PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC UCC magasin VELFÆRD I VIRKELIGHEDEN 2 JUNI 2010 + Ældreboom blandt tosprogede: Er plejesektoren klar? Dansk Industri og OECD bruger læreruddannelse som best case 6 GODE RÅD TIL SKOLE-HJEM- SAMARBEJDET Fra ghetto-gangster til rollemodel: Jeg vil være en af de højest uddannede indvandrere inden for pædagogik
Leder Indvandrere og integration: UCC siger ja til bederum og flæskesteg Tal fra Danmarks Statistik forudsiger, at indvandrere og efterkommere i 2050 vil udgøre 13,6 procent af den danske befolkning mod 9,1 procent i dag. Procentdelen vil være højest i hovedstadsregionen, hvor UCC s uddannelsesinstitutioner bor. UCC har til opgave at tiltrække flere kandidater til vores uddannelser for at sikre, at velfærdsområdet bliver forsynet med bl.a. lærere, pædagoger og sygeplejersker. UCC skal derfor være dygtige til også at tiltrække og fastholde unge med anden etnisk baggrund til vores uddannelser. Samfundsdebatterne om indvandrere og integration bliver nogle gange skarpe og følelsesladede. På UCC skal vi være på forkant med, hvordan vi skaber de praktiske løsninger på vores uddannelser og i professionerne. Fremtidens lærere og pædagoger skal kunne agere og arbejde i skoler og institutioner, der bliver mere og mere globale og multikulturelle. LAUST JOEN JAKOBSEN, REKTOR, PROFESSIONS- HØJSKOLEN UCC Vi skal indrette vores uddannelser til fremtidens børn, unge og arbejdsmarked. At vi har indrettet et stillerum, der kan bruges til bederum på Blaagaard og samtidig får flæskesteg til julefrokosten, er naturligt og pragmatisk. Jeg siger ikke, det altid er nemt, og at der ikke er svære spørgsmål og balancer. Men vigtigt er det, at vi rummer mangfoldigheden i vores uddannelsers hverdag og i professionerne. Jeg er derfor stolt af den brede anerkendelse, vi får i en rapport fra OECD og af Dansk Industri for vores integrationsindsats på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS. UCC har masser af viden og praktiske erfaringer på området. UCC magasin har valgt at sætte fokus på fem centrale velfærdsområder med eksempler på, hvad der skal til for at få succes: 1. Unge indvandrere skal holdes fast på de videregående uddannelser 2. De unge skal væk fra bandekriminalitet 3. Indvandrerbørn skal lære mere sprog 4. Samarbejdet mellem skole, lærere og indvandrerforældre skal styrkes 5. Plejesektoren skal forberede sig på flere ældre indvandrere Til september vil UCC afholde en konference på Blaagaard/ KDAS om UCC s viden og praktiske erfaring på området det kan du læse mere om på bagsiden af magasinet. Rigtig god læselyst! PÅ WWW.UCC.DK/TEMA KAN DU: LÆSE VIDERE OM integration på nye måder TILMELDE DIG UCC S MÅ- NEDLIGE NYHEDSBREV MED NYT FRA VORES VIDEN OG UDDANNELSER.
Indhold 1. Unge indvandrere skal holdes fast på de videregående uddannelser 2. De unge skal væk fra bandekriminalitet 3. Indvandrerbørn skal lære mere sprog 4. Samarbejdet mellem skole, lærere og indvandrerforældre skal styrkes 5. Plejesektoren skal forberede sig på flere ældre indvandrere Mustafa Varlik Thomas Arnbo Må man sige indvandrer? Guide til debattens ord og udtryk. Sort på hvidt Indvandrere og efterkommere i tal. DI og OECD bruger LÆRERuddannelse som best case Indsatsen på Blaagaard/KDAS får ros. en mangfoldig succes Blaagaard/KDAS giver plads til forskellighed. Fra gangster til pædagog Ex-kriminel hjælper udsatte unge. Forberedelseskursus for indvandrere Ni ud af ti deltagere får en uddannelse. Gamle hårde nitter forstår unge rødder Specialskole bruger rollemodeller. Opskrift på skolestart Højtlæsning styrker tosprogede børn. Elever bliver dygtigere af to sprog Modersmålsundervisning er vejen. hvad hedder eventyr på vietnamesisk? I en 1. klasse på Nørrebro taler børnene 10 forskellige sprog. Skole+hjem+samarbejde = Dygtigere elever Dialog med forældre gavner elever. Nydanske forældre skal på banen Skole-hjem-vejledere uddannes til at inddrage nydanske forældre. tosprogede ældre: Er plejesektoren klar? Indvandreres børn står ikke automatisk klar til at passe forældre. Fra Sauerkraut til kebab Plejehjem i Berlin er målrettet ældre tyrkiske indvandrere. Kreative skolefag fremmer integration Profilskole øger stoltheden hos eleverne. 04 06 07 08 12 15 16 20 22 26 28 32 34 36 38
Må man sige indvandrer? Tekst Christian Blomgreen Hvilke ord skal man egentlig bruge, når man taler om etniske grupper i samfundet? UCC magasin går på jagt efter de mindst forkerte udtryk Der er rigeligt med muligheder for at komme til at bruge de forkerte ord, når man snakker om dem, som hedder Hassan og ikke Hansen. Det seneste ord, der skal bruges varsomt, er ordet integration. Vibe Larsen, hvorfor er det så svært at finde de rette neutrale ord på det her område? Der findes i princippet ikke ord, der er helt uproblematiske. Der er mange ord på det her område, fordi det er et meget politisk område, og derfor findes der ikke neutrale ord. Gennem de sidste 10-15 år er integration blevet brugt i betydningen assimilation. Jeg kender desværre ikke et godt og dækkende ord for alle dem, der har en anden etnisk oprindelse end dansk, siger Vibe Larsen fra UCC s Center for Tosprogethed og Interkulturalitet, UC2, hvor flere foretrækker at bruge ordet inklusion i stedet for integration. Men bliver det ikke for fintfølende, hvis alle ord skal vejes og måles så præcist? Der vil altid være ord og vendinger, man ikke kan bruge, fordi de får en politisk klang. De sorte gjorde oprør i USA i 1960 erne mod, at alt refererede til de hvides kultur. Det viser, at det er afsindigt vigtigt, at man overvejer, hvordan ord bruges i det offentlige rum. Vibe Larsens guide til bedre sprogbrug Anden etnisk baggrund end dansk: Fungerer fint, hvis man specifikt beskæftiger sig med etnicitet. Andengenerationsindvandrer: Det er væsentligt at påpege, hvor mange generationer der er bag, før man er dansker. Men det er i mange sammenhænge mindre interessant. Tosproget: Et ord, der ikke giver nogen mening. Mange danskere taler flere sprog. Ud fra et forskningsmæssigt synspunkt skelner man ikke mellem, om en person taler to, tre eller fire sprog. De nyeste bud: I Undervisnings- og Integrationsministeriet har de i lang tid brugt etniske minoriteter. I dag er medborgerskab det nyeste udtryk. Det siger praktikerne: Lise Engholm Skoleleder, Rådmandsgades Skole Hvilke ord bruger I på skolen? Jeg bruger en hel masse ord. Debatten er simpelthen så betændt og hæmmet, fordi man ikke kalder en spade for en spade. Alt det, man ikke må sige, er en kæp i hjulet på integrationen. Men er du ikke bange for at støde nogens følelser? Man bliver nødt til at tage udgangspunkt i virkeligheden, og vi skal