Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Relaterede dokumenter
Går jorden unde HighCrop

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

BioConcens: Biogas Socio-economy

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

The soil-plant systems and the carbon circle

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H.

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Kvægbedriftens klimaregnskab

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Biogas i den cirkulære økonomi

Biogas som økologisk columbusæg

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Baltic Development Forum

14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Økologi uden konventionel gødning og halm

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

TMC - Klima

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Skovgaard International In Denmark and Abroad

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Danske forskere tester sædskifter

Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed.

IDA National energiplan Elsystemer

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

TOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Biogas rolle i EnergiPlan Fyn og LCA af forskellige græs-til-biogas koncepter

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?

Hvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem?

både fødevare og bioenergi

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017


Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger

EU på Samsø energi og miljø

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.

How much energy does this operation use?

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Dokumentation for klimaeffekter

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Central Statistical Agency.

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes

Transkript:

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus Universitet) & Andreas Meyer-Aurich (Leibniz-Institute for Agricultural Engineering, Tyskland) Faglige følgegruppemøder med FVM, Århus 5.-6. sept. 2011

Økologisk planteproduktion Lille miljøbelastning Højt udbytte Udfordring: Udfasning af konventionel gylle! En del af CROPSYS-projektet

Emissioner til luften (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) Dogmesædskifte O2 Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde ØKOLOGISK Biogassædskifte O2+ O4 O-inputsædskifte BIOGAS Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Vårbyg Efterafgrøde Hestebønne Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde Efterafgrøde Gyllesædskifte O4+ Vårbyg Hestebønne Efterafgrøde Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde KONVENTIONEL Referencesædskifte C4+ Vårbyg Efterafgrødafgrøde Hestebønne Efter- Kartofler Vinterhvede Emissioner til jord og vand (NO - 3 etc.) Efterafgrøde

Miljøpåvirkningskategorier Global opvarming Eutrofiering Pesticidforurening Biodiversitet Arealforbrug Jordens frugtbarhed

OPGØRELSE Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4, NH 3 ) INPUT Materialer Handelsgødning Husdyrgødning etc. Energi Diesel Electricitet etc. Kemikalier Pesticider etc. Andet Arealforbrug etc. LANDBRUGS- PRODUKTION Emissioner til jord og vand (NO 3-, PO 4 3- ) OUTPUT Afgrødeudbytte Biprodukter etc. transport transport transport transport Produktion af inputs Landbrugsproduktion Forarbejdning Pakning og distribution Forbruger

KONVENTIONELT INPUT Materialer Handelsgødning Husdyrgødning etc. Energi Diesel Electricitet etc. Kemikalier Pesticider etc. Andet Arealforbrug etc. Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4, NH 3 ) AFGRØDE f.eks. kartofler Emissioner til jord og vand (NO 3-, PO 4 3- ) OUTPUT Afgrødeudbytte Biprodukter etc. transport transport transport transport Produktion af inputs Landbrugsproduktion Forarbejdning Pakning og distribution Forbruger

ØKOLOGISK Husdyrbrug Gødning SÆDSKIFTE Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4, NH 3 ) INPUT OUTPUT Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde Vårbyg Emissioner til jord og vand (NO 3-, PO 4 3- ) transport transport transport transport Produktion af inputs Landbrugsproduktion Forarbejdning Pakning og distribution Forbruger

Resultater på sædskifteniveau

Resultater på sædskifteniveau: PER HEKTAR 2700 2200 Drivhusgasemissioner per ha (g CO2 -ækv. per ha) 1700 1200 700 200 Jyndevad Foulum Flakkebjerg -300 Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -800

Resultater på sædskifteniveau: PER HEKTAR Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Foulum 2006-2008 Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer -1800-800 200 1200 2200 Drivhusgasemissioner per ha (CO 2 -ækv. per ha)

Resultater på sædskifteniveau: PER KG 800 Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (g CO2 -ækv. per kg tørstof) 600 400 200 0 Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Jyndevad Foulum Flakkebjerg -200

Resultater på sædskifteniveau: PER KG Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Foulum 2006-2008 Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer -400-200 0 200 400 Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (CO 2 -ækv. per kg tørstof)

