TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007
Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i kommunen. Planen er også et vigtigt værktøj, når der skal foretages en prioritering af indsatsen i forhold til de trygheds- og sikkerhedsproblemer, der findes på vejnettet. Hæftets indhold danner baggrund for forslaget til en prioriteret projektliste. Oplevelsen af hvor sikkert det er at færdes forskellige steder på vejnettet, hænger langt fra altid sammen med, hvor der rent faktisk er sket uheld. Oftest vil det være sådan, at der kan sker få uheld dér, hvor utrygheden er stor. Føler man sig for sikker i trafikken, slækkes opmærksomheden lidt, og derved kan uheldene opstå. Utryghed er imidlertid ikke et særligt godt redskab til at forbedre trafiksikkerheden. Forældre som føler, at skolevejen er utryg, har større tendens til at køre deres børn i skole, og bidrager dermed til at gøre det mere utrygt for andre børn. Så selvom trafiksikkerhed og utryghed i trafikken ikke nødvendigvis handler om det samme, er begge relevante problemstillinger at håndtere. Struer Kommune har derfor også valgt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af denne trafiksikkerhedsplan skal være fokus på både trafiksikkerheden og utrygheden på vejnettet i kommunen. Dette hæfte sammenfatter resultaterne af arbejdet med trafiksikkerhedsplanen og vil udgøre grundlaget for Struer Kommunes fremtidige arbejde med trafiksikkerheden. Første del af hæftet redegør for status på den kommunale indsats på trafiksikkerhedsområdet i perioden efter udgivelsen af den forrige trafiksikkerhedsplan fra 2000. Dette består af en status på dels målsætningerne fra trafiksikkerhedsplanen og dels de opstillede projektforslag i trafiksikkerhedsplanen. Første del af hæftet består desuden af en analyse af de politiregistrerede uheld på vejnettet i Struer Kommune i perioden 2002-2006. Første del afsluttes med en opsamling på de tidligere målsætninger samt en fremhævelse af nye fokusområder. Denne del af hæftet vil kunne anvendes til en årlig revision af målsætningerne for trafiksikkerheden. Anden del af hæftet er en registrering af utrygheden blandt borgere og skolerepræsentanter, hvilket er opgjort på baggrund af en skolevejsundersøgelse og borgerhenvendelser. Tredje del af hæftet beskriver de vigtigste indsatsområder for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde med forslag til konkrete projekter, kampagner og driftstiltag. Fjerde del af hæftet består af en prioriteret projektliste til realisering af de tiltag, der beskrives under de forskellige indsatsområder. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Struer Kommune 2
1 STATUS Struer Kommune udarbejdede i 2000 en trafiksikkerhedsplan som led i en målrettet indsats for at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. I denne plan blev der opstillet mål for udviklingen i trafiksikkerheden frem til 2010, som har været udgangspunktet for det efterfølgende trafiksikkerhedsarbejde i Struer Kommune. 1.1 Mål fra trafiksikkerhedsplan 2000 Herunder følger de væsentligste mål fra forrige trafiksikkerhedsplan. Den overordnede målsætning på trafiksikkerhedsområdet er: "Med udgangspunkt i uheldstallet for 1999 at reducere antallet af personskader med 40 % på alle veje i Struer Kommune inden 2010." For at opnå denne målsætning blev der udpeget fire indsatsområder, hvor der ligeledes blev opstillet målbare delmål, der skulle bidrage til at opfylde den overordnede målsætning. De fire indsatsområder er: Ulykker med høj hastighed. Ulykker i kryds, hvor kommunen er vejbestyrelse. Ulykker med spiritus. Ulykker med unge (mandlige) bilister. De konkrete delmål for disse indsatsområder er: "Reducere antallet af personskader i krydsuheld, hvor kommunen er vejbestyrelse, med 40 % i perioden 1999-2010, således at antallet falder fra gennemsnittet 9 personskader til 4 i 2010". "Reducere antallet af personskader i ulykker med spiritus indblandet med 40 % i perioden 1999-2010, således at antallet falder fra ca. 6 personskader pr. år (31 personskader fra 1993-1997) til 2 personskader i 2010". "Reducere antallet af personskader med unge trafikanter med 40 % i perioden 1999-2010. De unge trafikanter var i perioden 1993-1997 impliceret i 51 af total 101 personskader. I 1999 var andelen 9 personskader ud af 20. I 2010 skal andelen være reduceret til 4". "Inden 2010 bør hastigheden på alle trafikveje i Struer Kommune nedsættes til den skiltede hastighed, således at mindst 85 % af bilisterne overholder hastighedsgrænserne". 1.2 Status for de opstillede mål De næste afsnit belyser de politiregistrerede uheld på vejnettet i Struer Kommune i perioden 2002-2006. Der gøres status for målsætningerne fra 2000, og der vises øvrige væsentlige tendenser i uheldsudviklingen de seneste fem år. Siden den seneste trafiksikkerhedsplan er der sket en ændring i vejbestyrelsesforholdet, således at kommunevejnettet 3
