ÅRSRAPPORT FOR UDSATTERÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE 2016 udsatte R Å D E T K Ø B E N H A V N
K øbenhavns kommunes Udsatteråd har til formål at være talerør for udsatte borgere i hele København. Der er tale om en bred vifte af borgere, der bl.a. indbefatter stofbrugere, hjemløse, prostituerede, voldsramte samt borgere der på anden måde er berørt af sociale problemer og/eller som er socialt udsatte. ÅRET I UDSATTERÅDET I KØBENHAVN 2016 var for Udsatterådet endnu et år hvor mange vigtige problematikker og emner på udsatteområdet blev diskuteret med relevante aktører, fx forvaltningsdirektører, politikere og fagfolk. Det blev også året hvor Folketingets ombudsmand talte ind i samme pointer som Udsatterådet længe har rejst, nemlig at udsatte borgere skal vejledes særligt og grundigt. Udsatterådet har længe kæmpet for, at udsatte borgere bliver behandlet mere individuelt og at behandlingen tilpasses borgerens behov og personlige overskud. Præcis som den sociale servicelov foreskriver. Det samme udtalte Ombudsmanden i marts 2016. Det er i den grad en udtalelse der glæder Udsatterådet! Nu håber vi bare på, at Ombudsmandens og Udsatterådets ord fremover præger sagsbehandlingen både i vores kommune og i resten af landet. Vi har her samlet nogle af de store mærkesager, som Rådet har arbejdet med og kæmpet for i det forgangne år. Rigtig god læselyst! Peter Juul, formand 2
Fjernelse af særtilskuddet på 58 millioner kroner årligt til Københavns Kommune blev en sag Udsatterådet naturligvis gik ind i. Københavns Kommune er i den grad præget af at være storby, også i den henseende, at byen rummer en betydelig andel af landets samlede stofbrugere, hjemløse, sindslidende, udsatte grønlændere, mennesker i prostitution og på anden vis udsatte borgere. Der er både tale om indenbys borgere, der bl.a. ender i udsathed som følge af storbyens mange risikobetonede muligheder, og udenbys borgere, der søger til byen i håb om et bedre og lettere liv hvad enten det er som misbruger, hjemløs eller på anden vis udsat. Udsatterådets medlemmer har alle personlig og/eller faglig erfaring med udsatteområdet i København, og kan med garanti sige, at en lukning af de mange tilbud og indsatser som det varige tilskud finansierer, vil have katastrofale konsekvenser for byens udsatte borgere specifikt såvel som byen generelt. Udsatterådet henvendte sig på baggrund af denne bekymring naturligvis til Satspuljekredsens socialordførere, hvor Rådet på det kraftigste opfordrede til, at man ikke imødekom daværende Social-, Indenrigs- og Børneminister Karen Ellemanns forslag om at afskaffe særtilskuddet på 58 millioner kroner til Københavns Kommune. UDSATTE MIGRANTER I BYENS RUM Håndteringen af udsatte migranter i byens rum var fortsat en problematik i 2016 som Udsatterådet diskuterede. Der blev i den forbindelse blandt andet taget de første skridt mod at etablere et tættere samarbejde mellem Københavns Politi og Udsatterådet. Udsatterådet er og har været meget optaget af den såkaldte skybrudssag fra 2014 hvor 12 hjemløse, der søgte ly for skybrud under et halvtag på en kommunal folkeskole, blev idømt bødestraf for ulovligt ophold. Dette blev endnu mere aktuelt, da Københavns Kommune besluttede at pryde Rådhuspladsen med skilte med forbud mod overnatning. Udsatterådet mener, at dette er et symptom på en helt forskruet politik fra Københavns Kommune og en meget forkert måde at gribe problematikken omkring de mange udsatte migranter an på. I stedet for skilte skulle man fokusere på at løse de udsatte migranters udfordringer fx deres manglende overnatningsmuligheder. Et midlertidigt overnatningstilbud med tilhørende sociale og sundhedsmæssige tilbud målrettet denne målgruppe, kunne være et eksempel på en mere human vej for kommunen at gå. Da det alligevel skete, valgte Københavns Kommunes Borgerrepræsentation heldigvis at finde tilsvarende beløb i kommunens reserver, således at tilbuddene kan bevares i 2017 og ud. Hvad der sker derfra vides endnu ikke, men Rådet vil til budgetforhandlingerne i 2017 opfordre til at midlerne findes andet sted, så de mange lukningstruede tilbud overlever. Udsatterådet har været inddraget i Københavns Kommunes arbejde med håndteringen af udfordringen og haft en god dialog med Socialforvaltningen om sagen. 3
