STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL AT GENNEMFØRE ET

Relaterede dokumenter
STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Vejledning om standardiseret forsøg med turboforløb for fagligt udfordrede elever i folkeskolen i skoleåret 2017/2018

Vejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB

Vejledning om standardiseret forsøg med turboforløb for fagligt udfordrede elever i skoleåret 2018/2019

Informationsmateriale om tilmeldingspulje til forsøg med turboforløb for fagligt udfordrede elever i udskoling i folkeskolen

Sprogprøveprogram i 0. klasse - skoleåret 2018/2019

Mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2019/2020

Satspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning

- en effektundersøgelse

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Målgruppen er folkeskoleelever fra O.- 8. klasse. Indsatsen rettes mod hele skolen, mens evalueringen af effekten kun gennemføres

SKOLEKONFERENCE. TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018

Læringslokomotivet. Turboforløb i ungdomsskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Velkommen til Rundhøjskolen

Foreløbig vejledning til. ansøgning om tilskud til opfølgning på obligatoriske sprogprøver i grundskolen - skoleåret 2019/2020

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund

Drøftelse af chanceulighed

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

FORSKNINGSDELEN. Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

Modersmålsbaseret undervisning-

Kvalitetsanalyse 2015

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

12. marts Sagsnr Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

- en effektundersøgelse

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Pulje til indsatser i partnerskaber om at styrke anbragte børns undervisning

Hold: 8 Projekt: Fastholdelse af sårbare børn og unge i uddannelsessystemet

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Vejledning om pulje til. Kompetenceudvikling af nye ledere i folkeskolen

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

KVALITETSRAPPORT

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

De supplerende nøgletal

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

EVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Skolens samlede evaluering

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

Resultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning

Pris pr. elev pr. dag: Antal elever igennem 1. år: år: 100 Model C Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb:

Folkeskolereformen 2013

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

2018 UDDANNELSES POLITIK

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

TRIVSELSRAPPORT Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Nyt om naturfag Undervisningsministeriet

Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Spørgsmål og svar om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen Indhold

Synlig læring i 4 kommuner

Flere unge i fritidsjob

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Om eleverne på Læringslokomotivet

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolestrategi

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Skolens samlede evaluering

Transkript:

STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL AT GENNEMFØRE ET AFPRØVET LÆRINGSFORLØB MÅLRETTET UDSATTE BØRN PÅ 3. OG 5. ÅRGANG I EFTERÅRET 2018

2 FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB KORT OM PROJEKTET KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, SKOLELÆRERE OG UU-VEJLEDERE Som I ved, er en af den danske folkeskoles største udfordringer, at udsatte børn klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende klassekammerater. Forskning fortæller os, at et lavt fagligt niveau kan have konsekvenser for børns trivsel, og mange udsatte børn får aldrig en ungdomsuddannelse. Kan udsatte børns faglige niveau hæves, kan deres trivsel øges, og samtidig vil de klædes på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse, som vil kunne være en del af det grundlag, der senere kan bidrage til at sikre børnene et velfungerende voksenliv. Ved at gennemføre en allerede velafprøvet indsats har jeres skoler nu mulighed for at gøre noget ekstra for jeres udsatte elever. Satspuljepartierne har af den grund afsat 35,6 mio. kr. i 2015-2018 til at gennemføre et landsdækkende forsøgsprogram. Programmets formål er at undersøge effekten af fire forskellige indsatser, som alle er udvalgt på baggrund af deres potentiale for at øge udsatte børns faglige niveau og dermed mindske betydningen af elevers sociale baggrund. To indsatser foregår i skolen, og to indsatser foregår i hjemmet. Pjecen her tager udgangspunkt i en af de indsatser, der foregår i skolen, og som allerede er afprøvet. Pjecen uddyber indsatsen og dens rammer samtidig med, at den giver et indblik i, hvorfor din skole bør tilmelde sig og giver svar på relevante spørgsmål som: Hvem kan tilmelde sig? Hvordan tilmelder man sig? Hvad forventes der af dig og din skole? Hvordan kompenseres I? Projektet er et fælles initiativ mellem Undervisningsministeriet og Børne- og Socialministeriet. Det samlede forsøgsprogram ledes af TrygFondens Børneforskningscentrer ved Aarhus Universitet i samarbejde med Metropol, VIA og Rambøll Management Consulting. De to forsøgsrunder med indsatserne er afsluttet, og én af indsatserne indgår nu i en spredningsfase, hvor nye skoler får mulighed for at få glæde af den virkningsfulde indsats. Skoler, er deltog i forsøgsrunderne i skoleårene 2016/2017 og 2017/2018, er velkomne til at tilmelde sig spredningsfasen. Vi håber meget, at I har lyst til at deltage i spredningen af indsatsen, som løber over efteråret 2018. Tilmeldingen er åben til den 6. april 2018. VIGTIGE DATOER 6. april 2018: Ansøgningsfrist Primo september ultimo november 2018: Gennemførelse af indsats Efterår 2019: Analyse og afrapportering

FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB 3 STRUKTURERET ELEVSAMARBEJDE I spredningsfasen afprøves indsatsen Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange, som foregår i skolen. Kernen i Struktureret elevsamarbejde er, at en yngre elev læser sammen med en ældre elev. International forskning har tidligere vist, at elevsamarbejde på tværs af årgange kan løfte elever med svag social baggrund. Gode danske erfaringer viser, at Struktureret elevsamarbejde også har en positiv betydning i en dansk kontekst. dervisning eller understøttende undervisning. Konkret sættes en yngre og en ældre elev sammen som et par og læser højt for hinanden. Bagefter løser de sammen relevante opgaver relateret til den læste tekst. 3. Opfølgning og støtte. Løbende afholdes der videndelingslektioner for 7. og 8. klasseeleverne. På lektionerne kan eleverne give hinanden gode råd og snakke om eventuelle udfordringer med hinanden og deres lærere. Det strukturerede elevsamarbejde foregår i hele klasser, hvor elever fra enten en 3. eller 5. klasse læser sammen med elever fra 7. eller 8. klasse. Indsatsen er udviklet af Professionshøjskolen Metropol og består af tre hovedaktiviteter: 1. Opkvalificering. Det tilknyttede personale introduceres til forløbet via videokurser. 7. og 8. klasseeleverne bliver efterfølgende klædt på til forløbet, herunder læsemakkerrollen, læsemakkersessionerne, feedbackmetoder til de yngre elever og strategier til at etablere en god social relation. 2. Det strukturerede elevsamarbejde. Selve indsatsen gennemføres tre gange om ugen, og hver session varer 45 minutter. Sessionerne ligger i 7. eller 8. klassernes understøttende undervisning og i de yngre elevers danskun- UDSATTE BØRN Børn og unge med svag socioøkonomisk baggrund. Børn og unge, hvis forældre ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse.

