Relationsarbejde på Vejrup skole

Relaterede dokumenter
Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Hvordan kan skolerne implementere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Årsplan for SFO Ahi International school

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

De tre domæner på Skovgården

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Teamkoordinator-uddannelsen

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Antimobbestrategi Gedved Skole

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, Lars Eriksens Vej 15, 7620 Lemvig, tlf.:

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Mægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Der er 3 niveauer for lytning:

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Darum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Maj Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Temadag 2: Kommunikation og samarbejde

Lærings- & trivselsbarometer

Guide til klasseobservationer

Workshop om Stressforebyggelse.

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Den vanskelige samtale Dag 3 ( ) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Specialklasserne på Beder Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Transkript:

Relationsarbejde på Vejrup skole

Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er både rammende og konkrete Fælles grundlag for lærerne. Fokus Ens værdier ud ad til Elev, forældre, kolleger, skole Mål for undervisningen skaber klare rammer og tydelighed Struktur Stilletegn Dagsorden Rød-Gul-Grøn Differentiering Relationer lærer-elev elev-elev Tydelighed leder bestemmer Klasseregler og aftaler for alle lærere og pædagoger Faste strukturer - tid - sted - rammer -lærer/mægler Anerkendende tilgang Positive relationer Deltagerstyrede løsninger Være opmærksom på forebyggelsen ved konflikthåndtering Girafsprog Tæppet Refleksion over hvordan man kan kigge på sig selv som underviser Køle af falde ned vente

Teamarbejdet i dag og i fremtiden Hvad gør vi i dag, som vi skal blive ved med at gøre? Hvad gør vi i dag, som vi egentlig ikke bør gøre? Hvad er det, vi bør gøre, men som vi faktisk ikke gør? Hvad er det, som vi ikke gør i dag, som vi heller ikke i fremtiden bør gøre.

Det vil vi blive ved med Drøfte klasseledelse Snakke om enkelte elever Drøfte åbent Lytte Være ærlige Fælles holdninger Fælles fodslaw Planlægge fælles ting Fælles opgaver Teamarbejdet i dag og i fremtiden Dagsorden og referat Overordnet årsplan Årshjul for dagsorden Forventninger til eleverne Klassens dagligdag Strukturer Forældresamarbejdet Møder ved behov, inddrage faglærer efter behov Sparre med hinanden, vejlede hinanden Opbakning til hinanden Følge op på problemer og konflikter Udfordre hinandens tankegang Anerkende forskelligheder Det vi vil blive ved med

Møderne bliver for praksisorienteret Glemmer at adskille teamsamarbejde og fælles forberedelse Blander teamarbejde og almindelig snak Møderne komme tit ud over dagsorden Holder ikke en fast tidsramme Vi har Ikke så faste roller/rammer/struktur Vi bør ikke sidde på lærerværelset, hvor andre afbryder og gerne vil have dækket deres behov Teamarbejdet i dag og i fremtiden Det vi gør, som vi ikke bør gøre

Drøfte pædagogik Gå mere ind i det pædagogiske som har relevans for det daglige arbejde Snakke overordnede emner igennem skole, læring, differentiering Differentiere Give hinanden konstruktiv respons Give mere feedback på hinandens undervisning. Gå fra jeg til vi i teamet Være mere åbne over for hinanden Udveksle ideer Hjælpe hinanden med de svære elever Relationsfarverne (børn som nemt overses ) Mere formelle omkring mødet Få lavet en ordentlig dagsorden Et team skal altid bestå af mere end én også AKT Huske at informere klassens faglærere om tiltag Teamarbejdet i dag og i fremtiden Det vi bør gøre, som vi ikke gør

Bruge tiden unødigt på sladder Bare hygge Ikke bare holde møde for at mødes Lave kaffe/the klub Glemme hinandens forskellighed Være negative omkring teamsamarbejdet / elever / skolen Glemme at respektere eleverne og tale i en respektfuld tone til og om dem Glemme at tale respektfuldt om hinanden og eleverne Uddelegere arbejdet i klassen fagligt / socialt Teamarbejdet i dag og i fremtiden Det vi ikke vil gøre

En team definition: En gruppe mennesker med et sæt af komplementære færdigheder, der kræves for at fuldføre en opgave eller projekt. Teammedlemmer opererer med en høj grad af indbyrdes afhængighed, deler myndighed og ansvaret for selvforvaltning. Alle medlemmer af teamet er ansvarlige for den kollektive ydelse og arbejder hen imod et fælles mål og fælles belønning Jacob Storch, Teambaserede organisationer i praksis, 2005

