Bilag 2: Resumé af høringssvar og håndtering af disse ift. Boligstrategi 2017 NR. AFSENDER KORT RESUMÉ AF HØ- RINGSSVAR 1 Merete Helgens, formand, Odense Kommunes Ældreråd Høringssvaret indeholder en overordnet positiv tilgang til boligstrategien, som kaldes en god og ambitiøs strategi. Ældrerådet kommer derudover med følgende konkrete forslag: 1.a) Strategien bør afspejle det faktum, at flere og flere vælger at bo alene, og at dette udløser et behov for 2-3-værelses bynære og prisrimelige boliger. 1.b) For at udmønte målsætningen om at skabe et bredt og varieret udbud af boliger for alle generationer, skal planlovens mulighed for 25 % almene boliger udnyttes fuldt ud. De påpeger, at dette desuden også vil understøtte flyttekæden, HÅNDTERING 1.a) Forvaltningen giver Ældrerådet ret i, at antallet af boligsingler (voksne over 18 år, der bor alene) er vokset i takt med, at befolkningstallet i Odense er steget, herunder er der særligt blevet flere boligsingler i alderen 23-31 og 69 +. Selve andelen af boligsingler i forhold til den øvrige befolkning i Odense er dog forholdsvis konstant, og faktisk en anelse faldende samlet set fra 2012 til 2016. Boligsinglerne er således ikke en gruppe, der vokser mere end andre grupper i Odense. At der ikke ses en stigning i andelen af boligsinglerne kan dog også skyldes, at flere singler vælger at bo sammen i større boliger. Rent boligbehovsmæssigt vil boligsinglernes præferencer ift. boligstørrelse (2-3-værelses boliger), som nævnes i høringssvaret, være sammenfaldende med blandt andre de nyuddannede, seniorerne eller med nogle af de børnefamilier, hvor der kun er én forælder. De er derfor ikke medtaget som en selvstændig målgruppe i boligstrategien, da deres boligbehov, hvad angår størrelse forventes dækket ind allerede, og fordi gruppen ud fra, hvad vi kan se i vores data, ikke vokser mere end andre grupper i Odense. I forbindelse med en evt. revidering af boligstrategien efter 2020 vil det være oplagt igen at se på befolknings- og husstandsudviklingen i Odense. 1.b) Forvaltningen henviser til, at der med den nuværende beskrivelse af værktøjet i strategien gives mulighed for, at man i forbindelse med den konkrete vurdering kan vælge at udnytte værktøjet fuldt ud. Behovet for at anvende værktøjet kan dog variere meget alt efter den givne kontekst, dvs. afhængig af projektet og det omkringliggende boligområde, og derfor anbefales det at fastholde den nuværende beskrivelse. Høringssvaret vurderes ikke at give anledning til at foretage ændringer i boligstrategien. 2 Udsatterådet Udsatterådet er meget tilfredse med at blive hørt i forbindelse med strategien, og ser frem til det fortsatte arbejde med at udvikle en by, hvor der er plads til alle. Derudover har de en række konkrete kommentarer og inputs: 2.a) Det anbefales, at der i forbindelse med udmøntningen af strategien sættes fokus på, hvordan forskellige udsattegrupper definerer boligpræferencer og -behov. Høringssvaret er drøftet med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. 2.a) I Odense Kommune har man besluttet at anvende Housing First-strategien, og i regi af den tilgang er der lavet både national og international forskning af udsattemålgruppernes boligbehov og ønsker. Housing First vurderes som en af de bedst dokumenterede indsatser i forhold til arbejde med socialt udsatte. Derfor vurderes der ikke at være yderligere behov for inddragelse. 2.b) I Odense Kommune har man ikke en strategi for at lave flere særlige boligtilbud/institutioner til målgruppen, idet Housing First-tilgangen både internationalt, nationalt og lokalt i Odense har vist sig at give særdeles gode resultater for gruppen af socialt udsatte. Her kommer udsatte borgere kommer i eget hjem i ordinære boliger og boligområder (jf. Housing First), så stigmatisering undgås, samtidig med at den enkelte borger kommer tættere på en normal tilværelse. Side 1 af 5