er steget fra ca. 288 km i den tidligere Struer Kommune til ca. 435 km vejnet i Ny Struer Kommune. Dertil er der ca. 35 km statsvejnet i Ny Struer Kommune. Målsætningerne sammenlignes primært med uheldsudviklingen på det tidligere kommune- og amtsvejnet. Øvrige forhold belyses for vejnettet i Ny Struer Kommune. 1.2.1 Uheldsudvikling I perioden 2002-2006 er der i alt sket 283 uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune. 89 af disse uheld er sket på statsvejnettet, mens de øvrige 194 uheld er sket på kommunevejnettet. Figur 1 viser udviklingen i antallet af uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune fordelt på person- og materielskadeuheld. Set over hele perioden er antallet af årlige uheld faldet fra 61 uheld til 49 uheld, hvilket svarer til et fald på 20 %. Uheldsantallet har dog ikke været faldende over hele perioden. Af de 283 uheld var der 139 personskadeuheld og 144 materielskadeuheld. Antallet af årlige personskadeuheld i denne periode har været faldende på både kommunevejnettet og statsvejnettet. Set over hele perioden er antallet af personskadeuheld faldet fra 39 uheld til 25 uheld, hvilket svarer til et fald på 36 %. Samme udvikling er ikke gældende for materielskadeuheldene, som dog har været faldende fra 2004. Antal uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune 80 70 Personskadeuheld Materielskadeuheld 60 50 40 30 20 10 0 2002 2003 2004 2005 2006 Figur 1. Antallet af uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune i perioden 2002-2006 fordelt på person- og materielskadeuheld. 1.2.2 Personskader I perioden 2002-2006 har der i alt været 186 personskader på vejnettet i Ny Struer Kommune og heraf 9 dræbte (6 på statsvejnettet og 3 på kommunevejnettet). I denne periode er antallet af personskader faldet fra 54 i 2002 til 33 i 2006, hvilket svarer til et fald på 39 %. Det største fald er sket på statsvejnettet. Figur 2 viser antallet af personskader på det tidligere kommune- og amtsvejnet i perioden 2002-2006. I denne periode var der i alt 170 personskader som følge af uheld på dette vejnet. Desuden er målsætningen om reduktionen i antallet af personskader på 40 % vist. Udgangspunktet for målet er antallet af personskader i 1999. Set over hele perioden har antallet af personskader været faldende, og i 2006 lå antallet af personskader på det tidligere kommunevejnet på niveau med målsætningen og antallet af personskader på det tidligere amtsvejnet under målsætningen. 4
50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Personskader Tidligere amtsveje Tidligere kommuneveje Målsætning tidl. amtsveje Målsætning tidl. kommuneveje 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figur 2. Antallet af personskader i perioden 2002-2006 fordelt på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune samt målsætningen om at reducere antallet af personskader på det tidligere kommune- og amtsvejnet med 40 % inden 2010. 1.2.3 Krydsuheld Figur 3 viser antallet af personskader, der er sket i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet og på kommunevejnettet i Ny Struer Kommune i perioden 2002-2006. Desuden er målsætningen om reduktion i antallet af personskader i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet med 40 % vist. Udgangspunktet for målet er antallet af personskader i krydsuheld i 1999. 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Antal uheld Tidligere kommunevejnet Nuværende kommunevejnet Målsætning tidligere kommunevejnet 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figur 3. Antallet af årlige personskader i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet og kommunevejnettet i Ny Struer Kommune samt målsætningen om at reducere antallet af krydsuheld på kommunevejnettet med 40 % inden 2010. Udviklingen i antallet af krydsuheld har været faldende indtil 2006, hvor der er sket en kraftig stigning. Stigningen er både sket på det tidligere kommunevejnet og det nuværende kommunevejnet. Der er derfor grund til en ekstra indsats mod at få nedbragt antallet af krydsuheld i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. 5
1.2.4 Spiritusuheld Figur 4 viser antallet af personskader som følge af de spiritusuheld, der er sket på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune i perioden 2002-2006. Desuden er målsætningen om en reduktion af disse uheld med 40 % fra udgangspunktet på 6 uheld pr. år i 1999 vist. 29 af de 170 personskader i perioden 2002-2006 havde spiritus indblandet. Selvom antallet af personskader har ligget over målsætningen, er udviklingen i personskader som følge af spiritusuheld faldende, og i 2005 og 2006 har der kun været henholdsvis 2 og 4 personskader som følge af spiritusuheld. Udviklingen i antallet af personskader i spiritusuheld er således gået i den rigtige retning som følge af den hidtidige indsats. 12 Personskader med spiritus indblandet 10 Personskader Målsætning tidligere vejnet 8 6 4 2 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figur 4. Udviklingen i antallet af årlige personskader som følge af spiritusuheld på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune i perioden 2002-2006 samt målsætningen om at reducere antallet af personskader som følge af spiritusuheld med 40 % inden 2010. Alle personskader som følge af spiritusuheld i Ny Struer Kommune er sket på det tidligere kommune- og amtsvejnet. Det er dog stadig primært de yngre aldersgrupper, der har været involveret i de 43 spiritusuheld, der er sket i perioden 2002-2006. Førere i aldersgruppen 16-20 år har været indblandet i ca. 20 % af spiritusuheldene, mens aldersgruppen 16-25 år har været indblandet i ca. 35 % af spiritusuheldene. Førerne har primært været mandlige bilister. 