Hvorfor overhovedet læse højt?

Relaterede dokumenter
Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013

Samtaler om bøger i børnehøjde. Oplæg ved Caroline Sehested Grønnevangskolen Hillerød Mandag den 8. juni 2015

Udvikling af litterær kompetence hos det lille barn. Bogstartkonference i Vejle Caroline Sehested 17. September 2010

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested

Børnelitteratur der udvikler. 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested

Family Literacy. Literacy hvad?

Rundt om læsning Børn, læsning og læsekampagner. Oplæg Gentofte bibliotekerne 16. December 2016 Caroline Sehested

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Fælles læreplaner for BVI-netværket

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Pædagogiske Læreplaner

Tema Mål Metoder Handleplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Tema Mål Metoder Handleplan

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Daginstitutionen Ejbyvang

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Projekt Familielæsning

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Identitet og venskaber:

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Forord til læreplaner 2012.

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Sprogværksted i børnehøjde

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

At lære at læse er et fælles ansvar!

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Den voksne går bagved

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Pædagogiske læreplaner.

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Læsning i indskolingen

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Transkript:

Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Gentofte 25. oktober 2012 1

Præsentation Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur Master i børnelitteratur Seminarielærer siden 1999 Læseprojekterne: Læseguide og Den Levende bog Nu: Projektleder for Projekt familielæsning Samarbejde mellem Hillerød bibliotek og Nationalt videncenter for læsning Afsluttes december 2012 2

3

Google: Læsemagasinet 4

Indhold Barn Bibliotekar Familie Bog 5

Aldersgruppe og bogtype Primært 3-6 årige med afstikkere til det ældre barn. Primært billedbøger med afstikkere til bøger uden eller med lidt billedstøtte 6

To forskellige hensigter i arbejdet med børnelitteratur Sprog Ordforråd Begrebsdannelse Dialog Sproglig opmærksomhed/ Læseforberedelse Tekst-billede Sproglig dannelse Litteratur Læseoplevelse - læselyst Indlevelse/identifikation Spejling/refleksion Narrative kompetencer Bog- og genrekendskab Tekst-billede-oplevelsen Litterær dannelse 7

Familien Barnets sociokulturelle baggrund 8

Pierre Bourdieu 1930 2002 Vigtige begreber i Bourdieus tænkning: Felt Kapital Habitus 9

Felt De vestlige moderne samfund består af en række relativt autonome felter, med hver sit specifikke regelsæt, værdier og interesser (ex. det politiske, det kunstneriske, det religiøse, det pædagogiske etc.) Feltet udgøres af relationer mellem sociale positioner Positionerne indtages af agenter, grupper og/eller institutioner Et felt er et kampfelt mellem agenter som har noget til fælles som står på spil. Der foregår en kamp mellem dominerende og dominerede positioner, hvor der kæmpes for at forandre eller bevare feltet Forandring af felter: Via sammenstød mellem forskellige felter Kampe udspiller sig på en arena 10

Bourdieus kapitalbegreb Social kapital Økonomisk kapital Kulturel kapital Symbolsk kapital 11

Symbolsk kapital Økonomisk kapital Social kapital Kulturel kapital Adgang til penge og materielle goder Socialt netværk og medlemskab af en specifik gruppe Dannelse og sproglig kompetence 12

HABITUS Et begreb der skal tydeliggøre at mennesket er socialt og kropsligt forankret (menneskets identitet er ikke blot en tankekonstruktion ) Et system af varige, men foranderlige handlingsdispositioner (væremåder). Habitus disponerer individet til at opfatte, tænke, handle på bestemte måder. Kroppen som en huskeseddel Habitus som en praktisk sans for at spille spillet indenfor givne felter Habitus styrer mod Caroline det Sehested kendte. mail: CASE@ucc.dk 13

Literacy begrebet Læsning og skrivning ses ikke alene som færdigheder i at afkode eller indkode ord, men som en praksis, der til enhver tid påvirkes af sociale, kulturelle, religiøse og økonomiske omstændigheder. Begrebet literacy anerkender at både tale, skrift og billeder indgår i barnet evne til at afkode tekster. Læsning og skrivning ses i en langt større sammenhæng end formelle færdigheder, og den anerkender, at barnet allerede har rygsækken pakket med viden om skriftsproget, når det møder i skolen. Carina Fast:Literacy - i familj, förskola och skola 14

Vigtigheden af viden om barnets sociokulturelle bagrund Barnet vil fra den tidlige opvækst have indlejret en masse koder for dets måde at forstå læsesituationen på. Barnets habitus vil indeholde elementer af en læsekultur eller - måske lige så vigtigt - fravær af elementer af en læsekultur. Det er især med børn, kommer fra ikke læsevante hjem behov for at arbejde med at udvikle deres muligheder for at indgå i en læse og skrivekultur. 15

