Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Relaterede dokumenter
Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Børne- og Ungepolitik

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

2018 UDDANNELSES POLITIK

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Brande, 2012 november

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Inklusion - Et fælles ansvar

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Børne- og Ungepolitik

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Børne- og familiepolitikken

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Korsvejens Skoles Vision

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Børn og Unge i Furesø Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

GRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Børne- og Ungepolitik

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Børne- og Ungepolitik

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Sammenhængende. Børne. politik

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

TÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Hornbæk Skole Randers Kommune

INKLUSION i Assens Kommune

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Principper for trivsel

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Forord. og fritidstilbud.

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Transkript:

SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får lige vilkår, ved at alle børn og unge i Sønderborg Kommune: udvikler en sund og bevidst livsstil har gode sociale relationer skaber rammer for det gode og sunde liv. De bærende elementer er tryghed, trivsel, engagement, flow og meningsfuldhed i et inkluderende miljø. Det betyder, at fokus flyttes fra, at det er barnet, der er et problem, til at det er problemet, der er et igangsætter et udviklingsarbejde i efteråret 2013 der har til formål, gennem et inkluderende perspektiv, så vidt muligt at øge livskvaliteten for børn og unge med særlige behov og sikre, at børn og unge med særlige behov bliver en naturlig del af målsætningen om, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I s sammenhængende Børnepolitik står der: Alle børn og unge har ret til et godt liv Vision for Dagtilbud Dybbøl/Sundeved At være en attraktiv dannelses-, udviklings- og læringsinstitution i Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov Det tværfaglige teams samles og der udarbejdes en handleplan som der ageres efter I de tilfælde hvor inklusionsforløbet i børnehaven eller dagplejen skønner, det vil være til gavn for barnet tilbydes forældrene at familievejlederen fra Inklusionsteamet Dagtilbud kobles på Forældre oplever at deres barn trives Alle børn bliver set, hørt, mødt og forstået og italesættes som en god kammerat Det inkluderede barn har lige vilkår som øvrige børn; viser glæde har kammerater Den enkelte medarbejder vil: - skabe situationer der fremmer deltagelse og positiv identitetsdannelse og dermed hensigtsmæssig læring hos barnet - give barnet mulighed for at udvikle sig og lære at mestre nye kompetencer i et for barnet passende tempo og omfang - arbejder ud fra de påkrævede holdninger under Børnesyn for dagtilbuddet Inklusionsmedarbejder tilknyttes når en medarbejder vurderer at der er behov for råd og vejledning i forhold til det enkelte barn eller til børnegruppen Dagtilbuddet vil udarbejde en retningslinje med henblik på en fælles forståelse og bevidsthed om at handle inkluderende i dagtilbuddet Dagtilbuddet vil undersøge hvordan forældre kan blive en ekstra ressource til gavn for børnenes fællesskab. Tilbagemeldinger på evalueringen foretages januar 2018 Har dagtilbuddet udarbejdet en retningslinje med henblik på en fælles forståelse og bevidsthed om at handle inkluderende i dagtilbuddet? Har dagtilbuddet undersøgt hvordan forældre kan blive en ekstra ressource til gavn for børnenes fællesskab? Har personalet tilegnet sig de rette kompetencer? Har Institutionerne fået redskaber til at ændre den pædagogiske praksis? Har dagtilbuddet oparbejder metoder, så medarbejderne får handlemuligheder, der tilstræber at inkludere børn, således at både børn og voksne trives?

problem. Derfor er en tidlig og hurtig forebyggende indsats vigtig Livsglæde- og Trivselsstrategi fra de 9 strategier Alle børns og unges opvækst skal være præget af tryghed, trivsel og meningsfuldhed med rummelige muligheder og tilbud, så de udvikler sig til gode og livsduelige medborgere Dagtilbuddet Dybbøl / Sundeved tager udgangspunkt i Bjørg Kjær Inkluderende pædagogik - Uden trivsel foregår der ikke læring og deltagelse - Uden deltagelse forekommer der ikke trivsel og læring - Uden læring foregår ingen trivsel og deltagelse Mission for Dagtilbud Dybbøl/Sundeved At barnet bliver robust til at mestre eget liv Mål for dagtilbud Dybbøl/Sundeved: Med udgangspunkt i det enkelte barn gennem omsorg, tryghed, sammenhæng og genkendelighed at give de bedste muligheder for udvikling og læring Personalebevidsthed om rollen i at gøre en forskel koordineret forståelse omstillingsparathed øget faglighed Fælles forståelse og bevidsthed om at handle inkluderende Nye redskaber til pædagogisk praksis tager imod læring udvikler sig Det inkluderende barn tildeles en position, som anerkendt, bidragende, nødvendig, uundværlig Dagtilbuddet vil i forbindelse med forældremøde med ekstern indlægsholder med henblik på at involvere forældrene i udarbejdelse af handleplaner for øget forældreinddragelse Hvis ja, - hvad er det der lykkedes? Hvis nej, - hvad savnes? Har vi opnået at inkludere børn der har behov? Er det lykkedes? Ved ja hvordan er det lykkedes? Ved nej hvad er årsagen? Er der foranstaltninger at trække på, når det ikke længere er hensigtsmæssigt for barnet at blive inkluderet i dagtilbuddet? Ved ja hvilke tiltag er trådt i kraft? Ved nej hvilke tiltag ville have givet det enkelte barn bedre trivsel og vilkår?

