Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik... 2 1. Mål og principper for den eksterne kommunikation... 2 1.1 Kommunikation af skolens overordnede rammer... 2 1.2 Skole/hjem-samarbejde og kommunikation... 2 1.3 Principper for kommunikation med forældrene... 2 2. Retningslinier for kommunikation mellem skole og hjem... 2 2.2 Klasse- og individuel kommunikation... 3 2.3 Den personlige kommunikation... 3 3. Forvaltning, samarbejdspartnere på andre skoler, netværk og leverandører... 3 Ordensregler... 3 På Gribskolen skal man... 4 Mobbepolitik... 4 Forebyggende indsats mod mobning... 4 I skolen... 4 I Hjemmene... 5 Skulle det alligevel ske... 5 Rygepolitik... 6 Alkohol- og rusmiddelpolitik... 6 1
Ekstern kommunikationspolitik 1. Mål og principper for den eksterne kommunikation Den eksterne kommunikationspolitik gælder for kommunikation mellem forældre og medarbejdere og ledelse på skolen. Den eksterne kommunikation på Gribskolen skal sikre At forældrene kender skolens værdier, målsætninger samt udviklingsprojekter og planer på et overordnet plan. At forældrene har adgang til den information, som befordrer det daglige samarbejde mellem skole og hjem. Udover skolens forældre handler kommunikationspoliktikken også om kommunikation mellem skolen og andre samarbejdspartnere. 1.1 Kommunikation af skolens overordnede rammer Gribskolens forældre skal kunne vide, hvad skolen står for, og hvor skolen er på vej hen, hvordan og hvorfor. Og de skal have adgang til information om udviklingsprojekter og planer. Det er ledelsens opgave at sikre kommunikationen med forældrene om skolens overordnede rammer. Herunder også at sikre, at den interne kommunikation med medarbejderne fungerer, så de er klædt på til at besvare spørgsmål og være i dialog med forældrene. Skolen er i løbende forandringer. Det gør informationsindsatsen og dialogen endnu vigtigere. 1.2 Skole/hjem-samarbejde og kommunikation Velfungerende kommunikation er en forudsætning for et godt samarbejde mellem skole og hjem. Årsplaner, skole/hjem-samtaler, forældremøder, nyhedsbreve og ugebreve er rygraden i kommunikationen med forældrene, men information om temauger, ture, projekter mv. er ligeså vigtig. Information om praktiske forhold skal være tilgængelig, så hverdagen fungerer også når der er ændringer. På Gribskolen er kommunikation en vital opgave for alle ansatte. Ledelsen skal sikre, at den daglige kommunikation med forældrene fungerer, herunder medarbejdernes motivation til en god og effektiv kommunikation med forældrene. 1.3 Principper for kommunikation med forældrene For at leve op til målene skal forældrene have adgang til relevant kommunikation i struktureret form: Adgang : Ledelse og medarbejdere har ansvaret for, at information er tilgængelig, og de skal tage initiativ til og være åbne for dialog. Forældre har på den anden side selv ansvar for såvel at søge information som at tage initiativ til dialog. Relevant kommunikation : Det væsentlige kommunikeres klart og tydeligt unødvendige detaljer udelades. Struktureret form : Indhold præsenteres præcist og overskueligt, i god tid - og distribueres målrettet. 2. Retningslinjer for kommunikation mellem skole og hjem Skolens hjemmeside/forældreintra er udgangspunktet for den skriftlige 2
kommunikation, og den daglige kommunikation foregår så vidt muligt elektronisk. Brug intra frem for telefonen,.den personlige kommunikation omfatter skole/hjemsamtaler, forældremøder samt ad-hocmøder. Pædagogerne kan kontaktes i FO ens åbningstid. 2.2 Klasse- og individuel kommunikation Skriftlig kommunikation Årsplaner: På forældreintra findes klassens årsplaner for hvert fag. Årsplanerne på Gribskolen er udarbejdet i fællesskab på årgangene, hvilket vil hjælpe eleverne, da alle elever har et fælles grundpensum, ved overgangen til udskolingen. Taskebreve Diverse oplysninger om udflugter, aktiviteter i klassen, forældremøder mv. kommunikeres primært som beskeder og informationer fra ledelsen på opslagstavlen på forældreintra. Forældrene skal selv sørge for at holde sig orienteret om informationer på klassens opslagstavle og information om klassen sendt som beskeder. 