MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital
Oplæggets indhold En kort introduktion til projektet og min måde at arbejde på Forskningsspørgsmål der har været styrende for mine analyser Hvem er de unge? Et analytisk nedslag om oplevelser af folkeskolen og alternative tilbud blandt de interviewede unge
Projektet kort fortalt Formålet: Gennem et fokus på professionelles praksis og i et samarbejde med professionelle i praksis at bidrage til marginaliserede unges deltagelsesmuligheder i skole og klub. Genstanden: De unge som af forskellige grunde befinder sig på grænsen af skole og uddannelse eller som allerede er marginaliseret i forhold til skole og uddannelse De professionelle der arbejder med unge. Et dobbelt perspektiv: Hvilke problemer og udfordringer står de unge overfor og hvilke ressourcer trækker de på? Og hvilke handlemuligheder har de professionelle for at arbejde konstruktivt og fremadrettet med disse unges sociale kapital?
Om at arbejde med livshistorier At få blik for helheder istedet for enkeltdele At få øje på kompleksiteten i levede liv At forstå hvordan den enkeltes erfaringer skriver sig ind i en samfundsmæssig virkelighed At tage den unges perspektiv alvorligt Min tilgang: Kort at introducere projektets formål At få indblik i hvordan skoleliv og hverdagsliv har betydning for deres oplevelser af skole og hverdag At bede de unge om at fortælle mig deres livshistorier Kun at spørge ind til dét som de unge tematiserer
Forskningsspørgsmål Hvilke sammenhænge er der mellem det professionelle arbejde og udsatte unges sociale og faglige deltagelsesmuligheder i skole og klub? Unges oplevelser af skoler og institutioners måder at organisere sig på for oplevelser af in- og eksklusion? Unges muligheder for med- og selvbestemmelse for oplevelser af in- og eksklusion? Betydning af aktiviteter der ligger udenfor skolens område i forhold tiloplevelser af in- og eksklusion af skoler?
De unge og interviewene 22 unge mellem 14 og 21 år (på interviewtidspunktet) fra Ungdomsskolens Heltidstilbud Blandet gruppe på tværs af køn, etnicitet, socioøkonomisk baggrund og specifikke udfordringer Interview foretaget på skolerne 40-75 minutters varighed per interview Materiale: Udskrevne interviews Lydfiler Feltdagbog
FORTÆLLINGER OM FOLKESKOLEN
Folkeskolen som et farligt sted Malia er 17 år på interviewtidspunktet og har gået på 5 forskellige skoler før hun starter på Ungdomsskolen. På alle skolerne har Malia været involveret i slåskampe nogle gange som forsvar, andre gange initieret af hende. Hun finder altid sammen med de piger der slås på de skoler hvor hun starter. Malia kan ikke lide det... Hun tager et sabbatår hvor hun kommer væk fra miljøet, men tilbage i 10. klasse kommer hun ind i samme miljø. Skolen udgør en trussel da det er her hun opsøger (og opsøges af) det der ødelægger hendes chancer for samfundsmæssig inklusion... Samtidig er skolen det eneste sted der kan forberede Malia på samfundsmæssig inklusion
Folkeskolen som et utrygt sted Bertram er 15 år på interviewtidspunktet og blev i en tidlig alder diagnosticeret med asperger. Han har gået på en folkeskole til og med 6. klasse og efterfølgende i et specialtilbud indtil han startede på Ungdomsskolen. Bertram havde svært ved at håndtere folkeskolen, og oplevede at det blev endnu vanskeligere når en række regler blev rigidt håndhævet: han skulle ned i gården i frikvarteret ligesom de andre; han måtte ikke ringe hjem til sin mor når bægeret flød over, hvilket han forklarer var hvad der skulle til for at berolige ham. Skolen bliver et utrygt sted når rammerne ikke er fleksible nok til at rumme de børn der afviger fra normen en fleksibilitet der kunne bidrage til at fastholde børnene i skolen
Folkeskolen som ekskluderende Agnes er 17 år på interviewtidspunktet og er sent diagnosticeret med asperger Hun har gået på 2 folkeskoler og en efterskole før hun startede på Ungdomsskolen Agnes har en livlig fantasi og er en fantastisk fortæller. Det var hun også i en ganske ung alder, og Agnes fortæller hvordan hendes mor blev bedt om at få hende til at lade være med at fortælle de andre børn fantastiske fortællinger da det bidrog til at de andre så hende som mærkelig, og dermed var Agnes med til at marginalisere sig selv. Folkeskolen bliver ekskluderende idet der antages at normer for korrekt social adfærd er adgangskortet til sociale fællesskaber, skønt deltagernes egne oplevelser er af en anden karakter
FORTÆLLINGER OM ANDRE SKOLETILBUD
Om efterskoler Signe er 16 år på interviewtidspunktet og er konstateret ordblind. Samtidig betegner hun sig selv som meget stille og genert. Signe har gået på 2 folkeskoler hvor hun har haft flere klasselærere end hun kan tælle. Hun har gået to år på efterskole. Signe fortæller hvordan hun på efterskolen for første gang turde sige noget højt, fordi lærerne tog sig tid til at lytte og forstå. På efterskolen fandt Signe fandt ud af at hun var god til sport, som i dag udgør en stor del af Signes liv Efterskolens langsommelighed og fordybelsesmuligheder skaber tryghed og muligheden for at prøve nye sider af sig selv af. At kunne få øje på uopdagede ressourcer og kompetencer
