Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til barnets bedste: - Kan skabe nye relationer (psykologisk forældreskab) - Primær omsorgsgiver skaber identiteten Kontinuitetsprincippet indbygget i lovgivningen Anbragte børn har brug for familien / netværket - Færre sammenbrud, hvis der er kontakt - Tab af identitet - Har brug for tilhørsforhold Anbringelsesstedets attitude / adfærd over for forældrene har stor betydning for samvær / samarbejde Kilde: Egelund & Hestbæk (2003), Egelund m.fl. (2009), Lausten m.fl. (2015) 1
11.611 0-17-årige anbragt uden for hjemmet i Danmark 3. kvartal 2017 Familiepleje (inkl. netværk, slægt) Institution (inkl. sikrede), opholdssted Kost-/efterskole, eget værelse, andet 64 pct. 32 pct. 4 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ANBKVT1, 3. kvartal 2017 Note: Tallene er ikke endeligt validerede af DST Det svarer til 1 pct. af alle 0-17-årige ANDEL ANBRAGTE OVER ALDER OG STED, 2017 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alder 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Familiepleje Døgninst/opholdssted Kost/efterskole, eget vær Kilde: Danmarks Statistik, ANBKVT1, 2. kvartal 2017 2
65 60 55 50 45 40 Andel 0-17-årige anbragte, særskilt for anbringelsestype, 1980-2016 Procent 35 30 25 20 15 10 5 0 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 Familiepleje Døgninstitution Socialpædagogisk opholdssted Kost/efterskole Selvstændig bolig Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, FOLK1 og BU02A, og Ankestyrelsens statistik, ANBR1 Pct. 3.5 ANDEL ANBRAGTE 0-17 ÅR, ULTIMO 2016 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 Kommuner Udvalgte kommuner Landsgennemsnit Kilde: Ankestyrelsens statistik ANBR13A, og Danmarks Statistik, FOLK1A (I alt 11.485 anbragte) 3
ANBRAGTE ER IKKE BARE ANBRAGTE STABILE OG VARIGE HJEM USTABILE ALTID PÅ FARTEN PLEJEFAMILIEBARNET INSTITUTIONSTYPEN STOR GRUPPE: KORT INDSATS ELLER SENT ANBRAGTE Børn i familiepleje generelt: - Er yngre - Blev anbragt 1. gang tidligt (i førskolealderen) - Har været anbragt i længere tid - Færre har langvarig sygdom / handicap - Færre har en psykiatrisk diagnose - Færre ligger uden for normalområdet på SDQ-skalaen - Der er færre sammenbrud i anbringelsen - Flere får FSA - Flere er i gang med en ungdomsuddannelse som 19-årig set ift. børn på døgninstitution/opholdssted Kilde: Ottosen m.fl. (2015), Lausten (2014), Lausten m.fl. (kommende) 4
Mødre til børn i familiepleje generelt: - Har lavere uddannelsesniveau - Er oftest ikke i beskæftigelse - Langt flere er på førtidspension - Færre lever sammen med far - Flere har psykiatrisk diagnose(r) - Flere af mødrene er / har været: - I fængsel - I misbrugsbehandling - Anbragt som barn set ift. mødre til børn på døgninstitution/opholdssted Kilde: Ottosen m.fl. (2015), Lausten (2014) FORSIMPLET STEREOTYP KARAKTERISTIK Familiepleje-anbragte: - Ressourcesvage forældre - Børn uden de store udfordringer - Tidligt anbragt Institutions-anbragte OG kort indsats: - Ressourcestærke forældre - Børn med mange fysiske / psykiske udfordringer - Sent anbragt Kilde: Ottosen m.fl. (2015), Lausten (2014), Lausten m.fl. (kommende) 5
HVAD SIGER DE UNGE SELV? Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og unge, 2014, 2016 11-, 13-, 15- og 17- årige Følelsen af at være holdt af På anbringelsesstedet 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt 11 år 13 år 15 år 17 år Dreng Pige Af biologiske forældre 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt 11 år 13 år 15 år 17 år Dreng Pige Plejefamilie Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted Nyanbragte (<1 år) Anbragt 1 3 år Anbragt 4 5 år Anbragt 5+ år Plejefamilie Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted Nyanbragte (<1 år) Anbragt 1 3 år Anbragt 4 5 år Anbragt 5+ år Altid Næsten altid Sjældnere Altid Næsten altid Sjældnere Kilde: Lausten & Jørgensen (2017) 6
Særtema 2016: Netværk og relationer Nævn den person, der betyder mest for dig. Den person, der gør en forskel for dig, i hvordan du har det. 0 5 10 15 20 25 30 Kontaktpædagog/ person på anbr. Plejeforælder (plejemor eller far) Mor eller far Et andet voksent familiemedlem En af barnets søskende Et andet barn, ung eller ven En anden person Der er ikke nogen lige nu 3 3 5 8 10 19 24 27 Kilde: Lausten & Jørgensen (2017) HVAD SIGER DE UNGE SELV? Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og unge, 2014, 2016 11-, 13-, 15- og 17- årige Forløbsundersøgelsen af anbragte født i 1995 som 11- og 15-årige 7
11-ÅRIGE: HVAD VILLE VÆRE DET BEDSTE, DER KUNNE SKE FOR DIG? at jeg får et godt liv En hest, en crosser, en tur i Tivoli at mor ikke er syg at de holder op med at drikke/tage stoffer, så jeg kan komme hjem og bo at mor ikke er død og far ikke laver lort 15-ÅRIGE: Hvordan har de voksne på dit anbringelsessted det med din mor? Meget godt / Godt 75 % Dårligt / Meget dårligt 16 % Ingen kontakt med moren / Ved ikke 9 % 8
15-årige, voksne på anbringelsessted har det dårligt med mor/far: Tænker meget over det Bliver ked af det, bange eller vred Føler sig i klemme Prøver at holde sig ude af konflikten Større andel, der har dårlig trivsel (SDQ) sammenlignet med anbragte, hvor de voksne har det godt med mor/far Hver 4. anbringelsessted svarer, at samarbejde med mor er mindre godt eller dårligt 3 ud af 4 gange mærker de unge det ikke De svarer, at de voksne på anbringelsesstedet har det godt med mor Plejeforældre har sværere ved at skjule det end personale på institutioner/opholdssteder 9
Hvad skal vi have fokus på? Anbragte børn og unge har brug for Relationer at bygge på Netværk at komme videre på Uddannelse at klare sig på Oplæg baseret på: Tak for jeres opmærksomhed Forløbsundersøgelsen blandt anbragte unge født i 1995 Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og unge, 2014, 2016 Egne analyser på registerdata på Danmarks Statistik Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd mel@vive.dk 10