udviklingen i antal kontaktforløb, sygedagpengemodtagere Udviklingen i antal kontaktforløb, Dagpengemodtagere Andelen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er faldet siden seneste status og ligger nu på niveau med. Samlet er antallet af kontaktforløb for unge på uddannelseshjælp faldet en smule siden seneste status. Side 3 af 28
Udviklingen i antal kontaktforløb, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Kvartalsstatistik Udviklingen i antal kontaktforløb, Fleksjobberettigede Side 4 af 28
Varighed på kontaktforløb fordelt på målgrupper Kvartalsstatistik 0 343 110 50 3 177 4 61 6 22 35 73 39 40 88 122 1 50 40 52 4 17 3 37 6 11 23 9 20 27 63 2 8 16 31 3 9 3 26 1 40 3 9 9 10 26 3 13 28 4 1 15 4 4 10 5 3 4 4 24 1 1 22 1 9 5 2 13 1 2 7 1 2 6 1 21 1 14 1 1 7 2 6 2 16 8 1 16 4 22 9 7 1 10 2 2 Over 10 år 19 1 12 Sum: 401 189 269 11 208 22 235 6 32 90 103 67 69 142 214 Ingen ydelse Statusopgørelse pr. 18-05-2017. I nedenstående tabel vises målgrupper fordelt på varighed. Varigheden tager udgangspunkt i det aktuelle kontaktforløb. Fleksjob og Aktivitetsparate Forsikrede Jobparate Aktivitetsparate Selvforsørgendforløparaafklaring Ressource- Uddannelses- Job- Varighed Revalidend Sygedagpenge FØP ledighedsydelse år Under 18 ledige kontanthjælp kontanthjælp udd.hjælp Integration Side 5 af 28
Ovenstående tabel viser varigheden af de aktuelle forløb i jobcenteret. Eksempelvis kan det aflæses, at der er mange forsikrede ledige, der er ledige i mindre end et år, hvilket viser det store flow af borgere, der i denne målgruppe. Der er også en stor del af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har et ledighedsforløb på under et år, men flowet i denne gruppe er ikke så stort, som for dagpengemodtagerne. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordeler sig mere bredt. Antal langtidsledige Figuren nedenfor viser fordelingen af de langtidsledige i Glostrup Kommune på hhv. dagpenge og kontanthjælp. En langtidsledig er defineret som en person, der har været ledig i minimum 80 pct. af de seneste 52 uger. Efter en stigning i starten af året faldt langtidsledigheden fra maj til juli måned for såvel dagpengemodtagere som for kontanthjælpsmodtagere, hvorefter udviklingen har stabiliseret sig for kontanthjælpsmodtagerne, men antallet af dagpengemodtagere er faldet med 35, hvilket svarer til et fald på 36,1 pct. fra marts til marts 2017. Indsatsen i forhold til både at forebygge og afhjælpe langtidsledighed er generelt højt prioriteret, og siden foråret har indsatsen været yderligere prioriteret. Antal langtidsledige personer, Glostrup Kommune 250 200 197 150 160 Ydelsesgrupper i alt 100 100 97 98 A-dagpenge Kontanthjælp 50 62 0 Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Side 6 af 28
Andel langtidsledige ift. bruttoledige 60,0 50,0 49,5 42,2 40,0 30,0 31,1 24,5 27,4 Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge 20,0 16,1 Kontanthjælp 10,0 0,0 Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Ovenstående figur viser, hvor stort en andel af de ledighedsberørte forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er langtidsledige. Som beskrevet ovenfor er antallet af langtidsledige faldet, hvorimod andelen af langtidsledige ift. bruttoledige er steget for kontanthjælpsmodtagere i samme periode. Udviklingen for dagpengemodtagere og ydelsesgrupper i alt er til gengæld positiv, idet antallet er faldet en smule. Påbegyndte og afsluttede kontaktforløb i jobcenteret De nedenstående figurer og tabeller viser antallet af påbegyndte og afsluttede kontaktforløb i jobcenteret pr. måned, og samlet giver de et billede af det flow, der er i jobcenteret i løbet af et år. Samme borger kan godt gå igen flere gange, da der her er tale om forløb, ikke personer. Antallet af påbegyndte kontaktforløb i perioden januar-april 2017 ligger som ved seneste resultatopfølgning under niveauet fra samme periode sidste år, og ligeledes ligger gennemsnittet år til dato en smule under niveauet for. Der er gennemsnitlig afsluttet 28 færre kontaktforløb pr. måned år til dato end i. Side 7 af 28