Om specialskoler Martin er 21 år på interviewtidspunktet og er sent diagnosticeret med asperger. Han har derudover i perioder lidt af depression. Martin har gået på én folkeskole med højt fravær og kommer på specialskole sent i sit skoleforløb. Iflg. Martin tager undervisningen på specialskolen højde for dagsformen de dage vor Martin har overskud beslutter han sammen med læreren at de skal arbejde med det han har sværere ved og omvendt. Fleksibilitet i fortællingerne om specialskolerne der afsættes tid til at finde ud af den enkeltes behov, og der tilrettelægges efter det der er hensigtsmæssigt; det betyder at skole bliver mere overkommelig for de unge
ALTERNATIVE ARENAER
Om fritidsjob Anita er 16 år på interviewtidspunktet og har gået på tre forskellige folkeskoler. Folkeskolen forbinder hun med mobning og vold, og sociale fællesskaber p fylder meget i hendes fortælling. Derudover fylder alle de voksne der vil noget med Anita meget sagsbehandlere, kontaktpersoner etc. Anita arbejder i Bilka, og føler sig godt tilpas dér. Dem Frugt&Grønt hjælper dem i Tekstil, og chefen altid har tid til at lytte Fritidsjobbet fungerer som spejl for skolen i supermarkedet hjælper man hinanden, i skolen bekæmper man hinanden, i supermarkedet lytter den voksne, i skolen vil den voksne noget med én
Om fritidsaktiviteter Agnes har gået på to forskellige folkeskoler og er sent diagnosticeret med Asperger. Hun er højt begavet, men har haft svært ved at klare folkeskolens mange forskellige krav, hvorfor hun i perioder har haft reduceret skema. Agnes har efter skole gået i en dramaklub, hvor det var fedt at være omkring mennesker, der interesserede sig for det samme, og hvor det var okay at være sær; hvor det var okay at skille sig ud; det var okay, at sige mærkelige ting At blive mødt med respekt og anerkendelse for den man er, skaber mulighed for deltagelse. Og deltagelse forudsætter ikke tvungen deltagelse i sociale fællesskaber, som det var tilfældet i skolen, men er frivilligt og dermed også muligt.
OM UNGDOMSSKOLENS HELTIDSTILBUD
Om at kunne være sig selv Alle snakker med hinanden. Alle forskellige. Der er ikke nogle, der er ens. Jeg kan godt lide det (Malia) Man bliver ikke rigtig dømt på den, man er (Victor) Fordi nu her, ikke? Alle har oplevet noget. Alle har oplevet noget ligesom dig [...] og lærerne forstår mig bedre (Yilmaz) Det er udviklingen, som jeg føler, jeg selv får. Det er den, som jeg bliver anerkendt for, ikke? Det er det, jeg føler. De ser ikke tilbage på, hvad jeg har været på de andre skoler. Det er de ligeglade med. De bruger det bare som et hjælpemiddel til at se, hvad jeg har behov for, ikke? (Azeem)
Om mødet med lærerne Men her de Lærerne de knyttede sig. Du ved. De sagde Du kan godt det her. De stolede på os, du ved, de havde en tillid og ikke andet. De kunne godt se, at vi kunne noget i stedet for at bare lave ballade og sådan noget dér (Nadima) Her der gør de mere for: Okay, jeg kommer lige om lidt, så kommer de, og så gør de det. Man kan spørge dem så mange gange uden, at de bliver irriterede. Nogle gange kan man se på lærere, at de bliver irriterede, hvis man spørger dem flere gange: Jeg kan ikke forstå det, hvad er det for noget?. Det gør de ikke her. Det er dem, der forklarer mig det, indtil jeg forstår det. Og de kan se på mig, hvornår jeg har forstået det. De kan høre det på mig også (Deniz)
Om at blive forstået Det kan rigtig, rigtig meget. Og jeg har mødt en utrolig åbenhed og samarbejdsvillighed her [...] der er den her forståelse for, at selvom vi er autister, så er vi autister på hver vores måde. Og at vi ligesom har brug for hver vores ting. Og vi bliver ikke - vi bliver ikke skældt ud for at være dårlige til øjenkontakt, vi bliver ikke skældt ud for at skulle have ekstra tid til nogle ting (Agnes) De er generelt meget åbne for os. De ved ikke så meget om diagnoser og sådan noget, men de vil meget gerne lære om det, kan man sige [...] så i stedet for at sige: Jeg ved det hele; du skal bare holde kæft; du ved ikke noget! så siger de sådan: Okay, det er dig, der kender dig selv bedst, så hvad synes du? [...] De behandler en meget som sådan unge mennesker i stedet for en eller anden 4-årig (Bertram)
Og hvordan kommer vi så videre? At få blik for kompleksiteten i de unges liv At give læreprocesser den tid der skal til At lære af de andre arenaer som de unge indgår i At udvise fleksiblitet i mødet med den mangfoldige elevgruppe At arbejde langt og sejt på at opbygge tillidsfulde relationer