turde sige noget til hinanden i stedet for at lave julelege med ordene. Hvad siger eleverne på din skole til din holdning? Børn og unge er ikke fintfølende. Forleden kom en dreng fra ottende klasse hen til mig og sagde, at han går på en sort skole. Det har han jo fuldstændig ret i, for her er mange med sort hår og mørk hud. Jens Husum Skoleleder, Tagensbo Skole Hvilke ord bruger I på skolen? Vi har afskaffet alle ord som integration, nydanskere, tosprogede osv. De giver ingen mening for os på skolen. Hvis du er dansker, er du det også, selv om du har en anden kulturbaggrund. Men hvorfor er ord som integration og tosprogede problematiske? Fordi de bliver brugt, uden at det er klart, hvad de egentlig betyder. Integration er noget, jeg forbinder med matematikkens verden. Jeg har boet 12 år i Luxembourg, og dernede blev jeg aldrig kaldt nyluxembourger. Hvor vigtigt er det, at vi er påpasselige med ordene? Det er eventyrligt vigtigt for debatten, at vi ikke går rundt og sætter etiketter på hinanden. Det er sådan noget, fordomme er bygget af. 4 UCC magasin
Erik Clausen Filminstruktør Jan Sommer/Polfoto Morten Holtum Nielsen Hvad synes du om ordet integration? Integrationens skjulte lillebror hedder underkastelse. Jeg har hele mit liv kæmpet for ikke at blive integreret. Opfører folk sig ordentligt, behøver de ikke blive integreret i noget som helst. Men hvorfor er det så vigtigt at veje sine ord? Der ligger meget magt og styring i ord. Tag et udtryk som enlig mor. Det bruges til at trænge et menneske i defensiven. Når man er mor, er man per definition ikke alene. Det er en klientgørelse af et menneske. Der opfindes en masse moderne ord med skjulte budskaber, man skal tage sig i agt for. Kan du forstå, det kan være svært at navigere i så følsomt et sproglandskab? Ja, men så er det godt, at der er sådan en som mig, der insisterer på at sige, at du er god nok. I stedet for at sætte etiketter på folk, skal man slappe af, nyde livet og lad andre være i fred. Rushy Rashid Forfatter og foredragsholder Hvad synes du om ordet integration? Som udgangspunkt synes jeg overhovedet ikke, det er problematisk. Hvis det bruges politisk som et synonym for assimilation, er det et dårligt udtryk. Kan du forstå, hvis nogle synes, det er vanskeligt at navigere i det her sproglandskab? Jeg synes også, det er svært. Det er meget lettere i USA, hvor man blot er amerikaner, hvis man har amerikansk pas. Det ville være noget lettere, hvis vi afskaffer alle etiketterne. Dine forældre flyttede til Danmark, hvor du er opvokset. Hvad skal vi kalde dig? Jeg har intet imod at blive kaldt andengenerationsindvandrer, men jeg stejler, hvis mine børn skal kaldes tredjegenerationsindvandrere. De er danske. Sabine Kirchmeier-Andersen Direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen, hvorfor er der så mange ord? Når vi finder på et navn eller et ord for noget, afgrænser vi det også. Det kan give problemer, når vi sætter en etiket på et menneske og giver det særlige karakteristika, der adskiller det fra andre. Disse karakteristika kan vække negative følelser på baggrund af en negativ debat. Er det særligt for Danmark, at vi hele tiden ændrer ord? Nej, bestemt ikke. Ord har aldrig absolutte betydninger, og sproget afspejler fælles oplevelser. Tag et ord som perle. Nu kan man næsten ikke bruge det, uden vi tænker på perlesagen. Hvad er generelt det bedste valg, når vi snakker om integration kontra inklusion? Jeg er ikke stødt på sammenhænge, hvor ordet integration har været specielt problematisk. Men man kan ikke udelukke, at det engang i fremtiden kan gå hen og blive problematisk. Juni 2010 5
Tekst Christian Blomgreen Sort på hvidt?! Hvem er de, hvor er de fra, hvad studerer de? Indvandrere og efterkommere udgør knap ti procent af den danske befolkning. UCC magasin giver dig styr på fakta Hvor mange er der i Danmark? Siden 1980 har antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark været stigende. Særligt antallet af ikke-vestlige indvandrere er i perioden steget kraftigt. De 237.695 ikke-vestlige indvandrere i befolkningen 1. januar 2008 er således mere end fem gange højere end antallet af ikke-vestlige indvandrere i 1980. 1. januar 2008 udgjorde indvandrere og efterkommere 9,1 procent af den danske befolkning. Andelen af indvandrere er 6,9 procent og blandt dem er næsten to ud af tre fra ikke-vestlige lande. Mens 79 procent er i beskæftigelse blandt 16-64-årige med dansk oprindelse, er det blandt ikke-vestlige indvandrere 53 procent, der er beskæftiget. Beskæftigelsesfrekvensen er især lav blandt kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande. Siden 1996 er beskæftigelsesfrekvensen for 16-64- årige ikke-vestlige indvandrere steget fra 33 procent til 53 procent. Hvor bor de? Af de fem regioner er det i Region Hovedstaden, at indvandrere og efterkommere udgør den klart største andel af befolkningen. Her er andelen 14,4 procent I de fire øvrige regioner ligger andelen af indvandrere og efterkommere under landsgennemsnittet på 9,1 procent For alle regioner er der dog store forskelle mellem de enkelte kommuner. I Region Hovedstaden er der 30 kommuner. Her finder vi også Københavns Kommune, hvor andelen af indvandrere og efterkommere i 2008 er 20,4 procent I Ishøj er andelen 30,5 procent Det er den højeste andel indvandrere og efterkommere for en enkelt kommune. Hvor gamle er de? Overordnet set er indvandrere fra ikke-vestlige lande yngre end indvandrere fra vestlige lande. Blandt alle indvandrere fra ikke-vestlige lande var der således kun 9 procent, som var fyldt 60 år. Den tilsvarende andel var 22 procent for indvandrere fra vestlige lande. Efterkommere af indvandrere er aldersmæssigt en meget ung gruppe. Hver anden er under 10 år. Hvordan ser fremskrivningen ud? Ifølge fremskrivningen vil indvandrere og efterkommere udgøre 13,6 procent af den danske befolkning i 2050 mod 9,1 procent i dag. Hvad studerer de på professionshøjskolerne? Kilder: Danmarks Statistik og Claus P. B. Hansen fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium OPTAG INDVANDRERE 20 % 18 % 16 % 14 % 12 % 10 % 8 % 6 % 4 % 2 % 0 % Bioanalytiker Bygningskonstruktør Ergoterapeut Ernæring Skolelærer Fysioterapeut Jordemoder Journalist Pædagog 1998 2008 Radiograf Socialrådgiver Sygeplejerske I alt 6 UCC magasin
