Statusmåling for partnerskab Herning Kommune

Ankestyrelsens sagsgennemgang Statusmåling for partnerskab Herning Kommune Oktober 2017

INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Ankestyrelsens sagsgennemgang 2 1.1 Sagstyper 2 1.2 Vurderingspunkter 2 1.3 Hovedresultater 4 2 Sagsoplysning 8 2.1 Styrker 9 2.2 Udviklingspunkter 10 3 Inddragelse af barnet eller den unge 11 3.1 Styrker 14 3.2 Udviklingspunkter 14 4 Inddragelse af og samarbejde med forældre 15 4.1 Styrker 17 4.2 Udviklingspunkt 17 5 Inddragelse af det private netværk 18 5.1 Styrker 20 5.2 Udviklingspunkter 20 6 Internt og eksternt samarbejde 21 6.1 Styrker 24 6.2 Udviklingspunkter 24 7 Reaktion på underretninger 25 7.1 Styrker 28 7.2 Udviklingspunkter 28 8 Relevant og rettidig sagsbehandling, herunder rettidig effektuering 29 8.1 Styrker 33 8.2 Udviklingspunkter 33 9 Relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger 34 9.1 Styrker 37 9.2 Udviklingspunkter 37 10 Opfølgning 38 10.1 Styrker 40 10.2 Udviklingspunkter 40 11 Helhedsorienteret fokus 41 11.1 Styrker 43 11.2 Udviklingspunkter 43 Bilag 1 Rammen for partnerskabsprojektet og udviklingsarbejdet i Herning Kommune 45

Titel Statusmåling for partnerskab Herning Kommune Udgiver Ankestyrelsen, juni 2017 ISBN nr 978-87-7811-352-8 Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail @ast.dk

1 Forord Som en del af initiativerne under Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt har Socialstyrelsen på vegne af Børne- og Socialministeriet (det tidligere Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold) indgået et partnerskab med tre kommuner, herunder Herning Kommune, om at videreudvikle kommunernes indsats for udsatte børn og unge med fokus på en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. I 2015 gennemførte Ankestyrelsen en gennemgang af 20 konkrete fra Herning Kommune om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven. Formålet var at give viden om den aktuelle sagsbehandlingskvalitet med fokus på, om og hvordan sagsbehandlingen i den enkelte partnerskabskommune understøtter, at der for det enkelte barn sættes tidligt ind med en relevant og tilstrækkelig indsats. Sagsgennemgangen indgik i Socialstyrelsens indledende analyse af kommunens eksisterende indsats i forhold til udsatte børn og unge, og var udgangspunktet for tilrettelæggelsen af en lokal udviklingsplan for Herning Kommunes indsats på området. Ankestyrelsen gennemfører nu som del af Socialstyrelsens afsluttende evaluering en statusmåling, som består af en gennemgang af 20 konkrete om særlig støtte til børn og unge. Målingen tager udgangspunkt i de samme vurderingspunkter som målingen i 2015, og resultaterne for hvert vurderingspunkt bliver sammenlignet med resultaterne fra 2015. Som ved sagsgennemgangen i 2015 er Ankestyrelsens samlede vurdering af de 20 suppleret med en børnesagkyndig vurdering af fem foretaget af en af Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulenter og en socialfaglig vurdering af fem andre foretaget af en socialfaglig konsulent fra den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation VISO. Undersøgelsen består som anført alene af en sagsgennemgang, og kan ikke belyse hvad der nærmere ligger til grund for resultaterne i sagsgennemgangen - herunder årsagen til ændringer i forhold til 2015 målingen.

2 1 Ankestyrelsens sagsgennemgang Formålet med Ankestyrelsens gennemgang af 20 fra Herning Kommune er at give aktuel viden om den aktuelle sagsbehandlingskvalitet med fokus på, om og hvordan sagsbehandlingen i kommunen understøtter, at der for det enkelte barn sættes tidligt ind med en relevant og tilstrækkelig indsats. Ved sagsgennemgangen har Ankestyrelsen foretaget en vurdering af, om Herning Kommune har overholdt servicelovens bestemmelser og gældende praksis på området i de udvalgte. Derudover har Ankestyrelsen i hver af de 20 foretaget en vurdering af det samlede sagsbehandlingsforløb i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge. Resultatet af Ankestyrelsens sagsgennemgang er ikke et udtryk for hele kommunens praksis, og er derfor ikke repræsentativt for sagsbehandlingen på området. Sagerne er systematisk udvalgt på baggrund af udvalgte kriterier, og har til formål at sikre, at styrker og udfordringer i sagsbehandlingen bliver identificeret og belyst. Herning Kommune indførte per 1. august 2013 en særlig praksis på børne- og ungeområdet inspireret af principperne i Sverigesmodellen. I sagsgennemgangen i 2015 målte Ankestyrelsen udelukkende på, som var behandlet efter denne særlige praksis, hvilket betød, at antallet af i sagsstammen, hvorfra ne blev udvalgt var begrænset. I sagsgennemgang i 2017 måles der derimod på fra hele sagsstammen. Dette skal man være opmærksom på, når Ankestyrelsen i rapporten sammenholder målingen fra 2015 med statusmålingen i 2017. 1.1 Sagstyper De gennemgåede 20 er fordelt på to sagstyper: Ti foranstaltnings, hvor Herning Kommune inden den 1. januar 2017 og efter den 1. maj 2016 har truffet afgørelse om en foranstaltning, jf. kapitel 11 i serviceloven. Herning Kommune har indsendt fire om anbringelse, én sag om familiebehandling og fem om kontaktperson. Ti nyopstartede, hvor der er modtaget en underretning om et barn eller en ung, som ikke havde en sag i Herning Kommune i forvejen. Herning Kommune har indsendt seks, hvor underretningen har ført til iværksættelse af støtte efter servicelovens 11, og fire hvor underretningen har ført til udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, som er blevet afsluttet. Ankestyrelsen har bedt Herning Kommune om at undtage med afgørelser, som er blevet påklaget til og/eller behandlet i Ankestyrelsen, samt søskende. 1.2 Vurderingspunkter Ankestyrelsen har vurderet, om sagsbehandlingen lever op til gældende regler og praksis på følgende områder:

3 Håndtering og opfølgning på underretning(er) modtaget i måleperioden fra den 1. februar 2016 til den 1. juni 2017. Vurdering af valget eller fravalget af udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse i de nyopstartede. Den børnefaglige undersøgelse. Inddragelse af barnet eller den unge, herunder samtaler med barnet eller den unge. Inddragelse af forældremyndighedsindehaver(e). Inddragelse af det private netværk. Valg af foranstaltning i foranstaltningsne. Handleplanen. Opfølgning og revision af handleplanen i foranstaltningsne. Gennemgangen af ovenstående har ligget til grund for en samlet vurdering af de gennemgåede, hvor Ankestyrelsen har vurderet, om der i ne ses følgende: Tilstrækkelig sagsoplysning. Relevant og tilstrækkelig inddragelse af barnet eller den unge. Relevant og tilstrækkelig inddragelse af og samarbejde med forældrene. Relevant og tilstrækkelig inddragelse af det private netværk. Relevant og tilstrækkelig inddragelse af børnefaglig ekspertise internt i Herning Kommune samt udnyttelse af tilgængelige vejledningsressourcer (VISO m.v.). Relevant og tilstrækkeligt samarbejde internt i forvaltningen, mellem forvaltninger og mellem forvaltningen og skole, PPR, Politi, sundhedsvæsen m.v. Relevante og rettidige reaktioner på underretninger. Relevant og rettidig sagsbehandling, herunder rettidig effektuering af afgørelser. Relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger. Relevant og tilstrækkelig opfølgning, herunder af effekt af en foranstaltning. Helhedsorienteret sagsbehandling med fokus på relevante forhold. Ankestyrelsen har ligesom i målingen i 2015 herefter foretaget en samlet vurdering af styrker og udviklingspunkter i sagsbehandlingen i de udvalgte 20. For at sikre et bredt perspektiv på de gennemgåede er Ankestyrelsens vurdering af Herning Kommunes overholdelse af gældende regler og praksis, samt en vurdering af det samlede sagsbehandlingsforløb, suppleret med både en børnesagkyndig vurdering af Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent og en socialfaglig vurdering af en socialfaglig konsulent fra VISO. Den børnesagkyndige har vurderet fem af de 20, fordelt på tre foranstaltnings og to nyopstartede. Den børnesagkyndige har i sin vurdering haft fokus på barnets eller den unges behov, som det er beskrevet i ne. Den socialfaglige vurdering er foretaget af en konsulent fra VISO, som har vurderet fem andre ud af de 20, fordelt på to foranstaltnings og tre nyopstartede. Den socialfaglige konsulent har foretaget en socialfaglig vurdering af sagsbehandlingen.

4 1.2.1 Måleperiode Ankestyrelsens vurdering af sagsbehandlingen i ne strækker sig over perioden fra den 1. februar 2016 til den 1. juni 2017. 1.3 Hovedresultater I det følgende sammenholdes de styrker og udviklingspunkter, som Ankestyrelsens analyse fra 2015 fremhævede, med de styrker og udviklingspunkter, som Ankestyrelsen samlet set finder i 2017 i vores gennemgang af 20 konkrete. 1.3.1 Fastholdte styrker Samlet set er det Ankestyrelsens vurdering af de 20 gennemgåede i 2017, at Herning Kommunes sagsbehandling er relevant og tilstrækkelig på følgende områder: Inddragelse af barnet eller den unge Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune fortsat i de fleste af foranstaltningsne inddrager barnet eller den unge i sagsbehandlingen i tilstrækkelig grad, når det er relevant, både i det indledende forløb, herunder som led i den børnefaglige undersøgelse, og ved afgørelsen om en foranstaltning samt i det efterfølgende forløb. Dog skal Herning Kommune i højere grad være opmærksom på, at få talt med barnet eller den unge inden, der træffes afgørelse om en foranstaltning. Desuden gennemfører Herning Kommune en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser, når det er relevant. I de nyopstartede viser sagsgennemgangen, at barnet eller den unge i de, hvor det er relevant, er inddraget i sagsbehandlingen i høj eller i nogen grad. Inddragelse af og samarbejde med forældrene Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune i de gennemgåede fortsat i tilstrækkelig grad inddrager og samarbejder med forældrene i sagsforløbet. Herning Kommune inddrager og samarbejder med forældrene i tilstrækkelig grad ved eksempelvis samtaler, herunder samtaler i forbindelse med udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse, underretningsmøder, netværksmøder, møder om opstart af en foranstaltning, statusmøder og opfølgningsmøder. I de fleste er begge forældre inddraget og samarbejder med kommunen fra sagens start. Herning Kommune inddrager og samarbejder med forældrene i forbindelse med afgørelse om en foranstaltning og tilbud om støtte efter servicelovens 11, stk. 3, samt i forløbet efter iværksættelse af en foranstaltning. Internt og eksternt samarbejde Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune i sagsbehandlingen fortsat i vidt omfang samarbejder med de forskellige relevante myndigheder og samarbejdsparter i ne, herunder eksempelvis sundhedsplejerske, daginstitution, skole, PPR, UU-vejleder, politi og sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien. Det ses i ne, at de relevante myndighedspersoner, der har været tæt på barnet eller den unge, blandt andet