FORTSAT DIALOG MED POLITIET OMKRING HÅNDTERING AF UDSATTE BORGERE I VORES BY Udsatterådet inviterede i september Københavns Politi til dialogmøde. Rådet ønskede at skabe et fælles grundlag for hvordan både Politiet og organisationerne fremover skal håndtere de udsatte københavnere på gadeplan. For de københavnske organisationer har i 2016 sagtens kunne mærke de mange nye flygtninge, der er kommet til byen. Rådsmedlemmernes ønske var, og er fortsat, at Politiets håndtering af de mange udsatte og hjemløse mennesker på gaderne blev håndteret med lidt mere medmenneskelighed. Udsatterådets medlemmer fremhævede overfor repræsentanterne fra Københavns Politi, at der på gadeplan er meget stor tilbageholdenhed for at henvende sig til Politiet, hvis man fx har været udsat for et overgreb, tyveri, rufferi eller andet, simpelthen fordi man frygter at blive mødt med repressalier frem for hjælp. Udsatterådet fremhævede overfor Politiet at konceptet nærbetjente burde benyttes langt mere, da kendskab ml. borgergruppen og den lokale betjent forbedrer samarbejdet markant. Efter mødet var begge parter enige om, at det ikke var det sidste møde. Udsatterådet er fortsat uforstående overfor, hvorfor Politiet skal bruge deres sparsomme ressourcer på at jage udsatte og hjemløse borgere og migranter ud af parker mm., og Politiet efterspurgte Rådets bud på, hvordan de samtidig med at de håndhæver loven kan møde byens allermest udsatte borgere mere formålstjenstligt. Det ser vi frem til at drøfte med Politiet i 2017. SAGSBEHANDLINGEN SKAL VÆRE MERE INDIVIDUEL I efteråret havde Rådet inviteret Sophie Danneris ind til at fortælle om hendes Ph.d Er du klar til at arbejde?. Her præsenterede Sophie Danneris forløbsundersøgelsen, som er en kvalitativ undersøgelse, hvor Sophie har fulgt 25 udsatte aktivitetsparate borgeres forløb i to år i jobcentrene. Sofie Danneris Ph.d. har mange gode og interessante pointer, der underbygger Rådets egne holdninger. Især Ph.d ens konklusion om, at beskæftigelsesindsatsen giver mening, bare ikke for borgeren selv, fordi den samme indsats ikke passer til alle borgere, taler ind i det Rådet kæmper og fortsat vil kæmpe for, nemlig en mere individualiseret behandling af borgeren. Sophie Danneris kunne yderligere fortælle, at mange udsatte borgere bliver tabt i systemet, fordi borgeren ikke bliver set som et enkelt individ med hver deres individuelle og personlige problematikker og årsager til, hvorfor de netop sidder i den situation de gør. De bliver i stedet sat under en fælles betegner, hvor deres sagsbehandling ikke er konkret nok til netop deres behov og problematikker. Ph.d ens afsluttende konklusion er, at forståelsen af arbejdsmarkedsparathedsbegrebet kan forbedres og nuanceres, hvis vi lytter til hvad de ledige, som er genstand for beskæftigelsesindsatsen, fortæller. Dermed kan der drages stor nytte af, at inddrage borgerens eget perspektiv i sagsbehandlingen. 4
RÅD TIL JOBINDSATSEN: Borgerens forløb er på ingen måde lineære forløb, men i stedet forløb der er uforudsigelige og med mange veje til arbejdsmarkedet. Borgeren gennemgår en række af følelser, bekymringer og tanker i et ledighedsforløb, der ofte kan være meget langt. Det er derfor utrolig vigtigt, at sagsbehandlerens tro på den enkelte borger, og på at sagsbehandlerens arbejde rent faktisk gør en forskel, altid er høj! For gruppen af arbejdsløse med andre problemer end blot arbejdsløshed, er problemet ikke kun om borgeren har færdigheder til at kunne være i arbejde, men også om de psykisk og mentalt er i stand til at imødekomme de forventninger der er, ved at have et arbejde. Der skal handles når borgeren er i fremgang, men undersøgelsen peger på, at det offentlige ofte er for langsomme i behandlingen af sagerne, og dermed kan man tabe borgerne i progressionen. Det administrative spænder i mange tilfælde ben for en positiv udvikling for borgeren, og forhindrer derfor progressionen mod beskæftigelse. 5