2.b) Der er brug for boliger, hvor der er indtænkt at beboerne har brug for daglig støtte, for muligheden for samvær, så man ikke sidder alene, og at der er brug for steder, hvor gængse normer om fx ryddelighed, speciel adfærd godt kan eksistere uden voldsomme gener for andre beboere i området. Udsatterådet anbefaler derfor, at man inddrager et bredt felt af interessenter (inkl. beboerne) i et konkret udviklingsarbejde, hvor også andre kommuner og boligorganisationer er repræsenteret 2.c) I forhold til de eksisterende skæve boliger ønsker Udsatterådet, at disse kan bringes op til en standard, der matcher tankerne i boligstrategien om kvalitet og æstetik. Odense Kommune har derudover arbejdet målrettet med udvikling af helle- og væresteder for udsatte borgere, hvor mulighed for samvær med andre indenfor målgruppen er til stede. I boligstrategien arbejder vi i den sammenhæng også med en målsætning, der gør, at der sættes mere fokus på fællesskab i og omkring boligen. Og da udsattemålgruppen i Odense, på baggrund af Housing First, vil bo i ordinære boliger, vil boligstrategiens målsætninger også gælde der. 2.c) Skæve boliger betragtes som boliger for en særlig målgruppe. Skæve boliger virker dog stigmatiserende, og bør derfor kun anvendes når det ikke er muligt for borgeren at bo i en ordinær bolig. Erfaringerne fra Odense Kommune er, at næsten alle kan bo i en ordinær bolig. I Odense Kommune har man indtil nu ikke haft problemer med at finde egnede boliger på det regulære boligmarked. Høringssvaret giver samlet set ikke anledning til at foretage ændringer i boligstrategien, men det er sendt videre til Beskæftigelses- & Socialforvaltningen til evt. brug ved fremtidige drøftelser inden for området. 3 Jacob Michaelsen, direktør i FAB, på vegne af de fem større boligorganisationer i Odense 4 Helle Nielsen, formand, LO Fyn 3.a) De almene boligorganisationer bemærker, at det er vigtigt at tydeliggøre muligheden for hvordan, hvor og hvornår Odense Kommune vil anvende planlovsmuligheden for at op til 25 % af et lokalplanområde forbeholdes almene boliger. 3.b) De almene boligorganisationer bemærker, at det er vigtigt, at byen er for alle uanset indkomst. Generelt mener LO Fyn, at boligstrategien er et flot oplæg med mange gode tanker og visioner. LO Fyns bestyrelse har desuden følgende kommentarer/input til strategien: 4.a) LO Fyn synes, at det er vigtigt at have fokus på at skabe billige boliger, sådan at studerende, lav- og mellemindkomstgrupperne også 3.a) På baggrund af høringssvaret konkretiseres det i beskrivelsen af værktøjet, hvor kommunen retter en særlig opmærksomhed hen ift. anvendelsen af planlovens 25-%-mulighed. Derfor justeres bynære områder til bymidten, den udvidede bymidte, langs letbanelinjen og i de større byomdannelsesområder. På den måde imødekommes hvor -delen. Ift. hvordan - og hvornår -delen henviser forvaltningen til, at behovet for at anvende værktøjet kan variere meget alt efter den givne kontekst, dvs. afhængig af det enkelte projekt, området og det omkringliggende boligområde. Derfor anbefales det at fastholde det øvrige indhold af den nuværende beskrivelse. 3.b) Forvaltningen henviser til, at dette allerede er en del af strategien, hvor det indgår under målsætningen om at skabe et bredt og varieret boligudbud samt målsætningen om at skabe blandede boligområder. 4.a) I boligstrategien er de konkrete kommunale værktøjer til at skabe billige boliger beskrevet i tilknytning til målsætning 5: At skabe blandede boligområder. På baggrund af høringssvaret anbefales det derfor at lave en sidehenvisning til de givne værktøjsbeskrivelser på side 19, sådan at billige boliger og værktøjerne er knyttet sammen. 4.b) I Odense Kommune er studerende en vigtig del af byen og byens liv, og studieboliger har og bliver derfor prioriteret højt. Fra og med 2013 til 2017 har det kommunale tilskud til almene boliger derfor alene været anvendt til at bygge ungdomsboliger, og i forhold til de kommende almene familieboliger, som der netop er givet tilsagn til, vil en større andel af disse blive Side 2 af 5