5 inddrages ved deltagelse i netværksmøder om barnet eller den unge. Derudover består samarbejdet i løbende kontakt ved eksempelvis udarbejdelse af statusudtalelser. Det ses også, at Herning Kommune sikrer en bred inddragelse af myndighedspersoner omkring familierne, idet man ikke kun fokuserer på personerne omkring barnet og den unge, men også på myndighedspersoner omkring forældrene, eksempelvis bostøtte, familiebehandler, misbrugsbehandler og psykiatrien. Reaktioner på underretninger Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune fortsat i de gennemgåede i tilstrækkelig grad reagerer relevant og rettidigt på underretninger. I de fleste af de gennemgåede reagerer Herning Kommune hurtigt på underretninger, og inden for 24 timer vurderer man, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger. I alle sender Herning Kommune bekræftelse på modtagelse af en underretning inden for seks dage. Sagsgennemgangen viser også, at Herning Kommune i knap halvdelen af ne orienterer en faglig underretter om, hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller en foranstaltning. Endelig orienterer Herning Kommune i de fleste af disse tilfælde den faglige underretter om, hvilken type undersøgelse eller foranstaltning, der er iværksat. Opfølgning Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune fortsat i de gennemgåede i tilstrækkelig grad har fokus på at foretage relevant og tilstrækkelig opfølgning. Dette sker typisk ved afholdelse af opfølgningsmøder, indhentelse af statusudtalelser samt løbende kontakt over mail. Herning Kommune foretager i de fleste foranstaltnings opfølgning inden for de lovmæssigt fastsatte tidsfrister. I flere tilfælde foretages hyppigere opfølgning end loven foreskriver. Herning Kommune har også i om tilbud om støtte efter servicelovens 11, stk. 3, lavet eller planlagt opfølgning. Helhedsorienteret fokus Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune fortsat i de gennemgåede i tilstrækkelig grad er helhedsorienteret med fokus på relevante forhold. Det helhedsorienterede fokus ses blandt andet ved, at Herning Kommune i de gennemgåede vurderes at komme rundt om sagen, og at de inddrager relevante parter. Der er fokus på både barnets eller den unges sociale, adfærdsmæssige og/eller psykiske vanskeligheder og særlige behov som følge heraf samt forældrenes vanskeligheder, herunder eksempelvis psykiske problemer og misbrug. Herning Kommune har også fokus på at inddrage relevante professionelle personer og myndigheder i sagsbehandlingen. 1.3.2 Nye styrker Samlet set er det Ankestyrelsens vurdering af de 20 gennemgåede i 2017, at Herning Kommunes sagsbehandling er styrket i forhold til sagsgennemgangen i 2015 på områderne sagsoplysning samt relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger.

6 Sagsoplysning Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune i de gennemgåede i tilstrækkelig grad får indhentet relevante og tilstrækkelige oplysninger om barnet eller den unge. Herning Kommune ses at indhente oplysninger om barnet eller den unge fra for eksempel daginstitution, skole, UU-vejleder, psykiatrien, PPR og sundhedsplejerske, når dette er relevant. Herning Kommune oplyser i nogle tilfælde ne ved at indhente skriftlige udtalelser med videre, og i andre tilfælde ved (også) at afholde samtaler eller møder med barnet eller den unge eller forældrene og/eller det professionelle netværk, eksempelvis familiebehandler, kontaktperson og bostøtte. Oplysningerne indhentes i flere af ne til brug for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse. Relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune i de gennemgåede har tilstrækkelig fokus på, at der i sagsbehandlingen skal foretages relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger. Herning Kommune udarbejder således i de fleste tilfælde børnefaglige undersøgelser i, hvor det er relevant, ligesom kommunen i de fleste nyopstartede foretager relevante faglige vurderinger i forhold til valg/fravalg af at udarbejde en børnefaglig undersøgelse. Herning Kommune skal dog fortsat være opmærksom på at udarbejde et supplement til en allerede foreliggende børnefaglig undersøgelse, hvis forholdene ændrer sig efter en tidligere iværksat foranstaltning, og det nu tyder på, at der skal iværksættes en anden eller en yderligere foranstaltning. 1.3.3 Fortsatte udviklingspunkter Samlet set er det Ankestyrelsens vurdering af de 20 gennemgåede i 2017, at Herning Kommunes sagsbehandling fortsat ikke er tilstrækkelig og relevant i forhold til inddragelse af det private netværk. Inddragelse af det private netværk Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune i de gennemgåede fortsat ikke har tilstrækkelig fokus på inddragelse af det private netværk. Herning Kommune skal være mere opmærksom på at afdække det private netværk i alle, herunder at afdække om der i netværket er ressourcer, der kan bidrage med støtte til barnet eller den unge eller familien. Herning Kommune skal fortsat have opmærksomhed på at overveje, om netværket skal inddrages og i bekræftende fald tage stilling til, hvordan netværket kan inddrages, med henblik på afhjælpning af barnets/familiens vanskeligheder. Desuden kan Herning Kommune overveje, hvordan inddragelsen af det private netværk generelt kan tilrettelægges systematisk. 1.3.4 Nye udviklingspunkter Samlet set er det Ankestyrelsens vurdering af de 20 gennemgåede i 2017, at Herning Kommunes sagsbehandling på området relevant og rettidig sagsbehandling, herunder rettidig effektuering ikke i tilstrækkelig grad er relevant og tilstrækkelig. Dette i modsætning til sagsgennemgangen i 2015.

7 Relevant og rettidig sagsbehandling, herunder rettidig effektuering Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune i de gennemgåede ikke har tilstrækkelig fokus på, at sagsbehandlingen skal være relevant og rettidig. Herning Kommune skal være opmærksom på, at de børnefaglige undersøgelser udarbejdes inden fire måneders fristen, samt at forældrenes og/eller barnet eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning fremgår af de børnefaglige undersøgelser. Endvidere skal Herning Kommune ved udarbejdelse af handleplanen være mere opmærksom på at angive den forventede varighed af indsatsen, ligesom kommunen skal være mere opmærksom på, at handleplaner i foranstaltnings foreligger før der træffes afgørelse om en foranstaltning. Endelig skal Herning Kommune have mere fokus på, at effektueringen sker inden for rimelig tid, især i de nyopstartede.

8 2 Sagsoplysning Ankestyrelsen har vurderet i hvilken grad, de gennemgåede er tilstrækkelig oplyste. I vurderingen er indgået, om Herning Kommune i tilstrækkeligt omfang indhenter allerede eksisterende oplysninger om både barnet eller den unge og forældrene. Det er også indgået i vurderingen, om Herning Kommune i tilstrækkeligt omfang indhenter yderligere oplysninger i sagen, for eksempel får afdækket barnets eller den unges vanskeligheder og/eller får afdækket forældrenes vanskeligheder og kompetencer. Kommunens sagsoplysning er relevant og tilstrækkelig Ankestyrelsen har vurderet, at alle 20 gennemgåede i høj eller nogen grad er tilstrækkeligt oplyste, se tabel 1. Kommunens sagsbehandling er således i alle præget af tilstrækkelig oplysning. I 2015 vurderede Ankestyrelsen, at fire i ringe grad var oplyst tilstrækkeligt. Herning Kommune indhenter således i højere grad i 2017 tilstrækkelige og relevante oplysninger om barnet eller den unge og forældrene. Tabel 1 I hvilken grad har sagsoplysningen været tilstrækkelig: Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 6 2 8 7 7 14 I nogen grad 3 5 8 3 3 6 I ringe grad 1 3 4 0 0 0 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ikke relevant 0 0 0 0 0 0 I alt 10 10 20 10 10 20 Ved at indhente alle relevante oplysninger skabes grundlag for, at Herning Kommune kan vurdere sagen på tilstrækkeligt grundlag, herunder træffe de rigtige afgørelser i forhold til barnet eller den unge samt forældrene. Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune i alle de gennemgåede indhenter oplysninger om barnet eller den unge fra for eksempel daginstitution, skole, UU-vejleder, psykiatrien, PPR og sundhedsplejerske, når dette er relevant. Herning Kommune oplyser i nogle tilfælde ne ved at indhente skriftlige udtalelser med videre, og i andre tilfælde ved (også) at afholde samtaler eller møder med barnet

9 eller den unge eller forældrene og/eller det professionelle netværk. Oplysningerne indhentes i flere af ne til brug for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse. Eksempel på tilstrækkelig sagsoplysning Sag om en ung på 16 år, hvor skolen underretter om bekymring for den unge, der har det svært skolemæssigt og psykisk. Kommunen indkalder forældrene og UU-vejleder til møde med henblik på at indhente oplysninger om den unges vanskeligheder. Herefter træffer kommunen afgørelse om, at der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Sagsbehandler modtager kopi af epikriser fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, og efterfølgende afholdes der hjemmebesøg samt børnesamtale. Kommunen træffer afgørelse om kontaktperson til den unge. Ankestyrelsen har vurderet, at sagen i høj grad er belyst. Der er indhentet oplysninger fra forældrene og den unge. Desuden er der indhentet oplysninger fra UU-vejleder og Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling. Den børnesagkyndige og den socialfaglige vurdering Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent har vurderet, at kommunen i de fleste i vid udstrækning har indhentet tilstrækkelige sagsoplysninger. I to af de fem vurderede er den faglige vurdering, at der i nogen grad er sådan sagsoplysning, men at lægelige/psykiatriske oplysninger på forældrene havde styrket det samlede oplysningsgrundlag. I to andre anses sagsbehandlingen i høj grad at være tilstrækkelig. I den femte og sidste sag anses grundlaget mangelfuldt, hvor oplysninger om barnet er sparsomme, men især om den ene forælder, der efter det noterede har flere psykiatriske forløb bag sig, som der burde indhentes nærmere oplysning om, især i lyset af de bekymrende underretninger fra fagpersoner. VISO har på baggrund af den socialfaglige gennemgang af fem vurderet, at ne fremstår som godt oplyste. Som den røde tråd i ne ses en gennemløbende aktivitet i sagen, både i forhold til kendskab til nye forhold der skaber bekymring (tragtning) samt i forhold til den faglige planlægning af proces for indsats og opfølgning i sagen. Systematikken i sagsbehandlingen fremstår særlig tydeligt i forbindelse med processen fra vurdering af en underretning til afgørelse om igangsættelse af en børnefaglig undersøgelse. Løbende viden ses i ne omsat til faglige vurderinger og efterfølgende handling. 2.1 Styrker Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkt udgør en styrke i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til sagsoplysning: Herning Kommune indhenter i de gennemgåede oplysninger om barnet eller den unge fra en bred vifte af fagpersoner med kontakt til barnet eller den unge. Eksempelvis indhentes der oplysninger fra skole, SFO, daginstitution, familiebehandler, PPR, sundhedsplejerske, psykiatrien eller børneafdeling på hospital.

10 Herning Kommune indhenter i de gennemgåede oplysninger om forældrene fra eksempelvis familiebehandler, bostøtte, sundhedsplejerske og psykolog. 2.2 Udviklingspunkter Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkt udgør udviklingspunkter i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til sagsoplysning: Herning Kommune skal fortsat være opmærksom på at indhente allerede eksisterende oplysninger om forældrenes helbredsmæssige forhold, herunder eventuelle oplysninger om en forældres psykiske lidelse.

11 3 Inddragelse af barnet eller den unge Ankestyrelsen har vurderet, i hvilken grad barnet eller den unge er inddraget relevant og tilstrækkeligt i sagsbehandlingen. I denne vurdering er det i det omfang det er relevant i den enkelte sag indgået, om Herning Kommune taler med barnet eller den unge i forbindelse med en indledende afklaring, efter at der er modtaget en underretning, og om der er talt med barnet eller den unge som led i udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse. Desuden er det indgået i vurderingen, om der er gennemført en børnesamtale, før der er truffet afgørelse om en foranstaltning, samt om barnet eller den unge generelt er inddraget i sagsbehandlingen. Ved bedømmelsen af graden af inddragelse af barnet eller den unge har Ankestyrelsen taget hensyn til barnet eller den unges alder og eventuelle psykiske og/eller følelsesmæssige vanskeligheder samt sagens karakter. Kommunen inddrager barnet eller den unge i tilstrækkelig grad Ankestyrelsen vurderer, at Herning Kommune, i de hvor det er relevant, inddrager barnet eller den unge i tilstrækkelig grad, med undtagelse af én sag. I én sag vurderer Ankestyrelsen, at barnet eller den unge i ringe grad er inddraget. Vurderingen er overordnet set, at Herning Kommunen inddrager barnet eller den unge i de, hvor det er relevant. Tabel 2 I hvilken grad har inddragelsen af barnet eller den unge været relevant og tilstrækkelig: Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 7 9 16 2 2 4 I nogen grad 2 1 3 6 3 9 I ringe grad 1 0 1 1 0 1 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ikke relevant 0 0 0 1 5 6 I alt 10 10 20 10 10 20 Note: I målingen i 2015 blev punkterne inddragelse af barnet/den unge og inddragelse af forældrene målt samlet. Tallene fra 2015 er herved et udtryk for en samlet vurdering af både inddragelse af barnet/den unge og forældrene.