Påbegyndte kontaktforløb i jobcenteret År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Sum: Gns. 373 292 268 283 290 298 270 287 298 283 276 238 3456 288 2017 366 264 252 189 1071 268 Afsluttede kontaktforløb i jobcenteret År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Sum: Gns. 380 316 256 326 354 279 311 327 347 278 251 218 3643 304 2017 327 290 271 216 1104 276 Udvalgte afslutningsårsager Nedenstående diagrammer viser udvalgte afslutningsårsager for og perioden d. 01.01.-18.05.2017. Der kom 1269 borgere i ordinært arbejde i hele. I årets første fire måneder er der kommet 438 i ordinært arbejde. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der være flere, der kommer i ordinært arbejde i 2017, end der var i. Der er foreløbigt afsluttet 43 borgere til ordinær uddannelse i de første fire måneder af 2017. I blev der afsluttet 184 borgere til ordinær uddannelse, og til sammenligning gik 172 borgere i ordinær uddannelse i hele 2015. Side 8 af 28
Under kategorien Andet, findes flere af de nedenstående nævnte kategorier. For at få udspecificeret afslutningsårsagen i vores ledelsesinformation, skal sagsbehandleren registrere den konkrete årsag, når borgeren kontakter dem for at afslutte deres forløb. I mange tilfælde afslutter borgerne dog selv deres forløb ved at afmelde sig jobnet.dk eller via deres A-kasse, og her vælges ofte den brede kategori Andet som afslutningsårsag. Det betyder, at den ledige afmelder sig og bliver selvforsørgende og som oftest til ordinært arbejde. Ordinært arbejde Ordinær uddannelse Raskmelding Andet Førtidspension Manglende rådighed Side 9 af 28
Antal samtaler FEB MAR APR 2017 FEB 2017 MAR 2017 APR Sum: 1223 1318 1364 1355 1521 1162 Aflyste samtaler 333 359 336 373 396 279 Afholdte samtaler 883 957 1028 970 1104 939 Ovenstående tabel viser, at der sammenlagt i perioden februar 2017 april 2017 var planlagt 4.038 og afholdt 3.013 samtaler i jobcentret på tværs af målgrupper. Det er 133 flere planlagte samtaler, og 145 flere afholdte samtaler end i samme periode året før. Mange af de samtaler, der bliver aflyst i jobcentret, aflyses af borgerne fordi de har fået job eller er gået i uddannelse. Sagsbehandleren ved det således i god tid, og kan indkalde en ny borger på det respektive tidspunkt. Uanset årsag registreres aflyste samtaler ens, hvorfor det kan se voldsomt ud, når en statistik som ovenstående præsenteres. Hvis en borger udebliver uden gyldig grund, bliver vedkommende sanktioneret. Det er få af ovenstående aflysninger, der er uden gyldig grund. Aktiveringsgrad 1 Tabellen viser aktiveringsgraden for udvalgte målgrupper pr. d. 18.05.2017. De forsikrede ledige har en samlet aktiveringsgrad på 19,7 pct., hvilket er en lille stigning på 0,1 procentpoint i forhold til seneste status. For de jobparate kontanthjælpsmodtagere ligger aktiveringsgraden på 56,1, hvilket er en stigning på 2,3 procentpoint ift. seneste status. Ved den sidste kvartalsstatistik var aktiveringsgraden for denne gruppe steget med 18,5 procentpoint. Aktiveringsgraden for de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere er 71,8 pct., hvilket er en lille stigning siden seneste kvartalsstatistik (3,3 procentpoint). For de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er aktiveringsgraden på 62,7 hvilket er et fald på 11,3 procentpoint. Næsten alle personer omfattet af integrationsloven er aktiverede. Dette skyldes bl.a., at de fleste af disse borgere er tilknyttet danskundervisning samt at de flygtninge der er modtaget efter vedtagelsen af flygtningepolitikken alle er i virksomhedsrettet forløb. 1 Under LAB 2.7 er der kun medtaget dem, der ikke er i et fleksjob. I beregning af aktiveringsgrad indgår kapitel 10-, 11- og 12- tilbud. Side 10 af 28
Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad fordelt på tilbud Nedenstående diagram viser fordelingen mellem den virksomhedsrettede aktivering og vejledning og opkvalificering pr. d. 18.05.2017. Den virksomhedsrettede aktivering udgjorde 27,2 procent og vejledning og opkvalificering udgjorde 56,9 procent, hvilket er en smule mindre end seneste resultatopfølgning (1,4 procentpoint). De resterende 15,9 procent inkluderer aktiviteter som mentor, personlig assistance m.m. Side 11 af 28
Udviklingen i antal og varighed for udvalgte målgrupper Nedenstående figurer viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken samt udviklingen i den gennemsnitlige varighed i uger i Glostrup Kommune sammenlignet med en række nabojobcentre (Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Rødovre og Vallensbæk/Ishøj) og i klyngen. Figurerne dækker a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og alle ydelser under et. For de forsikrede ledige har Glostrup Kommune gode resultater i udviklingen af antal fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken og varigheden i uger sammenlignet med nabojobcentrene, men vi ligger et stykke over klyngen. På kontanthjælp klarer Glostrup Kommune sig en anelse bedre en både nabojobcentrene og klyngen i forhold til antallet på kontanthjælp varigheden ligger vi helt gennemsnitligt med nabojobcentrene og klyngen. I forhold til uddannelseshjælp er billedet, at Glostrup Kommune ligger under både klynge og nabojobcentrene i forhold til varigheden af sagerne, men over begge når der ses på antallet af fuldtidspersoner. Endelig er der sygedagpenge, hvor Glostrup Kommune ligger under både klynge og nabojobcentre på både varighed og antal. A-dagpenge, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Glostrup Gennemsnit klyngen Gennemsnit nabojobcentre 0,5 0,0 Side 12 af 28
A-dagpenge, gennemsnitlig varighed i uger 17,5 17,0 16,5 16,0 15,5 15,0 Glostrup Gennemsnit nabojobcentre Gennemsnit klynge 14,5 Kontanthjælp, fuldtidspersoner i pct. arbejdsstyrken 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Glostrup Gennemsnit klynge Gennemsnit nabojobcentre 0,0 Side 13 af 28
Kontanthjælp, gennemsnitlig varighed i uger 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Glostrup Gennemsnit nabojobcentre Gennemsnit klynge Uddannelseshjælp, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 2,4 2,3 2,2 2,1 2,0 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Glostrup Gennemsnit klynge Gennemsnit nabojobcentre Side 14 af 28
Uddannelseshjælp, gennemsnitlig varighed i uger 30,0 25,0 20,0 15,0 Glostrup Gennemsnit nabojobcentre Gennemsnit klynge 10,0 Sygedagpenge, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Glostrup Gennemsnit klynge Gennemsnit nabojobcentre 0,5 0,0 Side 15 af 28
Sygedagpenge, gennemsnitlig varighed i uger 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 Glostrup Gennemsnit nabojobcentre Gennemsnit klynge 7,0 Alle ydelser under et, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 1. kvt 2015 2. kvt 2015 3. kvt 2015 4. kvt 2015 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2017 Gennemsnit klynge Glostrup Gennemsnit nabojobcentre Det har ikke været mulig at trække tal på den gennemsnitlige varighed i uger for alle ydelser under et. Side 16 af 28
Refusion og medfinansiering Som noget nyt i kvartalsstatistikken præsenteres i det følgende den gennemsnitlige refusions- og medfinansieringsprocent for forskellige ydelser sammenlignet med klyngen. Refusionsprocenten viser, hvor stor en andel af en given ydelse der tilbagebetales i refusion og her er det således målet at få procenten så høj som muligt. Medfinansieringsprocenten viser, hvor stor en andel af dagpengeydelsen (samt den midlertidige arbejdsmarkedsydelse) kommunen medfinansierer, hvorfor målet her er at få procenten så lav som muligt. Refusions- og medfinansieringsprocenten er således afhængig af varigheden af borgernes forløb på de enkelte ydelser. Jo længere varighed des lavere refusionsprocent og des højere medfinansiering. Refusionstrappen ser ud som følger: 80 pct. i de første 4 uger. 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge. 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge. 20 pct. fra den 53. uge og frem. Medfinansieringstrappen ser ud som følger: 20 pct. i de første 4 uger. 