4 FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB DERFOR SKAL I DELTAGE Der er flere gode grunde til at tilmelde sig projektet. Her præsenteres tre af dem. 1. FORDI DE UMIDDELBARE RESULTATER ER POSITIVE Første og anden forsøgsrunde blev gennemført i henholdsvis efteråret 2016 og 2017. Inden første forsøgsrunde blev der gennemført en pilotafprøvning. De foreløbige erfaringer er, at der opleves et positivt udbytte af indsatsen. Skolerne oplever, at eleverne udvikler sig både fagligt og socialt (se næste side). 2. FORDI MAN KAN VÆRE MED TIL AT STYRKE ELEVERNES SOCIALE MOBILITET Det er et faktum, at en vellykket skolegang er en forudsætning for, at flere børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller videre uddannelse og på sigt opnår et selvstændigt voksenliv. Efterhånden er det desværre et lige så veletableret faktum, at alle børn ikke opnår en god skolegang. Flere internationale undersøgelser har vist, at elevers socioøkonomiske baggrund har stor betydning for elevers faglige resultater i Danmark. Nationale undersøgelser viser derudover, at social baggrund også har stor betydning for, hvorvidt unge påbegynder en ungdomsuddannelse. afgangsprøven i 9. klasse, ligger karaktergennemsnittet for udsatte børn og børn og unge med svag socioøkonomisk baggrund gennemsnitligt markant lavere end gennemsnittet for alle børn. Forskellen er allerede synlig i 2. klasse og forstærkes gennem skoletiden. Meget af forskellen kan forklares af elevers sociale arv. 3. FORDI MAN BIDRAGER TIL NY VIDEN OM, HVORDAN BØRN MED SVAG SOCIOØKONO- MISK BAGGRUND LØFTES Formålet med at afprøve og sprede den skolerettede indsats er på kort sigt at finde ud af, hvordan man kan forbedre udsatte børns danskevner. Kommuner og skoler vil kunne benytte den opnåede viden til at øge social mobilitet. Men det er slet ikke muligt at opnå den nødvendige viden, hvis ikke kommuner og skoler er villige til at tilmelde sig og på den måde bidrage til at opnå ny viden. På længere sigt er målet at give udsatte børn og unge kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse som grundlag for et velfungerende voksenliv. International forskning har fundet lovende resultater af Struktureret elevsamarbejde for den omtalte elevgruppe (SFI, 2015). Derfor er netop denne indsats udvalgt. Udsatte børn og børn og unge med svag socioøkonomisk baggrund har markant dårligere skoleresultater end andre børn. Sammenligner man deres skoleresultater i 1 Dietrichson et al. (2015). Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund - en systematisk forskningskortlægning og syntese. København K: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB 5 OPLEVET UDBYTTE ER POSITIVT De foreløbige resultater af første runde viser, at indsatsen især er virksom for socioøkonomisk svage elever i forhold til danskområdet afkodning. De deltagende skoler har udtrykt begejstring for indsatsen, hvilket i høj grad skyldes materialets kvalitet, der ifølge underviserne kræver minimal forberedelse. Desuden fremhæves det, at både fagligt svage og stærke elever har glæde af indsatsen i forhold til læseevner og tekstforståelse. Både de ældre og yngre elever er glade for at have en læsemakker. Flere elever i pilotafprøvningen var ærgerlige over, at indsatsen sluttede. Det kunne være rigtig godt, hvis vi kunne fortsætte med at have en læsemakker. Vi er jo nærmest blevet venner. Min læsemakker har givet mig et diplom, hvor der står Mathias mastermind. Det er lamineret og skrevet pænt. Det hænger på min væg derhjemme. - Elevcitat. Lærere, elever og læsevejledere fortæller følgende: De yngre elever får større læselyst og tror mere på egne evner. Den styrkede selvtillid opleves at medføre faglig udvikling særligt for de svageste læsere. De svage læsere blandt de ældre elever får en succesoplevelse, når de oplever, at de er dygtigere til at læse end den unge elev. De ældre elever vokser socialt, fordi ansvaret for den yngre elev motiverer dem til at være rollemodeller. De yngre elever oplever også et socialt udbytte af relationen til de ældre elever. Sammenholdet på tværs af årgangene styrkes.