1.2.5 Uheld med unge trafikanter Figur 5 viser andelen af personskader i uheld med unge trafikanter i aldersgruppen 16-25 år på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune i perioden 2002-2006. Desuden er målsætningen om at reducere andelen af personskader i uheld med unge trafikanter med 40 % inden 2010 vist. Denne andel var i 1999 på 45 % (9 ud af 20 personskader). I 2002 var aldersgruppen 16-25 år indblandet i lidt over 40 % af personskaderne. Siden 2002 har andelen højst været 25 % og ligget et godt stykke under målsætningen. De unge trafikanters andel i antallet af personskader ligger tilsvarende lavt på det nuværende stats- og kommunevejnet. Udviklingen i antallet af personskader i uheld med unge trafikanter er således gået i den rigtige retning som følge af den hidtidige indsats. Det er dog stadig primært de unge trafikanter, der har den største andel i alle trafikuheld i perioden 2002-2006 samt i fart- og spiritusuheldene i samme periode. Af de 454 førere, der har været impliceret i alle trafikuheld i perioden 2002-2006, er 23 % af førerne mellem 16 og 25 år. Det er især trafikanter i aldersgruppen 16-20 år, der er involveret i 6
uheld (15 %). Førere i aldersgruppen 16-20 år har været indblandet i ca. 30 % af de 26 fartuheld og ca. 20 % af de 43 spiritusuheld, der er sket i perioden 2002-2006, mens aldersgruppen 16-25 år har været indblandet i ca. 35 % af spiritusuheldene. Førerne er primært mandlige bilister. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel af samlet antal personskader 2002 2003 2004 2005 2006 16-25 år Målsætning tidligere vejnet 2007 2008 2009 2010 Figur 5. Andelen af det årlige antal personskader, som er sket i uheld med unge trafikanter i aldersgruppen 16-25 år på det tidligere kommune- og amtsvejnet samt målsætningen om at reducere denne andel med 40 % inden 2010. 1.2.6 Øvrige forhold Figur 6 viser person- og materielskadeuheldene på vejnettet i Ny Struer Kommune fordelt på biluheld og uheld med svage trafikanter. Biluheld er uheld, hvor et køretøj udgør begge parter i uheldet. Uheld med svage trafikanter er uheld, hvor en cyklist eller fodgænger udgør mindst én part i uheldet. Antal uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune 250 Materielskadeuheld 200 Personskadeuheld 150 100 50 0 Biluheld Uheld med svage trafikanter Figur 6. Antallet af biluheld og uheld med svage trafikanter fordelt på personskadeuheld og materielskadeuheld på vejnettet i Ny Struer Kommune. Figuren viser, at en stor del af uheldene med svage trafikanter er personskadeuheld. 70 % af alle uheld i perioden 2002-2006 med svage trafikanter indblandet har været med personskade, og hovedparten af disse uheld har været med cyklister. I virkeligheden sker der langt flere uheld med svage trafikanter, da det kun er ca. hvert 15. cyklistuheld, 7
der i praksis bliver politiregistreret. Der er derfor grund til at styrke indsatsen mod at reducere antallet af cyklistuheld. Figur 7 viser person- og materielskadeuheldene på vejnettet i Ny Struer Kommune fordelt på uheldenes hovedsituation. En forklaring af de ni hovedsituationer kan findes i figurteksten. Figuren viser, at ca. hvert fjerde personskadeuheld er solouheld. Disse uheld sker hovedsageligt uden for byzone og skyldes for det meste kørsel med for høj hastighed, spirituskørsel, dårlig vejudformning eller uopmærksomhed. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Antal uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune Materielskadeuheld Personskadeuheld 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Figur 7. Personskadeuheld og materielskadeuheld fordelt på hovedsituation på vejnettet i Ny Struer Kommune. 0=solouheld, 1=ligeudkørende samme retning, 2=ligeudkørende modsat retning, 3=samme retning med svingning, 4=modsat retning med svingning, 5=krydsende køretøjer uden svingning, 6=krydsende køretøjer med svingning, 7=parkeret køretøj, 8=fodgængere, 9=faste genstande. 1.3 Projekter fra trafiksikkerhedsplan 2000 For at nå de opstillede målsætninger fra 2000 blev der bl.a. udarbejdet en prioriteret projektliste med 32 projekter for det kommunale vejnet, der har indgået i den fremtidige kommunale planlægning, prioritering og budgetlægning. I 2007 er 21 af disse projektforslag blevet realiseret, mens de sidste 11 projektforslag endnu mangler at blive realiseret. Der er udover de realiserede projekter fra projektlisten gennemført yderligere 16 trafiksikkerhedsprojekter i perioden 2002-2007. Mange af disse projekter er på de mindre veje i åbent land og på vejnettet i de mindre byer i kommunen. 1.3.1 Projekternes effekt Efter gennemførelsen af projekterne er antallet af årlige uheld reduceret på nær én lokalitet. Der er stadig sket uheld på 7 af de 21 lokaliteter, hvor der siden 2001 er gennemført trafiksikkerhedsprojekter. Tabel 1 viser effekten af de otte gennemførte projekter, hvor der er sket den største effekt i både positiv og negativ forstand. På de tre lokaliteter, hvor der er sket den største positive effekt, har virkemidlerne været etablering af en 40 km/t zone med hævet flade, etablering af cykelfelter og spærreflader i kryds samt opsætning af undertavler med anbefalet hastighed. Der har således været brugt både begrænsede og mere omfattende midler. Det ses, at antallet af årlige uheld er steget på Fjordvejen efter ændringen af hastighedsgrænsen på strækningen. 5 af de 7 uheld, der er sket på Fjordvejen, er dog krydsuheld. 8