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge. 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge. 80 pct. fra den 53. uge og frem. Udviklingen i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen Nedenfor ses udviklingen i henholdsvis den gennemsnitlige refusionsprocent og den gennemsnitlige medfinansieringsprocent i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen i marts 2017. Som det ses af diagrammet ovenfor ligger den gennemsnitlige refusionsprocent for alle ydelser i Glostrup Kommune under gennemsnittet for klyngen. I marts 2017 lå Glostrup Kommune 1,14 procentpoint under gennemsnittet for klyngen. Side 17 af 28
Som det ses af diagrammet ovenfor ligger den gennemsnitlige medfinansieringsprocent i Glostrup Kommune en anelse over gennemsnittet for klyngen. Forskellen er mindsket siden begyndelsen af året, og Glostrup Kommune ligger således 0,65 procentpoint over gennemsnittet for klyngen i marts 2017. Gennemsnitlig refusions- og medfinansieringsprocent fordelt på ydelser De nedenstående diagrammer viser den gennemsnitlige refusionsprocent for udvalgte ydelser i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen for perioden marts 2017. Som det kan bemærkes er intervallerne i diagrammerne meget små, og forskellen imellem de to søjler kan derfor synes større rent grafisk, end de reelle tal viser. Ovenstående søjlediagram (til venstre) viser, at den gennemsnitlige refusionsprocent for kontanthjælp ligger 0,31 procentpoint højere i Glostrup Kommune end i Klyngen. I forhold til uddannelseshjælp (til højre) ligger Glostrup Kommune 0,5 procentpoint højere end gennemsnittet for klyngen. Nedenstående figur viser, at den gennemsnitlige refusionsprocent for sygedagpenge ligger 1,76 procentpoint højere i Glostrup Kommune end i Klyngen. Side 18 af 28
Herunder ses den gennemsnitlige medfinansieringsprocent for dagpenge i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen for perioden marts 2017. Diagrammet viser, at den gennemsnitlige medfinansieringsprocent for a-dagpenge ligger 1,46 procentpoint højere i Glostrup Kommune end for gennemsnittet i Klyngen. Der er således flere langtidsledige i Glostrup end gennemsnittet i klyngen. For uddannelseshjælp skyldes dette bl.a. at de borgere, der har en sag, har mere komplekse problemstillinger. Helt konkret er der færre borger, der har en sag, men de sager, der er, har en længere varighed. Nedbringelse af tilbagefaldet og den gennemsnitlige varighed, som begge er mål for Beskæftigelsesplan 2017, vil sikre højere refusion og lavere medfinansiering. Side 19 af 28
Status på målene i Beskæftigelsesplan I det følgende gøres status på målene for beskæftigelsesindsatsen i forhold til varighed og tilbagefald. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige varighed i uger for udvalgte målgrupper, samt målet for 2017. Tallene viser, at målet for 2017 er nået for de jobparate såvel som de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ligesom det er nået for dagpengemodtagerne. For de resterende målgrupper gælder, at målet for 2017 endnu ikke er nået. Varighed Ydelse 2kv16-1kv17 Mål 2017 Dagpengemodtagere 15,8 15,5 Jobparate konthj. 29,0 27 Aktivitetparate konthj. 42,7 41 Sygedagpengemodtagere 8,1 8,9 Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige tilbagefald for udvalgte målgrupper, samt målet for 2017. Tilbagefaldsgraden opgøres ved at undersøge, hvilken andel, der efter et eller flere afsluttede kontaktforløb i perioden fra august til februar 2017, igen har et aktivt kontaktforløb pr. 18-05-2017. Tilbagefald Ydelse D. 18.05.2017 Mål 2017 Dagpengemodtagere 15,9 18,0 Jobparate konthj. 19,8 24,0 Aktivitetparate konthj. 12,5 10,0 Sygedagpengemodtagere 22,5 17,5 Tabellen viser, at målet for 2017 er nået for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og for sygedagpengemodtagere. Tilbagefaldet for jobparate kontanthjælpsmodtagere ligger 4,2 procentpoint under målet, og tilbagefaldet for dagpengemodtagere ligger 2,1 procentpoint under målet. Der må påregnes en vis usikkerhed i opgørelse af målopfyldelsen, idet kalenderårene 2013-2015 sammenlignes med udviklingen fra 2. kvartal - 1. kvartal 2017 (nyest mulige tal). Side 20 af 28