Di og oecd bruger læreruddannelse som best case Blaagaard/KDAS har som en af de eneste læreruddannelser stor succes med at tiltrække og uddanne tosprogede unge. Det har både fået OECD og Dansk Industri til at rose uddannelsesstedet Rasmus Juul Tekst Christian Blomgreen læs mere om Blaagaard/kdas på www.ucc.dk/tema Omkring 30 % af de studerende på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er tosprogede. Det er unikt i Danmark, og det har nu fået Dansk Industri til at etablere et samarbejde med uddannelsesstedet for at finde ud af, hvorfor det har så stor succes med at tiltrække og uddanne lærere med anden etnisk baggrund end dansk. Der er hårdt brug for tosprogede lærere. De er en forudsætning for, at vi har en mangfoldig folkeskole, der kan rumme og inspirere alle elever uanset religiøs og kulturel baggrund. Vi ved, at vi får brug for alle hænder fremover, hvis vores samfund skal fungere, og derfor er det et problem, at 20 procent i dag ikke får en ungdomsuddannelse. Vi tror, at hvis flere gør som Blaagaard/KDAS, kan den statistik forbedres, og især tosprogede folkeskolelever vil blive inspireret til at tage en uddannelse, siger Bjarne Lundager Jensen, der er uddannelseschef i Dansk Industri. OeCd fremhæver Blaa gaard/kdas Senest har også OECD fremhævet Blaagaard/KDAS i rapporten Reviews of Migrant Education som et uddannelsessted, der udmærker sig ved at uddanne mange tosprogede lærere. Typisk uddanner danske læreruddannelsessteder mellem fem og ti procent tosprogede lærere. Det er en vigtig forudsætning for en mangfoldig folkeskole, at vi uddanner lærere med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde. Vi vil gerne hjælpe med at inspirere uddannelser over hele landet til at opnå samme succes, siger Bjarne Lundager Jensen. ekstra imponerende Samarbejdet er stadig helt nyt, og derfor kan Bjarne Lundager Jensen endnu ikke give en præcis analyse af, hvorfor Blaagaard/KDAS nyder stor succes. Umiddelbart kan vi se, at de er gode til at skabe et miljø, hvor de tosprogede føler, de bliver set som en ressource. Der er plads til forskellighed, hvorimod der ofte hersker en monokultur på mange uddannelsessteder, som kan være svær at tackle, hvis man har en anden religiøs og kulturel baggrund, siger Bjarne Lundager Jensen. Samtidig fremhæver han, at den danske folkeskole kan være særdeles vanskelig for dem med anden etnisk baggrund end dansk at afkode. Hele den grundtvigianske tradition er dybt indgroet i folkeskolen, og den indeholder mange kulturelle koder. Derfor er det ekstra imponerende, at Blaagaard/KDAS lykkes med deres projekt, siger han. Lakshmi Sigurdsson er underviser på Blaagaard/KDAS og sidder med i samarbejdsgruppen. Hun er spændt på, hvad de to parter kan få ud af hinanden. DI vil gerne bidrage med at sætte fokus på det, vi gør, og det, vi kan. De har en lidt mere kontant tilgang til at definere, hvad der virker, og hvad der ikke virker, som ligger et stykke fra vores måde at tænke på. Men at Blaagaard/KDAS er interessant for Dansk Industri og nævnes i diverse rapporter som et godt eksempel, bekræfter os i, at de kræfter, vi lægger i at tiltrække studerende med forskellige baggrunde, er en rigtig vej at gå, siger hun. læs på side 8, hvad Blaagaard/kdas gør for at tiltrække tosprogede unge. Blaagaard/kdas i OeCd-rappOrt Ny OECD-rapport fra marts konkluderer, at det er nødvendigt at styrke folkeskolens evne til at tackle elever fra mange forskellige kulturelle baggrunde. Blaagaard/KDAS fremhæves i rapporten som eksempel på et uddannelsessted, hvor det er lykkedes at tiltrække studerende med mange forskellige kulturelle baggrunde, som er nødvendige for at hæve niveauet hos de tosprogede elever. Rapporten kan læses i sin fulde længde på Undervisningsministeriets hjemmeside, www. uvm.dk. Søg på Migrant Education. læreruddannelsen Blaagaard/ kdas Blaagaard/KDAS er en sammenlægning af Københavns Dag- og Aftenseminarium og Blaagaard Seminarium. Efter sammenlægningen er Blaagaard/KDAS en af landet største læreruddannelsesinstitutioner med omkring 2.500 studerende. Juni 2010 7
8 UCC magasin
En mangfoldig succes i Søborg Bulldog and partners Der er bederum og svømme- og fitnesstider kun for piger, men der er også flæskesteg i kantinen og øl i fredagsbaren. Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS lægger røde mursten til et stort antal studerende fra ikke-vestlige lande Tekst Christian Blomgreen Undervisningsministeren ved det. Medierne har sat fokus på det. Kommunerne er klar over det, og skolerne oplever det hver eneste dag: Der er behov for tosprogede lærere i folkeskolen. Hvert tiende barn i den danske folkeskole er tosproget, men på landsplan er kun en meget lille del af de uddannede lærere tosprogede. Det ved de også på Blaagaard/KDAS, og en tur ned ad gangene en almindelig eftermiddag viser, at læreruddannelsen måske ligger inde med en nøgle til, hvordan der kan uddannes flere folkeskolelærere med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde. Omkring halvdelen af de studerende på Blaagaard/KDAS er tosprogede, og det er resultatet af en målrettet og tålmodig indsats, der begyndte for mange år siden på KDAS, fortæller Lakshmi Sigurdsson, der er underviser på stedet. Ingen andre læreruddannelser rekrutterer målrettet tosprogede studerende i samme omfang, som vi gør, men vi ser det som en samfundsopgave at uddanne tosprogede lærere, siger hun. Rekrutteringen foregår på hjemmesider, brochurer og til åbent hus arrangementer, hvor man målbevidst sørger for, at tosprogede er repræsenterede. Juni 2010 9
Q&A Uddannelseschef Tove Hvid Persson: Vi skal ikke være en ghettoskole Hvorfor har Blaagaard/KDAS så stor succes med at uddanne tosprogede lærere? Den første erkendelse, man må gøre, hvis man vil tiltrække studerende med mange forskellige baggrunde, er, at de alle er forskellige. Der findes ikke én speciel løsning, men succesen ligger gemt i den tilgang, vi hele tiden sørger for at have til de studerende. Den går bl.a. ud på, at vi ikke hele tiden går og stiller spørgsmål til, hvorfor nogle ikke vil spise svinekød eller vil have svømmehallen for sig selv i en time om ugen. Kan vi imødekomme sådan nogle ønsker uden problemer, gør vi det. Hvordan indretter I jer, så der er plads til alle? Det er ikke en rejse fra a til b. Det er en løbende proces hele tiden at skabe rammer, hvor folk kan studere, selvom de har vidt forskellig baggrund. Generer det, at nogle af de studerende gerne vil gå for sig selv og bede engang imellem? Er det problematisk, at en gruppe piger gerne vil reservere svømmehallen en time om ugen? Det synes jeg ikke, men det er hver gang en balance at håndtere de spørgsmål. Hvor langt vil I gå for at imødekomme ønsker fra en gruppe studerende? Vi tænker ikke på den måde. Jeg ved godt, at nogle synes, vi ligger os fladt på ryggen over for nogle muslimske krav, men jeg synes, at vi imødekommer nogle konkrete behov, der gør, at vi er i stand til at uddanne tosprogede lærere, som der er stort behov for i den danske folkeskole. Vi forsøger at tackle