Resultater på sædskifteniveau 2700 2200 Drivhusgasemissioner per ha Drivhusgasemissioner per kg Drivhusgasemissioner per ha (g CO2 -ækv. per ha) 1700 1200 700 200-300 Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -800

Resultater på afgrødeniveau

Resultater på afgrødeniveau Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (g CO2 -ækv. per kg vårbyg) 950 750 550 350 150-50 -250 VÅRBYG Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Drivhusgasemissioner per kg hestebønne (g CO2 -ækv. per kg hestebønne) 950 750 550 350 150-50 -250 HESTEBØNNER Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -450-450 Drivhusgasemissioner per kg vinterhvede (g CO2 -ækv. per kg vinterhvede) 950 750 550 350 150-50 -250 VINTERHVEDE Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Drivhusgasemissioner per kg kartofler (g CO2 -ækv. per kg kartofler) 950 750 550 350 150-50 -250 KARTOFLER Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -450-450

Resultater på afgrødeniveau: VÅRBYG Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (g CO2 -ækv. per kg vårbyg) 950 750 550 350 150-50 -250 VÅRBYG Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -450

Resultater på afgrødeniveau: VÅRBYG Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Vårbyg Foulum 2006-2008 Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer -500-300 -100 100 300 500 Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (CO 2 -ækv. per kg vårbyg)

Resultater på afgrødeniveau: KARTOFLER Drivhusgasemissioner per kg kartofler (g CO2 -ækv. per kg kartofler) 950 750 550 350 150-50 -250 KARTOFLER Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -450

Resultater på afgrødeniveau: KARTOFLER Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel KARTOFLER Foulum 2006-2008 Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer -500-300 -100 100 300 500 Drivhusgasemissioner per kg kartofler (CO 2 -ækv. per kg kartofler

Resultater på afgrødeniveau Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (g CO2 -ækv. per kg tørstof) 700 500 300 100-100 Vårbyg Kartofler Hestebønner Alle tre lokaliteter 2006-2008 Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -300

Konklusion Afgrøder fra sædskiftet med kløvergræs hvert 4. år til biogas havde den laveste klimabelastning Afgrøder fra O-input-sædskiftet og gylle-sædskiftet samt det konventionelle sædskifte havde sammenlignelig klimabelastning Jordpuljeændringer har stor reducerende effekt på klimabelastning fra afgrøder på dogme -sædskiftet med kløvergræs Vinterhvede fra Jyndevad havde en meget høj klimabelastning

TAK for opmærksomheden!

Afgrænsning Spring barley Green manure/ Faba bean Cash crop yield Input production Potatoes Winter wheat Soil C change Biogas production Avoided natural gas production Figure 1. Illustration of the involved processes and systems boundaries in the present study of crop rotations. The carbon footprints are calculated both based on the full crop rotation and separately on the specific crops.

Figure 1. Illustration of the involved processes and resources for the modelling of the biogas production and the related avoided production of natural gas. Biogas modellering Emissions to air CH 4 loss: 7.8 g CH 4 /kg DM grass (from Sommer et al., 2004: 0.177 kg CO2 eq/kg VS) Emissions to air SO 2 loss: 19.2 g SO 2 /GJ x 0.023 GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) NO x loss: 540 g NO x /GJ x 0.023 GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) NMVOC loss: 14 g NMVOC/GJ x 0.023 GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) CH 4 loss: 323 g CH 4 /GJ x 0.023 GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) CO loss: 273 g CO/GJ x 0.023 GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) N 2 O loss: 0.5 g N 2 O /GJ x 0.023 GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) PM2.5 loss: 0.206 g PM2.5/GJ x 0.023 GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) PM10 loss: 0.451 g PM10/GJ x 0.023 GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) INPUT OUTPUT Materials 1 kg DM grass-clover 0.25 m 3 CH 4 /kg DM grass-clover (Lehtomäki, 2006) Energy 0.09 kwh electricity (gas)/m 3 biogas 0.6 kwh heat (gas)/m 3 biogas (Nielsen, 2002) + TRANSPORT (farm to biogas plant) 10 km in 3.5-20t lorry (as suggested by Ecoinvent, 2008) BIOGAS PLANT INPUT 0.25 m 3 CH 4 /kg DM grass-clover (Lehtomäki, 2006) / 0.65 m 3 CH 4 / m 3 biogas (Nielsen, 2002) = 0.3846 m 3 biogas/kg DM grass POWER PLANT OUTPUT 2.4 kwh electricity (gas)/m 3 biogas (avoided production and emissions from Ecoinvent) 3.1 kwh heat (gas)/m 3 biogas (avoided production and emissions from Ecoinvent) (Nielsen, 2002)