Unge- og uddannelsesenhedens mål 1. Resultatmål: 95 procent af ungdomsårgangen 2015 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse De seneste tal fra Undervisningsministeriet for resultatmål 1 (opdateret februar 2017) viser, at forventningen er, at 91 pct. af ungdomsårgangen for 2015 vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen omhandler, at 95. pct. af 9. klasseeleverne skal forventes at have minimum en ungdomsuddannelses efter 25 år, hvilket ministeriet udregner ud fra en profilmodel (fremskrivningsmodel). Målet er således ikke opfyldt. År/forventet procent 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Glostrup 83 87 87 90 93 94 91 91 2. Resultatmål: Antallet af 24-årige der har fuldført eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse øges med 2 procent fra 2013 til 2015 og med 5 procent fra 2013 til 2018 I Tabel 1 (nedefor) ses uddannelsesniveauet for de 24 årige i Glostrup Kommune. Der er både opgjort tal for antallet, der har fuldført uddannelse, og antallet der er i gang med en uddannelse. Den unge indgår kun en gang i tabellen med det højeste uddannelsesniveau. Det vil sige, at en ung, som har fuldført grundskolen, og som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er talt med i kategorien I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallet for september 2014 er medtaget for at kunne følge udviklingen men i den nedenstående gennemgang sammenholdes tallene fra 2013 og. Side 21 af 28
Tabel 1-24 årige bosiddende i Glostrup Kommune pr. 30.sep. 2013, 2014, 2015 og fordelt på uddannelsesstatus Uddannelsesstatus Antal 13 Andel 13 Antal 14 Andel 14 Antal 15 Andel 15 Antal 16 Andel 16 Fuldført erhvervskompetencegivende 138 47,8 141 48,1 148 46,8 160 47,5 uddannelse I gang med erhvervskompetencegivende 53 18,3 66 22,5 61 19,3 65 19,3 uddannelse Fuldført studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende 18 6,2 21 7,2 17 5,4 24 7,1 uddannelse) I gang med studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende 1 0,3 1 0,3 - - - - uddannelse) Fuldført ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) 2 28 9,7 19 6,5 34 10,8 38 11,3 I gang med ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) 3 1,0 5 1,7 1 0,3 0 0 Fuldført grundskole Andet (restgruppe af personer som ikke opfylder en af ovenstående) 30 10,4 25 8,5 28 8,9 21 6,2 6 2,1 2 0,7 4 1,3 4 1,2 Uden match med elevregisteret I alt 12 4,2 13 4,4 23 7,3 25 7,4 289 100 293 100 316 100 337 100 Kilde: Danmarks Statistik Tabellen giver et øjebliksbillede af de 24 årige, der bor i kommunen, således indeholder tabellen også unge, som ikke er vokset op i Glostrup, men er tilflyttet, ligesom dem der er fraflyttet ikke indgår. 47,5 procent af de 24 årige har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse 3 pr. 30. sep., hvilket er et lille fald i forhold til 2013, hvor det gjaldt for 47,8 procent. Andelen af unge, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er i samme periode steget med 1 pct.-point fra 18,3 til 19,3. Samlet set var der således fra september 2013 til september sket et lille fald i andelen af unge, der enten har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse på 0,7 pct.-point. Målet er således ikke indfriet. Det samlede antal af unge 24-årige i kommunen er i samme periode steget med 14,2 pct., og hvis vi indekserer tallene i tabellen ser man, at andelen af 24-årige, der har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, har været stort set konstant på 66 pct. 2 Ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) er forberedende uddannelser, erhvervsfagligt grundforløb og ikke færdiggjort gymnasiale uddannelser (fx kun har taget 1.g). 3 Erhvervskompetencegivende uddannelse er: erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelor og lange videregående uddannelser. Side 22 af 28