Selvom faldet i antallet af årlige uheld ikke har været så stor på Bredgade, har gennemførelsen af projektet betydet, at antallet af uheld i krydset mellem Bredgade og Gimsinghovedvej er faldet fra 4 uheld i perioden 1995-1999 til 1 uheld i perioden 2002-2006. Dette kryds var tidligere det mest uheldsbelastede kryds på strækningen. Projekt Virkemiddel Uheld pr. år før Uheld pr. år efter Søndergade 40 km/t zone, hævet flade mv. 1,0 0,4 Vestre Ringgade/Fabriksvej Cykelfelter og spærreflader 0,5 0 Hjermvej Anbefalet hastighed, baggrundsafmærkning 1,3 1,0 Kongsgårdsvej Mindre vejudvidelse i kurve 0,3 0 Voldgade Etablering af chikaner og afstribning 0,3 0 Vestre Ringgade/Stadion Allé Forlængelse af fartbegrænsning på 60 km/t forbi krydset 0,4 0,2 Bredgade (Holstebrovej-Ringgade) Spærreflader og venstresvingsbaner 1,7 1,6 Fjordvejen Ændret hastighedsgrænse ved skiltning 1,1 1,4 Tabel 1. Eksempler på effekten af de gennemførte projektforslag til forbedring af trafiksikkerheden på vejnettet i Struer Kommune. 1.4 Hvor sker uheldene på vejnettet? Ud af de 283 uheld, der er sket på det nuværende vejnet i Struer Kommune i perioden 2002-2006, er 101 af uheldene sket i kryds, mens 182 uheld er strækningsuheld. Antallet af strækningsuheld har været faldende siden 2004, mens antallet af krydsuheld har været lidt stigende på især kommunevejnettet siden 2005. Karakteristisk for krydsuheldene er, at ca. 60 % af disse uheld sker inden for byzone, og ca. 60 % af disse uheld er personskadeuheld. Derudover er ca. 60 % af uheldene med cyklister indblandet krydsuheld. Karakteristik for strækningsuheldene er, at ca. 40 % af disse uheld er solouheld, samt at hovedparten af bil- og fodgængeruheldene er strækningsuheld. Der er sket flest uheld i perioden 2002-2006 i følgende kryds i Struer Kommune: Holstebrovej/Bredgade (statsvej) Hovedvejen/Vesterfjordvej (statsvej) Smedegade/Bredgade Vester Ringgade/Park Allé Holstebrovej/Drøwten (statsvej) Oddesundvej/Østerbrogade (statsvej) Smedegade/Anlægsvej 5 uheld 5 uheld 3 uheld 3 uheld 3 uheld 3 uheld 3 uheld Hovedparten af uheldene i krydsene i Struer by (Holstebrovej/Bredgade, Smedegade/Bredgade, Vester Ringgade/Park Allé og Smedegade/Anlægsvej) er sket ved, at den ene part ikke overholder sin vigepligt ved svingning, kører over for rødt, eller ved at der sker bagendekollision. 9
To af de fem uheld i krydset Holstebrovej/Bredgade er personskadeuheld. Uheldene i krydset er sket ved, at bilisterne ikke har overholdt vigepligten eller har påkørt en bilist bagfra. Dette kunne tyde på, at det er vanskeligt at erkende krydset. To af de tre uheld i krydsene Smedegade/Bredgade, Vester Ringgade/Park Allé samt Smedegade/Anlægsvej er personskadeuheld. Begge personskadeuheld i krydset Smedegade/Anlægsvej er cykeluheld. To ud af de tre uheld i krydset Vester Ringgade/Park Allé er ligeledes cykeluheld. I rundkørslen mellem Holstebrovej og Drøwten er to af de tre uheld solouheld. I krydset Hovedvejen/Vesterfjordvej skyldes uheldene en kombination af dårlig oversigt og høj hastighed. Tre af de fem uheld er personskadeuheld. Uheldsbilledet tyder på, at det er vanskeligt at erkende krydset, eller at der er dårlige oversigtsforhold, idet de flest uheld er mellem venstresvingende og overhalende køretøjer på Hovedvejen. I krydset Oddesundvej/Østerbrogade er alle tre uheld sket mellem svingende køretøjer fra Oddesundvej og ligeudkørende køretøjer på Oddesundvej. Et af uheldene er personskadeuheld. Uheldsbilledet tyder således på, at det er vanskeligt at foretage svingning fra Østerbrogade ud på Oddesundvej. Ud fra en betragtning af uheldenes geografiske placering, vurderes der at være sket mange uheld på følgende strækninger i Struer Kommune i perioden 2002-2006: Bredgade (Holstebrovej-Ringgade) Hovedvejen v. Flovlev (statsvej) Ringgade (Holstebrovej-Søndergade) Oddesundvej ml. Humlum og Oddesund (statsvej) Oddesundvej v. Bremdal (statsvej) Hjermvej (syd for Drøwten) Holstebrovej nf. Villemoesvej (statsvej) Smedegade (Anlægsvej-Bredgade) Oddesundvej syd for Humlum (statsvej) Ølbyvej Vinderupvej ved viadukten 9 uheld (3 i kryds) 8 uheld (2 i kryds) 8 uheld (5 i kryds) 8 uheld (1 i kryds) 7 uheld 5 uheld 5 uheld 5 uheld (2 i kryds) 4 uheld 4 uheld (1 i kryds) 3 uheld Fire af de 11 udpegede strækninger ligger i Struer by. Seks af de øvrige syv strækninger er på statsvejene Hovedvejen, Oddesundvej, Holstebrovej samt på Vinderupvej. De fleste uheld på disse strækninger er solouheld og uheld mellem modkørende. Årsagerne til sådanne uheld er typisk for høj hastighed og dårlig oversigt. På Hovedvejen ved Flovlev er der sket otte uheld, hvor to af uheldene er sket i krydset mellem Hovedvejen og Flovlevvej. De resterende uheld er primært solouheld og uheld med modkørende trafikanter. Fire af de otte uheld er personskadeuheld. På Oddesundvej ved Bremdal er fem af de syv uheld personskadeuheld. Der er desuden sket to uheld med cyklister og to uheld med fodgængere. Ligeledes er fire ud af de seks uheld på Oddesundvej ml. Oddesundbroen og Humlum personskadeuheld. På Hjermvej er alle fem uheld solouheld, hvor føreren af køretøjet er kørt af vejen på en lige strækning eller i et sving. Tre af disse uheld er personskadeuheld. 10