12 Til grund for Ankestyrelsens vurdering af inddragelse af barnet eller den unge ligger blandt andet servicelovens regel om, at der kan finde en samtale sted med barnet eller den unge til brug for vurderingen af en underretning. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal en sådan samtale som udgangspunkt gennemføres. Kommunen skal efter bestemmelsen altid som led i behandlingen af en underretning overveje, om det er relevant at gennemføre en samtale med barnet eller den unge. Desuden er der efter serviceloven krav om, at der som udgangspunkt skal afholdes børnesamtale forud for, at der træffes afgørelse om en foranstaltning. Der er ikke lovkrav om gennemførelse af en børnesamtale forud for, at der tilbydes støtte efter servicelovens 11. Sagsgennemgangen viser, at barnet eller den unge i de fleste af foranstaltningsne inddrages i sagsbehandlingen i tilstrækkelig grad, når det er relevant, både i det indledende forløb, herunder som led i den børnefaglige undersøgelse, og ved afgørelsen om en foranstaltning samt i det efterfølgende forløb. Dog er der i én enkelt sag, hvor inddragelsen kun har været relevant og tilstrækkelig i ringe grad. Her har man haft én samtale med barnet i forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse godt ét år før afgørelsen om en kontaktperson. I forbindelse med afgørelsen om en kontaktperson har man forsøgt at indkalde barnet og moderen, men det indkaldte møde ses ikke at være afholdt. Her kunne man have været mere vedholdende i forsøget på at inddrage barnet. I én af foranstaltningsne er det ikke relevant at inddrage barnet, der er godt to år gammel. Sagsgennemgangen viser også, at der i de gennemgåede er eksempler på, at barnet eller den unge med fordel kunne være inddraget i videre omfang end sket. Eksempelvis kunne der være talt med en ung på 13 år i forbindelse med afgørelsen om kontaktperson, og der kunne være talt med en ung på 16 år, før der træffes afgørelse om kontaktperson, og i en sag om familiebehandling kunne man have talt med den 14- årige inden afgørelsen. I alle disse har man dog blandt andet talt med den unge i forbindelse med udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse, ligesom de unge har været inddraget i forbindelse med opfølgningen efter afgørelsen. I disse tilfælde har Ankestyrelsen vurderet, at barnet eller den unge samlet set i nogen grad er tilstrækkelig inddraget. I to har Ankestyrelsen vurderet, at de unge i høj grad er tilstrækkeligt inddraget. Her har der været en løbende kontakt til de unge, og man har talt med de unge i forbindelse med afgørelsen om anbringelsen, ligesom de har været inddraget i de opfølgende møder. I de nyopstartede viser sagsgennemgangen, at barnet eller den unge, i de hvor det er relevant, er inddraget i sagsbehandlingen i høj eller i nogen grad. I fem af de nyopstartede er det ikke relevant at vurdere inddragelsen af barnet eller den unge. I tre af disse er der tale om et ufødt eller nyfødt barn, og de to andre er om tilbud om støtte efter servicelovens 11, hvorfor der ikke er et krav om børnesamtale, ligesom børnenes alder (tre og seks år) og nes karakter gør, at Ankestyrelsen ikke finder, at børnene skal inddrages.

13 Der er dog i fire af de nyopstartede, der omhandler de større børn, ikke afholdt en indledende samtale med barnet eller den unge efter modtagelse af en underretning, og begrundelsen for undladelsen er ikke beskrevet i sagen. Herning Kommune skal være opmærksom på at få noteret den konkrete begrundelse for at undlade at gennemføre en samtale med barnet eller den unge i sagen. I én de fire nyopstartede, hvor der er udarbejdet børnefaglig undersøgelse, er der gennemført en samtale med barnet eller den unge som led i undersøgelsen. I de tre øvrige er der tale om et ufødt eller et nyfødt barn. Eksempel på relevant og tilstrækkelig inddragelse af den unge Sag om en ung på 14 år. Den unge er vokset op hos sin mor. Forældrene gik fra hinanden, da den unge var et halvt år gammel. Den unge har gennem længere tid haft det svært, og er også blevet udredt i psykiatrisk regi. Der har været underretninger fra skolen og psykiatrien. Der er blevet lavet en børnefaglig undersøgelse inden vores måleperiode, der konkluderer, at der er behov for støtte i hjemmet. Der bliver herefter truffet afgørelse om familiebehandling og kontaktperson til den unge. Den unges trivsel forbedres fortsat ikke, og ved et opfølgningsmøde giver den unge udtryk for, at det ikke fungerer at være derhjemme. Ved en efterfølgende børnesamtale siger den unge, at et kostskoleophold er ønskeligt. Herefter træffes der afgørelse om anbringelse på en kostskole. I den efterfølgende tid deltager den unge i et opfølgningsmøde og et hjemmebesøg, inden der sker hjemgivelse, da kostskolen ikke kan imødekomme den unges særlige behov. Ankestyrelsen har vurderet, at den unge i høj grad har været relevant og tilstrækkeligt inddraget løbende i forløbet ved børnesamtaler, opfølgningsmøde og hjemmebesøg. Den børnesagkyndige og den socialfaglige vurdering Den børnesagkyndige konsulent ser forskelle i de vurderede. I én sag om et barn på 3 måneder, er barnet ikke inddraget, hvilket er relevant grundet barnets alder. I to foranstaltnings om henholdsvis kontaktperson og anbringelse er barnet inddraget i begrænset omfang, hvilket især efterlyses for det større barn på ni år. En ung inddrages løbende i en anbringelsessag, dog ikke direkte ved selve afgørelsen om foranstaltningen. Endelig ses i en veloplyst sag om iværksættelse af børnefaglig undersøgelse en yderst relevant og informativ inddragelse af et helt lille barn, hvis situation og behov grundigt belyses via børnesamtale med karakter af spædbarnsobservation. VISO vurderer på baggrund af den socialfaglige gennemgang af fem, at barnet/den unge er inddraget i de, hvor det har været muligt. I de fem gennemgåede er der tale om et ufødt barn, en nyfødt på en måned samt tre unge på 16 år. Generelt ses en god inddragelse af de unge i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Der foreligger notater fra samtalerne, dog indeholder disse udelukkende beskrivelser ud fra den unges svar på spørgsmål omkring dennes dagligdag. Notaterne indeholder ikke

14 socialfaglige vurderinger af de unges udsagn. I forhold til det nyfødte barn er der helt relevant foretaget en observation af barnet som led i den børnefaglige undersøgelse. Særligt i en af ne ses en høj grad af inddragelse gennem den unges deltagelse i flere møder, som afholdes med baggrund i den unges/familiens vanskeligheder. I en periode indgås der aftale mellem socialrådgiver og den unge om samtaler hver 14. dag, hvor der af sagen fremgår notater fra disse samtaler. I en af ne fremgår det ikke af den børnefaglige undersøgelse, hvorledes den unge forholder sig til den påtænkte foranstaltning. 3.1 Styrker Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkter udgør styrker i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til inddragelse af barnet eller den unge: Herning Kommune inddrager i foranstaltningsne barnet eller den unge i sagsbehandlingen, i det omfang det er relevant, både i det indledende forløb og i det efterfølgende forløb. Herning Kommune gennemfører en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser, når det er relevant. Herning Kommune inddrager i flere af de nyopstartede barnet eller den unge, hvor det er relevant, herunder også i forbindelse med bevillingen af støtte efter 11. Herning Kommune gennemfører en observation i flere af ne om nyfødte og helt små børn uden et egentligt sprog, da der ikke kan gennemføres en egentlig børnesamtale. 3.2 Udviklingspunkter I forhold til inddragelse af barnet eller den unge har Ankestyrelsen vurderet følgende: Herning Kommune skal være opmærksom på at få afholdt en børnesamtale inden der træffes afgørelse om en foranstaltning eller at få noteret i journalarkene, hvorfor der ikke er afholdt en børnesamtale. Kommune skal være opmærksom på at tale med barnet eller den unge med henblik på en indledende afklaring efter modtagelsen af en underretning.

15 4 Inddragelse af og samarbejde med forældre Ankestyrelsen har vurderet, i hvilken grad inddragelsen af og samarbejdet med forældrene er relevant og tilstrækkeligt i sagsbehandlingen. I vurderingen er indgået, om forældrene løbende inddrages i hele sagsbehandlingsforløbet, herunder i forbindelse med, at der modtages underretninger, udarbejdes børnefaglige undersøgelse og handleplan, samt i forbindelse med, at der træffes afgørelse om en foranstaltning/tilbydes støtte efter servicelovens 11 og i det efterfølgende forløb. Kommunens inddragelse af forældre er relevant og tilstrækkelig Ankestyrelsen vurderer, at Herning Kommune i alle 20 i høj eller i nogen grad inddrager og samarbejder med forældrene i relevant og tilstrækkeligt omfang, se tabel 3. Hvis man ser på tallene for inddragelse af barnet/den unge og inddragelse af forældre, og sammenholder disse med målingen i 2015, viser der sig et billede af fortsat relevant og tilstrækkelig inddragelse. Tabel 3 I hvilken grad har inddragelsen af og samarbejdet med forældrene været relevant og tilstrækkelig: Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 7 9 16 4 8 12 I nogen grad 2 1 3 6 2 8 I ringe grad 1 0 1 0 0 0 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ikke relevant 0 0 0 0 0 0 I alt 10 10 20 10 10 20 Note: I målingen i 2015 blev punkterne inddragelse af barnet/den unge og inddragelse af forældrene målt samlet. Tallene fra 2015 er herved et udtryk for en samlet vurdering af både inddragelse af barnet/den unge og forældrene. Inddragelse af forældrene er et vigtigt grundlag for at nå formålet med den sociale indsats. Inddragelsen er først og fremmest med til at sikre, at forældrenes viden om barnet eller den unge samt familiens problemer afdækkes grundigt. Samtidig er inddragelsen af forældrene med til at sikre, at de ressourcer, der er i familien, afdækkes og inddrages i løsningen af barnets eller den unges problemer. Kommunen skal i henhold