alle de her spørgsmål ud fra et praktisk og konkret niveau. Er der ikke en risiko for, at det hele bliver kulturløst, hvis det hele er lige godt? Jeg ser det som kulturmangfoldigt, at vi har skabt en skole, hvor vi ser forskelligheden som en gevinst. Vi holder også stadig julefest for de studerende, selv om det ikke er alle de studerende, der fejrer jul. Vi er dog begyndt at overveje, om vi også skal markere andre religioners helligdage på en eller anden måde. Hvor går grænsen? Er det en succes, hvis der er 80 procent tosprogede studerende? Nej, for vi skal ikke være en ghettoskole. Succesen med at tiltrække tosprogede studerende kan også blive en dødsrute, hvis de er de eneste, der tilmelder sig. Vi vil mangfoldigheden, og vi vil uddanne lærere til den danske folkeskole. Derfor skal der være en stor repræsentation af etnisk danske studerende. Kontakt: Tove Hvid Persson, thp@ucc.dk eller 41 89 74 83 Tre skridt til mangfoldighed Alle uddannelsesinstitutioner har potentiale til at gøre som Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, siger uddannelseschef Tove Hvid Persson. Her er tre gode råd til at komme i gang: 1. Vis du vil mangfoldigheden i al kommunikation. Det betyder meget for de studerende, at de kan se, at der går andre, der ligner dem selv på uddannelsen. 2. husk forskelligheden. Ikke to studerende er ens, og det gælder, uanset om du er muslim, buddhist eller kristen. 3. gør ikke små problemer til store principielle spørgsmål. Tag hensyn ud fra et praktisk og konkret niveau. 10 UCC magasin
Bulldog and partners Det er en løbende proces hele tiden at skabe rammer, hvor folk kan studere, selv om de har vidt forskellig baggrund, siger uddannelseschef ved læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Tove Hvid Persson. Peter von der Maase Det handler meget om synlighed. De tosprogede skal kunne se, at der er nogle som dem selv. Det ved vi, betyder meget for dem, og derfor sikrer vi en repræsentation af mangfoldighed i alt, hvad vi gør. Og vi ser mangfoldigheden blandt vores studerende som en ressource og ikke et problem. Tendenser til gruppering Det er dog langt fra kun i uddannelsesstedets præsentationsmateriale, der gøres plads til forskellighed. Et ganske lille og beskedent rum uden vinduer er et tydeligt tegn på, at Blaagaard/KDAS også fysisk indretter sig for at rumme mangfoldigheden blandt de studerende. På gulvet i bederummet vender det mørke og firkantede tæppe den rigtige vej i forhold til Mekka. Bederummet står dog tomt denne eftermiddag, hvor UCC magasin kigger forbi. Vi ved ikke, hvor mange der egentlig bruger det, men der var et ønske om at få et bederum, og det ville vi gerne stille til rådighed for dem, der havde behov for det, siger studieleder Lene Bang-Jensen. Hvor der er stille i bederummet, går det anderledes højlydt for sig udenfor. En stor gruppe studerende har netop afleveret eksamensopgave, og det fejres på traditionel vis med rigelige mængder øl. Som på alle andre uddannelser. Men netop her er det tydeligt, at de studerende ikke udgør én stor samlet gruppe. Der er næsten udelukkende studerende med dansk baggrund til stede. Noget af det sværeste er at undgå gruppering. Der er en tendens til, at de studerende vælger at samle sig i grupper med dem, der ligner dem selv mest. Det bliver meget tydeligt, når det er på baggrund af etnicitet. Det skal der arbejdes med, siger Lakshmi Sigurdsson. Benjamin Friis Christoffersen er studerende på uddannelsen og næstformand i De Studerendes Råd. Han fortæller, at han oplever to forskellige miljøer på Blaagaard/KDAS. Et for de tosprogede og et andet for de etniske danskere. Det ender ret hurtigt med at blive adskilt, fordi der er forskellige interesser. De tosprogede er ofte lidt ældre og er ikke socialt aktive på samme måde, som de etnisk danske studerende. På den måde er mangfoldigheden ikke fuldt integreret blandt de studerende. Det er uheldigt, at der er den polarisering, og der er forsøgt at lave tværfaglige arrangementer, men det er svært at få de tosprogede til at møde op. Opbakningen fra deres side mangler, siger han. Lakshmi Sigurdsson fortæller, at de også fra undervisernes side forsøger at arbejde med gruppearbejde på tværs af kulturelle, sociale og religiøse skel for at blande de studerende bedre og for at bidrage til et bevidst og fagligt arbejde med mangfoldighed som begreb. Kun adgang for piger Det er ikke gået ubemærket hen, at Blaagaard/ KDAS forsøger at skabe rammer, hvor mangfoldighed er den dominerende værdi, og hvor der tages religiøse hensyn. Således er det faldet mange for brystet, at eksempelvis svømmehallen og fitnessrummet en time om ugen er reserveret til piger. Det er et knæfald for islam og et symptom på en kulturløs uddannelsesinstitution, mener kritikerne. Ifølge Benjamin Friis Andersen er det dog netop styrken ved Blaagaard/KDAS, at man ikke blæser tingene ud af proportioner. Man kan vælge at gøre ting meget store eller meget små. Her forsøger vi at gøre problemerne meget små og finde løsninger, så vi alle kan være her. Eksempelvis faldt introturen sidste år sammen med ramadanen. Og derfor var der selvfølgelig mad til de muslimske studerende før og efter solnedgang, så de kunne være med og samtidig overholde ramadanen. Det var intet problem, siger han. Juni 2010 11
Fra gangster til integrationskonsulent Deniz Öcal har altid sin telefon på sig i tilfælde af, at nogle af hans drenge har brug for ham. Og de ringer ikke kun fra Urbanplanen på Vestamager, hvor han er børne- og ungekoordinator. Han har stadig kontakt med de unge, han arbejdede med for to år siden. Urbanplanen er et stort boligområde med over 5.000 beboere. Grå og hvide boligblokke og rækkehuse blander sig med grønne områder, daginstitutioner og et butikscenter. En boligsocial indsats i området skal løfte beboernes livsvilkår og give dem flere job- og uddannelsesmuligheder. Der har været en del uro, brændte biler og smadrede ruder. Derfor har Deniz Öcal det sidste halve år været ansat til at skabe ro i området og hjælpe den hårde kerne ud af kriminalitet. Han er 29 år og blev i 2009 færdig med pædagoguddannelsen. Det er mest drenge i alderen 16-24 år, han arbejder med. Der er omkring 50 drenge i området. Min opgave er at få en relation til dem og forebygge problemer, hjælpe dem med arbejde og uddannelse og med at agere i samfundet. Deniz har brugt størstedelen af sin ungdom på hård kriminalitet, dyre biler og gangsterattitude. Nu er han ansat som pædagog i et boligområde, hvor han hjælper udsatte indvandrerdrenge med at komme ud af kriminalitet og i gang med en uddannelse Guldkæde til en kvart million Deniz har kurdisk baggrund. Hans forældre kom til Danmark fra Tyrkiet i 1976, og Deniz voksede op i Avedøre Stationsby. Her blev han en del af det slæng, der lavede ballade i kvarteret. Som 14-årig tæskede han sin skolelærer og blev flyttet til en bondegård i Ringsted. Men han forsatte sin kriminelle løbebane. I løbet af sin ungdom røg han i fængsel et par gange. Jeg blev mere og mere professionel, og så kørte det derudaf. Det var svært at trække sig ud af, for jeg lavede rigtig mange penge. Da jeg startede på seminariet, kørte jeg rundt i en bil til en million og havde en guldkæde på til næsten 250.000 kr. Men da Deniz var i midten af 20 erne, ændrede tingene sig. Han fik supervision af familiekonsulent Ahmet Demir, der startede Blæksprutten, som er Hvidovre Kommunes tilbud til unge med sociale og kulturelle problemer. Ahmet var samtidig en ven af familien. Sammen fik de lagt en plan, og som 26-årig begyndte Deniz på Pædagoguddannelsen Højvang/Ballerup efter at have taget en HF. 12 UCC magasin