Emergent literacy Det helt lille barns podning af elementer af læsning i eksempelvis hjemmet eller institutionen. En sådan podning kunne være, at barnet får tilbudt bøger eller billeder omkring sin pusleplads at barnet ser forældrene læse i tekster, f.eks. bøger, avis og reklamer at barnet bliver inddraget i læsesituationer ved f.eks. at blive inddraget i avislæsningen ved at sidde sammen med den voksne, der læser at forældrene eller pædagogen inddrager barnet og skaber opmærksomhed over f.eks. det at skrive en huskeseddel til indkøbet. 16

Family literacy Er der tale om en familie hvor bøger og samtale er en selvfølgelighed? Hvor biblioteket ofte bliver brugt? Hvor forældrene tit selv læser bøger? Er der tale om en familie, hvor barnet bliver inddraget i skrivesituationer, som f.eks. at skrive sit eget navn eller lave sit eget tegn i form af en signaturtegning på breve o.l. er det en familie, hvor der bruges tid på at SMS'e eller skrive mails? 17

Bedsteforældre Bedsteforældre spiller en stor betydning for børns læse og skriveudvikling, når de læser højt, fortæller eller synger med børnene. Som forhenværende lærer læser mor jo jo tidligt meget bevidst op for børnene. Når hun læser for børnene, peger hun i læseretningen og lignende småting. Se her er O, dit bogstav. Mens hun sidder og skaber hygge og har et af børnene på skødet, påvirker hun samtidig hele tiden. Min mor kan ikke skrive. Hun blev gift, mens hun var lille.måske 15. Efterfølgende fødte hun barn næsten hvert år. Min mor fortalte gerne, mest gamle historier eller hvad hun havde hørt, mens hun var lille. Carina Fast: Literacy I familie, børnehave og skole 18

19

Matthæus-effekten - Den som har skal mere gives Hvis et barn kender koderne omkring læsning, vil barnet opsøge læsesituationer. Er barnet fremmed over for kulturen omkring højtlæsning, vil barnet ikke være opsøgende eller måske prøve at undgå situationer, hvori bøger indgår. Derfor er det måske særligt de børn, for hvem litteratur er fremmed, man skal gøre en indsats. 20

Mangel på sproglig genkendelse Mitra (4.4.) og Umar (3.5) står sammen og kigger i en pegebog med bondegårdsdyr. Mitra vender sig mod Eva (antropolog) og spørger, hvad hun laver. Hun svarer, at hun kigger, og spørger børnene, om hun skal læse bogen for dem. De sætter sig, og Eva læser de få ord, der er på hver side. Bogen lægge op til, at den voksne spørger, hvor forskellige dyr er, og det lille barn finde dem. ( killingen har gemt sig bag ved koen, Kattemor kan ikke finde den. Kan du?!) I situationen her bliver det imidlertid hurtigt klart, at drengene ikke kender dyrebørnenes navne og derfor har svært ved at finde dem. De har også vanskeligheder med forholdsordene og mister snart interessen for højtlæsningen. De sidder uroligt, og før de når slutningen, spørger Mitra, om de ikke hellere skal lege restaurant. Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85) 21

Børnekultur / legekultur Inddragelse af elementer fra alle medier i legen også børnebøger. Omformes og mikses så det passer ind i legen. Man bliver en bedre leger af at have fortællinger at byde på af at have en fælles referenceramme 22

Mangel på referencefællesskab Günzel(3.5) og Tine (4.5) er på den ene børnehavestue en dag i december. Günzel peger på noget klædud-tøj, hun har lagt på en klapvogn. Günzel: Det her er gaverne, og jeg er julemanden. Tine: Skulle vi sige, at jeg havde fået en kjole. Se mig, Günzel ( hun tager en kjole op), se jeg har også et brudeslør. Günzel mumler noget anderkendende. Tine: Ah, skal vi ikke sige, at jeg hed pixiline. Günzel: Jeg hed Bixiline Tine: Nej, du skal sige pix, Pi-xiline. Günzel gentager. Tine: Ja, Pixiline er fra computeren Günzel: Vi skal lege far, mor og børn Tine: Nej, vi skal lege det, vi legede før ( hvor hun havde forsøgt at få dem til at lege en Pyrus julekalender- insprieret leg) vil du være Puk eller Gemyse? Günzel: Hvad betyder Gømyse Tine: DU skal sige ge, ge! Günzel: Ge, ge. Tine: Gemyse Günzel: Gemyse.. Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85) 23