16 til serviceloven overveje, hvordan der skal ske systematisk inddragelse af forældrene eksempelvis ved familierådslagning, netværksmøder eller familiekontrakter. Sagsgennemgangen viser, at inddragelse af forældrene sker ved samtaler, herunder samtaler i forbindelse med udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse, underretningsmøder, netværksmøder, møder om opstart af en foranstaltning, statusmøder og opfølgningsmøder. I de fleste er begge forældre inddraget og samarbejder med kommunen fra sagens start. I én sag inddrages moderen ved en fejl først senere i sagsforløbet, mens faderen har været inddraget fra starten af. I en anden sag er det svært for kommunen at få kontakt til moderen, der er alene med barnet, trods kommunens forsøg på at inddrage hende. I disse tilfælde har Ankestyrelsen vurderet, at forældrene er inddraget i nogen grad, idet man enten har inddraget den ene forælder eller man har forsøgt at inddrage forælderen. I en tredje sag er især moderen inddraget og man har forsøgt at inddrage faderen, men han har flere gange meldt afbud til samtaler/møder. I dette tilfælde har Ankestyrelsen vurderet, at forældreren er inddraget i høj grad på trods af at kontakten til faderen har været svær, idet moderen har været inddraget og man har flere gange forsøgt at inddrage faderen. Samlet vurderer Ankestyrelsen, at Herning Kommune formår at få inddraget forældrene i sagsforløbene. I de nyoprettede har Ankestyrelsen oftest vurderet, at forældrene inddrages i høj grad, mens Ankestyrelsen i foranstaltningsne oftest har vurderet, at forældrene i nogen grad er blevet inddraget. Eksempel på relevant og tilstrækkelig inddragelse af forældrene Sag om en ung på 16 år, hvor skolen har underrettet om bekymring for den unge. Kommunen indkalder forældrene til underretningssamtale, og senere afholdes der hjemmebesøg i forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Herefter sendes handleplanen og den børnefaglige undersøgelse i høring hos forældrene. Der træffes afgørelse om bevilling af en kontaktperson til den unge, og efterfølgende ser det ud til, at de også indkaldes til opstartsmøde og netværksmøde i psykiatrien i forbindelse med deres afslutning af den unge. Ankestyrelsen har vurderet, at forældrene er relevant og tilstrækkeligt inddraget. Den børnesagkyndige og den socialfaglige vurdering I alle fem, som den børnesagkyndige konsulent har gennemgået, er der sket inddragelse af og samarbejde med forældre. I to af ne kunne man umiddelbart ønske endnu videre inddragelse, hvorved også motivationen for samarbejdet kunne afdækkes nærmere. I de sidste tre er forældrene i høj grad inddraget og hørt. VISO vurderer på baggrund af den socialfaglige gennemgang af fem, at der i sagsbehandlingen sker en høj grad af inddragelse af forældrene i ne. Det ses for

17 eksempel i en af ne, at der afholdes flere statusmøder i sagsprocessen, for derigennem at sikre at fokus rettes mod vanskelighederne i den samlede familie samt sikre at forældrene løbende er orienteret og inddraget. I en anden sag er en forælder meget svær at holde kontakt til. Der er mange aflysninger og udeblivelser fra møder. Af sagsmaterialet fremgår det, at kommunen løbende forsøger at fastholde forælderen i kontakten samt på forhånd forsøger at forhindre afbud i forbindelse med afholdelse af møder, hjemmebesøg, m.m. I forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse ses der i én sag et akut behov for sorg og krisehjælp til et forældrepar. Dette iværksættes efter servicelovens 11 sideløbende med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse, hvilket findes yderst relevant, idet denne ydelse ikke skal afvente undersøgelsens vurderinger. I en af de gennemgåede fremgår det ikke af den børnefaglige undersøgelse, hvorledes forældrene stiller sig til den påtænkte foranstaltning. Op til afgørelsen er der gennem udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse sket inddragelse af forældrene. Efter afgørelsen fremgår det ikke, at der har været kontakt på kommunens initiativ. 4.1 Styrker Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkter udgør styrker i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til inddragelse af og samarbejdet med forældrene: Herning Kommune inddrager og samarbejder med forældrene i tilstrækkelig grad ved eksempelvis samtaler, underretningsmøder, netværksmøder, møder om opstart af en foranstaltning, statusmøder og opfølgningsmøder. Herning Kommune inddrager og samarbejder med forældrene i tilstrækkelig grad i forbindelse med afgørelse om en foranstaltning og tilbud om støtte efter servicelovens 11, stk. 3, samt i forløbet efter iværksættelsen af en foranstaltning. 4.2 Udviklingspunkt Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkt udgør et udviklingspunkt i Herning Kommunens sagsbehandling i forhold til inddragelse af og samarbejde med forældrene: Herning Kommune kan være mere opmærksom på at inddrage og samarbejde med begge forældre.

18 5 Inddragelse af det private netværk Ankestyrelsen har vurderet i hvilken grad, det private netværk er inddraget relevant og tilstrækkeligt i sagsbehandlingen. I vurderingen er indgået, om Herning Kommune for eksempel i en børnefaglig undersøgelse har beskrevet, om der er et netværk i forhold til barnet eller den unge eller forældrene, og om dette netværk i givet fald har ressourcer og kan bidrage med støtte til barnet eller den unge og/eller forældrene. Inddragelse af forældre behandles ikke i dette afsnit. Der henvises i stedet herom til afsnit 4. Kommunen skal fortsat i højere grad have fokus på inddragelse af det private netværk Det er Ankestyrelsens vurdering, at Herning Kommune i højere grad skal have fokus på inddragelse af det private netværk i sagsbehandlingen. Ankestyrelsen har således vurderet, at det private netværk i fem har været inddraget i ringe grad eller slet ikke har været inddraget relevant og tilstrækkeligt i sagsbehandlingen, se tabel 4. Vurderingen er overordnet set, at Herning Kommune med fordel kan forbedre sin sagsgang og praksis i forhold til inddragelse af det private netværk. Tabel 4 I hvilken grad har inddragelsen af det private netværk været relevant og tilstrækkelig: Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 3 2 5 1 3 4 I nogen grad 2 3 5 2 0 2 I ringe grad 3 0 3 3 0 3 Slet ikke 0 3 3 2 0 2 Ikke relevant 2 2 4 2 7 9 I alt 10 10 20 10 10 20 Inddragelse af det private netværk kan være et vigtigt grundlag for at nå formålet med den sociale indsats. Inddragelsen sikrer først og fremmest, at netværkets viden om barnet eller den unge afdækkes grundigt, da netværkspersoner ofte har stor viden om barnets eller den unges og familiens problemer. Samtidig er inddragelsen med til at sikre, at de ressourcer, der er i netværket, afdækkes og inddrages i løsningen af barnet eller den unges problemer. Kommunen skal efter servicelovens regler overveje, hvordan der skal ske systematisk inddragelse af netværket, eksempelvis ved familierådslagning eller netværksmøder.

19 Sagsgennemgangen viser, at netværket ikke er beskrevet tilstrækkeligt i flere af de gennemgåede. I nogle af ne er der oplysninger om personer fra det private netværk, men disse personer er ikke nærmere beskrevet og heller ikke kontaktet med henblik på at undersøge, om de eventuelt kan være en støtte for barnet eller den unge eller familien. I andre er det slet ikke beskrevet, om der er et netværk. I flere er det ikke vurderet relevant at afdække, om der er et netværk. I de, hvor der er beskrevet et privat netværk, der er inddraget i sagen, består dette for eksempel af en samlever, bedsteforældre, voksne søskende og forældrenes søskende. Eksempel på utilstrækkelig inddragelse af det private netværk Sag om en ung på 14 år, hvor både skolen og Børne- og Ungdomspsykiatrien underretter med bekymring for den unge, der har det svært psykisk, og er begyndt at skære i sig selv. Der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, der konkluderer, at der er brug for støtte i hjemmet. Der iværksættes familiebehandling og færdighedstræning til den unge. Ved en samtale giver den unge udtryk for, at det ikke er muligt at være hjemme grundet konflikter. Der træffes afgørelse om, at den unge skal anbringes på en kostskole. Ved opfølgningsmødet på skolen deltager mormoderen også sammen med den unge og moderen. Da den unge ikke trives på kostskolen, ender det med en hjemgivelse. Ankestyrelsen har vurderet, at det private netværk i ringe grad har været inddraget i sagsbehandlingen. Kommunen burde have afdækket det private netværk yderligere. Det fremgår af den børnefaglige undersøgelse, at begge forældre har oplyst, at de har en del familie, men de har tilsyneladende kun kontakt med nogle af familiemedlemmerne. Det er kun meget sporadisk undersøgt og beskrevet, om der er ressourcer i det private netværk. Dog ses mormoderen at deltage ved ét opfølgningsmøde. Eksempel på tilstrækkelig inddragelse af det private netværk Sag om et ufødt barn, hvor jordemoderen underretter flere gange med bekymring for det ufødte barn. Der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, der konkluderer, at moderen ikke kan tage vare på barnet, og at hun har brug for støtte både til de praktiske og de følelsesmæssige forandringer ved at få et barn. Endvidere skal det afdækkes, hvorvidt mormoderen skal være primær omsorgsperson i begyndelsen. Samtidig med at den børnefaglige undersøgelse bliver udarbejdet, aftales der en sikkerhedsplan, ifølge hvilken mormoderen skal være i hjemmet, når moderen har født. Ved et efterfølgende netværksmøde på sygehuset inddrages både mormoderen samt moderens bror. Siden har mormoderen og broderen deltaget i en samtale med sagsbehandleren og moderen og mormoderen har desuden deltaget i hjemmebesøg. Ankestyrelsen har vurderet, at det private netværk i høj grad har været inddraget i sagsbehandlingen.

20 Den børnesagkyndige og den socialfaglige vurdering Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent ser i de vurderede, at man i vidt omfang inddrager det private netværk, hvor der forefindes privatrelationer at inddrage i forhold til sagen. I en sag med afgørelse om børnefaglig undersøgelse er der endog høj grad af inddragelse i mere afgrænset eller indledende kontekst, hvilket anses at være sammenhængende med et fagligt fokus på forebyggende og tidlig indsats. Her har man især inddraget mormoderen og hendes samlever og til dels også morfaderen og farforældrene under sagsforløbet. VISO vurderer på baggrund af den socialfaglige gennemgang af fem, at der kun i begrænset omgang sker inddragelse af det private netværk i sagsarbejdet. Det fremgår ikke af ne, hvorvidt der i den børnefaglige undersøgelse er taget stilling til, om der er behov for afdækning og afklaring af muligheder i netværket i forbindelse med at kunne bidrage med afhjælpning af vanskelighederne i familien. Dog ses det i en enkelt af ne, at det private netværk er forsøgt afdækket gennem viden fra barnet samt forældrene i forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Efterfølgende er der socialfagligt taget stilling til betydningen af en eventuel inddragelse. I en af ne vurderes det private netværk ikke relevant at afdække, idet der er tale om et nyfødt barn med meget store vanskeligheder (hjerneskade), som ikke vil kunne håndteres i hjemmet. Dog beskrives det i den børnefaglige undersøgelse, at forældrene har et godt netværk, som vil kunne støtte dem dels i tiden på hospitalet og dels i barnets efterfølgende tid på institution. I en enkelt af ne er der sket en betydningsfuld og relevant inddragelse af netværket rundt om moderen til et ufødt barn. Med henblik på at lave en sikkerhedsplan for barnet og moderen i forbindelse med fødslen og i dagene herefter, er der lavet en plan for netværkets (mormor og onkel) opgaver og funktioner i forbindelse hermed. 5.1 Styrker Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkt udgør en styrke i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til inddragelse af det private netværk: Herning Kommune afdækker fortsat i nogle, om der er et netværk, og om der er ressourcer i netværket. 5.2 Udviklingspunkter Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkter udgør udviklingspunkter i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til inddragelse af det samlede (private) netværk: Herning Kommune skal fortsat have opmærksomhed på at afdække netværket, herunder afdække om der i netværket er ressourcer, der kan bidrage med støtte til barnet eller den unge eller familien. Herning Kommune skal fortsat have opmærksomhed på at overveje, om et allerede kendt netværk skal inddrages og i bekræftende fald tage stilling til, hvorledes netværket kan inddrages, med henblik på afhjælpning af barnets/familiens vanskeligheder.