3. Resultatmål: Antallet af kontant-/ uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) mellem 16 og 29 år reduceres med 15 pct. fra 2013 til 2015 og med 30 pct. fra 2013 til 2018 Antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) 16-29 år 300 250 245 200 150 160 100 50 0 Dec Feb Apr Jun Aug Okt Dec Feb Apr Jun Aug Okt Dec Feb Apr Jun Aug Okt Dec Feb 20132014201420142014201420142015201520152015201520152017 Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år var i december 2013 på 245 fuldtidspersoner. Antallet er i april 2017 faldet til 160, hvilket svarer til en reduktion på 34,7 procent. Ved den seneste resultatopfølgning (tal fra december ) var antallet reduceret med 27 procent ift. december 2013, hvorfor resultatet er forbedret 7,7 procentpoint siden seneste status. Målet for 2018 er dermed indfriet. 4. Resultatmål: Varigheden af kontant-/ uddannelseshjælpsforløb for unge mellem 16 og 29 år skal reduceres med 10 pct. fra 2013 til 2015 og med 20 pct. fra 2013 til 2018 Uddannelseshjælpen til unge under 30 år er først indført pr. 1. januar 2014. Opgørelsen for 2013 er derfor tal for unge kontanthjælpsmodtagere, 16-29 år. Side 23 af 28
Gennemsnitlig varighed, uger. Kontant- og uddannelseshjælpsforløb for unge 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 18,0 16,0 26,0 22,9 24,0 25,5 25,1 14,0 12,0 10,0 2013 2014 2015 2kv16-1kv17 I 2013 var den gennemsnitlige varighed pr. forløb på 26 uger. Efter et fald i 2014 og en lille stigning i 2015 er den gennemsnitlige varighed steget i perioden 2. kvartal til 1. kvartal 2017 således at den ligger på 25,1 uge. Forklaringen på dette skal til dels findes i, at der samlet set er færre unge på uddannelseshjælp. Der ses endvidere en tendens til, at kompleksiteten i de resterende sager er større og at den gennemsnitlige varighed dermed øges. Idet kalenderårene 2013- sammenlignes med udviklingen fra 2. kvartal -1.kvartal 2017 vil tallene bero på en hvis usikkerhed. Resultatmålet for 2018 er ikke nået. 5. Resultatmål: Antallet af ikke-tilbagefald for uddannelseshjælpsmodtagere skal øges med 15 pct. fra 2014 til 2018 Ved resultatmål 5 måles ikke-tilbagefald ved arbejdsmarkedsstatus for alle afsluttede forløb i et kvartal 6 måneder efter kvartalet er slut. Der måles på, hvor stor en procentdel af de unge som er fastholdt i beskæftigelse 4. Der tages udgangspunkt i tallet fra 2014, da dette er de tidligste data der foreligger. Af afsluttede uddannelseshjælpsmodtagere i 2014 var 63,5 pct. forblevet i beskæftigelse, uddannelse og selvforsørgelse 6 måneder efter. Dette betyder, at målet er, at ikke-tilbagefaldet er steget til 73 pct. i 2018 svarende til en stigning på 15 pct. Der måles således ift. ikke-tilbagefald 6 måneder efter 2014. Da tallet for ikke-tilbagefald er dynamisk, kan der ske en efterregulering af dette, herunder perioden der måles i forhold til. 4 Beskæftigelse omfatter udover beskæftigelse ligeledes SU-godkendte uddannelser, VEUF og selvforsørgelse. Side 24 af 28
Som det kan aflæses i nedenstående tabel var 72,4 pct. af afsluttede forløb i 1. kvartal i beskæftigelse 6 måneder efter, hvorfor ikke-tilbagefaldet er steget med 9,2 pct.-point ift. seneste måling fra 2015. Samtidig er der et ikke-tilbagefald til kontant- og uddannelseshjælp på 27,6 pct., hvilket er et fald på 5,7 pct.-point. Ikke-tilbagefald for Uddannelseshjælpsmodtagere 6 måneder efter 1. kvartal Pct. Beskæftigelse, uddannelse og selvforsørgelse 72,4 A-dagpenge. Kontant- og uddannelseshjælp 27,6 Revalidering/forrevalidering. Sygedagpenge. Fleksjob. Ledighedsydelse. Førtidspension. Andet. I alt 100 Side 25 af 28