Definition på inklusion i Børn og Uddannelse Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i og udbytte af samfundet. Inklusion ses som et potentiale i samspillet mellem den enkelte og fællesskabet altså det enkelte individs ret til udfoldelse på egne vilkår og pligt til at underordne sig kollektivet. Inkluderende processer Inkluderende processer omfatter samspil og modspil. Således vil livet i et inkluderende fællesskab omhandle såvel inkluderende som ekskluderede processer og dynamikken herimellem. I en inklusionsproces har man derfor fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. Den inkluderende organisation En velfungerende organisation (skole, børneinstitution, ungdomsuddannelse eller andet) er i stand til at håndtere øget (men ikke grænseløs) mangfoldighed i et højtydende og trygt praksismiljø. I en inkluderende organisation: er man metodisk kan man reflektere sammen er man muligheds- og handlingsorienteret er vidensniveauet højt tilpasser man sig løbende sin målgruppe er organiseringen dynamisk er man klar til forandring (når forandring kræves) holder man fast i traditioner (når traditioner kræves). Der skal være aktiv deltagelse med optimalt udbytte af alle elever i lærings-fællesskabet. Det vil sige, at børn befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme fællesskab. I begrebet inklusion indgår tillige dette, at børn får optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Herved understøttes et anerkendende menneskesyn og en fælles ånd, som alle har ansvar for.

Nedenstående er materiale fundet fra Sønderborg kommune: Ønskede tilstande Alle børn og unge i udvikler en sund og bevidst livsstil. Alle børn og unge i har gode, sociale relationer. skaber rammer for det gode og sunde liv. Indikatorer, som giver fornemmelse for, hvor tæt man er på de ønskede tilstande: Der kan over en årrække konstateres et fald i antallet af overvægtige børn. Børn og unge oplever ingen mobning. Flere børn og unge i foreningslivet. For at understøtte den tidlige indsats er der via støttekorpset ansat to inklusionskonsulenter, som fortrinsvis arbejder på daginstitutionsområdet Institutionerne oparbejder metoder, så de får handlemuligheder, der tilstræber at inkludere børn, således at både børn og voksne trives. Ønskede tilstande: Al personale indenfor børne- og uddannelsesområdet er kompetent, og yder høj kvalitet i arbejdet. Medarbejderne indenfor børne- og uddannelsesområdet er glade for deres arbejde og trives godt i det. er kendt for, at det er en god kommune at arbejde med børn og unge i. Indikatorer, som giver fornemmelse for, hvor tæt man er på de ønskede tilstande: Personalet indenfor børne- og uddannelsesområdet fordrer høj kvalitet i arbejdet. Dette ses bl.a. i MUS-samtaler. Personalet indenfor børne- og uddannelsesområdet er optaget af og involveret i udviklingen af deres arbejdsområder. Det er nemt at tiltrække ansøgere ved stillingsopslag. Livsglæde-/Trivselsstrategi: Alle børns og unges opvækst skal være præget af tryghed, trivsel og meningsfuldhed med rummelige muligheder og tilbud, så de udvikler sig til gode og livsduelige medborgere. Ønskede tilstande: Alle børn og unge oplever et liv, som er præget af tryghed, trivsel og meningsfuldhed. Eleverne er engageret i deres skolegang og læring. Der er rige og varierede aktivitets- og udfoldelsesmuligheder for børn og unge i deres fritid.

Der ses et fald i antallet af børn, der visiteres til særlige tilbud. Skolebørn udtrykker tilfredshed eller glæde ved at gå i skole. De aktivitets- eller udfoldelsesmuligheder, som børn og unge i benytter sig af, er synlige i mediebilledet. De 9 strategier