21 6 Internt og eksternt samarbejde Ankestyrelsen har vurderet, i hvilken grad samarbejdet internt i forvaltningen, mellem forvaltninger og mellem forvaltning og skole, PPR, politi, sundhedsvæsen m.v. er relevant og tilstrækkeligt. Kommunens interne og eksterne samarbejde er fortsat relevant og tilstrækkeligt Ankestyrelsen har vurderet, at Herning Kommune i høj eller i nogen grad har et relevant og tilstrækkeligt internt samarbejde i 19 af 20, og i én sag er det vurderet, at det ikke har været relevant, se tabel 5. Sagsbehandlingen er således i alle relevante tilstrækkelig og relevant for så vidt angår samarbejde internt i forvaltningen, mellem forvaltninger og mellem forvaltningen og skole, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), politi, sundhedsvæsen med videre. Tabel 5 I hvilken grad har samarbejdet internt i forvaltningen, mellem forvaltninger og mellem forvaltningen og henholdsvis skole, PPR, politi, sundhedsvæsen mv. været relevant og tilstrækkeligt: Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 8 6 14 6 9 15 I nogen grad 1 3 4 4 0 4 I ringe grad 1 1 2 0 0 0 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ikke relevant 0 0 0 0 1 1 I alt 10 10 20 10 10 20 Det tværfaglige samarbejde, om indsatsen over for børn og unge med særlige behov for støtte, er af væsentlig betydning for kvaliteten af indsatsen. Det er derfor vigtigt, at kommunen tilrettelægger arbejdet i om særlig støtte til børn og unge således, at den tværfaglige sagkundskab kan inddrages i sagsbehandlingen. Kommunen skal således sikre, at der arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret. Det tværfaglige arbejde kan styrke såvel det tidlige som det forebyggende arbejde blandt udsatte børn og unge og deres familier. I de gennemgåede har Herning Kommune i vidt omfang inddraget de forskellige relevante myndigheder og samarbejdsparter i ne, herunder eksempelvis

22 sundhedsplejerske, daginstitution, skole, PPR, UU-vejleder, politi og sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien. Det ses i ne, at de relevante myndighedspersoner, der har været tæt på barnet eller den unge, blandt andet inddrages ved deltagelse i netværksmøder om barnet eller den unge. Derudover består samarbejdet i løbende kontakt ved eksempelvis udarbejdelse af statusudtalelser. Det ses også, at Herning Kommune sikrer en bred inddragelse af myndighedspersoner omkring familierne, idet man ikke kun fokuserer på personerne omkring barnet og den unge, men også på myndighedspersoner omkring forældrene, eksempelvis bostøtte, familiebehandler, misbrugsbehandler og psykiatrien. Eksempel på relevant og tilstrækkeligt tværfagligt samarbejde Sag om en ung på 16 år, hvor familien har været kendt i kommunen siden 2012. Der har løbende været underretninger fra skolen, misbrugscentret, familiebehandler og læge på sygehus. Forældrene er skilt, moderen har et misbrugsproblem, og den unge er beskrevet med følelsesmæssige, familiemæssige og personlige vanskeligheder. Undervejs i sagsforløbet inddrages den unges kontaktperson, familiebehandleren, produktionsskolen, UU-vejleder, anbringelsesstedet samt behandler fra misbrugsbehandlingen (i relation til moderens misbrug). Desuden ses der at være et samarbejde internt i forvaltningen mellem børneteamet og ungeteamet. Ankestyrelsen har vurderet, at kommunen i høj grad har samarbejdet med de relevante myndighedspersoner, der har været tæt på den unge og forældrene. Kommunens inddragelse af børnefaglig ekspertise samt udnyttelse af vejledningsressourcer Ankestyrelsen har desuden vurderet, i hvilken grad inddragelsen af børnefaglig ekspertise internt i kommunen samt udnyttelse af tilgængelige vejledningsressourcer (VISO) med videre er relevant og tilstrækkelig. Ankestyrelsen har vurderet, at der i de gennemgåede med undtagelse af én sag ikke har været set et behov for brug af en særlig børnefaglig ekspertise som for eksempel VISO, se tabel 6.

23 Tabel 6 I hvilken grad har inddragelsen af børnefaglig ekspertise internt i kommunen samt udnyttelse af tilgængelige vejledningsressourcer (VISO m. v.) været relevant og tilstrækkelig: Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 2 0 2 1 0 1 I nogen grad 1 1 2 0 0 0 I ringe grad 0 0 0 0 0 0 Slet ikke 1 0 1 0 0 0 Ikke relevant 6 9 15 9 10 19 I alt 10 10 20 10 10 20 I den ene sag om en ung på 14 år har man relevant inddraget Børnehuset, da der var tale om muligt seksuelt overgreb. Herfra kontaktede man Projekt Juno for vejledning og yderligere udredning af den unge. Den børnesagkyndige og den socialfaglige vurdering Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent har vurderet, at kommunen i alle løbende relevant samarbejder med professionelle parter i og udenfor kommunen. Der samarbejdes med sundhedsplejerske for de mindre børn og skoler for de større børn. I nogle konkrete tilfælde er det den sagkyndiges opfattelse, at sagen kunne være belyst fagligt bedre, hvis der var etableret kontakt med sundhedssektoren, henholdsvis børnepsykiatri og egen læge/voksenpsykiatri. VISO vurderer på baggrund af den socialfaglige gennemgang af fem, at der i alle ne ses en systematisk og relevant inddragelse af viden fra professionelle rundt om familien. De professionelle i ne ses at være sundhedsplejerske, skole, PPR, UUvejleder, børne- og ungdomspsykiatrien, tidligere 11 forløb, hospitalslæger, sygeplejersker, småbørnsvejleder, med mere. Sagerne ses indledt med inddragelse af fagprofessionelle med kendskab til barnet. Viden fra interne og eksterne personer rundt om barnet anvendes til at kvalificerer de næste sagsskridt i sagen. Metodisk ses denne viden inddraget gennem afholdelse af løbende netværks- og statusmøder, hvilket er medvirkende til, at faglig viden fra flere parter med kendskab til familien inddrages i kommunens løbende vurderinger af barnets støttebehov. I en enkelt af ne fremgår det af oplysningerne, at moderen til barnet lider af en svær angstproblematik. Viden indhentet fra for eksempel moderens egen læge havde været relevant i sagen.

24 6.1 Styrker Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkter udgør styrker i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til internt og eksternt samarbejde: Herning Kommune samarbejder i det omfang, det er relevant, med for eksempel daginstitution, skole, PPR, UU-vejleder, familiebehandler, misbrugsbehandler og sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien. Herning Kommune inddrager et bredt udsnit af myndighedspersoner eller andre professionelle, således at det ikke alene er personer, der har kendskab til barnet eller den unge, men også personer der har kendskab til forældrene. Det tværfaglige samarbejde består i vidt omfang af, at de relevante myndighedspersoner eller andre professionelle, der har kendskab til barnet eller den unge eller forældrene, deltager i møder om barnet eller den unge. Desuden udarbejder de professionelle skriftlige udtalelser. 6.2 Udviklingspunkter Ankestyrelsen har vurderet, at følgende udgør et udviklingspunkt i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til internt og eksternt samarbejde: Herning Kommune kan være mere opmærksom på særligt i forhold til forældrene at få inddraget eksempelvis psykiatrien eller praktiserende læge i de, hvor det er relevant.

25 7 Reaktion på underretninger Ankestyrelsen har vurderet, i hvilken grad Herning Kommune reagerer relevant og rettidigt på underretninger, herunder tværkommunale underretninger, modtaget i måleperioden. Ankestyrelsen har vurderet: Om Herning Kommune senest 24 timer efter modtagelse af en underretning vurderer, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge Om der foretages en genvurdering ved modtagelse af en underretning om et barn eller en ung efter iværksættelse af en foranstaltning Om underretter modtager en bekræftelse på, at underretningen er modtaget Om en eventuel faglig underretter orienteres om, hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller en foranstaltning, samt om faglig underretter får oplyst, hvilken type foranstaltning der iværksættes og den planlagte varighed heraf. For så vidt angår spørgsmålet om der afholdes en samtale med barnet eller den unge til brug for vurderingen af en underretning, henvises til afsnit tre om inddragelse af barnet eller den unge i sagsbehandlingen. Kommunens reaktioner på underretninger er fortsat relevant og tilstrækkelig Ankestyrelsen vurderer, at Herning Kommune i alle 16, hvor dette er relevant, enten i høj grad eller i nogen grad reagerer relevant og rettidigt på underretninger, se tabel 7. I 2015 vurderede Ankestyrelsen, at Herning Kommune i to ikke reagerede relevant og rettidigt på underretninger. Der er herved sket en forbedring i Herning Kommune. Tabel 7 I hvilken grad har reaktioner på underretninger, herunder tværkommunale underretninger, været relevante og rettidige: Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 2 7 9 2 4 6 I nogen grad 4 2 6 4 6 10 I ringe grad 1 1 2 0 0 0 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ikke relevant 3 0 3 4 0 4 I alt 10 10 20 10 10 20

26 Til grund for Ankestyrelsens vurdering ligger servicelovens krav om, at kommunen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle indkomne underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Dette indebærer, at kommunen skal organisere behandlingen af indkomne underretninger på en måde, der sikrer, at kommunen følger rettidigt og systematisk op på alle indkomne underretninger. Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune i de fleste fortsat reagerer hurtigt på underretninger og inden for 24 timer vurderer, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger. Kommunen sender i alle bekræftelse på modtagelse af en underretning inden for seks dage. Kun i én sag er der ikke sendt bekræftelse, men dette beror på, at kommunen ikke har vurderet, at der er tale om en underretning, hvilket vi dog vurderer. Sagsgennemgangen viser også, at Herning Kommune i én sag, hvor det er relevant, ikke foretager en genvurdering på baggrund af modtagelse af en underretning i en sag, hvor der er iværksat en foranstaltning. Det er en sag, hvor der blev modtaget en ny underretning ca. 14 dage efter iværksættelsen af en foranstaltning om familiebehandling. Det kan således synes mindre væsentligt med en genvurdering på dette tidspunkt henset til den forholdsvise korte periode som foranstaltningen har været iværksat. Disse overvejelser bør dog i givet fald fremgå af journalarkene. I de øvrige er der ikke iværksat foranstaltninger på tidspunktet for modtagelse af en underretning. For så vidt angår underretninger fra fagpersoner bygger Ankestyrelsens vurdering på servicelovens krav om, at kommunen som udgangspunkt skal orientere en faglig underretter om, hvorvidt der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at den fagperson, der underretter, får viden om, hvorvidt kommunen følger op på den pågældende bekymring. Desuden kan kommunen på baggrund af et konkret skøn videregive oplysninger til en faglig underretter om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og om den planlagte varighed heraf. De pågældende oplysninger kan udveksles, hvis de skønnes at have væsentlig betydning for den støtte, som den faglige underretter under udøvelsen af sit hverv kan yde barnet eller den unge. Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune i knap halvdelen af ne orienterer en faglig underretter om, hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller en foranstaltning. Orienteringen sker oftest ved netværksmøder, men det ses også, at det sker enten ved en skriftlig eller telefonisk henvendelse fra kommunen. I godt halvdelen af ne får Herning Kommune ikke orienteret en faglig underretter om, hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller en foranstaltning.