Mål for VBU s investering i jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Kvartalsstatistik Mål for investeringen i jobparate kontanthjælpsmodtagere: Nedenfor ses de mål, der er sat for investeringen for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Investeringen udmøntes i projektet 3i1. Det er endnu for tidligt at lave en reel afrapportering på målene, men nedenfor ses en status på, hvordan projektet forløber, og de resultater der ses foreløbigt. Resultat (Hvad?) Konkret mål (Hvor meget?) Målemetode (Hvordan?) Opfølgning/tid (Hvornår?) Andel af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal falde. At 60 procent af deltagerne i projektet bliver selvforsørgende. Der indhentes data via fagsystem og jobindsats.dk og der oprettes et opfølgningsskema, der opdateres løbende. Opfølgningsskemaet opdateres hver gang, der er en ændring i antal deltagere. Der indhentes data en gang om måneden. Større andel af borgere fastholdes i arbejde. At 75 procent af de borgere der er kommet i ordinært arbejde via projektet fastholdes i arbejde. Der indhentes data via fagsystemer og ved personlig henvendelse til borgerne. Der indhentes data umiddelbart efter et jobklubforløb, samt 3, 6 og 9 måneder efter borgeren er afmeldt med begrundelsen ordinært arbejde. Borgertilfredshed Målet er, at borgernes tilfredshed med forløbet, efter det er afsluttet, ligger på gennemsnitlig 4,3 eller over på en måling fra 1-5. Borgerne modtager et kursusevalueringsskema efter endt forløb. Kursusevalueringerne vil blive gennemgået efter hvert forløb. Selvevaluering (Borgerens egen opfattelse af progression i forløbet) Målet er, at borgernes selvevaluering stiger minimum 0,5 point på en skala fra 1-5 fra forløbets start til slutning. Borgeren får udleveret et selvevalueringsskema ved forløbets start og slutning indeholdende de samme spørgsmål. Både start- og slutevalueringer gennemgås efter endt forløb. Der er 51 borgere, der deltager i projektet. Hold 1 og Hold 2 i Jobbixen udgør 22 borgere hertil kan lægges 6 borgere, som har haft forfald af varierende årsager. 4 personer er afmeldt heraf 3 til ordinær beskæftigelse samt 1 fraflyttet. 6 personer er i virksomhedspraktik heraf forventes 3 at gå i ordinær beskæftigelse i tilslutning til praktikken. 2 personer er påbegyndt/påbegynder uddannelse Samlet set er resultaterne ganske tilfredsstillende, da målgruppen har længere vej til job grundet deres lange ledighedsperiode. Hovedparten af de borgere, der går i job, skal betragtes som spinkle succes er, da tilpasningen til deres hvervede arbejde er behæftet med ret stor usikkerhed. Jobfastholdelsen bliver en udfordring, som skal håndteres af den enkelte borgere, ligesom projektet søger at understøtte borgeren i de indledende måneder af ansættelsen. 19 personer starter på Hold 3, Jobbixen primo uge 22 alle har været til samtale og erklæret sig parat. Side 26 af 28
Der er lavet startmålinger på alle startende borgere i Jobbixen, og progressionen måles ved en kommende slutmåling, som vi ikke har haft termin for endnu. Efter sommerferien starter Hold 4, Jobbixen som et opsamlingshold for alle udeblevne borgere fra forårskvartalets 3 hold. Opstarten sker i uge 33, hvorefter langt hovedparten af den indledende sagsstamme vil være i en jobrettet proces. Mål for investeringen i aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere/ STV-projektet: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (inkl. borgere som ikke er omfattet af integrationsprogrammet) Første delmål 1.7.2017 er 15 pct., hvilket betyder, at delmålet næsten er nået. Antal personer Antal i virksomhedsrettet indsats Antal i ordinære timer. Både alm. Ordinære og kombi praktik. Andel i virksomhedsrettet indsats aug-16 300 25 8,33 sep-16 292 31 10,62 okt-16 296 25 8,45 nov-16 297 22 7,41 dec-16 288 22 7,64 jan-17 287 20 6,97 feb-17 294 20 6,8 mar-17 293 27 9,21 apr-17 285 31 10,8 maj-17 277 34 4 12,2 Ressourceforløbsborgere Første delmål 1.7.2017 er 15 pct., hvilket betyder, at delmålet er nået. Antal personer Antal i virksomhedsrettet indsats Antal i ordinære timer. Både alm. Og kombi praktik Andel i virksomhedsrettet indsats Mål 31.12.2018 aug-16 74 7 9,46 40 sep-16 74 9 12,16 40 okt-16 69 10 16,95 40 nov-16 73 10 13,7 40 dec-16 77 9 11,69 40 jan-17 79 8 10,13 40 feb-17 81 8 9,87 40 mar-17 84 10 11,9 40 Side 27 af 28
apr-17 90 12 13,3 40 maj-17 90 14 1 15,5 40 Side 28 af 28