På Oddesundvej syd for Humlum ligger de fire uheld på en meget kort strækning, og tre af disse uheld er personskadeuheld. Tre af de fem uheld på Holstebrovej nord for Villemoesvej er personskadeuheld. På de fire strækninger i Struer by er uheldsbilledet mere varieret. På Bredgade er der sket seks uheld på strækningen mellem Holstebrovej og Ringgade. Der er desuden sket tre krydsuheld i mindre kryds på denne strækning. Fem af de seks uheld er personskadeuheld, og svage trafikanter er impliceret i en stor del af uheldene. To af uheldene har været bagendekollisioner. På Ringgade er der sket otte uheld på strækningen mellem Holstebrovej og Søndergade. Fem af disse uheld er krydsuheld, som er sket i fire forskellige kryds på strækningen. Uheldene er alle af forskellig karakter og er sket på forskellige lokaliteter. På Smedegade er der både sket et solouheld, et uheld med et parkeret køretøj og et uheld med en fodgænger. To af de tre strækningsuheld er personskadeuheld. Smedegade og Ringgade har generelt en jævn uheldsfordeling på hele strækningen. På Ølbyvej er der sket et solouheld, et uheld med en fast genstand samt et uheld med svingning foran medkørende. Dette uheld var med personskade, og der var en knallert impliceret. 1.5 Sammenfatning I perioden 2002-2006 er der samlet set sket et lille fald i det årlige antal uheld på vejnettet. Siden 2005 har antallet af personskadeuheld været stigende, mens antallet af materielskadeuheld har været faldende siden 2004. Udviklingen i det samlede antal af personskader på det tidligere vejnet i Struer Kommune følger målsætningen fra 2000 om en reduktion på 40 % inden 2010. Der var dog en stigning i antallet af personskader på det tidligere kommunevejnet i 2006. Antallet af personskader på det nuværende kommunevejnet ligger over målsætningen. Antallet af personskader i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet fulgte målsætningen om en reduktion på 40 % inden 2010 indtil 2006, hvor der skete en væsentlig stigning i antallet af personskader. Antallet af personskader på det nuværende kommunevejnet er endnu højere. Det anbefales at gøre en indsats for at reducere antallet af krydsuheld. Antallet af personskader i spiritusuheld lå i 2005 og 2006 under målsætningen om en reduktion på 40 % inden 2010. Udviklingen i andelen af personskader i uheld med unge trafikanter har i perioden 2002-2006 fulgt målsætningen om en reduktion på 40 % inden 2010 og har siden 2003 ligget under denne målsætning. De unge trafikanter har dog stadig en stor andel i det samlede antal uheld, fartuheld og spiritusuheld. Der bør gøres en indsats for at reducere antallet af uheld blandt de yngre aldersgrupper. Krydsuheldene på vejnettet har siden 2005 været stigende, mens strækningsuheldene har været faldende. Mange af krydsuheldene involverer cyklister, og 70 % af alle uheld i perioden 2002-2006 med svage trafikanter har været personskadeuheld. Det er derfor nødvendigt at gøre en indsats for at reducere krydsuheld og uheld med svage trafikanter i byen. 11
Hvert fjerde uheld er solouheld, og de fleste af disse uheld sker uden for byerne. Solouheld sker typisk som følge af høj hastighed, dårlig oversigt eller dårlig vejudformning. Det anbefales at foretage en målrettet indsats mod at reducere antallet af solouheld, da dette kan reducere det samlede antal uheld betydeligt. 1.5.1 Nye målsætninger I Færdselssikkerhedskommissionens seneste nationale handlingsplan fra maj 2007 er der udarbejdet nye overordnede mål for trafiksikkerheden. Det anbefales, at Struer Kommune følger kommissionens overordnede målsætning, som lyder: At reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne med 40 % inden 2012 med udgangspunkt i tallene fra 2005. Det anbefales, at Struer Kommune tager udgangspunkt i målsætningerne fra forrige trafiksikkerhedsplan i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Alle målsætninger bør gælde for kommunevejnettet i Ny Struer Kommune. Udgangspunktet for målsætninger bør være et gennemsnit af uheldstallene i perioden 2002-2006 frem for tallene fra 2005. Det anbefales, at målsætninger om en reduktion i krydsuheld, cyklistuheld og uheld med unge trafikanter tager udgangspunkt i en reduktion i antallet af personskader. Det anbefales at målsætningen om spiritusuheld tager udgangspunkt i en reduktion på 40 % af alle spiritusuheld, idet der stadig sker en del uheld som følge af spirituskørsel. Derudover anbefales det at opstille en målsætning om at reducere antallet af personskader som følge af cyklistuheld med 40 % inden 2012. Tabel 2 viser et overblik over forslaget til nye målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Målsætning Udgangspunkt gns. 2002-2006 Delmål 2007 Delmål 2008 Delmål 2009 Delmål 2012 Reduktion i antallet af personskader på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i antallet af personskader som følge af krydsuheld på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i antallet af personskader som følge af cyklistuheld på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i antallet af spiritusuheld på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i andelen af personskader som følge af uheld med unge trafikanter (16-25 år) på kommunevejnettet med 40 %. 23 22 20 19 14 13 13 12 11 8 9 8 8 7 5 6 5 5 5 4 29 % 27 % 25 % 23 % 18 % Inden 2012 bør hastigheden på alle trafikveje i Struer Kommune nedsættes til den skiltede hastighed, således at mindst 85 % af bilisterne overholder hastighedsgrænsen. Tabel 2. Forslag til nye målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. 12
