Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser

Relaterede dokumenter
Hvordan arbejdes der i praksis med Treklangen" mellem borger, myndighed og tilbud i Esbjerg Kommune?

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Målog Indsatser

Målog Indsatser

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Evaluering af MED-aftalen / MED-sekretariatet

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Personlige mål. Vil du gerne have mere gennemslagskraft? Vil du gerne gennemføre bedre møder? Vil du gerne have tydeligere succeskriterier på jobbet?

Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde

Foreninger i forandring! Uanset størrelse. 17. november 2018

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Strategisk lederkommunikation

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

VELKOMMEN. Fra viden til handling

Uenighedstræning. 1½ time om uenighed. Forløb. Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det?

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job

Derfor taler vi om robusthed

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Implementering af mindset og nye arbejdsgange

PÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen.

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

OPGAVE 1 X min LEDER

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Konsulent men hvordan? Om at navigere mellem forskellige positioner i det konsultative arbejde Lasse Offenberg, DISPUK

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Motivation og forskellighed

Informationsteknologiløsninger

Kultur- og Fritidspolitik

Session 7: Den nye VUM. Konference: Virksomme indsatser 2019

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box

Godkendelse af realisering af Aalborg AKTIV

Målbillede for socialområdet

Når borgerne bliver deltagere

Godkendelse af ændring af serviceniveauet på voksenhandicapområdet - 1. behandling

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Trivselstermometeret

Gruppearbejde om kvalitetskrav og handlinger ift. god og effektiv opfølgning Herning

Gør din forening attraktiv -ind i hjertet af din forening/gruppe

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Fælles - om en god skolestart

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Princippet for gode mål

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

EFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Forpligtende Rådgivning

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Effektmåling i praksis

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl Hans Hvenegaard

UDVIKLING, YDELSER OG OPFØLGNING FOR BORGERE MED HANDICAP

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Gode råd til dig, der snart skal afholde Mus

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript:

Handicap 2018 borgerperspektiver Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser Ældre- og Handicapforvaltningen 2017-2020 Rikke Haagensen Tina M. Pedersen

Baggrund Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune: Nytænkning af velfærdsindsatser på handicapområdet Frihedsbrev til medarbejdere Intern innovationspulje på 7 mio. kr./år Indsatser omkring borgerens drømme Henvendelse fra Velux Fonden om metoder til 141-handleplaner - Fondsmidler - Egenfinansiering især ved værdi af tidsforbrug Forskningssamarbejde ud fra kommunens ønske Metoder Evaluering

Projektformål At skabe bedre dialog og samarbejde omkring borgers motivation, ønsker, mål og drømme for en mere selvstændig tilværelse

Mål Borgere: At borgeren oplever, at handleplan og delmål afspejler drømmen for en mere selvstændig tilværelse At borgeren oplever, at det gør noget godt at have fokus på sin drøm, og kommer nærmere sin drøm Medarbejdere: Oplevelse af høj borgermotivation Oplevelse af styrket samarbejde Fælles: Oplevelse af sammenhæng og høj grad af helhedsorientering i indsatsen Afprøvning af metoderne, forhåbentlig opleves et godt resultat Forvaltning: Forventning om et lavere støttebehov på sigt ud fra kerneopgaven om at hjælpe til et mere selvstændigt liv

Projektet i store træk 40 borgere, tre klynger, hver klynge 1 ½ år Tre dialogmetoder tilpasses og afprøves (drømmeværksted) Flere værksteder over 1 ½ år på tværs af borger, netværk, rådgiver, kontaktperson Drøm/livsmål/motivation, indsatsmål, 141-handleplan og delmål Forskning Erfarings- og metodeformidling

Status til nu, 25. april 2018 Metode 1: Holdt 13 drømmeværksteder Metode 2: Holdt 10 drømmeværksteder Maj 2018: Uddannelse i metode 3

Om nytænkningen i projektet - Brugen af de æstetiske værktøjer - Kombinationen mellem dialogmetoderne og de æstetiske værktøjer - Brugen af SMARTe mål - Et styrket samarbejde

Nytænkning: De æstetiske værktøjer hvorfor? - Billedkortene, musikken eller tegningen kan skabe fælles viden, et fælles sprog og et fælles tredje i forhold til målene i 141-handleplanen - Billedkortene, musikken eller tegningen kan understøtte borgerens evne til at reflektere og perspektivere sit eget liv, eller sin egen opfattelse af sin situation - Værktøjerne aktiverer sanserne og tidligere erfaringer - Værktøjerne kan medvirke til at skabe et trygt og tillidsfuldt rum - Gør det muligt at få sat fokus på egne værdier og møde andres - Kan skabe nye erkendelser om handlemuligheder og formulering af drømme/livsmål

Kombinationen af de æstetiske værktøjer og dialogmetoderne bidrager med en systematik, der understøtter: - At borgerens oplevelser og drømme bliver det vigtigste for samtalen og målene i 141-handleplanen. Fokus er på processen og borgerens udvikling. - At relationen mellem borgeren, netværksperson, rådgiver og kontaktperson bliver styrket, fordi de tager afsæt i borgerens egne ord og drømme. - At de normale rammer brydes for samtalefortolkninger, og det giver dermed muligheden for at lade alle inspirere hinanden. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. - At borgeren, netværksperson, rådgiver og kontaktperson får en ny position. Der bliver plads til at være menneskelig og mere ligeværdig.