27 Endelig viser sagsgennemgangen, at faglig underretter i de fleste tilfælde, hvor der er givet en orientering af faglig underretter, orienterer denne om, hvilken type undersøgelse eller foranstaltning, der er iværksat. Ankestyrelsen bemærker, at reglen i servicelovens 155b, stk. 2, om orientering af faglig underretter om, hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller en foranstaltning ikke ses afspejlet i formuleringen af den blanket, kommunen sender til faglig underretter. Eksempel på relevante og rettidige reaktioner på underretninger Sag om en ung på 15 år, hvor Beskæftigelses- og Integrationscentret underretter om bekymring for den unge. Kommunen vurderer den følgende dag, at der ikke er grundlag for at iværksætte en akut foranstaltning, og fire dage efter modtagelsen af underretningen sender kommunen en kvitteringsskrivelse til underretter. Kommunen indkalder moderen til møde, og man sender en orientering til faglig underretter. Efter mødet med moderen tilbydes familien rådgivning efter servicelovens 11. Ankestyrelsen har vurderet, at kommunen i høj grad har reageret relevant og rettidigt på underretningen i sagen. Den børnesagkyndige og den socialfaglige vurdering Ankestyrelsens børnesagkyndige vurderer, at kommunen skal være opmærksom på nogle områder i forhold til reaktioner på underretninger, herunder blandt andet at der bør handles indenfor rimelig tid, når der modtages en underretning og man skal orientere faglig underretter om, hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller en foranstaltning. I de to nyopstartede reageres der til gengæld klart og umiddelbart på underretninger, og der sættes ind med en relevant socialfaglig indsats fra kommunen. VISO vurderer på baggrund af den socialfaglige gennemgang af fem, at der i de hvor der foreligger underretninger sker en indledende vurdering inden for 24 timer. Efterfølgende fremsendes der indkaldelsesbrev til forældrene og eventuelt den unge. Netværksmøder ses i nogle af ne anvendt som metode ved vurdering af underretningens indhold. Herved sikres, at de professionelle rundt om barnet samt forældrene får den samme viden samt mulighed for at bidrage i forhold til den aktuelle problemstilling. I en af ne ses underretningerne i sagen behandlet løbende, men grundet en noget rodet journalføring er det vanskeligt at få overblik over, hvilket fokus og vurdering hver enkelt underretning fører til, herunder resultatet af 24 timers vurderingen. Orientering til faglige underrettere ses i to af ne ikke at været givet efter kommunens vurdering af underretningen, i forhold til om denne har ført til igangsættelse af en børnefaglig undersøgelse eller en foranstaltning.

28 7.1 Styrker Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkter udgør styrker i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til reaktion på underretninger: Herning Kommune foretager akutvurderinger inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning. Herning Kommune sender i alle kvitteringsbreve inden for seks dage. Herning Kommune indkalder i mange tilfælde forældrene og afholder møde om en modtaget underretning. Dette sker især i de nyopstartede, hvorimod det ikke altid er tilfældet i foranstaltningsne. 7.2 Udviklingspunkter Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkter udgør udviklingspunkter i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til reaktion på underretninger: Herning Kommune skal fortsat have fokus på at orientere faglige underrettere om, hvorvidt en underretning har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller en foranstaltning. Herning Kommune skal fortsat have fokus på at orientere en faglig underretter om, hvilken type undersøgelse eller foranstaltning, der er iværksat og den planlagte varighed heraf.

29 8 Relevant og rettidig sagsbehandling, herunder rettidig effektuering Ankestyrelsen har vurderet i hvilken grad, sagsbehandlingen er relevant og rettidig, herunder om der er sket rettidig effektuering af afgørelser om foranstaltninger eller tilbud om støtte efter servicelovens 11. Det er indgået i vurderingen, om en afgørelse om en foranstaltning eller et tilbud om støtte efter servicelovens 11 er iværksat inden for en rimelig tid efter afgørelsen/tilbuddet om støtte. Desuden er det indgået i vurderingen, om der er udarbejdet henholdsvis en børnefaglig undersøgelse indenfor fire måneders fristen og en handleplan, inden der træffes afgørelse om en foranstaltning. Endelig er det indgået i vurderingen, om indholdet af de børnefaglige undersøgelser og handleplaner opfylder de lovgivningsmæssige krav. Kommunens sagsbehandling kan fortsat forbedres Ankestyrelsen har vurderet, at sagsbehandlingen i Herning Kommune enten i høj grad eller i nogen grad er relevant og rettidig i 14 ud af 16 relevante. I to har Ankestyrelsen vurderet, at sagsbehandlingen i ringe grad er relevant og rettidig, se tabel 8. I de sidste fire har Ankestyrelsen ikke fundet det relevant at måle på, om sagsbehandlingen er relevant og rettidig, da disse handler om en afgørelse om opstart af en børnefaglig undersøgelse. Ankestyrelsen finder overordnet, at Herning Kommune fortsat kan forbedre sin sagsgang og praksis i forhold til relevant og rettidig sagsbehandling, herunder rettidig effektuering af afgørelserne.

30 Tabel 8 I hvilken grad har sagsbehandlingen været relevant og rettidig, herunder rettidig effektuering af besluttede afgørelser og/eller tilbud om 11: Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 5 9 14 2 4 6 I nogen grad 3 1 4 6 2 8 I ringe grad 2 0 2 2 0 2 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ikke relevant 0 0 0 0 4 4 I alt 10 10 20 10 10 20 Når kommunen træffer afgørelse om, at der er behov for en foranstaltning i forhold til et barn eller en ung med behov for særlig støtte, eller tilbyder støtte efter servicelovens 11, forudsættes det, at afgørelsen/tilbuddet om 11-støtte iværksættes umiddelbart herefter eller inden for rimelig tid for at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte. Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune i næsten alle foranstaltningsne effektuerer afgørelsen om en foranstaltning inden for en, efter en konkret vurdering, rimelig tid. Eksempelvis iværksættes en afgørelse om en anbringelse fire dage efter afgørelsen blev truffet. I en anden sag iværksættes en kontaktperson allerede inden der træffes afgørelse herom. Generelt ses det i flere af de nyopstartede, at der kan være ventetid på de bevilligede vejledningsforløb eller tilbud. Således bevilliges der i én sag et 11-forløb, men sagsbehandleren oplyser til faderen, at det først kan starte op omkring sommerferien (efter ca. tre til fire måneder) grundet ventetid. I en anden sag visiteres en pige til et psykologforløb med opstartsmøde to måneder efter bevillingen. I begge disse har Ankestyrelsen vurderet, at sagsbehandlingen i nogen grad er relevant og rettidig. I to andre effektueres støtten umiddelbart efter tilbuddet efter servicelovens 11 gives. I begge disse har Ankestyrelsen vurderet, at sagsbehandlingen i høj grad er relevant og rettidig. Sagsgennemgangen viser endvidere, at de udarbejdede børnefaglige undersøgelser indholdsmæssigt er tilfredsstillende, og i vidt omfang indeholder en beskrivelse af blandt andet de seks forhold: Barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold,

31 skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre relevante forhold i det omfang det er relevant. Endvidere indeholder undersøgelserne en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes en foranstaltning og i givet fald hvilken. I den ene sag, hvor det er relevant, har Herning Kommune også vurderet, om der skal foretages en undersøgelse af andre børn i familien. Sagsgennemgangen viser dog samtidig, at forældrenes og/eller barnet eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning ikke er beskrevet i flere af de børnefaglige undersøgelser. Ligeledes viser sagsgennemgangen, at fire måneders fristen for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse kun er overholdt i halvdelen af foranstaltningsne. I de nyopstartede er fire måneders fristen overholdt i tre ud af fire. Sagsgennemgangen viser desuden, at Herning Kommune i vidt omfang udarbejder handleplaner i foranstaltningsne. I én sag ses der ikke at være udarbejdet en handleplan, hvor Ankestyrelsen vurderer, at der burde være udarbejdet en handleplan. I de øvrige ni er der udarbejdet en handleplan, og i seks af disse er handleplanen udarbejdet inden, at der træffes en afgørelse om en foranstaltning. Sagsgennemgangen viser også, at indholdet af handleplanerne er tilfredsstillende. Således angiver handleplanerne i alle i enten høj grad eller i nogen grad hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, ligesom alle handleplanerne i nogen grad indeholder konkrete mål i forhold til barnet eller den unges trivsel og udvikling. I én sag har Ankestyrelsen vurderet, at handleplanen kun i ringe grad angiver formålet med indsatsen. De øvrige handleplaner angiver formålet med indsatsen i høj grad eller i nogen grad. I syv var den forventede varighed for indsatsen angivet i handeplanen, men i to fremgik dette ikke. I fire var det relevant at opstille mål for den 16-åriges overgang til voksenlivet. Dette var gjort i to af ne. Eksempel hvor sagsbehandlingen i ringe grad er relevant og rettidig Sag om et barn på godt to år, der bor sammen med sin storebror på seks år og sine forældre. Faderen har en lille hjerneskade og ADHD, og moderen har en svær depression. En ven af familien underretter Herning Kommune, da forældrene er fuldstændig nedbrudte, og familien har brug for hjælp nu. Der indhentes statusudtalelse fra dagplejen, der beskriver et barn, der er meget træt og ikke fungerer optimalt i hverdagen. Barnet er ikke rent og soigneret og har brug for struktur samt trygge og faste rammer. Moderen beder om hjælp, da hun og faderen ikke magter forældreopgaven. Der træffes afgørelse om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse. Herefter kommer der yderligere underretninger om bekymring for familien. Moderen giver ved et hjemmebesøg også selv udtryk for, at de ikke kan mere. Den børnefaglige undersøgelse er færdig seks og en halv måned efter den første underretning. Knap én og en halv måned senere laves der en handleplan, og yderligere én måned senere træffes der afgørelse om anbringelse af barnet og en storebror.

32 Forløbet omkring familien har været meget langstrakt trods de bekymrende underretninger, den bekymrende udtalelse fra dagplejen samt forældrenes eget råb om hjælp, da de ikke magter opgaven som forældre. Ankestyrelsen har vurderet, at sagsbehandlingen i ringe grad bærer præg af relevant og tilstrækkelig sagsbehandling. Den børnesagkyndige og den socialfaglige vurdering Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent har vurderet, at der i to om børnefaglig undersøgelse og om forebyggende rådgivningsindsats ses høj grad rettidig og relevant sagsbehandling, ligesom der reageres og effektueres hurtigt. To foranstaltnings giver i en faglig vurdering indtryk af manglende rettidighed i sagsbehandlingen, med langstrakt sagsbehandlingstid og forsinkede reaktioner - også ved bekymrende oplysninger. VISO vurderer på baggrund af den socialfaglige gennemgang af fem, at der i ne overordnet fremgår en relevant og rettidig sagsbehandling. I flere af ne ses der truffet afgørelse om igangsættelse af børnefaglig undersøgelse i forbindelse med oplysninger og drøftelser på underretningsmødet. Samtidig foretages der en vurdering af behovet for etablering af sideløbende støtte til barnet/familien i forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Dette vurderes i to af ne, hvor den ene indsats er iværksat efter servicelovens 52 og den anden efter servicelovens 11. I den sideløbende foranstaltning efter 52 er der ikke i forbindelse med opstart af foranstaltningen udarbejdet en handleplan over mål for indsatsen. Indsatsen har efter igangsættelsen af forløbet udarbejdet en behandlingsplan, hvoraf der fremgår meget overordnet mål. Denne kan ikke sidestilles med en handleplan. De børnefaglige undersøgelser fremstår som gennemarbejdede og relevante i forhold til beskrivelse, analyse og vurderinger af barnets og familiens behov. Flere af undersøgelserne er udarbejdet indenfor en væsentlig kortere tidsperiode end de i loven fremførte maksimale fire måneder. I en af ne fremgår det, at der efter en hurtig og gennemarbejdet børnefaglig undersøgelse først sker indkaldes til opstartsmøde i forhold til foranstaltningen to og en halv måned efter bevilling. I en anden af sag fremgår det ikke, hvorledes en forælder stiller sig overfor de i undersøgelsen påtænkte foranstaltninger. Målene for barnet i de iværksatte foranstaltninger fremgår af handleplanerne, men de fremstår som store og svære at måle på. Det fremgår kun i en enkelt af ne, hvorvidt der er sket inddragelse af familien, herunder også af den unge samt fagprofessionelle i udarbejdelsen af målene i handleplanen.