2 UTRYGHED Der er i forbindelse med revisionen af trafiksikkerhedsplanen fra 2000 gennemført en kortlægning af borgernes utryghed på vejnettet i Struer Kommune. Utrygheden er kortlagt ved gennemførelse af en skolevejsundersøgelse for de ni kommunale skoler i Struer Kommune samt ved etablering af en åben brevkasse, hvor borgere kunne henvende sig med bidrag til trafikfarlige/utrygge lokaliteter på vejnettet i kommunen. 2.1 Borgernes mening I september 2007 er der blevet gennemført en undersøgelse om trafiksikkerheden blandt borgerne i Struer Kommune. Der har været en brevkasse på kommunens hjemmeside, hvor borgerne har haft muligheden for at udpege utrygge eller farlige lokaliteter. I alt 73 indlæg (nogle med flere lokaliteter) er registreret, som primært omhandler problemer med høj hastighed, dårlig oversigt i kryds samt dårlige forhold for cyklister og fodgængere. Derudover er der foretaget en besigtigelse af lokalområderne for de ni folkeskoler i Struer Kommune sammen med repræsentanter fra skolerne. I forbindelse med disse besigtigelser er der udpeget 27 problemlokaliteter, som altovervejende omhandlede forholdene for cyklister og fodgængere. 2.1.1 Hvor er borgerne utrygge? Figur 8 viser en oversigt over de lokaliteter, hvor borgere og skolerepræsentanter har udpeget utrygge steder på vejnettet i Struer Kommune. Tabel 3 viser de kryds og strækninger, som er hyppigst udpeget. Kryds Antal indlæg Problem Uheld Vinderupvej/Sommerstedvej 3 Vejudformning/hastighed 1 Hjermvej/Drøwten 2 Dårlige forhold for cyklister/fodgængere 1 Danmarksgade/Jyllandsgade 2 Dårlig oversigt 1 Bredgade Vest/Park Allé 2 Dårlig oversigt 2 Oddesundvej/Trehøjevej (statsvej) 2 Vejudformning/dårlig oversigt/hastighed 1 Strækning Antal indlæg Problem Uheld Smedegade 5 Dårlige forhold for cyklister/dårlig oversigt v. højhuset 18 (12 i kryds) Hjermvej (by og land) 5 Dårlige forhold for cyklister/hastighed 8 (2 i kryds) Holstebrovej i Struer by (statsvej) 5 Dårlige forhold for cyklister/fodgængere 14 (11 i kryds) Drøwten 4 Trafikmængden/hastighed/dårlig oversigt 2 Park Allé 4 Hastighed 3 (2 i kryds) Oddesundvej ml. Humlum og Oddesund (statsvej) 3 Dårlige forhold for cyklister 8 (1 i kryds) Tabel 3. De hyppigst udpegede kryds og strækninger, hvor borgerne i Struer Kommune føler sig utrygge. De udpegede lokaliteter ligger spredt rundt i kommunen, mens de hyppigst udpegede lokaliteter primært befinder sig i Struer by og på de største veje uden for bymæssig bebyggelse i kommunen. 13
Figur 8. Oversigt over de lokaliteter, hvor borgere og skolerepræsentanter har udpeget utrygge steder på vejnettet i Struer Kommune. Lokaliteterne er kategoriseret inden for fire overordnede problemfelter; cyklister, hastighed, kryds (primært oversigtsforhold) og øvrige. Skoledistrikterne i Struer Kommune er markeret med lilla farve på kortet. 14
I det følgende foretages en kort beskrivelse af nogle af de udpegede lokaliteter fordelt på skoledistrikterne i Struer by og de øvrige skoledistrikter i kommunen. 2.1.2 Struer Utrygheden i Struer opleves mest på de større veje i byen som f.eks. Holstebrovej, Smedegade, Drøwten, og Park Allé. På sådanne veje er det trafikmængden, bilernes hastighed og dårlige forhold for de svage trafikanter, der er de største problemer. På Holstebrovej er der flere borgere, der er utrygge ved at færdes på vejen i dag som cyklist, da der er meget trafik. Der sker desuden flere uheld i de større kryds på Holstebrovej. I krydset mellem Holstebrovej og Bredgade er der sket 5 uheld i perioden 2002-2006, der alle er sket som følge af, at den ene part ikke har overholdt sin vigepligt eller ved bagendekollision. I krydset mellem Holstebrovej og Ringgade oplever enkelte borgere problemer med trafikafviklingen. Derudover er der en del indlæg fra beboere i boligområderne i byen ved f.eks. Stentofterne og området nord for Drøwten. I boligområderne er indlæggene rettet mod bilernes hastighed på vejene og børnenes sikkerhed. Derudover er der en række kryds i Struer, hvor problemerne for borgerne primært er dårlig oversigt. Der er sket flere uheld på Smedegade, og der er noget utryghed i dag ved at færdes på strækningen som cyklist. På Fabriksvej er der dårlig oversigt ved Bystiens krydsning af vejen, hvilket giver anledning til utryghed, når cyklisterne skal krydse Fabriksvej. I krydset mellem Bredgade og Ringgade har man som cyklist svært ved at placere sig i krydsets vestlige side, når man kommer fra Bredgade nord og skal videre mod Ringgade øst. Dette gør, at man som cyklist føler sig utryg i krydset. I krydset mellem Park Allé og Vester Ringgade skal cyklister og knallertførere krydse rabatten på Vester Ringgade, hvis de skal dreje til venstre fra Vester Ringgade mod Park Allé. Dette kan betyde, at disse trafikanter vælger at anvende kørebanen i stedet for. Der er registeret et uheld i krydset, hvor en knallertfører er væltet på kørebanen. 2.1.3 Bremdal Utrygheden i Bremdal samler sig omkring Fjordvejen og Drosselvej, som er en skolevej. Derudover er der udpeget utrygge steder på Oddesundvej, som er statsvej. Der har desuden været flere indlæg om for høj hastighed på Strandbjerggårdvej. På Fjordvejen er det primært bilisternes hastighed, der giver utryghed blandt borgerne. På Drosselvej i Bremdal er der i dag en smal dobbeltrettet fællessti på den nordlige side af vejen, der fører cyklister og fodgængere fra krydset med Fjordvejen hen til Bremdal Skole. Den smalle dobbeltrettede sti medfører ofte konflikter mellem gående og cyklister. Der er meget dårlige oversigtsforhold ved fællesstiens krydsning med Løvsangervej, hvilket skaber farlige situationer. Det er utrygt at færdes som cyklist på Oddesundvej i kurven ved Bremdal. Her er forholdene for cyklister ikke gode, da de skal køre sammen med bilisterne, som tit kører ret stærkt. Der er desuden sket flere uheld i kurven. En del af uheldene på denne strækning har involveret svage trafikanter. 15