FIXELANCEN SKAL FORTSAT BLIVE I KØBENHAVN Udgangen af 2016 betød desværre at driftsbevillingen til Fixelancen udløb. Derfor blev der rejst en problematik fra kommunens side om hvad kommunen skulle stille op med Fixelancen. Den debat gik Udsatterådet naturligvis ind i! Vi bød blandt andet ind med en række forslag til sociale aktører, som kommunen kunne overrække Fixelancen til. Udsatterådet stillede sig til rådighed ved flere lejligheder, både som høringspart og bød Socialforvaltningen velkommen til to af de fire årlige rådsmøder. Udsatterådets holdning til Fixelancen var og er fortsat, at Fixelancen skal forblive i København, hvor den skaber nytte. Som forslag havde Udsatterådet i 2016, at Fixelancen skulle overdrages til en social aktør i København. Og at bilen med fordel kunne drage særlig god nytte i fx Nordvest eller på Amager. Udsatterådet anbefalede yderligere, at bilen kunne overdrages til Brugernes Akademi, der også er repræsenteret i Udsatterådet. I ET HØRINGSSVAR AFGIVET TIL SOCIALFORVALTNINGEN ANBEFALEDE UDSATTERÅDET FØLGENDE: 1. Udsatterådet anbefaler, at Fixelancen forbliver i Københavns Kommune, og ikke sælges til en anden kommune. 2. Udsatterådet anbefaler, at Fixelancen bliver overdraget til en social aktør i København og ikke solgt til markedspris. 6
DIALOG MED BIF-SOF ENHEDEN For Udsatterådet sluttede 2016 af med et besøg på jobcenteret på Lærkevej i Nordvest-kvarteret, hvor borgerne kan modtage rådgivning om både beskæftigelsesrettede og sociale problemstillinger. Her blev rådsmedlemmerne vist rundt af Maria Bødker Bøje, chef for jobcenteret Lærkevej og Jan Rix Rasmussen, Chef for BIF-SOF enheden. Den fælles enhed på Lærkevej skal sikre en mere helhedsorienteret indsats for borgeren. For Rådet var det vigtigt først og fremmest at se den fælles enhed, og dernæst høre om arbejdsgange - og vigtigst, hvordan enheden møder borgeren. Mødet gav mulighed for både at spørge ind til håndteringen af udsættelsestruede borgere, håndteringen af hver enkelt borger og de mange krav borgeren møder. Revalideringsbestemmelsen og centerets brug af denne kom også på banen. Udsatterådets råd til det videre arbejde med fællesenheden er, at have et konstant fokus på hvordan der arbejdes med sagsbehandlerens tro på og evne til at motivere borgeren. Rådet påpeger yderligere, at det er vigtigt at der ikke kun tænkes i at motivere borgeren, men også i at sagsbehandleren er motiveret og har troen på at borgeren kan komme i beskæftigelse. Udsatterådet blev enige om at anbefale, at det generelle menneskesyn og reel medfølelse skal fylde meget mere i jobcenterets arbejde med borgeren. 7
AKTIVITETER Udsatterådet har i 2016 deltaget i: Referencegruppe for Borgerens Plan Dialogmøde med Socialudvalget om budget 2017 Inviteret til og afholdt dialogmøde med Politiet, Teknikog Miljøforvaltningen og Sikker-by sekretariatet under temaet Sikker by handler også om udsatte, migranter og prostituerede Dialogmøde med Københavns Kommunes BIF-SOFenhed og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ORDINÆRE RÅDSMØDER 6. april 2016 29. juni 2016 HØRINGSSVAR Udsatterådet har i 2016 været høringspart vedr.: Københavns kommunes fremtidige brug af Fixelancen Placering af døgnåbent funktion i stofindtagelsesrum Omlægning af Aktivitets- og Samværstilbud i Socialforvaltningen Udbud om indkøbsordning i Københavns Kommune 2017 Hjælp i hverdagen til københavnere mellem 18 og 65 år Udbud af personlig og praktisk hjælp i Københavns Kommune Kvalitetsstandard for Københavns Kommunes Krisecentre Kvalitetsstandarder på misbrugsområdet 7. september 2016 7. december 2016 8
MEDLEMMER OG SEKRETARIAT 2016 Peter Juul (Formand) Ole Svendsen (Næstformand - SAND) Anja P. Bloch (Brugernes Akademi) Lotte Molsing (Kirkens Korshær) Kira West (Reden) Christian Hviidt (Dansk selskab for addiktiv medicin) Gitte Frydensbjerg (WeShelter) Jørgen Kjær (Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere) Nanna W. Gotfredsen (Gadejuristen) Ninna Hoegh (Projekt UDENFOR) Robert Olsen (Kofoeds Skole) Torben Larsen (Kontaktudvalget) Laura Rømer Weirsøe (Sekretær) Rikke Busk Folkmann (Student) 9