Nytænkning: Brugen af SMARTe mål Specifikt hvad er det helt præcist, du vil opnå? Målbart hvornår er du i mål? Attraktivt hvorfor gider du kæmpe for at dette mål? Realistisk har du de ressourcer, der skal til at nå målet? Tidsbestemt hvornår er din deadline? SMARTe mål bruges både af myndighed (VUM, voksenudredningsmeotden) og udfører (i redskabet VRAP, Viden og Refleksion Af Praksis)

Nytænkning: Et styrket samarbejde - Alle har fokus på borgerens fortælling og borgerens drømme - Borgeren vælger selv netværksperson(er) - Rådgiver fra myndighed og kontaktperson fra udfører får: - Et fælles sprog - Et møde med hinanden (i stedet for pr. mail) - Indblik i hinandens arbejdsopgaver og arbejdsvilkår Konklusion: Alle kommer tættere på hinanden og bliver hinandens samarbejdspartnere

Metode: Det narrative positionskort og billedkortene 1. del: 2. del: Formålet er at lade borgeren sætte ord på sin aktuelle situation/problem/drøm ved at se på den udefra (eksternalisering), ved hjælp af billedkortene og spørgsmålsguiden. Formålet er at hjælpe borgeren med at sætte sine egne ord på effekterne af situationen/problemet, eller det der står i vejen for drømmen.

Metode: Det narrative positionskort og billedkortene 3. del: Formålet er give borgeren indsigt i, hvad det er der er vigtigt for ham/hende (altså at sikre ejerskabet og motivationen), og som kan blive afsæt for formulering af målet/drømmen 4. del: Formålet er at bygge bro mellem drømmen og de konkrete mål at få formuleret drømmen i lyset af SMARTe indsatsmål og delmål, og drøfte hvordan vi som kommune kan understøtte drømmen.

Metode: Empowerment spørgeguide og musikken 1. Gøde jorden: Formålet er at inspirere borgeren til at få sat flere ord på de tanker og følelser, der opstår inde i borgeren gennem musikken 2. Så og gro: Formålet er at hjælpe borgeren til at sætte ord på sin situation og sine drømme/ønsker for fremtiden 3. Høste: Formålet er påbegynde handleplansarbejdet og omsætte borgerens drøm til mere konkrete mål, som borgeren føler sig motiveret for at arbejde med.

Metode: Grafisk facilitering og systemteori Udgangspunktet for metoden er det såkaldte autopoiesebegreb. Autopoiese-begrebet tager sit afsæt i at det enkelte individ er sit eget lukkede system, der organiserer sig i sociale systemer, og at disse systemer er karakteriseret ved at danne og anvende mening. Kommunikationen er altså et billede den enkeltes eget billede af modtageren, fremfor modtageren. Formålet er at få borgerens stemme og indre billeder sat i spil i forhold til drømmen.

Metode: Grafisk facilitering og systemteori De grafiske symboler bruges i arbejdet med borgerens drømme for at: - Understøtte formulering af drømmen - Understøtte formulering af vejen til drømmen - Holde fokus på drømmen undervejs, evt. at justere i delmålene - Understøtte refleksionen om succeskriteriet for drømmen

Foreløbige erfaringer

Foreløbige erfaringer - borgernes oplevelse: - At det er godt og givende giver motivation og opmærksomhed til at arbejde med sine drømme - At det giver mulighed for at få sat ord på alle de tanker, der flyver rundt i hovedet - At det er godt at kunne tale om, hvordan der kan arbejdes med sine drømme det bliver mere målrettet og handlingsorienteret. - Har fået lyst til at prøve at få et job - Vil gerne arbejde med at blive glad - Vil gerne have mere udeliv

Foreløbige erfaringer - medarbejdernes oplevelse: - Det er meget positivt at tage del i processen med borgeren - Det er godt at kunne tage sit afsæt i Hvor tager det os hen? - Processen er betydningsfuld for ejerskabet - Vi ser borgeren som et helt menneske - Borgeren kunne være længere i samtalen end forventet - Har fået øje på, hvilke forforståelser, jeg bringer med i rummet, og hvad borgeren kan og vil

Flere erfaringer fra medarbejderne - Alle er ligeværdige i mødet, fordi vi har et fælles tredje - Borgere, der normalt ikke siger så meget har talt rigtig meget og det er dejligt - Det gør borgerne handlekraftige - Det kan være svært med inddragelsen af netværkspersonerne - Det har styrket samarbejdet mellem kontaktperson og rådgiver det er blevet nemmere at ringe til hinanden. Det har øget tilliden. - Det betyder meget, at borgeren føler sig tryg.

Foreløbig vurdering af projektet Konklusion: - Mange positive tilbagemeldinger, fordi: Borgeren bliver støttet i at sætte ord på sine drømme Der er et fælles tredje, som giver alle et ejerskab, en ro og bliver stemningsskabende Der bliver skabt et rum, hvor der er plads til at mødes som ligeværdige, og som mennesker Der er skabt plads til at få en proces Det skaber et handle- og tænkerum Samarbejdet bliver styrket

Foreløbig vurdering af projektet Opmærksomhedspunkter: - Hver samtale tager 1-2 timer - Det kræver mod at turde sætte sig fri fra sine egne forestillinger og roller - Enkelte borgere har svært ved at rumme musikken - Koordinering af aftaler tager tid

Det videre forløb Igangsætte metode 3, sommeren 2018 Arbejde i klyngerne Forskning Metodeforankring og - formidling

Kontakt Projektleder Tina M. Pedersen Mail: tinampedersen@aalborg.dk Tlf.: 25 20 02 47 Udviklingskonsulent Rikke Haagensen Mail: rhaa-aeh@aalborg.dk Tlf.: 25 20 03 05