33 8.1 Styrker Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkter udgør styrker i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til relevant og rettidig sagsbehandling: De børnefaglige undersøgelser omfatter fortsat barnets eller den unges sociale, sundhedsmæssige og udviklingsmæssige forhold. Der ses desuden en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes en foranstaltning. I de fleste børnefaglige undersøgelser, hvor det er relevant, afdækkes de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for en ung, der er fyldt 15 år. Herning Kommune udarbejder handleplaner i de fleste foranstaltnings. Handleplanerne angiver fortsat formålet med indsatsen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet med indsatsen. Der angives også konkrete mål for barnets eller den unges udvikling. Herning Kommune effektuerer fortsat i vidt omfang afgørelser om foranstaltninger inden for en passende periode. 8.2 Udviklingspunkter Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkter udgør udviklingspunkter i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til relevant og rettidig sagsbehandling: Herning Kommune skal være opmærksom på, at de børnefaglige undersøgelser udarbejdes inden fire måneders fristen. Herning Kommune skal være opmærksom på, at forældrenes og/eller barnet eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning fremgår af de børnefaglige undersøgelser. Herning Kommune skal fortsat ved udarbejdelse af handleplanen være opmærksom på at angive den forventede varighed af indsatsen. Herning Kommune skal være mere opmærksom på, at handleplaner i foranstaltnings skal foreligge før, der træffes afgørelse om en foranstaltning. Herning Kommune skal fortsat, især i de nyopstartede, have fokus på, at der sker effektuering inden for rimelig tid.

34 9 Relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger Ankestyrelsen har vurderet i hvilken grad der er foretaget relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger i sagsbehandlingen. I vurderingen er indgået, om Herning Kommune i relevant og tilstrækkelig grad træffer afgørelse om at udarbejde børnefaglige undersøgelser, herunder supplerende børnefaglige undersøgelser. I vurderingen indgår ikke faglige vurderinger knyttet til håndtering af underretninger, som behandles som et punkt for sig (se afsnit 7). Kommunen har forbedret sine faglige vurderinger Ankestyrelsen har vurderet, at Herning Kommune i 19 ud af de 20 gennemgåede i høj eller i nogen grad foretager relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger, se tabel 9. I én sag har Ankestyrelsen vurderet, at Herning Kommune i ringe grad foretager relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger. Kommunen foretager således i næsten alle tilstrækkelige faglige vurderinger i sagsbehandlingen. Ankestyrelsen vurderede i målingen i 2015, at sagsbehandlingen i fire i ringe grad eller slet ikke var præget af relevante og tilstrækkelige vurderinger, se tabel 9. Det er derfor vurderingen, at kommunen har forbedret sin sagsgang og praksis i forhold til at lave relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger. Tabel 9 I hvilken grad har faglige vurderinger været relevante og tilstrækkelige (for eksempel beslutning om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse): Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 6 8 14 5 8 13 I nogen grad 2 0 2 5 1 6 I ringe grad 2 1 3 0 1 1 Slet ikke 0 1 1 0 0 0 Ikke relevant 0 0 0 0 0 0 I alt 10 10 20 10 10 20 Til grund for Ankestyrelsens overordnede vurdering ligger blandt andet en vurdering af Herning Kommunes valg om at tilbyde støtte efter servicelovens 11 og fravælge at udarbejde en børnefaglig undersøgelse. Vurderingen af, om der skal iværksættes en indsats efter lovens 11 eller efter lovens 52, stk. 3, der forudsætter, at der

35 udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, beror på et konkret skøn, herunder af sagens kompleksitet og indsatsens intensitet. Efter servicelovens 11, stk. 3, skal kommunen tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, og det samtidig vurderes, at støtte efter 11, stk. 3 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Bestemmelsen understreger, at kommunen skal sikre en tidlig og forebyggende indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte og deres familier, med henblik på at forebygge, at problemerne vokser sig store. En indsats efter lovens 11, stk. 3 retter sig i udgangspunktet ikke mod problemer, der er så store, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse eller for særlige foranstaltninger efter lovens 52. Der træffes ikke afgørelse om støtte efter lovens 11, stk. 3, og det forudsættes ikke, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse forud for tilbuddet om støtte. På baggrund af sagsgennemgangen er Ankestyrelsen enig i kommunens valg eller fravalg i forhold til at udarbejde børnefaglig undersøgelse i næsten alle de nyopstartede. Kun i én sag har Ankestyrelsen vurderet, at kommunen burde have lavet en børnefaglig undersøgelse på baggrund af de bekymrende oplysninger, der kom frem i underretningen fra praktiserende læge. I underretningen beskrives det, at moderen er i krise, og at hun har svært ved at tage sig af børnene i hjemmet. Hun bliver hurtigt hidsig, og hun er bange for, at hun kommer til at slå børnene. Her har Herning Kommune i stedet vurderet, at forældrene skulle henvises til et forløb i De utrolige år. Ankestyrelsen har også undersøgt, om der er udarbejdet børnefaglige undersøgelser i de, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. Det fremgår af sagsgennemgangen, at Herning Kommune i flere udarbejder børnefaglige undersøgelser, før der træffes afgørelse om en foranstaltning. Herning Kommune skal dog være opmærksom på, at der skal udarbejdes et supplement til en tidligere børnefaglig undersøgelse, hvis forholdene ændrer sig efter en tidligere iværksat foranstaltning, og det nu tyder på, at der skal iværksættes en anden eller en yderligere foranstaltning. Der er i flere af ne ikke udarbejdet et sådant supplement, hvor det er relevant, før der er truffet afgørelse om en (ny) foranstaltning. Eksempel på relevant faglig vurdering Sag om et ufødt barn, hvor Familieambulatoriet underretter med bekymring for det kommende barn. Moderen er visiteret til Familieambulatoriet via egen læge, da hun er diagnosticeret med ustabil personlighedsforstyrrelse, Borderline. Moderen er alene om barnet. Sagsbehandleren tager kort efter på anmeldt hjemmebesøg, men moderen åbner ikke. Herefter kontakter moderen sagsbehandleren, og der aftales et nyt hjemmebesøg, hvor moderens bostøtte kan være til stede. Ved hjemmebesøget tales der om opstart af en børnefaglig undersøgelse, hvilket der træffes afgørelse om. Der afholdes netværksmøde og indhentes statusudtalelse fra praktiserende læge i forbindelse med

36 udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Efterfølgende bevilliges der familiebehandling. Ankestyrelsen har vurderet, at kommunens afgørelse om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse er udtryk for en relevant og tilstrækkelig faglig vurdering på dette tidspunkt i sagen. Den børnesagkyndige og den socialfaglige vurdering Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent har vurderet, at Herning Kommune samlet set overvejende foretager relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger. I en enkelt sag om anbringelse er dog gennemgående utilstrækkelighed, hvor der ikke reageres på bekymring, ligesom undersøgelser er forsinket eller mangler supplement og socialfaglige analyse. Der kan til gengæld fremhæves en anden sag, hvor målingen primært går på afgørelse om børnefaglig undersøgelse på ufødt barn, men hvor et overblik over det samlede forløb viser et konstant højt fagligt niveau i sagsgang samt socialfaglig analyse og vurdering. VISO vurderer på baggrund af den socialfaglige gennemgang af fem, at når ny viden opstår, sker der handling fra kommunens side. Ligeledes ses det af ne, at processer omkring forløb og indsats planlægges og justeres i forbindelse med et ændret vidensniveau. Dette er med til at kvalificere de socialfaglige handlinger og vurderinger og dermed planlægning og proces for næste sagsskridt. I flere af ne ses vurderingerne at bygge på en relevant inddragelse af viden fra flere vidensformer (empiri, teori og erfaringsbaseret viden). Viden fra fagprofessionelle ligger løbende til grund for kommunens beslutningsgrundlag. For eksempel ses det i en sag, at der ved det indledende hjemmebesøg samt i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse foreligger nogle gode faglige vurderinger, i forhold til hvad der skal til for at få barnet i bedre trivsel. I en anden sag fremgår der af notaterne, at sagsbehandleren afslutter notaterne med vurderinger af observationer foretaget under hjemmebesøg i forhold til barnets signaler, udvikling og trivsel. I denne sag foretages der en vurdering i forbindelse med etablering af støtte fra sikkerhedsplansteamet i forhold til tæt bevågenhed og opfølgning i sagen. I en sag om anbringelse fremgår det, at kommunen løbende vurderer på både barnets og familiens vanskeligheder. En anbringelse af barnet vurderes ikke at løse de hjemmelige problematikker, hvorfor der iværksættes sideløbende familiebehandling. Begge indsatser i familien er tænkt godt sammen i forhold til, hvad der skal til for at sikre barnets/familiens trivsel. I notaterne fra de løbende samtaler med barnet ses der en opsamling af de observationer og vurderinger, som socialrådgiver under samtalen har gjort sig.

37 9.1 Styrker Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkt udgør styrker i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger: Herning Kommune udarbejder fortsat i de fleste tilfælde børnefaglige undersøgelser i, hvor det er relevant. Herning Kommune foretager i de fleste nyopstartede relevante faglige vurderinger i forhold til valg/fravalg af at udarbejde en børnefaglig undersøgelse 9.2 Udviklingspunkter Ankestyrelsen har vurderet, at følgende er et udviklingspunkt i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til relevante og tilstrækkelige faglige vurderinger: Herning Kommune skal være opmærksom på at udarbejde et supplement til en allerede foreliggende børnefaglig undersøgelse, hvis forholdene ændrer sig efter en tidligere iværksat foranstaltning, og det nu tyder på, at der skal iværksættes en anden eller en yderligere foranstaltning.

38 10 Opfølgning Ankestyrelsen har vurderet, i hvilken grad der er foretaget relevant og tilstrækkelig opfølgning i ne, herunder af effekten af en foranstaltning/ et tilbud om støtte efter servicelovens 11. Det er indgået i vurderingen, om Herning Kommune har foretaget opfølgning i ne, og vurderet om handleplanen skal revideres. Kommunens opfølgning er fortsat relevant og rettidig Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlingen i 11 ud af 12, hvor opfølgning er relevant, i høj eller nogen grad har været præget af relevant og tilstrækkelig opfølgning, se tabel 11. Det er således Ankestyrelsens vurdering, at Herning Kommunen fortsat har fokus på opfølgning i sagsbehandlingen. Tabel 11 I hvilken grad har opfølgningen været relevant og tilstrækkelig, herunder af effekt af foranstaltning: Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 8 5 13 4 2 6 I nogen grad 1 1 2 5 0 5 I ringe grad 0 0 0 1 0 1 Slet ikke 1 0 1 0 0 0 Ikke relevant 0 4 4 0 8 8 I alt 10 10 20 10 10 20 Efter servicelovens regler skal kommunen senest tre måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for et barn eller en ung, vurdere om indsatsen skal ændres, og om handleplanen skal revideres. Herefter skal kommunen med højst seks måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. I anbringelses skal vurderingen af indsatsen og af behov for revision af handleplanen ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge. Tilsynet skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Der er ikke i serviceloven regler om opfølgning i forbindelse med tilbud om støtte efter lovens 11. Det er dog anført i de seneste lovbemærkninger til bestemmelsen, at det er væsentligt, at kommunen er opmærksom på, om barnets eller den unges behov samt