Maturanas domæneteori refleksion Teorien er udviklet af Huberto Maturana. Den er efterfølgende videreudviklet og meget anvendt i systemisk litteratur og tankegods. Grundlæggende har vi altid de tre domæner i spil; dog træder som regel et af domænerne tydeligst frem. produktion personlig

Refleksionens domæne Domæneteorien Produktionens domæne Det personlige domæne Refleksionens domæne Beskriver den pause, hvor man går ind i domænet for overvejelser og læring Produktionens domæne Beskriver den praktiske handlingsorienterede del af hverdagen. Normer, regler, mål og krav. Det vedtagne og forhandlende Det personlige domæne Beskriver værdier, moral og etik. Da disse altid udspringer af det enkelte menneskes virkelighed, er æstetikkens domæne præget af jeg tror, jeg synes, jeg mener

Produktionens domæne Produktionens domæne beskriver den praktiske handlingsorienterede del af hverdagen. Organisationens normer, regler, mål og krav. Det vedtagne og forhandlede. Produktionens domæne er således, der hvor man taler om rigtige og forkerte løsninger, her overenskomster og regler gør sig gældende. Hvem gør hvad i forbindelse med emneugen? Hvordan skal vi organisere den næste idrætsdag?

Det personlige domæne Det personlige domæne er vigtig, når mennesker skal koordinerer deres holdninger. I et godt samarbejde er der fokus på, hvordan den enkelte tænker og tror, med henblik på at skabe en fælles forståelse for opgaveløsningen. Det er i det personlige domæne at det personlige kan finde sit udtryk. Det er vigtigt at få koordineret værdierne, således at den enkelte kan forstå sig selv i forhold til fællesskabet. Det, der kan være svært i det personlige domæne, er ikke at blive fanget i, at alt er lige vigtigt og rigtigt. Kunsten er at anvende det personlige domæne til at få en fornemmelse af, hvor de enkelte teammedlemmer er henne, og hvordan de tænker, med henblik på at nå til en fælles koordineret tilgang til den fælles opgave.

Refleksionens domæne Domænet for overvejelser og læring. Her er undersøgelsen af de mange muligheder det dominerende her sættes produktionsdomænets mange svar og løsninger under lup, med henblik på at blive klogere på, hvor de gode løsninger findes. Fordomme og egne betragtninger sættes for en stund på standby, så man kan se sagen fra flere vinkler. I refleksionens domæne kan værdier udfordres og samskabes. En værdibaseret organisation vil anvende teamsamarbejdet som et af de væsentligste steder at sætte refleksioner i spil, for at kunne udfordre grundlæggende antagelser, og dermed gøre teamsamarbejdet til et af de centrale steder i organisationen, hvor nye tanker udvikles og læring finder sted.

Domænerne i teamarbejde Hvornår er I, i produktions-domænet? Hvad gør I, når I er i dette domæne? Hvornår er I, i refleksions-domænet? Hvad gør I, når I er i dette domæne? Hvornår er I, i det personlige domæne? Hvad gør I, når I er i dette domæne?

Opsamling på fælles planche

Samtale med reflekterende team Hjælpespørgsmål til interviewer Beskriv den situation du gerne vil have teamet til at reflektere over Hvad var du særligt optaget af at lykkes med i situationen? Hvordan prøvede du helt konkret at lykkes med det? Hvilke af dine evner og kompetencer kom til udtryk i episoden? Hvilke af dine faglige og arbejdsmæssige værdier blev rummet af episoden? Hvordan reagerede eleven/kollegaen/forældreren? Var der andre tilstede, hvordan reagerede de? Når du ser på den situation, hvad er så den vigtige læring du tager med i forhold til din fortsatte udvikling af Hvis du skulle give dig selv et godt råd i forlængelse heraf, hvad skulle det så være?

Det reflekterende team Det sagte Hvilke ord og sætninger hæfter du dig ved, som har en særlig betydning? Billedet Hvad siger disse ord og sætninger om, hvad der er vigtigt hos X? (X s bestræbelser og intentioner) Resonans Hvordan giver disse billeder af X genklang ift. dit eget liv/arbejde? Bevægelse Hvilken forskel har det gjort for dig at lytte til X s historie? Hvad bliver du selv opmærksom på, der er vigtigt?

Reflekterende team-struktur

Næste fase Domænerne i teamet Teamsparring Besøg i teamet 23/4 2014

Tak for denne gang på gensyn til maj