Tekst Lotte Lundberg Thomsen Juni 2010 13
Jeg bruger min livserfaring og min sunde fornuft i arbejdet, for jeg har selv været en af de drenge, som jeg nu hjælper. Kort om Deniz Öcal Deniz Öcal er 29 år og børne- og ungekoordinator i Urbanplanen. Han er uddannet pædagog i 2009 fra Pædagoguddannelsen Højvang/Ballerup og har før været integrationskonsulent i Rudersdal Kommune. Han bor i Hillerød med sin kone og datter. Efter et år på uddannelsen besluttede han sig for at trække sig helt ud af kriminalitet: Jeg havde ikke råd til at komme ind og sidde. Jeg blev nødt til at få styr på livet skal jeg have en uddannelse, eller hvilken vej skal jeg vælge? Så jeg blev nødt til at vælge det ene eller det andet. Jeg føler, jeg har truffet det rigtige valg nu og har det godt og tjener gode, lovlige penge. Jeg kan sove trygt om natten og skal ikke være bange for, at der er en, der banker på min dør. Tid til uformel snak Efter et halvt år i Urbanplanen kender kvarterets unge ham. For at støtte dem finder Deniz ud af, hvilke problemer de har, og forklarer, hvad konsekvenserne er, hvis de laver noget kriminelt. En af drengene er netop blevet optaget på PAU (Pædagogisk Assistent Uddannelse). Han havde en 9. klasses afgangseksamen, men vidste ikke, hvad han skulle bruge den til. Sammen talte de om, hvad han kan lide og er god til. En gang imellem roder de unge sig ud i alvorlig kriminalitet og begår fx bankrøveri. Her står Deniz også parat og hjælper fx med at skaffe en advokat. For at opbygge tillid og få drengene til at lytte handler det om dialog. Deniz bruger bevidst sin væremåde og kropsbygning og taler til dem på deres niveau. Min fordel er, at jeg har mere forståelse og baggrundsviden. Hvis jeg har en kurdisk dreng, ved jeg, hvordan han tænker. Hvis jeg har en marokkansk dreng, så har vi religionen tilfælles. Vi har fælles interesser og holdninger, og det kan man bruge til at bygge videre på hans ønske om fremtiden, forklarer han. Derfor skal der også være tid til hygge og uformel snak. Hver fredag og lørdag spiller Deniz fodbold med omkring 20-40 unge fra området. Her snakker de om sport, damer og hverdagsting. Deniz mener ikke, man kan hjælpe unge ved blot at flytte dem: Man bliver ikke mere kriminel af at bo i sådan et boligområde som Urbanplanen. Jeg tror ikke, det vil hjælpe at flytte en dreng til Jylland - det har man gjort før, og der er ikke bevis for, at det hjælper. Det handler om indstillingen til livet, og hvilke personer der modtager dig. Det er ligesom at komme i fængsel man bliver bare mere professionel kriminel derinde. Det kræver mennesker med hjerte at kunne rykke et andet menneske. Han lægger selv vægt på at være åben og ærlig, når han snakker med drengene: Du bliver nødt til at spille med åbne kort og droppe facaden. Så jeg lyver ikke om min egen baggrund. Jeg bruger min livserfaring og min sunde fornuft i arbejdet, for jeg har selv været en af de drenge, som jeg nu hjælper. Behøver ikke spise flæskesteg Deniz har ikke været i tvivl om, hvad han skulle bruge sin uddannelse til. Han har altid gerne villet arbejde med integration og unge kriminelle, for jeg synes, der er mange unge, der spilder deres liv, og det er synd. Jeg vil have, at de skal have styr på deres liv, være en del af samfundet osv. Jeg siger ikke, de behøver at spise flæskesteg de skal bare ikke være en belastning for samfundet. Deniz oplever, at hans arbejde gør en forskel. Der er ro herude nu. I den tid jeg har været her, har de ikke smadret ruderne, som de plejer. Der er en vis respekt mellem drengene og mig, mellem mit arbejde og deres position i området, siger han og fortsætter: Bare jeg kan redde et barn om året, så er jeg glad, og så kan jeg sove om natten. Jeg ved, hvilke barrierer der er for drengene jeg ved lige, hvilke problemer de kan få. Jeg vil gerne være den person, der fjerner de blokke, så de ikke støder ind i problemer, når de bliver ældre. Deniz er i gang med at tage en mastergrad i coaching og vil gerne fortsætte med at uddanne sig. Jeg vil gerne være en af de højest uddannede indvandrere inden for pædagogik. Jeg vil gerne have min egen institution, hvor der kun er fokus på unge, kriminelle indvandrere. Det er vigtigt for mig, at jeg udvikler mig fagligt. Men først kalder arbejdet i Urbanplanen. Uden for cykler en dreng forbi og vinker til Deniz, som går tilbage til sine drenge. 14 UCC magasin
Forberedelseskursus får flere ind vandrere i uddannelse Læs mere om FIF på www.ucc.dk/tema UCC s forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge er blevet mere og mere efterspurgt og har en høj gennemførelsesrate. Ni ud af ti deltagere ender som lærere eller pædagoger Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF) giver unge med anden etnisk baggrund end dansk mod på at kaste sig ud i en videregående uddannelse. Kurset varer et år og har stor succes. Opskriften er at forberede de unge på at tage en videregående uddannelse, som både stiller krav til mundtlig og skriftlig kommunikation og i Danmark typisk består af meget gruppearbejde. Kursisterne bliver derfor introduceret til de studieformer og fagområder, man møder på pædagoguddannelsen. Efter at have bestået FIF fortsætter de unge direkte på lærer- eller pædagoguddannelsen. Bl.a. Pædagoguddannelsen Højvang/Ballerup får stort set alle kursister videre. Fra 2000 til 2009 har ni ud af ti gennemført kurset og er begyndt på pædagoguddannelsen. Stor efterspørgsel FIF er blevet mere og mere efterspurgt og har en høj gennemførelsesrate. Sidste år blev der for første gang oprettet venteliste. Det er både unge og ældre indvandrere og flygtninge, som ønsker at blive pædagog, forklarer studievejleder på Højvang/Ballerup Carsten Schou: Vi rammer virkelig noget her, og vi kan se, at det nytter, for der bliver ved med at være personer, der har behov for det her kursus. Før i tiden havde vi kun et hold om året, men nu er der behov for at opstarte to. En videregående uddannelse er ikke nem at gennemføre, hvis man er tosproget, og mange falder fra. Men ikke de unge, der har gennemført FIF. De, der består, gennemfører også selve pædagoguddannelsen. Kursusdeltagerne bliver introduceret til de studieformer og fagområder, man møder på den videregående uddannelse: Vi kombinerer fagkurser med seks ugers praktik. Her har de unge en vejleder, der hjælper og vurderer den studerende. De unge får simpelthen bedre forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Deres danske sprog styrkes, og de får en kulturel og vidensmæssig styrke, der hjælper dem videre, fortæller uddannelseschef på Højvang/ Ballerup Carl-Jørgen Bindslev. Klar til skolebænken Olena Rasmussen fra Ukraine flyttede til Danmark for fem år siden og er netop begyndt på pædagoguddannelsen efter et års forberedelse. Jeg er 34 år, og det er nogle år siden, jeg gik i skole, men kurset gjorde mig klar til at komme tilbage på skolebænken. At studere, læse, skrive og alt sådan noget, siger hun. Hendes danske sprog er blevet forbedret, og nu ved Olena, hvad hun vil bruge pædagoguddannelsen til: For et år siden ville jeg gerne arbejde med små børn, men efter at have haft nogle pædagogiske fag har jeg fundet ud af, at der er mange retninger inden for pædagogik, og jeg interesserer mig mere og mere for specialpædagogik. Anden etnisk baggrund en fordel I institutionsverdenen er der efterspørgsel på pædagoger med flerkulturel baggrund, fordi der er kommet flere tosprogede børn i Danmark. Kurset skaber en genvej for dem, der har svært ved at opfylde adgangskravene til pædagoguddannelsen: De unge kommer med en dobbelt kulturbaggrund, noget de i andre studie- og arbejdssammenhænge ville opleve som en belastning. Men på FIF-kurset finder de ud af, at deres baggrund er et aktiv, fordi vi trækker på den i uddannelsen. Deres baggrund kommer dem simpelthen til gode, forklarer Carsten Schou. Fakta om FIF-kurset Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF) tager et år og kombinerer undervisning med praktik. Derefter starter man direkte på enten lærer-, pædagog- eller socialrådgiveruddannelsen. FIF har eksisteret i 25 år, men er blevet forbedret løbende. Adgangskrav: Studentereksamen fra hjemlandet samt dokumenterede danskkundskaber eller bestået 10. klasses prøve samt et hf-fag. Tekst Lotte Lundberg Thomsen Juni 2010 15
Lærer i metalsløjd Mark Lorentsen og Casper Samsung får sorte fingre i værkstedet. Tekst Charlotte Bach Gamle hårde nitter forstår unge rødder 16 UCC magasin
Specialskolen Bækkelund i Brøndby Strand har stor succes med at ansætte og uddanne medarbejdere, der var utilpassede i deres ungdom. De forstår de unge og kan fungere som rollemodeller Vi har brug for mærkelige medarbejdere, for vi arbejder med mærkelige unge. Allan Grandahl V i har brug for mærkelige medarbejdere, for vi arbejder med mærkelige unge, siger Allan Grandahl, som håndplukker sine medarbejdere til de specialskoler i Brøndby Strand og Brøndby Vester, som han er overordnet leder af. Han er uddannet lærer og har stort kendskab til marginaliserede unge. På vores skoler modtager de unge undervisning som i en almindelig skole, men vi blander med praktiske fag, og vores hovedformål er en adfærdsændring. Nogle af dem, der kender de unge bedst, er dem, der selv har været noget lignende igennem. Vi er således ikke blege for at ansætte folk, der har fået en dom og har udstået deres straf, så længe vi vurderer, at de har sunde værdier. De unge kan spejle sig i dem og se, at de er kommet ud på den anden side af kriminalitet, siger Allan Grandahl. Men helt let har det ikke været. Medarbejderne manglede viden om pædagogik, og det ville koste dyrt, hvis de skulle igennem en hel uddannelse. På den baggrund fik lederen af Bækkelund Skole, Claus Helbert Pedersen, den idé at give dem et fire ugers AMU-kursus om pædagogik, forebyggende indsats, opsøgende arbejde, konfliktstyring og arbejdet med unge med anden etnisk baggrund. Leder af AMUuddannelserne i UCC Per Roth var med til at etablere kurset, der blev en realitet i 2008 med ca. 18 deltagere. Halvdelen fik lyst til at AMU i UCC AMU-uddannelserne ved UCC er primært målrettet uuddannet pædagogisk personale. Formålet er at bidrage til et fleksibelt arbejdsmarked ved at give den enkelte flere kvalifikationer og udvikle arbejdsstyrkens kompetencer. Kontakt: Pædagogisk konsulent Per Roth, pr@ucc.dk eller 41 89 81 30 Juni 2010 17
Rachid Elrrami (i blå trøje) er tidligere elev på Bækkelund Skole og nu ansat på skolen, hvor han bl.a. leder et projekt om sundhed. Hvis eleverne gennemfører et fitness-program, deltager i undervisningen til tiden og sparer 3.000 kr. sammen, kommer de på en tur til La Santa Sport. Bækkelund Skole Bækkelund Skole blev oprettet i 1979 som et alternativt tilbud til de marginaliserede og voldsomme elever i folkeskolerne i Brøndby Strand Kommune. I dag hører skolen under specialområdet og har en halv snes filialer med både skoler og ungdomsklubber i Brøndby Strand og Brøndby Vester. I alt 200 unge går i skolerne og klubberne, og de 35 medarbejdere har meget forskellig baggrund. Nogle har ingen formel uddannelse, andre er håndværkere, pædagoger eller lærere. Nogle har selv gået på en af skolerne og har en fortid som utilpassede og måske kriminelle. I 2008 blev der oprettet et AMU-kursus til de medarbejdere, der savnede indsigt i pædagogiske arbejdsmetoder. Medarbejderne bedriver opsøgende arbejde og taler med mange af de unge med både dansk og anden etnisk baggrund, som driver rundt i lokalområdet og begår småkriminalitet. Deres opsøgende arbejde har bl.a. betydet, at man i dag ikke ser de store bander på 40-50 unge mere. Der er tale om betydeligt mindre grupper. Vi er ikke blege for at ansætte folk, der har fået en dom og har udstået deres straf, så længe vi vurderer, at de har sunde værdier. Allan Grandahl gå videre og læser nu den etårige akademiuddannelse i ungdomspædagogik på UCC. Og det glæder Per Roth, som ikke mener, et fire ugers kursus kan gøre det alene. Det er forholdsvis nyt, at den type medarbejdere ansættes i klubberne og på specialskolerne. At de får et kompetenceløft er fint, og de fire uger er en god begyndelse, men jeg tror ikke, det er nok til at omdanne tidligere udadreagerende til rollemodeller. Et længere forløb ville være ønskeligt, siger Per Roth. Det er Allan Grandahl og Claus Helbert Pedersen ikke uenige i. Men de tror på nytten af opsøgende arbejde fra folk, der selv har været ude på kanten. De kan fange de unge ind, komme på bølgelængde med dem, skabe en relation og i sidste ende måske skabe en adfærdsændring, siger Claus Helbert Pedersen. 18 UCC magasin