Krydset mellem Oddesundvej og Trehøjevej er farligt, idet krydset ligger i en kurve, hvor bilister har høj hastighed. Der er ingen venstresvingsbane på Oddesundvej ved krydset. Der er desuden flere indkørsler til Oddesundvej, hvor oversigten er meget dårlig. 2.1.4 Humlum/Toftum Der er desuden flere indlæg, der går på forbedring af forholdene for cyklister på Oddesundvej. Her er problemet i dag meget tung trafik og høje hastigheder samt manglen på faciliteter til cyklister. Hovedparten af de øvrige indlæg samler sig omkring hovedgaden i Humlum og Humlum Skole og består af ønsker om forbedring af forholdene for især cyklister. På Chr. Gades Vej er der en cykelsti på den vestlige/sydlige side af vejen, der forløber fra Humlum Skole til Østerbrogade. I krydset mellem Østerbrogade og Chr. Gades Vej i Humlum er der ingen foranstaltninger, der sikrer, at skolebørnene sikkert krydser Østerbrogade, og derfor opleves det som utrygt at krydse vejen. Krydset mellem Oddesundvej og Østerbrogade nævnes også som vanskeligt at passere for bilister. På Vesterbrogade i den vestlige ende af Humlum er der en dobbeltrettet cykel- og gangsti på den nordlige side af vejen, som ophører ved et helleanlæg på vejen. Helleanlægget skal sikre, at cyklister fra vest kan krydse vejen og fortsætte mod øst gennem Humlum. Udformningen af strækningen omkring helleanlægget er forvirrende og giver ikke en entydig signal til cyklisterne om hvor og hvordan krydsningen af vejen bør foregå. 2.1.5 Thyholm Hovedparten af indlæggene omhandler strækninger med for høj hastighed og ønsker om bedre forhold for cyklister. Der er desuden peget på flere kryds med Oddesundvej, hvor dårlig oversigt og høje hastigheder gør krydset farligt. Udformningen af krydset mellem Jestrupvej, Fjordlystvej og Mellemvej giver nogle farlige situationer, idet vejgrenene på Jestrupvej i dag er forsatte i forhold til hinanden. 2.1.6 Hjerm Hovedparten af indlæggene retter sig mod Hjermvej og Vinderupvej. Hastigheden på Hjermvej gør det utrygt at færdes på vejen som cyklist, og der er desuden ingen faciliteter til cyklister på vejen. På Vinderupvej er det primært krydset ved Sommerstedvej, der skaber utryghed blandt borgerne. I dette kryds er der ingen venstresvingsbane på Vinderupvej, og da der bliver kørt stærkt på Vinderupvej, kan det være svært for bilisterne at erkende i tide, at bilen foran skal dreje til venstre. En anden utryg lokalitet på Vinderupvej er ved viadukten, der beskrives som en barriere for de svage trafikanter. 2.1.7 Langhøj Indlæggene er primært lokaliseret omkring Langhøjskolen, hvor der er flere lokaliteter, der skaber utryghed for cyklister og fodgængere. Enkelte indlæg omhandler dårlig oversigt i kryds ved bl.a. krydset mellem Hedevej og Klosterhedevej. Enkelte indlæg omhandler desuden hastighedsproblemer på hovedvejen gennem Ølby, Fousing og Fousing Kirkeby. 16
3 INDSATSOMRÅDER I de følgende afsnit redegøres for de væsentligste indsatsområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i Struer Kommune, herunder hvilke redskaber og konkrete projekter, der er vigtige at arbejde med i det fremtidige arbejde. 3.1 De væsentligste indsatsområder Med udgangspunkt i de resultater, som er fremkommet ved analyserne af uheldsbilledet på vejnettet i Struer Kommune, synes især cyklistuheld og krydsuheld relevante for Struer Kommunes indsats. Derudover er fart- og spiritusuheld også et væsentligt indsatsområde over for unge trafikanter. Med udgangspunkt i borgernes indlæg i Struer Kommune synes hastighed, forbedring af forhold for cyklister samt oversigt i kryds som relevante indsatsområder. I det følgende beskrives hvilke generelle redskaber, der kan tages i anvendelse for at mindske uheldsrisikoen inden for de forskellige indsatsområder, samt forslag til konkrete trafiksikkerhedsprojekter, der kan indarbejdes i Struer Kommunes fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. De generelle redskaber kan bestå af egentlige fysiske ændringer eller adfærdsregulerende kampagner. Redskaberne kan tit anvendes inden for flere indsatsområder. De indsatsområder, der behandles i de følgende afsnit er: Cyklistuheld Krydsuheld Fartuheld Spiritusuheld De to sidstnævnte indsatsområder er især over for unge trafikanter. 3.2 Cykeltrafik som indsatsområde i Struer Kommune Cyklistuheldene i Struer Kommune er koncentreret omkring Struer by og specielt på de større veje i byen som eksempelvis Holstebrovej, Vester Ringgade, Ringgade, Bredgade og Smedegade. Flere undersøgelser har dog vist, at cyklistuheld langt fra er repræsenteret i fuldt omfang i politiets statistikker. Derfor bør indsatsen mod cyklistuheld ikke alene rettes mod de uheldsbelastede lokaliteter, men også mere generelt om at sikre gode og sikre forhold for cykeltrafikken. Gennem utryghedsundersøgelserne er der peget på mange lokaliteter, hvor borgere og skolebørn føler sig utrygge og derfor ønsker bedre forhold for cyklister. Dette gør sig især gældende omkring de kommunale folkeskoler i Struer. 3.2.1 Generelle virkemidler Der er forskellige strategier til at forbedre sikkerheden/trygheden for cyklister: Etablering af cykelstier eller kantbaner, der adskiller cyklister fra den øvrige trafik Forbedring af krydsningspunkter for cyklister 17
