Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0
|
|
|
- Sebastian Lauridsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
2 Udkast - må ikke citeres
3 Udkast - må ikke citeres Om ledelse af det videnbaserede arbejde De sidste mange år har vi eksperimenteret med, hvordan organisationer (og specielt, hvad vi vil kalde arbejdspladser) kan vidensbasere deres arbejde. Gang på gang har det vist sig, at ledelsen spiller en afgørende rolle. Ledelsen er oftest meget positivt indstillet til viden, men ledelser har ofte ikke har særligt klare forestillinger om, hvad deres rolle egentlig består i. Det er for så vidt ikke så underligt, al den stund ledelsesarbejde, som regel er en rodet forretning, hvor stribevis af ydre krav hele tiden skal prioriteres, og hvor det med ledelse af vidensarbejdet bliver noget af det, man ikke når til - bortset fra skal- opgaverne. Derved svækker man let den vigtige kilde til arbejdsglæde som løbende læring og vidensproduktion er. Dette oplæg er tænkt som en hjælp til ledere, der vil i gang med vidensarbejde, eller som gerne vil forbedre rammerne omkring den vidensproduktionen. Vi har samlet årenes mange erfaringer sammen og formuleret dem som spørgsmål. Hvis ledelsen har svar på disse spørgsmål er der lagt et grundlag for at vidensbasere kerneydelserne. Når vi har valgt spørgsmålsformen er det fordi, der kan vidensbaseres på meget forskellige ambitionsniveauer. Der er altså mange forskellige svar og hver ledelse må finde dem selv, men kan lade sig inspirere af andre. For at bringe lidt orden i mine spørgsmål har jeg valgt en opdeling baseret på nogle nye antagelser om ledelse. Ifølge dem skal man forholde sig til ledelsens egen produktivitet og hvilke resultater en ledelse skal levere (). Ledelsen skal producere tre overordnede resultater For det første: Ledelsen skal producere en fælles retning. Det betyder at der i omkring arbejdet med vidensbasering skal være en enighed om, hvad de overordnede formål med vidensbasering er, hvilke opgaver der skal løses, og hvordan de skal nås. For det andet: Ledelsen skal producere den fornødne koordination Det betyder, at der er klare aftalte spilleregler og forskellige roller i arbejdet. Samtidig skal der være den fornødne fleksibilitet som gør, at man arbejder med fornøden hensyntagen til hinanden og situationen.
4 For det tredje: Ledelsen skal producere engagement og kommitment Det betyder, at de involverede kan mobilisere de kræfter, der er nødvendige for at løse opgaven. Det betyder også, at man kan være stolte sammen og 'fejrer' resultaterne. Det tre resultater skal spille sammen og understøtte hinanden for at være virksomme. Hvis det viser sig, at arbejdet med vidensbasering ikke opfylder sit formål, ikke er tilstrækkelig koordineret og gennemføres uden tilstrækkeligt engagement, spildes der rigtig mange ressourcer. Så må også ledelsen lære af det, justere sine mål og lave en ny plan. Der kan være ledere, som efter læsningen synes, at de står med en omfattende, tids- og arbejdskrævende opgave. Sådan kommer det ofte til at se ud, når man går i detaljen med noget, men man skaber succes ved at sætte sig så små mål, at 80% af dem kan lykkes. Ledelsen skal bare selv have en drøm og en langsigtet plan for udviklingen af fagligheden i arbejdet, holde fast og holde ud. Ledelsen skal vide Hvad vil vi gerne nå i år? Vi er sikre på, at gode rammer for arbejdet med vidensbasering bidrager til at prioritere indsatsen. På stressramte arbejdspladser har man specielt glæde af, at arbejde med rammerne for vidensbasering. De viser sig nemlig at skabe ro og overblik over opgaver, der skal løses og ikke mindst de opgaver, der ikke skal løses lige nu. Det giver daglig glæde for både borgere og medarbejdere. Hvordan arbejder vi med spørgsmålene? De tre sider med spørgsmål er tænkt til brug for et lederteam eller en ledergruppe, men kan også besvares af den enkelte leder. Ledergruppen besvarer spørgsmålene hver for sig og mødes og drøfter en fælles besvarelse. Det kan sikkert gøres på en eftermiddag og efterlader et godt grundlag for beslutninger. Det er en slags mini- audit om vidensbasering. 4
5 Ledelsesprodukt 1: En fælles retning i arbejdet med vidensbasering Er de ydre rammer kendt? Er det tydeligt, hvilken viden vi SKAL producere? Ved vi, hvordan organisationen kan og vil støtte en vidensproduktion? Har vi et fælles sprog omkring viden og vidensproduktion? Har vi en fælles vision om at arbejde vidensbaseret? gode svar på nogen svar på ikke svar på Ved vi, hvad vi vil? Kan vi få glæde af vores SKAL- viden? Ved vi, hvor vi har viden nok, og hvor vi mangler viden? (Målgruppens behov? Metoder? Resultater?) Kender vi det aktuelle fokus? Er vi fælles om de spørgsmål, det vil gøre nytte at få svar på? Hvad vi skal vidensbasere næste gang? Andet I høj grad I nogen grad I ringe grad I hvilken grad har vi FÆLLES RETNING med hensyn til arbejdet med vidensbasering? Mulige forbedringer, der kan lykkes i løbet af et år 5