2.3 Den personlige kommunikation Under klassens lærere mm. på forældreintra findes oplysninger om de enkelte lærere og pædagoger. For akutte tilfælde kontaktes skolens kontor eller kontaktlæreren pr. telefon. På hjemmesiden/skoleporten findes oplysninger om kontorets telefonnummer og e-mail til skolens ledere og sekretærer. 3. Forvaltning, samarbejdspartnere på andre skoler, netværk og leverandører Skolens ledelse og medarbejdere tilstræber en åben dialog og videndeling med andre skoler, samarbejdspartnere og via netværk. Målet er at medvirke til og selv få større faglig viden, inspiration og sikre udvikling. Skolens ledelse og medarbejdere deltager i relevante netværk og samarbejder med andre skoler i og uden for kommunen. Ordensregler Gribskolens ordensregler har til formål at synliggøre værdier, så børn og voksne har et værdigrundlag at handle ud fra. Ved at anvende værdier uden at fastsætte præcise fastlåste regler skaber vi: Åbenhed, som tillader, at den enkelte kan håndtere situationer forskelligt ved anvendelse af dialog, begrundelse mv. Retning, som tillader os/kræver af os, at vi går i dialog med hinanden Omtanke og videndeling blandt lærende mennesker Det er værdifuldt, at læringsrummet og arbejdsmiljøet er præget af engagement, tillid, respekt, samarbejde, overskuelighed og glæde og giver mulighed for udtryk af mangesidige og 3
forskellige holdninger alle har mulighed for indflydelse og ansvar ved hjælp af faglige og sociale kompetencer positiv kommunikation præger løsningen af den fælles opgave Værdigrundlag for skolens orden Det er vigtigt i hverdagen at være tryg respektere hinanden tale positivt og undgå krænkende sprogbrug være ansvarlig overfor såvel mennesker som ting På Gribskolen skal man behandle alle mennesker med respekt gennem positiv kommunikation behandle skolens og andres materialer på en ordentlig og hensigtsmæssig måde Mobbepolitik Målsætning: Det er skolens målsætning at være fuldstændig mobbefri. Skolen tolererer ikke mobning. At undgå mobning kræver en fælles indsats. Derfor prioriteres det højt på skolen, at forældre og elever bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og eventuelt bekæmpe mobning. Klasseteams er centrale i det forebyggende arbejde, evt. i samarbejde med skolens kompetencecenter: AKT-medarbejder (adfærd, kontakt, trivsel), inklusionsvejleder samt SSP-medarbejder. Hvad er mobning? Der findes forskellige måder at definere mobning på. Grundlæggende tales der om mobning, når en person gentagne gange over en vis periode bliver udsat for fysisk eller psykisk vold fra én eller flere andre personer. Den psykiske vold indbefatter også fx udelukkelse fra gruppen. Mobning er et overgreb. Mobning er et meget kendt ord og bliver desværre ind imellem forvekslet med såkaldte drillerier og med konflikter. Forskellen på mobning og drillerier er, at drillerier kun forekommer, når alle involverede parter finder drillerierne morsomme, og det ikke forekommer gentagne gange. Konflikter vil altid opstå, når mennesker er sammen. Konflikter kan være anstrengende, og der kan være behov for voksenhjælp til at løse konflikter produktivt, men det er aldrig et mål at undgå konflikter, da konflikter er med til at udvikle mennesker. Forebyggende indsats mod mobning I skolen Alle voksne siger fra ved dårlig opførsel, nedladende kommentarer og bevidste udelukkelser. Hvis der konstateres smådrillerier, gribes der ind ved at sige fra og samtidig lære positiv kontakt. Da mobning erfaringsmæssigt ofte knytter sig til frikvarterer, vægtes tilstedeværelsen af gårdvagter 4