6 FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB HVORDAN TILMELDER MAN SIG? Kommunen skal ved tilmeldingen af de enkelte skoler udfylde følgende oplysninger: Hvilke skoler, kommunen ønsker at tilmelde forsøgene. Hvilke 3. og 5. klasser, der forventes at have mindst fem elever med svag social baggrund i skoleåret 2018/2019 (det vil sige 2. og 4. klasser i indeværende skoleår). En kommunal kontaktperson og en kontaktperson ved hver skole. Tilmelding til forsøgsprogrammet foregår via dette link: Tryk her Via linket kan kommuner tilmelde sig til spredningen af indsatsen. Herefter modtager de tilmeldte kommuner endnu et link, hvor de kan tilmelde skoler enten ved selv at udfylde skemaet i dialog med skolerne eller ved at sende linket videre til skolerne. Det forventes, at alle tilmeldinger kan imødekommes. Hvis ikke alle tilmeldinger kan imødekommes, vil der ske en udvælgelse under hensyntagen til geografisk repræsentativitet. HVEM KAN TILMELDE SIG? Man skal som skole opfylde følgende krav for at være med i forsøget: Skolen skal være en folkeskole Skolen skal tilmelde sig med mindst to klasser på samme årgang (enten to 3. eller 5. klasser i skoleåret 2018/19), hvoraf den ene klasse vil deltage i struktureret elevsamarbejde, mens den anden klasse vil gøre, som de plejer og deltage i dataindsamlingen. Skolen kan selv vælge, hvilken klasse der modtager indsatsen. Skolen skal forvente, at ca. fem elever på de pågældende årgange, har en svag social baggrund. Svag social baggrund er her defineret som børn, hvis forældre højst har afsluttet grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Skolen skal derudover mindst tilmelde én 7. eller 8. klasse til at læse med 3. eller 5. klasseeleverne. Bemærk, at det skal være 8. klasser, der læser med 5. klasserne. For 3. klassernes vedkommende kan det både være 7. og 8. klasseelever. Der kan ikke tilmeldes specialskoler eller -klasser. Det er kommunen, som har ansvar for tilmelding af kommunens skoler til forsøgsprogrammet. Tilmeldingen er åben frem til fredag den 6. april 2018.

FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB 7 FORVENTNINGER TIL SKOLE Forsøget var tilrettelagt som et lodtrækningsforsøg, men i spredningen af indsatsen trækkes der ikke lod mellem klasserne. Det gennemføres dog fortsat således, at én af de tilmeldte 3. eller 5. klasser deltager i indsatsen, og den anden bliver sammenligningsklasse. At der er en sammenligningsgruppe, gør det muligt at sammenligne en situation, hvor der gennemføres en indsats, med en situation, hvor der ikke gennemføres en indsats. Som en del af deltagelsen forventes skolerne at deltage i en række dataindsamlingsaktiviteter. Dataindsamlingen er tilrettelagt for at opnå tilstrækkelig viden til at vurdere indsatsernes effekt, samtidig med at skoler og elever udsættes for færrest mulige gener. Skoleledelsen forventes at støtte op om og følge op på, at lærere besvarer spørgeskemaerne. Aktiv deltagelse i aktiviteterne er en forudsætning for at få udbetalt tilskud fra ministeriet. Tilmelder man sig forsøget medfølger derfor følgende forventninger til skolen: Skolen skal deltage med mindst én sammenligningsklasse og én indsatsklasse. Der trækkes ikke lod i spredningen af indsatsen. Skolen skal derfor selv beslutte, hvem der skal modtage indsatsen. I tilfælde, hvor skolen ikke selv ønsker at tage stilling til, hvilken klasse der skal deltage i indsatsen, og hvilken klasse der skal være sammenligningsklasse, er det muligt at angive dette ved tilmeldingen. For disse skoler vil blive foretaget en lodtrækning mellem de tilmeldte klasser. Skolens ledelse skal bakke op om skolens deltagelse i forsøget. Det indebærer, at skoleledelsen støtter op om skolens deltagelse i dataindsamling, samt at de involverede lærere har de fornødne timer til at gennemføre indsatsen og dataindsamlingen. Alle skoler, der tilmelder sig forsøget, forventes at deltage aktivt i indsatsen og de påkrævede dataindsamlingsaktiviteter. Herunder forventes det, at skolerne sikrer, at de deltagende børn gennemfører de påkrævede tests. DATAKILDER Til at afdække elevernes trivsel, udvikling og læring anvendes de nationale test og den nationale trivselsundersøgelse. Derudover gennemføres en før- og eftertest i dansk af eleverne på 3. og/eller 5. klassetrin.