6 Ledelsesprodukt 2: Et velkoordineret arbejde med vidensbasering Hvordan skal vidensbasering organiseres? gode svar på nogen svar på ikke svar på Hvilke roller skal besættes? Hvem har hvilke beføjelser? Hvilke redskaber til vidensbasering vil vi kunne anvende? Hvilke kvalifikationer skal aktørerne have, og hvordan kvalificeres de? Hvor henter vi den fornødne støtte til vidensproduktionen? Hvordan vil vi samarbejde med andre om vidensbaseringen? Andet I høj grad I nogen grad I ringe grad Er arbejdet med vidensbasering alt i alt velkoordineret Mulige forbedringer, der kan lykkes i løbet af et år 6
7 Ledelsesprodukt 3: Engagement og energi i vidensbasering Kan vi finde og afsætte økonomiske ressourcer til vidensbasering? gode svar på nogen svar på ikke svar på Hvordan kan vi skabe en sikker og anerkendt platform for dem, der arbejder med vidensbasering? Hvilke succeskriterier for vidensbaseringen ønsker vi?(dialoger, udvikling, gæster) Hvordan fejrer vi succes erne? Hvordan fastholder vi opmærksomhed omkring arbejdet med vidensbasering? Hvordan lærer vi af erfaringerne med vidensbasering? I høj grad I nogen grad I ringe grad I hvor høj grad er der engagement og energi omkring arbejdet med vidensbasering? Mulige forbedringer, der kan lykkes i løbet af et år 7
8 Ord om vidensbaseret arbejde Visionen Der er en beslutning om at afsætte ressourcer til planlagt og systematisk videnskabelse i budgettet. En løbende produktion, Der er indrettet et køkken hvor nogen kan metoderne, kan igangsætte og vedligeholde. Der en eller flere lokale kokke Et engagement så alle deltager i planlægningen og forberedelse af retterne. Der giver appetit på viden. En anvendelse til læring, dialoger og udvikling Der er hyppige måltider og jævnlige gæstebud. Viden er et råstof, der findes i forskellige aflejringer Socialpolitiske strategier Sociale tilbud Etablerede metoder og praksisformer Paratviden og færdigheder Klientrettet problemløsning Veje til viden der virker hos os Praksisbaseret viden er Metoder til høst af andres viden Databaser - Kurser - studierejser træningsophold EBM/P Metoder til høst af egen viden Fagfortællinger - Mini- casestudier - Mini- audit- Spotmåling- evalueringer af forsøg termostatmålinger - osv Metoder til implementering af viden Refleksion Træning - Forsøg når vi kan udtale os om praksis (Sat på medie) på baggrund af erfaring, (Kan være gentagne begivenheder) 8
9 og når kilden til denne erfaring er kendt (Vi kan sige, hvorfra den kommer) og når den er indhentet med en systematik (Vi har tænkt os om/øvet os) når kilde og systematik accepteres af relevante andre som kilde til viden. Viden har bivirkninger Problem fiksering Metode fiksering Resultat fiksering Indikator dressur Fokus flytter Ressourcerøver Dekvalificering Politificering 9
10 " Vidensbasering og dokumentation af indsatsen i 2013 på bocenter 'Fredogro' Status Vi har i det foregående år brugt kræfter på et projekt at omkring dokumentation af indsatsen i y- boligerne. Vi har haft fondsmidler til at undersøge det i år. Det har resulteret i at 50% af beboerne synes de har fået større indflydelse, men også optræningsmulighederne i y- boligerne er blevet undersøgt. Det har resulteret i en metodebeskrivelse af optræningsdelen, der har gjort det muligt at individualisere indsatsen yderligere hos en fjerdedel. Vi kan dokumentere funktionsforbedringer hos alle. Det har været et lærerigt men meget stort arbejde for medarbejderne at gennemføre projektet, der er sket oven i deres øvrige dokumentationsopgaver. Vi kan ikke forvente, at trække så meget på medarbejderne hvert år. Behov Vi har dog brug for en løbende produktion af viden, hvis vi skal opfattes som et kvalitetstilbud, der arbejder vidensbaseret. Fremover er det derfor vores overordnede strategi, at vi hvert år udvikler viden i forhold til vores kerneydelser på mindst 2 områder udover de bundne dokumentationsopgaver. Sidste års projekt viste os behovet for udvikling af metode i samarbejdet med kommunale sagsbehandlere og de pårørende. Det bliver de faste temaer for metodeudvikling næste år. Herudover vil der sikkert dukke nogle nye behov op i løbet af året. Resourcer Derfor har vi i 2010 afsat ressourcer i budgettet, så de medarbejdere, der har haft mest interesse for metodebeskrivelse og dokumentation kan udnytte deres erfaringer. De skal hjælpe os med at udnytte resultatdokumentationen og brugertilfredshedsundersøgelserne. De skal gennemføre små undersøgelser på de udvalgte områder, som MED- udvalget har drøftet. Vi har afsat ressourcer til, at 2-3 medarbejdere i gennemsnit bruger 1 dag om ugen på dette arbejde. Opgaver Disse medarbejdere skal aflaste kolleger omkring metode og skriftlighed og vil herudover i løbet af året kunne gennemføre- 2-3 mindre undersøgelser omkring de udvalgte temaer samt 1-2 undersøgelser af temaer, der vil dukke op i løbet af året. Det er tanken at projekterne skal være ganske små og løbe over kort tid. Vi tror, at selv små undersøgelser vil sætte fokus på et område og trække en række andre overvejelser med sig. Formidling Udover den løbende formidling vil vi en gang om året invitere alle og også samarbejdspartnere til festlig halvdagskonference med middag, hvor vi præsentere noget af det vi har lært i årets løb. Kompetenceudvikling De udvalgte medarbejdere oprustes fagligt til dette arbejde gennem kurser og konsulentbistand. 10