Formål med at udvikle barnets litterære kompetence Barnet udvider sin kulturelle kapital og bliver bekendt med bogen som et fysisk objekt og som et kulturelt udtryk. Barnet vil gennem mødet med litteraturen udvikle sine kompetencer både personligt, socialt, sprogligt og kulturelt. Barnet får mulighed for at udvikle sin egen identitet gennem samtaler med den voksne og evt. andre børn Barnet vil gennem samtaler om litteraturen blive i stand til at udtrykke sig om kultur og derigennem få mulighed for at indgå i kulturen. 24

Anne Petersen Den tilsidesatte bog (2005) Børnebogen var ikke er genstand for overvejelser Den stod ikke højt placeret i pædagogers bevidsthed Der fandt ingen faglig diskussion og eller udveksling sted omkring børnebogen blandt personalet. Valget af børnelitteratur var et personligt valg 25

Læseren Forestillingen om læseren hos forfatteren Forestillingen om læseren/tilhøreren hos den voksne der udvælger litteraturen Den konkrete læser/tilhører til bogen 26

Tre former for barndomssyn Barnet som et tomt kar, den voksne skal fylde viden på. Barnet som et særligt væsen, den voksne skal beskytte og skærme. (Rousseau) Barnet som et kompetent væsen, den voksne skal udvikle og stimulere. (Stern) 27

Hvornår bliver en bog bliver anset som god eller dårlig? Afhænger af syn på børn og barndom. Har man et syn på barnet som et barn, der skal tilføres viden og opdrages gennem litteraturen, bliver det vigtigt at vælge bøger ud, der har en god morale. Har man et syn på barnet, som et uskyldigt og naivt væsen er det f.eks. vigtigt at vælge bøger, der har en god slutning og man vil for eksempel fravælge bøger, der beskæftiger sig med tabuer. Har man et syn på barnet som kompetent, vil man vælge bøger ud, der udfordrer og diskuterer barnets liv på godt og ondt 28

Sammenstød mellem litteratur og den voksne formidler HVIS formidleren, der ser barnet som et særligt væsen, der skal skærmes og beskyttes, MØDER den nye billedbog, som udfordrer barnet (og den voksne) sprogligt, udfordrer vores måde at læse billeder på, udfordrer vores æstetik og ofte drøfter tabuer, VIL DET kalde på et fravalg af den nye litteratur og et tilvalg af det kendte og det trygge. 29

Børnebogen og læreplanerne Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. 30

Sproglige kompetence udvikles ved at: Høre sproget Møde nye ord og begrebet og ikke mindst anvende litteraturen til at samtale om (dialogisk oplæsning) Sproget skal i funktion for at udvikle sig 31

Den alsidige personlige udvikling Barnet oplever problematikker, det kender fra egen hverdag i bøgerne. Barnet får mulighed for at drøfte emner med andre. Barnet får mulighed for at arbejde med identifikation og empati Barnet får mulighed for at spejle sig og søge genkendelse i bøgernes problemstillinger 32

Identifikation Indlevelse i de personer, man føler noget for eller som repræsenterer noget man gerne vil være. Eks.: Køn, alder, udseende, situation, konflikt. 33

Spejling At bøgerne bliver et spejl af barnets liv en genkendelse af situationer og følelsesmæssige temaer fra barnets liv 34

Sociale kompetence At lytte og koncentrere sig. At deltage i et fællesskab. Kende og underordne sig en rutine. 35

Kulturelle kompetence Kendskab til bøger også et fysisk udtryk Lære fælles fortællinger at kende have fælles referencer At kunne begå sig i en kultur, hvor bøger og samtaler over bøger er et vigtigt aspekt. 36

Fiktionskompetence Barnet opnår evnen til at skelne mellem fiktive og reelle universer. Barnet har kompetence til at gå ind i fortællingen og har kendskab til de regler, der gælder for fortællinger. Det er bare noget vi leger 37

Narrative kompetence Barnets evne til at genkende de mønstre og strukturer en fortælling bygges op af. Der var en gang, xxxxx, de levede lykkeligt til deres dages ende Goddag. Farvel 38

En begyndende narrativ forståelse Vi sidder omkring spisebordet tre børn og to voksne. De to af børnene er store børn på 7 og 10 år. Det sidste barn er 1½ år og lytter meget koncentreret til de to store børn, der fortæller den ene vittighed efter den anden. Pludselig tager den yngste ordet. Han siger en masse usammenhængene lyde, holder en lille pause og griner så højt og længe. Vi andre sidder lidt og kigger på ham, og så bryder vi alle ud i latter. Han har luret ideen med at fortælle vittigheder: fortælleren skal sige en masse, og derefter griner alle. 39

