Skolereform har tre overordnede formål:



Relaterede dokumenter
FOLKESKOLEREFORMEN.

Folkeskolereformen 2013

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Et fagligt løft af folkeskolen

Hyldgård Ny folkeskolereform

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform 2014

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Hvad er der med den der skolereform?

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Understøttende undervisning

Oplæg for deltagere på messen.

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Skolereformen i Greve

Skolereform din og min skole

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Velkommen til kontaktforældremøde

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Spørgsmål og svar om den nye skole

Proces omkring implementering af ny skolereform

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Transkript:

Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Færre dårlige resultater i læsning og matematik. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Tre indsatsområder: 1. En længere og mere varieret skoledag med mere undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenklinger IndsæLOtnote Side 2

Temaer i skolereformen Kilde UVM.dk IndsLoLOt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 3

Udvalgte områder af interesse for interne skoler 1. En længere og mere varieret skoledag 1. Højere timetal og understøttende undervisning 2. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2. Udvikling af undervisning og læring Inklusion og undervisningsdifferentiering i en mere varieret skoledag 3. Kompetence og viden Kravet om fuld kompetencedækning 4. Skoleledelse og styring Nationale mål og enklere regler LOS dialogmøde den 27.1.2014 Side 4

Højere timetal 1. Hvorfor? Tid til faglig fordybelse og mere varieret undervisning med henblik på at hæve det faglige niveau 2. Hvad siger loven? 14b: Undervisningstiden ( ) har en samlet varighed af 1) Mindst 1.200 timer i bh. kl. og 1.-3. klassetrin 2) Mindst 1.320 timer på 4.- 6. klassetrin og 3) 1.400 timer i 7.-9. klassetrin 3. Betydning for Interne skoler: Interne skoler skal overholde kravet om minimumstimetallet. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5

Understøttende undervisning 1. Hvorfor? Den understøttende undervisning skal støtte op den fagopdelte undervisning i forhold til at realisere folkeskolens formål, Fælles mål og obligatoriske emner. 2. Hvad siger loven? 16a: ( ) skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter mv., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen med folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. 3. Betydning for interne skoler Er behandling understøttende undervisning? Det er ikke UVMs vurdering. Side 6

Lektiehjælp og faglig fordybelse 1. Hvorfor? For at højne det faglige niveau og skabe yderligere rum til undervisningsdifferentiering. 2. Hvad siger loven? 15 stk. 2: Der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden. Stk. 3 Det er frivilligt for eleven at tage imod tilbuddet om lektiehjælp 3. Betydning for Interne skoler: De interne skoler skal derfor tilbyde lektiehjælp og skabe rum for faglig fordybelse. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 7

Undervisningsdifferentiering i en mere varieret skoledag 1. Hvorfor? Variation i undervisningen kan bidrage til inkluderende læringsmiljøer samt opgaver og læringsaktiviteter, der giver eleverne differentierede udfordringer, og imødekommer elevernes forskellige behov. 2. Hvad siger loven? 15: Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitlig 45 minutter om dagen. 3: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber med lokalsamfundets (..) kultur og klubtilbud. 3. Betydning for Interne skoler: Interne skoler stilles nye krav og får nye muligheder for at inkludere deres elever via institutioner og foreninger i og udenfor skoleområdet. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 8

Kompetenceløft 1. Hvorfor? For at højne det faglige niveau. 2. Hvad siger loven? 40 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). 3. Betydning for Interne skoler: Interne skoler er ikke omfattet af kravet om fuld kompetencedækning, se bl.a. BEK. 17, stk 1 og 2, men interne skoler skal også indgå i den overordnede målsætning om at højne det faglige niveau. via Header and Footer Side 9

Nationale mål og regelforenklinger Hvorfor? Folkeskolen skal i højere grad styres efter Fælles Mål og mindre efter regler og procedurekrav. Derfor gennemføres en række regelforenklinger, så kommunerne får større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Kommende aktiviteter i UVM: Præcisering og forenkling af Fælles Mål Forenkling og videreudvikling af elevplanen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 10

Tid til spørgsmål Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 11