MANURE Emissions to air (NH 3, N 2 O, CO 2 etc.) INPUTS Livestock systems OUTPUTS Milk Meat Manure Stable ARABLE CROPS Storage LIVESTOCK Green manure crop Potatoes Wheat Transport Application in the field Emissioner fra importeret gødning

MANURE Emissions to air (NH 3, N 2 O, CO 2 etc.) INPUTS Livestock systems OUTPUTS Milk Meat Manure Stable Mineral fertilizer factory Application in the field AVOIDED Production and application of mineral fertilizer Storage Green manure crop Potatoes Wheat Transport Application in the field LIVESTOCK Emissioner fra importeret gødning

Resultater på sædskifteniveau 2700 2200 Drivhusgasemissioner per ha Drivhusgasemissioner per kg Drivhusgasemissioner per ha (g CO2 -ækv. per ha) 1700 1200 700 200-300 Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -800

Resultater på afgrødeniveau Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (g CO2 -ækv. per kg tørstof) 700 500 300 100-100 Vårbyg Kartofler Hestebønner Alle tre lokaliteter 2006-2008 Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -300

Resultater på afgrødeniveau: VÅRBYG Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel VÅRBYG Flakkebjerg 2006-2008 Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer -700-500 -300-100 100 300 500 700 Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (CO 2 -ækv. per kg vårbyg

Resultater på afgrødeniveau: HESTEBØNNER

Resultater på afgrødeniveau: VINTERHVEDE

3.1 How allocate environmental impacts from imported manure? Options and our recommendation Regard manure as waste from livestock system Plant production will pay for environmental emissions related to transport and application in the field Regard manure as a valuable source of N, that otherwise needs to be produced (what is the consequence of using it?) => thus find shadow price of alternative source As mineral fertilizer => environmental costs of production and use of mineral fertilizer = shadow price As green manure => environmental costs of production of green manure = shadow price Other? (recycled waste)

3.1 How to allocate and account for manure? GWP of organic wheat as dependent on how the importeret ressource manure has been accounted for, g CO2e/kg 500 400 g CO2e/kg wheat 300 200 100 0 Fert.-N subs. ratio 0.75 Fert.-N subs. ratio 0.6 Fert. N subs. ratio 0.5 Fert.-N subs. ratio 0.4 Fert.-N subs. Ratio 0

How to analyse these rotations? System delimitation at: Crop level (kg CO 2 eq per t potato, wheat etc.): Allocate environmental impacts (or benefits) from green manure, crop residues etc.) according to Area (equally on the crops) N residual/utilization effects of following crops Crop rotation level: Allocate environmental impacts according to Land management function, per ha (kg CO 2 eq per ha) Productive function I, per kg DM (kg CO 2 eq per kg DM) Productive function II, per kg protein (kg CO 2 eq per kg protein) Financial function, per economic unit (kg CO 2 eq per DKK)

Emissioner til luften (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) Dogmesædskifte O2 Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde ØKOLOGISK Biogassædskifte O2+ O4 O-inputsædskifte BIOGAS Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Vårbyg Efterafgrøde Faba bean Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde Efterafgrøde Gyllesædskifte O4+ Vårbyg Faba bean Efterafgrøde Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde KONVENTIONEL Referencesædskifte C4+ Vårbyg Efterafgrødafgrøde Faba bean Efter- Kartofler Vinterhvede Emissioner til jord og vand (NO - 3 etc.) Efterafgrøde