respekt for rachid Ungdomspædagoger, der selv har været ude på kanten, er gode forbilleder for marginaliserede unge på Bækkelund Skole. Hans gamle lærere ville sikkert tabe næse og mund, hvis de hørte, at den småkriminelle og pjækkende tidligere elev Rachid Elrrami i dag læser pædagogik og arbejder kriminalpræventivt. Fra at være med i en gruppe af forskellige kriminelle, bl.a. trick-tyve, er han i dag ansat på Bækkelund Skole og i gang med den etårige akademiuddannelse i ungdomspædagogik. Men vejen har været lang og kringlet for den 29-årige Rachid Elrrami. Hans forældre stammer fra Marokko, og han er født og opvokset i Brøndby Strand som den tredjeyngste i en søskendeflok på 10. I skolen gik det ikke så godt. Han pjækkede meget og var med i småkriminelle grupper. Som 15-årig røg han ud af den almindelige folkeskole og kom til Bækkelund Skole. Han tog folkeskolens afgangsprøve, og nu fulgte nogle omtumlede år, hvor Rachid Elrrami snusede lidt til forskellige uddannelser: murer, blikkenslager, handelsskole, HF. Han havde lidt arbejde her og der. Da han blev pædagogisk medhjælper i en ungdomsklub på Amager, tændtes der noget i ham. De unge mindede på mange måder om ham selv. Han opsøgte sin gamle skoleleder Allan Grandahl, der talte længe med ham. Allan Grandahl var ikke i tvivl om, at Rachid Elrrami besad de sunde værdier, der skulle til for at arbejde på Bækkelund Skole. Han blev ansat i 2006, og to år senere deltog han i AMU-kurset, som afstedkom, at han i dag læser ungdomspædagogik ved siden af sit fuldtidsjob på skolen. Han arbejder uden for almindelig arbejdstid, idet han jævnligt om aftenen og i weekenden opsøger Brøndby Strand Centret, taxaholdepladsen og andre steder, hvor de unge holder til, og får en sludder med dem. Han tilbyder dem at komme i fritidsklubberne, fx til filmaftner, og han er vellidt i miljøet. Alle kender Rachid Elrrami og respekterer ham for det, han har gjort med sit liv. En bedre rollemodel kan næppe findes, mener Allan Grandahl. Juni 2010 19
Pædagoger i vuggestuer og børnehaver har en særlig forpligtelse til at inddrage tosprogede børn, når der bliver læser højt, mener fagfolk. Højtlæsning kan nemlig meget mere end at stimulere børnenes sprog Caroline Sehested Caroline Sehested er cand.mag. i litteraturhistorie og æstetik, master i børnelitteratur og lektor ved Pædagoguddannelsen Nordsjælland. Hun har senest skrevet Pædagogens grundbog om børnelitteratur (Høst, 2009). Kontakt: case@ucc.dk eller 41 89 80 05. opskrift på god skolestart for tosprogede det lille læselokale hænger kulørte I kartonbogstaver ned fra loftet. Billedbøger er stablet oven på et skab, og langs væggen ligger magelige sofahynder, hvor børn kan fordybe sig i bøgerne. Billedbøger og højtlæsning har høj prioritet i Børnehuset Tolvkarlevej i Hillerød. Og man gør en særlig indsats for at åbne tosprogede børns øjne for glæden ved at læse. Det er nemlig et vigtigt led i at forberede dem på at begynde i skole, fortæller tosprogspædagog Vivi Dyreborg. Det handler om at give tosprogsbørnene samme vilkår som de danske børn. Skolen har en forventning om, at de kan stave deres navn og følge med i en fortælling, når de starter. Men der står mange tosprogsbørn af, siger Vivi Dyreborg. Det har en ganske bestemt årsag. Nogle lande har ikke så meget børnelitteratur, og der er ikke samme tradition for at læse billedbøger som herhjemme. Derfor kender forældrene heller ikke formidlingen i det, og derfor må vi bidrage og finde det frem, vi kan, forklarer Vivi Dyreborg. Risikerer kulturel udelukkelse Caroline Sehested er master i børnelitteratur, og også hun finder det problematisk, hvis tosprogede børn først får læst højt i skolen. Skolestarten glider nemlig generelt lettere for de børn, som kender til kulturen omkring højtlæsning, og derudover står de tosprogede børn over for en særlig udfordring. I Danmark er det almindeligt at give fx Halfdans ABC i dåbsgave. Men kommer man fra en anden kultur, kender man ikke bogen, og det kan føre til kulturel udelukkelse. Derfor har pædagogen en særlig forpligtelse til at inddrage tosprogede børn i højtlæsningen, siger Caroline Sehested, som også er lektor ved UCC s Pædagoguddannelsen Nordsjælland. Netop fordi højtlæsning handler om meget mere end at stimulere børnenes sprog, er det ifølge Caroline Sehested lige så væsentligt at læse op på barnets modersmål som på dansk. Der findes bøger som Alfons Åberg, der er oversat til andre sprog, og man kan give forældrene en udgave på modersmålet med hjem. Hvis en pædagog eller medhjælper taler samme sprog som et eller flere af børnene, er det også fint, hvis de læser op, så det ikke kun foregår på dansk, lyder hendes råd. Når der bliver læst højt på dansk, er det dog en oplagt mulighed for at arbejde med barnets danske sprogfærdigheder. I de situationer er gentagelser og dialog vigtigt. Dialog omkring bogen er altid vigtig, men måske særligt her, for man skal sikre sig, at barnet er med på de ord, der bliver sagt, pointerer Caroline Sehested. Indsats giver pote I Børnehuset Tolvkarlevej læser Vivi Dyreborg højt på dansk med de tosprogede børn individuelt. Derudover har børnehuset tidligere samarbejdet med Hillerød Kommune og det lokale bibliotek om bogprojektet Dragans Boghylde, hvor biblioteket leverede billedbøger på børnenes modersmål, som forældrene kunne låne med hjem til højtlæsning. Projektet sluttede før påske, men Vivi Dyreborg håber, der bliver mulighed for at køre videre med den internationale bogsamling. Hun oplever, at den særlige læseindsats over for de tosprogede børn giver pote. Som eksempel nævner hun en seksårig polsk pige, der skal starte i skole efter sommerferien. Hun kunne ikke billedsammenhængen for et år siden, men nu kan hun overskue historien. Det betyder, at hun får en anden tilgang, når hun sidder på skolebænken og skal følge med. Hun er også blevet mere koncentreret, lyder det fra Vivi Dyreborg, før hun med et smil tilføjer: Hende sender jeg af sted uden bekymring. Højtlæsningens effekt Højtlæsning kan bl.a.: Udvikle barnets sprogfærdigheder Styrke koncentrationsevnen Lære barnet at se sammenhængen i en historie Give fælleskulturel bagage Læs mere om højtlæsning for børn på www.ucc.dk/tema Tekst Marie Louise Bisgaard 20 UCC magasin