Hastighedsreduktioner der medvirker til at øge trygheden ved at cykle på vejen sammen med den øvrige trafik Informationsindsats Forbedring af skolens nærområde Vedligeholdelse af rabatter Nogle af mulighederne er således fysiske forbedringer, mens andre kan være adfærdspåvirkning gennem kampagner eller bedre vedligeholdelse af det eksisterende vejareal. 3.2.2 Prioritering af Struer Kommunes indsats Planlagte stier I dag er der cykelstier langs en del af vejene både inden for og uden for byområderne i Struer Kommune. Som eksempler kan nævnes: Fjordvejen Vinderupvej Oddesundvej mellem krydset ved Lemvigvej og Humlum. Vejdirektoratet skitserer etableringen af en dobbeltrettet cykelsti på Oddesundvej mellem Humlum og Oddesund, hvilket vil kunne afhjælpe de eksisterende tryghedsproblemer på strækningen. Cykelstiprojektet indgår i Vejdirektoratets stiprioritering. Vejdirektoratet planlægger desuden at omdanne Holstebrovej gennem Struer til en miljøprioriteret gennemfart. Denne vej har flere udpeget som værende utryg at færdes på som cyklist. Struer Kommune har igangsat projektering af cykelstier på Hjermvej, som vil kunne medvirke til at afhjælpe mange af tryghedsproblemerne på vejen. Det er desuden en del af helhedsplanen for omdannelsen af Smedegade, at Smedegade skal omdannes på strækningen mellem Anlægsvej og Bredgade. Cyklisternes forhold på strækningen indgår som en del af trafiksikkerhedsrevision af projektet. Driftstiltag på vejnettet Uden for de bymæssige områder opleves utryghed ved at cykle på kommunevejnettet. Eksempler på dette er Meldgårdsvej og Ålkærvej. På sådanne veje kan tiltag inden for driftsområdet afhjælpe tryghedsproblemerne. En god vedligeholdelse af rabatterne på veje som Meldgårdsvej og Ålkærvej er en god metode til at forbedre forholdene for cyklister på de mindre veje. Hvis rabatterne er nedkørte, vil der være stor utryghed, når man skal køre ud over en høj kant for at lade trafikken passere. Godt vedligeholdte rabatter vil også mindske risikoen for, at en mindre afkørsel udvikler sig til et alvorligt uheld. Struer Kommune ofrer allerede i dag en del ressourcer på vedligeholdelse af rabatter, og der er god grund til at fortsætte denne indsats. Det anbefales, at der udarbejdes en vedligeholdelsesplan, hvor rabatterne systematisk bliver gennemgået med jævne mellemrum, og hvor indsatsen bliver prioriteret i forhold 18
til hvor problemerne med uheld og utryghed er størst. På steder, som hyppigt må repareres, kan der blive tale om at investere i en egentlig kørebaneudvidelse eller en forstærkning af rabatten ved hjælp af en række rabatsten. Dette vil på sigt kunne spare nogle driftsomkostninger. Forbedring af krydsningspunker for cyklister Mange af uheldene med cyklister i Struer Kommune sker i kryds og ved krydsningspunkter. Mange af tryghedsproblemerne relaterer sig også til krydsene i Struer by. Etablering af krydsningspunkter for cyklister mellem vej- og stinet eller forbedring af de eksisterende krydsningspunkter vil kunne øge tryghedsfornemmelsen og gøre det mere sikkert for cyklisterne, når de skal krydse en vej. Ligeledes vil en bedre synliggørelse af cyklisterne i kryds kunne medvirke til at øge trygheden og gøre de øvrige trafikanter mere opmærksomme på cyklisterne. Dette kunne eksempelvis gøres ved at etablere blå cykelfelter eller afkorte vejbanen i forhold til cykelstien. Nogle forslag til løsning af konkrete problemer, der omhandler forholdene for cyklister på vejnettet, fremgår af de følgende afsnit. Fabriksvej På Fabriksvej er der dårlige oversigtsforhold for stitrafikanter ved Bystiens krydsning bl.a. på grund af parkerede køretøjer. Figur 9. Der kan opstå farlige situationer på Fabriksvej ved bystien, når cyklister skal kryds vejen, idet oversigtsforholdene er dårlige. Det anbefales at etablere sideheller på Fabriksvej, så krydsende cyklister kan få bedre oversigt. Det anbefales, at der etableres sideheller på Fabriksvej, så cyklisterne kan få bedre oversigt, inden de krydser vejen. Et forslag til løsning fremgår af skitsen neden for. 19
Figur 10. Etablering af to sideheller på Fabriksvej ved Bystien med beplantning og lys. Drosselvej På Drosselvej i Bremdal bør forholdene for cyklister forbedres, så der er færre krydsningspunkter med den øvrige trafik mellem Fjordvejen og Bremdal Skole. Der er desuden dårlige oversigtsforhold i krydset mellem Drosselvej og Løvsangervej. Figur 11. De eksisterende forhold på Drosselvej gør, at der opstår konflikter mellem de mange cyklister og fodgængere. Hvor stien krydser Løvsangervej, er oversigtsforholdene er meget dårlige. Det anbefales at løse problemerne ved at etablere en cykelbane på den sydlige side af Drosselvej og ændre den dobbeltrettede fællessti på den nordlige side af vejen til en enkeltrettet fællessti. Dette gøres ved at bruge noget af det eksisterende kørebaneareal, som derved bliver indskrænket. Krydsning af Drosselvej kan ske ved den eksisterende 20