kan bo i de centrale dele af byen. De synes dog, at der mangler en mere konkret beskrivelse af, hvordan man vil skabe billige boliger i bymidten og langs med letbanens linje 1 4.b) LO Fyn fremhæver, at det er særligt vigtigt at sikre billige boliger til studerende, da man herigennem hvis man lykkes vil kunne skabe et attraktivt alternativ til de studerende som vælger København og Aarhus fremfor Odense 4.c) Der ønskes et fokus på, at allerede eksisterende virksomheder/jobs ikke presses ud af de områder, hvori disse er etableret nu, og at nuværende udvidelsesmulighederne ikke mindskes 4.d) Der skal mere fokus på at skabe store, vedligeholdelsesfrie boliger til seniormålgruppen, som forventes at få en højere tilbagetrækningsalder 4.e) Ift. seniormålgruppen bør der også etableres ældrefællesskaber og fællesskabsfaciliter i og i nærheden af boligerne med fortrinsret for studerende, og dermed i praksis fungere som studieboliger, så længe efterspørgslen er til stede. I bosætningsstrategien er boligpriser nævnt som et af de parametre Odense skal bruge til at tiltrække studerende og andre målgrupper. Strategien viser dog også, at det sjældent er boligpriserne, der har størst betydning for beslutningen om at bosætte sig. Sammenholdes befolkningsprognoser, de mindre ungdomsårgange, og de forventede effekter af reformer, der har indflydelse på optaget hos de videregående uddannelser, forventes der ikke et lige så stort pres på studieboligmarkedet i de kommende år. Det ses allerede på det lidt lavere optag på de lange videregående uddannelser i 2017, og faldet i anvendelsen af kommunens Tag-over-hovedet-garanti fra 2015 til 2017. Behovet for ungdomsboliger følges dog tæt af forvaltningen. I Boligstrategien har vi derfor fokus på fleksible studieboliger, der kan imødekomme studieboligbehovet på nuværende tidspunkt og som samtidig, såfremt efterspørgslen på studieboliger falder, kan anvendes af øvrige grupper. 4.c) Med boligstrategien er det en ambition at skabe blandede funktioner i den tætte by, sådan at boligområderne er levende og dagligdagen nem. Derfor er det intentionen i boligstrategien under målsætning 6, at eksisterende erhvervsfunktioner i den tætte by bevares og udvides. Det er dog også en udviklingstendens, at industri og lager ophører i den centrale del af byen. Denne form for anvendelse vil blive vurderet i kommune- og lokalplanlægningen. 4.d, 4.e, 4.f) Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i strategien, da de i forvejen er indskrevet i boligstrategien (s. 8-10 og 14-15). Inputtene tages også med videre i boligstrategiens implementeringsproces. 4.f) At kunne blive længst muligt i eget hjem kræver et fokus på indretningen af boligerne 5 Hans-Bo Hyldig, administrerende direktør, FB-gruppen Hans-Bo Hyldig fra FB gruppen kalder boligstrategien for en fin strategi, og kommer med fire konkrete kommentarer hertil: 5.a) Den grønne by kan sikres gennem krav til begrønning af udvalgte facader, og her er det vigtigt, at der i lokalplanerne specifikt udpeges, hvilke gavle/facader, der ønskes begrønnet, da det er med til at sikre, at det bliver gennemført 5.a) Facadebeplantning kan være et vigtigt grønt element, hvor der er lidt plads. Facadebeplantning kan bidrage til oplevelsen af en grøn by, give mere biodiversitet, rense luften, dæmpe vind og bidrage til regnvandshåndteringen. Derfor er grønne facader og lignende initiativer også nogle af dem, der arbejdes med i en kommende grøn handleplan for realiseringen af Danmarks Grønneste Storby. Høringssvaret understøtter boligstrategiens målsætning om at skabe grønne boligområder, og bidrager med input til, hvordan specificerede krav til grønne tiltag i lokalplanerne er med til at sikre realisering. Det anbefales, at der i boligstrategien indarbejdes en sætning, på s. 13 under pkt. 1, der lyder: Når kvalitetskriterierne omsættes i lokalplanerne, er det vigtigt at gøre disse så specifikke, som muligt, da det er med til at sikre, at det bliver gennemført. Side 3 af 5