Gode råd om højtlæsning for tosprogede børn Tal med børnene om tekst og billeder og giv dem mulighed for at gentage ordene en ekstra gang Vælg bøger med billeder, der afspejler mangfoldighed Lad pædagoger eller medhjælpere med de rette sprogkundskaber læse højt på barnets modersmål og giv forældrene bøger på deres eget sprog med hjem til højtlæsning Mange eventyr går igen fra en kultur til en anden. Find de fælles fortællinger og tal med børnene om ligheder og forskelle Nogle lande har ikke så meget børnelitteratur, og der er ikke samme tradition for at læse billedbøger som herhjemme, siger tosprogspædagog Vivi Dyreborg. Juni 2010 21
Elever bliver dygtigere af to sprog UCC s Center for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, advarer mod at gennemtvinge spredning af skoleelever. Det sker, efter at en række toneangivende skoleledere og samfundsdebattører med et Københavnermanifest har krævet handling på grund af en skæv fordeling af tosprogede elever i folkeskolen Tekst Katja Bender Sebbelov Illustration Rasmus Juul 22 UCC magasin
Modersmålsundervisning tilbage Danmarks Lærerforening og Dansk Industri (DI) påpeger med afsæt i OECD s rapport om tosprogede elever i det danske uddannelsessystem, at det er nødvendigt at inddrage modersmål i undervisningen for at hæve elevernes faglige niveau. DI anbefaler direkte, at alle elever skal tilbydes modersmålsundervisning. I 2008 viste en undersøgelse i Sverige, at udenlandske børn, som også modtager undervisning i deres modersmål i folkeskolen, får bedre afgangskarakterer i alle fag. Skolerådet regner næste år med at offentliggøre en rapport, der skal vise, om erfaringerne med modersmålsundervisning i Sverige kan overføres til danske forhold. Kilde: Ritzau Det giver ikke bedre læring at sprede tosprogede elever på flere skoler. Så klar er meldingen fra UCC s Center for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, der udvikler viden og uddanner bl.a. lærere i dansk som andetsprog og interkulturel pædagogik. Centrets eksperter er bl.a. fortalere for at genindføre modersmålsundervisning i en ny og mere fagligt funderet form. Anbefalinger der er helt i tråd med, at Danmarks Lærerforening og Dansk Industri netop har påpeget nødvendigheden af at inddrage modersmål i undervisningen for at hæve elevernes faglige niveau (se boks). UCC magasin har spurgt lektor ved UC2 Mette Ginman, hvorfor fagfolk fraråder at sprede tosprogede elever: Spredning er vanskeligt, fordi det er så voldsom en handling over for visse familier. Jeg mener, man skal tænke pædagogik for de børn, man har, frem for at ændre på børnefordelingen. Hvis man ønsker en anderledes fordeling af børn, skal det foregå ad frivillighedens vej og ved at lave tilbud, som tiltrækker familier, fx gennem profilskoler. Mette Ginman fremhæver et integrationsprojekt fra 90 erne, der viste, at spredning af minoritetselever uden pædagogiske overvejelser kunne være direkte disintegrerende. Det helt afgørende er, hvilken undervisning eleverne får, og hvilket fagligt og sprogligt miljø de færdes i, siger hun. Elever bliver Askepot på nye skoler Men hvad er problemet i Københavnermanifestets forslag om at sprede tosprogede elever? Mette Ginman mener, at forslagene i københavnermanifestet er ren struktur og mangler både faglige begrundelser og en pædagogisk dimension. Det kan tværtimod betyde dårligere sprog og trivsel, hvis elever flyttes væk fra deres Juni 2010 23
lokale miljø, siger hun. Eleverne risikerer at blive outsidere på en skole med få tosprogede elever, og lærerne er måske ikke vant til, eller kompetente til, at undervise børn med flere sprog og en blandet kulturel baggrund. Desuden kan der blive større afstand til kammerater, og det bliver sværere for Alis forældre at aflevere om morgenen og have kontakt til skolen, fordi skolen ligger langt fra hjemmet. Resultater kræver faglig vinkel I stedet skal skolerne ifølge Mette Ginman uddanne lederne og flere lærere og pædagoger til at have en langt mere faglig tilgang til tosprogede elever i undervisningen, på skolen og i institutionerne. Faggrupperne har brug for metoder, didaktik og større bevidsthed om sprog og integration, så de fx bliver bedre til at samarbejde med tosprogede forældre og så skal tosprogede elever undervises i deres modersmål: Vi ved fra amerikanske undersøgelser, at elever kan blive dygtigere af at lære på to sprog end kun på ét. Det kræver høje forventninger og en meget tydelig undervisning med fokus på sprog hele vejen igennem. Samtidig er det utroligt vigtigt at inddrage elevernes sproglige og kulturelle baggrund i undervisningen: De lærer ikke nok, hvis ikke de gives muligheder for at deltage aktivt i undervisningen, både sprogligt og indholdsmæssigt, siger Mette Ginman og understreger, at det skal kombineres med undervisning i og på børnenes modersmål, så der bliver en vekselvirkning og en sammenhæng i deres læring. Den obligatoriske undervisning i tosprogede elevers modersmål blev afskaffet i den danske folkeskole i 2002. Det skete i forbindelse med regeringens omprioritering af uddannelsesområdet ud fra et ønske om at udnytte de samlede ressourcer bedre. Børn fra lande i EU har stadig ret til modersmålsundervisning. Sats på flersprogede samfundsborgere Desuden kan dansk som andetsprog mange steder organiseres bedre, så det får en central plads på skolens dagsorden eller i skolens organisering, og lærere i alle fag tager et ansvar, mener Mette Ginman. Jeg tror, vi kunne komme langt ved at være mere ressourceorienterede i vores tilgang til det at have to sprog. Det giver jo også mange muligheder og er en force, både for den enkeltes fremtidsmuligheder og for samfundet, at have flere sprog og kulturer i bagagen, siger Mette Ginman og slutter: Det, at så mange børn taber kompetencer i modersmål hver dag, er et spild af ressourcer også for samfundet! Forestil dig at vi satsede på så og så mange flersprogede samfundsborgere om X antal år. Altså fuldt ud tosprogede mennesker, som kunne varetage tværnationale jobfunktioner. Forestil dig at vi satsede på så og så mange flersprogede samfundsborgere om X antal år. Altså fuldt ud tosprogede mennesker, som kunne varetage tværnationale jobfunktioner. Københavnermanifest 2010 En række toneangivende skoleledere og samfundsdebattører kræver i påskens debat handling med et Københavnermanifest på grund af en skæv fordeling af tosprogede elever i folkeskolen. Blandt underskriverne er fire skoleledere på Nørrebro og Amager, formanden for Børns Vilkår og en tidligere integrationsborgmester. De udtrykker Mette Ginman stor frustration over, at ikke alle kommunens forvaltninger og institutioner tager ansvar og arbejder for den fælles folkeskole. Manifestets ti-punkts-arbejdsprogram kræver bl.a. elevspredning, mindre præstationsgab mellem danske og tosprogede elever, sprogscreening og blandet beboersammensætning i socialt belastede boligområder. 24 UCC magasin