8 FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB TIDSPLAN FOR SKOLEÅRET 2018/19 Deadline 6. april 2018 Juni 2018 Juni 2018 Medio juni - 10. september 2018 Forberedelse af forsøg Tilmelding til forsøg Informationsmøder om indsatsen i København og Aarhus Udsendelse af undervisningsmateriale Kompetenceudvikling via video Kommunerne/skolerne Kommunerne/skolerne/ Metropol/TBC*/RMC* Metropol Metropol August 2018 Gennemførelse af forsøg skoleåret 2018/19 Førmåling Gennemførelse af eleverne: af forsøg test i skoleåret dansk 2018/19 Eleverne/lærerne 10. september - 23. november 2018 Oktober 2018 Ultimo november/ primo december 26. november - 21. december 2018 Januar 2019 Afprøvning af indsatser Tilmelding til frivillige nationale test sent i testperioden Eftermåling frivillige nationale test Eftermåling af eleverne: test i dansk Eftermåling national trivselsundersøgelse (så tidligt som muligt) Metropol/skolerne/ eleverne Skolerne Eleverne Eleverne/lærerne Eleverne Efterår 2019 Analyse og afrapportering Afrapportering TBC*/RMC* *Ordforklaring: TBC: TrygFondens Børneforskningscenter RMC: Rambøll Management Consulting

FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB 9 TILSKUD TIL DELTAGENDE SKOLER Undervisningsministeriet dækker alle de forventede udgifter, der er forbundet med at deltage i forsøget. I får både dækket udgifter til ekstra undervisningsopgaver for de involverede lærere samt til yderligere arbejdsopgaver for skolens personale. Tilskuddet er beregnet på baggrund af en timepris på 312 kr. Tabellen viser de forskellige tilskudsscenarier. Forberedelse inden projektperiode, herunder opkvalificeringsvideoer og materiale (5 timer til hhv. dansklærer, bibliotekar, læsevejleder og skoleleder) Opgaver for læsevejleder og supervision og undervisning af 7. eller 8. klassen Opgaver for skoleledere, lærere og bibliotikar ifm. deltagelse i forsøg og følgeforskning Skolelederens opgaver Lærerens opgaver ved følgeforskning og nationale test Timer per deltagende klasse Kompensation per deltagende klasse Struktureret elevsamarbejde 20 11 20 4 55 17.160 kr. Sammenligningsklasser 2 7,5 9,5 2.964 kr. Kriterier for udbetaling af tilskud Skolernes aktive deltagelse i dataindsamlingen er en forudsætning for at få udbetalt tilskud. Udbetalingen sker ud fra et samlet skøn, men det forventes, at man gennemfører indsats og dataindsamling som forventet (se nedenstående tabel for kriterier). Det vil være Undervisningsministeriet, der tager stilling til, hvorvidt tilskuddet skal udbetales. Såfremt udbetalingen kan godkendes, vil midlerne forventeligt blive udbetalt februar 2019. Parametre Vurdering af aktivitet i relation til elevmålinger Vurdering af aktiv deltagelse Krav a) Hver før- og eftermåling skal have en svarprocent på minimum 75 pct. b) Deltagelse i de frivillige nationale test skal være på minimum 75 pct. Skolens ledelse skal afslutningsvis erklære, at skolen har gennemført forsøget som påkrævet.

BAG FORSØGSORDNINGEN FINANSIERING Forsøget er finansieret af Undervisningsministeriet med satspuljemidler. Forsøget gennemføres i samarbejde med Tryg- Fondens Børneforskningscenter, Rambøll Management Consulting samt Professionshøjskolerne Metropol og VIA. FORSKNINGSANSVARLIG Michael Rosholm, rom@econ.au.dk TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus Universitet Fuglesangs Alle 4 YDERLIGERE INFORMATION Vi håber meget, at du har fået lyst til at tilmelde din kommune eller skole og hermed bidrage til viden om, hvordan folkeskolen bedst muligt styrker fagligheden blandt udsatte børn. Spørgsmål til tilmelding eller forsøget: Har du tekniske spørgsmål om forsøget fx vedrørende tilmeldingsskemaet så kan du sende en mail til skemasupport@ramboll.com eller ringe til Rambøll på tlf. 5161 8080. Har du yderligere spørgsmål til forsøgsprogrammet, kan du kontakte Rambøll på e-mail majl@ramboll.com. Du kan også læse mere om forsøget på ministeriets hjemmeside I SAMARBEJDE MED: