Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk
Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad er et kvalitetssystem? Elementer i kvalitetssystemet Selvevaluering Opfølgningsplan Trivselsundersøgelser Hvilke mål? Åbenhed i organisationen Modstand Timepulje og formålsparagraf Dataanvendelse, hvordan og hvorfor Eksempel Gruppearbejde
Lov og bekendtgørelse Lov 71 og 28 Bekendtgørelse 59-63 (kapitel 10) samt 19
Reformens hovedintentioner Styrkelse af fagligheden Dannelse gennem faglig bredde og dybde og gennem fagligt samspil Viden og kundskaber Variation og progression i arbejdsformer Løbende evaluering Systematisk inddragelse af elever i deres faglige udvikling Klare mål for elevernes læring Nyt undervisningsbegreb, undervisningstid/fordybelsestid, integrering af skriftlighed i det daglige arbejde Særlige fokuspunkter Matematik Naturvidenskab Sprog Afklaring, mere målrettede elever, fokus på den enkelte elev Forskningsinspiration og datainddragelse Forenkling af regelkompleks
Faglighed og dannelse Bredde og dybde, variation og progression Fag og fagligt samspil Viden og kundskaber Sorømødet: Dannelse i en global verden Demokratisk dannelse Teknologi, digitalisering, faktafornægtelse
Kvalitetssystem En fast defineret procedure i en samlet systematik Strategisk tilgang med fokus på at forbedre undervisningen og dens rammer Vigtigt at inddrage ledelse, medarbejdere, elever/kursister Et praktisk anvendeligt værktøj i skolens hverdag Tilrettelægges med udgangspunkt i overordnede formål i gymnasiale uddannelser i samspil med institutionens værdier og kultur Ingen specifikke krav til metode, men institutionen skal anvende samme system for alle uddannelser og enkeltfag
Selvevaluering Centralt værktøj i kvalitetsarbejdet; intet krav til form Den enkelte skoles kritiske gennemgang og vurdering af egen praksis Systematisk indsamling af information og viden om undervisningen og dens rammer Afdækning af potentialer for forbedring Selvevalueringen gennemføres årligt Drøftes i bestyrelsen på baggrund af skriftligt materiale Offentliggøres på skolens hjemmeside
Opfølgningsplan Udarbejdes på baggrund af selvevalueringen Skal præcisere ændringsbehov, tiltag og fortsatte/nye operationelle kvalitetsmål Skal indeholde hvordan aktiviteter og indsatser skal gennemføres og evalueres Så konkret som muligt, inkl. tidsplan og ansvarlige, fx i et skema Udarbejdes årligt Drøftes i bestyrelsen Offentliggøres på hjemmesiden (for de sidste tre år)
Trivselsmålinger Fra og med skoleåret 2017/18: alle gymnasiale uddannelser gennemfører en fælles årlig trivselsmåling med henblik på at forbedre elevernes trivsel og læringsmiljøet på skolen Er et pædagogisk og strategisk redskab Kvantitativt spørgeskema med fastlagte obligatoriske spørgsmål Kan tilføjes lokale spørgsmål Skal indsendes senest 1 uge efter målingens gennemførelse via STIL s webservice Offentliggøres på skolens hjemmeside
Inddragelse Åben og gennemsigtig kvalitetsudviklingsproces Fastlagte og synlige rammer og procedurer Opfølgning i team, faggrupper, udvalg, enkeltpersoner; herunder MUS og GRUS Samarbejdsudvalg og elevråd
Mål for kvalitetsudvikling Skolens egne mål Konkretiserer uddannelses- og institutionspolitiske mål, herunder de retningsgivende mål: ogymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan otrivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes oen større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse Formålsparagraffen Desuden Konkrete mål: frafald, løfteevne, fagligt niveau, eksamensresultater, overgang, trivsel
Eksempler på mål Elevernes trivsel på bestemte områder Opfyldelse af formålsparagraf Læringsmiljø Bredden i skolens talentarbejde Overgangsfrekvens til naturvidenskabelig uddannelse Overgangsfrekvens til videregående uddannelser Reduktion i frafald i grundforløb Forbedre fx skriftlige eksamenskarakterer i bestemte fag En bestemt elevgruppe løftes Osv. Osv. Alle mål skal stræbe mod en positiv udvikling eller som minimum fastholde et allerede højt positivt niveau Overvej, om nogle mål strækker sig ud over det kommende skoleår
Evaluering, feedback og progression Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal styrkes. Det foreslås på den baggrund, at eleverne systematisk skal inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Kravene til den løbende evaluering skal skærpes i forhold til i dag, så der bliver mere vægt på fremadrettet, formativ evaluering. (bem. s. 79) Evaluering og feedback Inddragelse Systematisk Mål for egen læring Selvevaluering og refleksion Tydelige mål Tydelig progression
Det nye undervisningsbegreb Undervisningstid og fordybelsestid Timepulje Integrering af det skriftlige, det mundtlige og evaluering Træk på erfaringer med fx Ny skriftlighed Omlagt elevtid En ny skolehverdag Med fordybelsestiden lægges der op til, at den daglige undervisning og elevernes skriftlige arbejde tænkes bedre sammen, end det er tilfældet i dag. Det vil skabe mulighed for mere dynamiske arbejdsformer, hvor undervisning, vejledning og selvstændigt arbejde kan varieres bedre i løbet af skoledagen. (bem. s. 29)
Timepuljen Hvad skal den anvendes til? Den individuelle timepulje er undervisningstid og omfatter den tid, som institutionens leder skal fordele til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer for at nå faglige mål i bestemte fag eller mere overordnede mål for uddannelsen, herunder specielt skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer. (vejl.) Faglig undervisning Individuel pulje En del af undervisningstiden; derfor tilstedeværelse Understøtter det særlige fokus på at styrke skriftligheden og de almene studiekompetencer Udfordrer den enkelte elev
At løfte formålsparagraffen 1. Forberede til videregående uddannelse Almendannelse, viden, kompetencer Faglig bredde og dybde og samspil mellem fag Stk. 2. Faglig og pædagogisk progression Forskellige arbejdsformer Studiemiljø med selvstændighed, samarbejde og viden Stk. 3. Dannelse med vægt på personlig myndighed Forholde sig reflekterende og ansvarligt til omverden Kreative og innovative evner samt kritisk sans Stk. 4. Medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Åndsfrihed, ligeværd og demokrati Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati Aktiv medvirken i et demokratisk samfund Individuelt og i fællesskab bidrage til udvikling og forandring Det nære, det europæiske og det globale perspektiv
Data Data er både kvantitative og kvalitative indikatorer Data kan give os viden om eleverne Data kan sætte fokus på forhold, som vi ellers ikke umiddelbart kan se Data kan give os viden om, hvordan undervisningen påvirker eleverne Data kan inspirere os til at undersøge vores egen praksis nærmere Data er et godt udgangspunkt for en pædagogisk diskussion i faggruppen og på skolen Data kan bruges til at opstille hypoteser, men ikke til at drage endelige konklusioner Data er et middel, ikke et mål
Et eksempel fra Nyborg Nogle hypoteser Hvis NG s lærere giver lave årskarakterer, bliver løfteevnetallene lave. Gør de det? Giver vores grundskoler for høje karakterer, så vi har svært ved at løfte eleverne? Vores skole er atypisk og kan ikke sammenlignes med landsgennemsnit. Bliver tallene bedre, hvis vi sammenligner os med andre lignende skoler? (mange uddannelser, kostskole, antal elever ) Hvis vi sammenligner os med andre skoler i samme løfteevne-klynge, bliver tallene så bedre? Er vi bedre til at løfte bestemte grupper, fx de meget svage/meget stærke elever? Vi har en høj fuldførelsesprocent. Får vi derfor flere svage elever igennem? Er vores lærere mere arbejdspressede end på andre gymnasier med deraf følgende dårlige resultater? Trives vores elever dårligere end på andre gymnasier med deraf følgende dårligere resultater? Har vi flere flere drenge, som generelt klarer sig dårligere? Vi har ansat mange nye lærere uden erfaring. Er resultaterne derfor dårligere? Er vores fokus på det skriftlige arbejde det rigtige? Har vi mere virtuel undervisning end andre steder? Er det særligt nogle fag, der har dårlige resultater? Osv. osv. osv.
Hypotese Folkeskolekarakterer
Mere om folkeskolekarakterer (stx)
Hypotese Gennemførelsesprocent
Hypotese Lærertid til elevsamvær
Modstand? Kvalitet Fortsæt som vanligt Investering i udvikling Tid Efter Søren Barlebo: Potentialeledelse, 2014
Spørgsmål til gruppearbejde Hvilke strukturer på skolen kan bedst understøtte kvalitetsarbejdet? (fx faggrupper, team, professionelle læringsfællesskaber, faste udvalg, samarbejdsorganer) Hvordan kan man beskrive begrebet kvalitet i de gymnasiale uddannelser? Hvor hyppigt og på hvilken måde indgår konkrete data i jeres skolers drøftelse af undervisningens kvalitet og skolens kvalitetsarbejde i øvrigt? Hvilken rolle kan en skoles bestyrelse konkret spille i forhold til kvalitetssystemets selvevaluering og opfølgningsplan?