5.b) Den grønne by kan understøttes af krav om væksthuse på udvalgte flade tage 5.c) Hvis ikke der er befolkningsgrundlag i udviklingsområderne til aktive stuefacader, kan dette krav evt. erstattes af et krav om åbne facader, sådan at der på sigt vil kunne etableres erhverv, når området er færdigudviklet 5.d) Det er vigtigt for den private investor og udvikler at kende til kommunens parkeringsstrategi. Behovet for parkering afhænger bl.a. af ejerformen for boligerne i det enkelte byggeri. Her nævnes også at p-kældre er dyre, og at beboerne som udgangspunkt ikke ønsker at betale 5.b) Høringssvaret understøtter ligesom ovenstående boligstrategiens målsætning om at skabe grønne boligområder. Det anbefales, at væksthuse nævnes som et eksempel på grønne tiltag i den tætte by på s. 12 i strategien. 5.c) Spørgsmålet omkring krav om aktive facader er komplekst. Det handler om at afveje et ønske om en levende, spændende by og fremtidigt behov, når befolkningstætheden øges, med de nuværende planlægningsforudsætninger. Samtidig skal det overvejes hvad nuværende beslutninger får af betydning for fremtidige muligheder. Kravet om åbne facader fremfor aktive facader kan overvejes på de placeringer, hvor der kan være et fremtidigt potentiale for erhverv, men ikke er et nuværende grundlag herfor. I forbindelse med en kommende detailhandelsundersøgelse vil vi få et bedre grundlag for at kunne fastlægge bestemmelser om hvor der præcist skal være aktive facader, åbne facader og almindelige facader i byen. Det vil efterfølgende danne grundlæg for ændringer af kommuneplanen og nye lokalplaner. 6 Erik Knudsen, rektor, UCL UCL bemærker, at det er en flot og spændende strategi, og bemærker herudover: 6.a) At man støtter fokuseringen på fleksible boliger Inputtet tages derfor med videre i implementeringsprocessen for boligstrategien, da resultaterne fra detailhandelsundersøgelsen herved kan tages med i overvejelserne. 5.d) Odense Kommunes parkeringsstrategi er ikke nævnt i hverken boligstrategien eller baggrundsrapporten, men i og med at dette fint kan betragtes som baggrundsinformation kan dette skrives ind i baggrundsrapporten til boligstrategien under kapitlet Odense i tal (s. 51). Relevante dokumenter er i denne forbindelse: Parkeringsstrategi 2013-2020 for Odense Kommune, og herunder den nuværende parkeringsnorm, samt den netop vedtagne Handlingsplan for mobilitet og byrum, hvor forslag til tiltag vedr. parkering i bymidten beskrives i afsnit 3. Vi kan desuden, ud fra vores analyser (s. 51 i baggrundsrapporten), se, at bilejerskabet er markant mindre i den centrale del af byen sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Desuden ses det på side 67-68, at en stor del af bilejerne betragter fællesparkering i p-hus som en mulighed, men at kun 6 % af de boligsøgende umiddelbart er villige til at betale mere end 500 kr. om måneden. Høringssvarets pkt. 5.d vurderes ikke at give anledning til ændringer i selve strategien. 6.a) Med boligstrategien vil vi arbejde mod at udvikle fleksible boliger. Det vurderes derfor, at 6.a ikke giver anledning til ændringer i selve strategien. 6.b) I Odense er de studerende et vigtigt segment. Derfor har vi et stort fokus på dem på tværs af mange arbejdsområder og forvaltninger. Side 4 af 5
6.b) At det er vigtigt, at det unge segment, herunder de studerende, udfoldes. I Boligstrategien er det unge segment udfoldet på side 10 sammen med andre vigtige segmenter. Segmenter som ligesom de unge udgør en væsentlig andel af Odenses befolkning og samtidig spiller ind i Odenses transformation. Der er derudover lavet dybdegående analyser på ungesegmentet, og der har været foretaget en inddragelse af denne gruppe også. Høringssvaret vurderes derfor ikke at give anledning til ændringer i boligstrategien. Side 5 af 5