Daniel Stern Det narrative selv I tre til fire års alderen kan barnet begynde at fortælle historier om hvad der er sket i dets liv. Det kan være små selvbiografiske fortællinger om hvad der er sket I løbet af dagen. Med historierne er børnene ikke kun i stand til at fastholde deres personlige historie, men er også med til at skabe deres identitet og selv. 40

Fantasi og virkelighed (Stern) Evnen til at fortælle historier med en begyndelse, en midte og en slutning udvikler børn i alle kulturer på nogenlunde samme tid. Fortællingerne er rekonstruktioner af hvad der sker i barnet liv, men er også konstruktioner hvor barnet tilføjer noget og eksperimenterer med oplevelser. 41

Selma og bogmærket 42

Erfaringer fra to projekter Læseguide Projektet 2007 Lena Basse og Caroline Sehested Hillerød Pædagogseminarium Den levende bog Rapportering og evaluerende undersøgelse Center for Børnelitteratur, 2008. 43

Erfaringer fra den Levende bog Projekterfaringerne omkring formidling af nyere børnelitteratur afdækker et behov for et formidlende led. Såvel pædagoger som forældre tager godt imod de nye billedbøger, men projektet viser, at bøgerne netop skal formidles. I forhold til pædagoger ser vi muligheder i et tættere samarbejde med bibliotekarerne i udvælgelsen af bøger. Boglisterne har ikke i sig selv været et effektivt formidlingsredskab, og det ser således ud som om, at italesættelsen og synliggørelsen af børnebøger i den pædagogiske hverdag er et væsentligt element. Bibliotekaren kan have en væsentlig rolle som inspirator, i forhold til både børn og pædagoger. Vi ser tillige pædagogen som en formidler af børnelitteratur i forhold til kolleger og forældre, og vi vil anbefale, at daginstitutionerne arbejder med en synliggørelse af børnelitteraturen både i hverdagen på stuerne, på personalemøder og på forældremøder. Udefrakommende inspirationsoplæg vedrørende børnelitteratur gør tilsyneladende en forskel. 44

Projekt Læseguide Biblioteket som samarbejdspartner Åbningstider Opmærksomhed fra bibliotekarernes side Gerne en kontaktperson Afleveringsaftaler Oplysning fra bibliotekets side om muligheder Information og gerne udvælgelse af materiale 45

Henriette Romme Lund Sådan skaber du en lystlæser 2006 Samarbejde mellem Center for børnelitteratur og Gentofte bibliotek 6. Klasse Smart-parat-svar quiz 29 børn deltog i undersøgelsen Hele landet og både store og små skoler 46

Hvad kendetegner børn, der læser af lyst? De læser meget og udviser en særlig kærlighed til bogen, da de fokuserer på de fordele, bogen har, og det, den kan som medie (s. 76) Primær inspiration er venner, familie og egne interesser og præferencer Kammeraterne accepterer interessen for læsning og børnene selv skaber kontakt til og får venskaber med andre læsere 47

Forældre Børnenes forældre forærer børnene bøger, tager dem med i boghandlen eller på biblioteket. De er også komme på biblioteket som mindre børn dette har givet dem et godt kendskab til konventioner omkring biblioteksbesøg og brug. Næsten samtlige børn har fået læst højt som mindre 48

Skole og bibliotek Børnene oplever at skolen og biblioteket sætter fokus på læsning og bøger. Skole-og børnebibliotekar er stor inspirationskilde for børnenes læsning, Noget, der dog beror på en god kontakt og dialog, at den givne bibliotekar viser barnet interesse, samt selv er en aktiv og opdateret læser. Endelig er børnene flittigt besøgende på folkebiblioteket. De foretrækker folkebiblioteket frem for skolebiblioteket, idet det yder dem en særlig høj service og ekspertise omkring bøger 49

Konklusion om quizzen som læsefremmende tiltage Man har dog en fornemmelse af, hvor man burde starte ved at fokusere på det, som børnene i interviewundersøgelsen selv peget på som værende af stor betydning, nemlig at synliggøre de generelle kompetencer, som man opnår ved at læse bøger: Viden og klogskab. For børnene i undersøgelsen er der stor prestige i at være klog. 50

Afslutningsvis Bøger er en indgang til barnet Barnet forholder sig til bøger ud fra familiens læsekultur Den gode bibliotekar kan være med til at udvikle en læsekultur. Den gode bibliotekar er en god lytter og en interesseret medlæser 51

Uddrag af artiklen: Computerspil er også læsning af Mona Samir Sørensen Politiken den 11. oktober 2012 Tillæg: Efterårsliv s. 18. 52