39 forholdene i familien ændrer sig undervejs. Der kan således være tilfælde, hvor der er iværksat en forebyggende indsats efter lovens 11, og efterfølgende forhold nødvendiggør, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Sagsgennemgangen viser, at Herning Kommune foretager opfølgning i næsten alle foranstaltningsne. Det sker typisk ved afholdelse af opfølgningsmøder, indhentelse af statusudtalelser samt løbende mailkontakt. I én sag afholdes der opfølgningsmøder tre og seks måneder efter foranstaltningens opstart, men der er endnu ikke lavet en handleplan, der kan revideres, hvis der er behov for dette. I en anden sag har der været en løbende, men ustruktureret opfølgning, der primært er udsprunget af familiens henvendelser til sagsbehandleren. I en tredje sag har man haft mailkontakt med kontaktpersonen og modtaget en statusudtalelse, men man har ikke talt med den unge. I en anbringelsessag er der planlagt opfølgning fire måneder efter barnet er anbragt, hvilket er én måned for sent, og opfølgningen efter seks måneder ligger efter måleperiodens udløb. I alle disse har vi vurderet, at Herning Kommune i nogen grad har foretaget tilstrækkelig opfølgning. I én sag er der foretaget opfølgning to måneder efter iværksættelsen af kontaktpersonen ved opfølgningsmøde med kontaktpersonen, forældrene og den unge. I en anden sag har Herning Kommune modtaget ugentlige rapporter fra familiebehandlingen. I to anbringelses følges der løbende op ved opfølgningsmøder, mails og samtaler med den unge, forældrene og anbringelsesstedet. I alle disse har vi vurderet, at Herning Kommune i høj grad har foretaget tilstrækkelig opfølgning. I én sag har vi vurderet, at der i ringe grad er foretaget opfølgning, idet der ikke ses at være fulgt op. Der er truffet afgørelse om en kontaktperson og ti måneder efter opstarten er der planlagt et opfølgningsmøde, men det ses ikke at være afholdt. Der er endvidere ikke indhentet status fra kontaktpersonen. I en del er der foretaget hyppigere opfølgning end foreskrevet i serviceloven. I to af de seks nyopstartede, hvor der tilbydes støtte efter servicelovens 11, stk. 3, er der lavet løbende opfølgning på støtten. I to ses der ikke at være planlagt opfølgning, hvilket heller ikke er et krav. I én sag er der planlagt et afsluttende møde, og i den sidste sag er 11-forløbet ikke iværksat ved måleperiodens udløb. I de sidste fire er der tale om afgørelse om opstart af en børnefaglig undersøgelse, hvorfor det ikke relevant at måle på opfølgning. Eksempel på relevant og tilstrækkelig opfølgning Sag om et barn på 13 år, hvor Børne- og Ungepsykiatrien underretter med bekymring, da barnet er meget overset i hjemmet grundet moderens og storesøsterens psykiske vanskeligheder. Barnet har det svært socialt i skolen, men er godt med fagligt. Efter en børnesamtale øges bekymringen, og der træffes afgørelse om at lave en børnefaglig undersøgelse. Herefter træffes der afgørelse om en kontaktperson til barnet. Efter cirka to måneder laves der opfølgning, og der tales med både barnet, forældrene og

40 kontaktpersonen i forbindelse med opfølgningen. Endvidere vurderer man, at handleplanen ikke skal revideres, da målene er de samme. Herefter er der et nyt opfølgningsmøde knap fire måneder senere. Ankestyrelsen har vurderet, at der i høj grad er tale om relevant og tilstrækkelig opfølgning. Den børnesagkyndige og den socialfaglige vurdering Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent har vurderet, at kommunen oftest følger op på ne, i nogle tilfælde dog med forsinkelse. Det ser i de tilfælde ud til at få den konsekvens, at en foranstaltning fortsætter længere, end den burde, og at der ikke i tide bliver vurderet på, om indsatsen er tilstrækkelig i forhold til sagens tyngde og bekymringsgrad. VISO vurderer på baggrund af den socialfaglige gennemgang af fem, at der kun er tale om vurdering på opfølgning i to af ne, idet det i de tre øvrige vurderes på opstarten i en nyoprettet sag. I den ene sag ses en løbende opfølgning i sagen. Dels gennem jævnlige samtaler med den unge (i en periode hver 14. dag), herunder gennem det overordnede tilsyn med den unge, og dels gennem ændring af handleplan, når indholdet i foranstaltningen ændres. I den anden sag fremgår opfølgning på foranstaltningen ikke af sagsmaterialet. Foranstaltningen iværksættes sideløbende med igangsættelsen af den børnefaglige undersøgelse. I den forbindelse skulle der ved opstart af foranstaltningen have været udarbejdet en handleplan, og denne skulle være fulgt op. Dette ses ikke være sket, hvilket vanskeliggør en socialfaglig vurdering af, hvornår formålet med indsatsen er nået. 10.1 Styrker Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkter udgør styrker i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til opfølgning: Herning Kommune foretager fortsat opfølgning i de fleste af foranstaltningsne ved for eksempel at afholde opfølgningsmøder og modtage statusudtalelser. Der er eksempler på, at Herning Kommune har tæt og løbende kontakt med for eksempel familien og et opholdssted. 10.2 Udviklingspunkter Ankestyrelsen har vurderet, at følgende udgør et udviklingspunkt i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til opfølgning: Herning Kommune skal fortsat sikre sig, at det fremgår af opfølgningen, hvad der er konkluderet, og om der er taget stilling til, om foranstaltningen stadig er relevant, og om handleplanen stadig er gældende.

41 11 Helhedsorienteret fokus Ankestyrelsen har vurderet, i hvilken grad sagsbehandlingen i de gennemgåede er helhedsorienteret med fokus på relevante forhold. I vurderingen er det indgået, om Herning Kommune har fokus på barnets eller den unges særlige behov og forældrenes forståelse for barnets eller den unges vanskeligheder. Det er desuden indgået i vurderingen, om Herning Kommune har inddraget relevante parter, både forældre, fagpersoner og det private netværk, og om kommunen har fået belyst sagen tilstrækkeligt. Kommunens sagsbehandling har fortsat et helhedsorienteret fokus Ankestyrelsen har vurderet, at sagsbehandlingen i høj eller i nogen grad er præget af et helhedsorienteret fokus i 19 ud af 20 gennemgåede, se tabel 12. Der er således tale om, at sagsbehandlingen i de fleste af de gennemgåede har et helhedsorienteret fokus. Samme billede gjorde sig gældende i sagsgennemgangen i 2015. Tabel 12 I hvilken grad har sagsbehandlingen været helhedsorienteret med fokus på relevante forhold: Sagsgennemgangen i 2015 Statusmålingen i 2017 Foranstaltnings- Nyopstartede I alt Foranstaltnings- Nyopstartede I alt I høj grad 8 7 15 1 5 6 I nogen grad 1 3 4 9 4 13 I ringe grad 1 0 1 0 1 1 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ikke relevant 0 0 0 0 0 0 I alt 10 10 20 10 10 20 Det helhedsorienterede fokus ses blandt andet ved, at Herning Kommune i de gennemgåede vurderes at komme rundt om sagen og at få inddraget relevante parter. Der er fokus på både barnets eller den unges sociale, adfærdsmæssige eller psykiske vanskeligheder og særlige behov som følge heraf samt forældrenes vanskeligheder, herunder eksempelvis psykiske problemer og misbrug. Herning Kommune har desuden fokus på at inddrage relevante professionelle personer og myndigheder i sagsbehandlingen.

42 I sagsgennemgangen finder Ankestyrelsen, at i de, hvor Ankestyrelsen i nogen grad har vurderet, at sagsbehandlingen har været helhedsorienteret, har Ankestyrelsen typisk savnet yderligere lægelige oplysninger om den ene eller begge forældre eller, at netværket er blevet inddraget. Derudover har kommunen i én sag ikke nævnt/arbejdet videre med et forslag fra psykiatrien om relationsbehandling i en familie. I de hvor Ankestyrelsen i høj grad har vurderet, at sagsbehandlingen har været helhedsorienteret, har Herning Kommune haft fokus på både barnet eller den unge og forældrene, ligesom kommunen har fået inddraget relevante fagfolk i sagen. I én sag har Ankestyrelsen vurderet, at sagsbehandlingen i ringe grad har været helhedsorienteret. Det er en nyopstartet sag, hvor Herning Kommune ikke får rettet henvendelse til moderen, efter kommunen modtog en underretning om bekymring for familien. Moderen henvender sig selv til kommunen og der aftales et møde. Man indhenter ikke oplysninger fra daginstitutionen, og der bliver ikke lavet en børnefaglig undersøgelse. Eksempel på helhedsorienteret fokus i sagsbehandlingen Sag om en ung på 14 år, hvor der indgår flere underretninger fra politiet, skolen og moderen. Der er blandt andet bekymring for, at den unge har krænket et andet barn seksuelt. Det vurderes, at der skal handles akut og sagsbehandleren tager kontakt til Børnehus Midt for vejledning. Herfra tager man kontakt til Projekt Juno. Kort herefter tager sagsbehandleren på hjemmebesøg i familien. Derudover tager sagsbehandleren kontakt til Psykologcentret med henblik på at få iværksat krisesamtaler til familien. Der indhentes desuden oplysninger fra skolen og den unges kontaktperson. Ankestyrelsen har vurderet, at Herning Kommune i høj grad har haft et helhedsorienteret fokus i sagsbehandlingen. Den børnesagkyndige og den socialfaglige vurdering Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent har vurderet, at Herning Kommune helt overvejende handler og foretager vurderinger ud fra et helhedsorienteret fokus med målsætning om forebyggende indsats i nærmiljø. Enkelte steder savnes dog dybere faglig analyse og vurdering, ligesom der i enkelte efterlyses relevant reaktion på faglige underretninger med ganske bekymrende oplysninger. Ligeledes mangler der i enkelte løbende systematisk evaluering/opfølgning, især af indsatsens begrænsninger og mulige utilstrækkelighed i de lidt tungere med foranstaltning. VISO vurderer på baggrund af den socialfaglige gennemgang af fem, at der overordnet set sikres et helhedsorienteret fokus i sagsbehandlingen af ne. Dette ses blandt andet ved indledningsvis tragtning af problemstillingernes karakter, tæt samarbejde med familien, inddragelse af videnspersoner rundt om barnet og familien, faglig styring og relevant socialfaglig handling, når ny viden opstår.

43 Et eksempel hvor et tydeligt helhedsorienteret fokus fremgår, er i en sag, hvor der er sket en grundig udredning af familiens vanskeligheder (børnefaglig undersøgelse samt forældrekompetenceundersøgelse), samt hvor der er inddraget relevant faglig ekspertise i sagen. Der er tale om en særdeles god sagsbehandling i forhold til håndtering af barnets vanskeligheder, hvor der handles relevant og hurtigt. I en anden af ne fremgår det dog, at kommunen har haft kendskab til familiens vanskeligheder over en årrække (fem år). Oplysninger om komplekse problemstillinger, såsom skilsmisse, massivt skolefravær, misbrug, generel mistrivsel med mere har først ført til en afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse tre år efter den første kontakt. Den børnefaglige undersøgelse bliver dog aldrig udarbejdet, hvorfor den igangsættes på ny et år efter. Fra midten af 2016 og frem ses der en aktiv sagsbehandling med et helhedsorienteret fokus indeholdende faglig styring, inddragelse og tæt kontakt med barnet, forældrene samt fagprofessionelle rundt om den unge. 11.1 Styrker Ankestyrelsen har vurderet, at følgende punkter udgør styrker i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til helhedsorienteret fokus: Herning Kommunes sagsbehandling er fortsat i de fleste god og relevant med et godt flow og en systematisk tilgang til ne. Herning Kommune vurderes i de fleste fortsat at komme godt rundt om sagen og har eksempelvis fokus på både barnets eller den unges sociale, adfærdsmæssige eller psykiske vanskeligheder og særlige behov som følge heraf samt forældrenes vanskeligheder. 11.2 Udviklingspunkter Ankestyrelsen har vurderet, at følgende udgør et udviklingspunkt i Herning Kommunes sagsbehandling i forhold til helhedsorienteret fokus: Herning Kommune skal i forhold til et helhedsorienteret fokus være opmærksom på, at forældrenes forhold beskrives nærmere, at det private netværk afdækkes og eventuelt inddrages i sagsbehandlingen, og at der i tilstrækkeligt omfang foretages udredning af forældrene.

Ankestyrelsens sagsgennemgang Herning Kommune Oktober 2017 BILAG Titel Statusmåling for partnerskab Herning Kommune_Bilag Udgiver Ankestyrelsen, juni 2017 ISBN nr 978-87-7811-352-8 Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail @ast.dk