11 11
Research Light. Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight
Research Light Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight Indhold Hvad er vidensbaseret arbejde og alt det andet? Der er tre serveringer i
VELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Etik, værdier, formål og dokumentation i socialt arbejde
Etik, værdier, formål og dokumentation i socialt arbejde Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Yderligere info:: knudramian.pbwiki.com Indhold Hvad er socialt arbejde? Hvad er vidensbaseret
Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller [email protected]. Kvalitetsledelse
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen
Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling
Introduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
En god dag ved egen kraft Plejecenter Othello Fredericia Kommune
En god dag ved egen kraft Plejecenter Othello Fredericia Kommune Formålet med en god dag ved egen kraft er: At styrke borgerens livskvalitet, på trods af svækkelsen. Den enkelte borger i fokus Fra svækket
Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud
Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af
Metodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
Metodebeskrivelse Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland INDHOLD Hvad er metode? Hvad er en program-teori? Programteori: Hvorfor program? Hvorfor
MUS og kompetenceudviklingsplaner
MUS og kompetenceudviklingsplaner Hvorfor dette tema? Et krav i rammeaftale om kompetenceudvikling De faglige organisationer påpeger, at vi ikke lever op til kravene = overenskomstbrud Stikprøver viser,
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Trivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?
Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad
GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
EVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Tryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Arbejdet med tydeliggørelse af målgrupper, metoder og indsatser i regi af Tilbudsportalen og kvalitetsmodellen
Arbejdet med tydeliggørelse af målgrupper, metoder og indsatser i regi af Tilbudsportalen og kvalitetsmodellen Oplæg ved LOS dialogmøde 21.oktober 2014 v/ Hanne Sognstrup, specialkonsulent, Socialstyrelsen
M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde
Ung & Sund 1. Fremdriftsmøde, Århus 17.03.2009 Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde v. Ulla Hølund For at skabe en fælles forståelse af, hvad det vil sige at udvikle, indsamle og formidle
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010. Udviklingsplaner. v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere
Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Udviklingsplaner v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Hvorfor udviklingsplaner? Vi handler hver dag. Vi skal handle påmåder, der bringer os nærmere vores fælles
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
gladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Kompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Ledelsesgrundlaget bygger på disse værdier: Dialog Gensidig menneskelig respekt Konfliktløsning Tolerance Mod Ansvarlighed Tydelighed
Ledelsesstrategi for Mælkebøttecentret Mælkebøttecentret har en synlig ledelse, der kontinuerligt arbejder med forbedringer i organisationen og udvikling af kvaliteten i arbejdet. Medarbejderne gennemgår
Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Målrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen
Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik [email protected] Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Mission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
MUS. Vejledning til dig som leder
MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til
Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Vejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Børn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Inddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser
Handicap 2018 borgerperspektiver Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser Ældre- og Handicapforvaltningen 2017-2020
Rehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Hvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Virkningsteori og virkningsevaluering
Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet
Kvalitetskonference 15.11.07
Kvalitetskonference 15.11.07 Mission og vision i 1997: Lederskab i Verdensklasse v/ Direktør Preben Buchholt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune Lederskab Det begynder med ledelse
APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