højt. Ligesom skolen har legepatruljer til at hjælpe med legeaktiviteter. I det daglige prioriteres konstruktivt samarbejde blandt eleverne i undervisningen. For at fremme elevernes følelse af medansvar for hinandens og egen trivsel etablerer skolen venskabsklasser (adoptivordning). Det fungerer typisk på den måde, at en klasse på mellemtrinnet har en klasse i indskolingen som venskabsklasse. I forbindelse med dette tiltag arbejdes der på to niveauer. Dels er venskabsklasserne sammen til forskellige forløb som hele grupper, dels tildeles hver elev på mellemtrinnet ansvaret for at hjælpe og støtte en bestemt yngre elev. Derudover gennemføres regelmæssigt en trivselsundersøgelse blandt eleverne. I forbindelse med skole/hjem samtalerne drøftes også elevernes trivsel. I klassesammenhæng arbejdes der bl.a. med fællesskabsøvelser. Der kan hentes inspiration fra undervisningsmatetialer fra Amondo. Fx. Alle børn har lyst til at lære. Dersuden arbejder alle klasser med etablering af klasseregler for god opførsel i samarbejde med lærerne/pædagogerne.. Grundlæggende arbejder Gribskolen ud fra en systemisk/narrativ tilgang, hvilket betyder, at vi er opmærksomme på betydningen af måden, vi taler om og med børn, idet historier er med til at skabe de muligheder, vi giver børnene. Denne tilgang betyder også, at vi ser børn i fællesskaber. Ingen skal fastlåses i roller som mobbere eller ofre, og der altid er mulighed for at give dem andre positioner og arbejde positivt med fællesskaber. I hjemmene Det er af stor betydning for bekæmpelsen af mobning, at der i hjemmet tales pænt om klassekammerater og andre forældre. Det er god opbakning til skolens arbejde med det sociale, at man i forbindelse med fødselsdage og andre festlige begivenheder ikke kun inviterer de for tiden mest populære kammerater, men inviterer alle enten hele klassen eller kun piger/kun drenge. Samtidig er det en god idé at prioritere deltagelse højt. Der opfordres i denne forbindelse til at støtte op om klasserådenes arbejde med trivsel. Derudover der det afgørende, at hjemmet støtter op om skolens arbejde omkring elevernes sociale relationer. Skulle det alligevel ske Hvis et barn bliver mobbet, vil lærere og pædagoger på skolen selvfølgelig gribe ind. Bliver man som forælder bekendt med, at der forekommer mobning på skolen, er det vigtigt, at man tager kontakt til skolens lærere og pædagoger, så problemets omfang kan afdækkes. Vent ikke med henvendelse i troen på, at det ved lærere og pædagoger selvfølgelig. Der kan jo ske ting i fritiden, lærere og pædagoger ikke er bekendte med, men alligevel har en betydning for trivslen i skolen. Bliver man som elev på skolen udsat for mobning, eller bliver man bekendt med, at en anden elev mobbes, er det vigtigt, at man gør opmærksom på dette. Det kan man gøre enten ved at fortælle om problemet til forældrene derhjemme eller ved at henvende sig direkte til skolens medarbejdere 5
Er et barn blevet mobbet, holdes der personlige samtaler med de involverede. Samtalerne gentages efter en kortere periode som opfølgning. Der tages også kontakt til de involverede forældre. Der bliver også arbejdet intensivt med positive samarbejdsrelationer i klassen bl.a. med kompetencecentrets hjælp. Ligesom der kan være perioder med observationer og rådgivning. I grove tilfælde, kan det blive nødvendigt at sanktionere. Husk, i arbejdet omkring mobning, har lærere/pædagoger tavshedspligt. Det betyder, at de ikke må tale med et hold forældre om et andet barns problemer. Tværtimod kan det være lettere at arbejde mod et fælles trivselsmål, hvis man ikke peger fingre af andres børn, men alle tager fælles ansvar for løsningen af mobningen. Rygepolitik Det er ifølge lov om røgfri miljøer ikke tilladt for nogen at ryge på skolens område. Rygeforbuddet gælder både inde og ude - også uden for skoletiden. Alkohol- og rusmiddelpolitik Gribskolen vil være at sundt sted at være. Derfor må elever under ingen omstændigheder indtage alkohol eller rusmidler på skolen. Hverken i dagligdagen eller ved særlige arrangementer. Ved mistanke om indtagelse af alkohol eller andre rusmidler vil voksne fra klasseteam støttet af skolens ledelse tage samtale med pågældende elever, tage kontakt til forældre og SSP (Samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi) med henblik på at iværksætte relevante indsatser for at hjælpe eleven videre i livet uden misbrug. For at støtte op om alkoholpolitikken, serveres der ikke alkohol ved forældrearrangementer på skolen. Forebyggende vil der på skolen være emner og anden undervisning, hvor der formidles viden om alkohol og rusmidlers virkninger og bivirkninger. 6