AFGØRELSE i klagesag om Assens Kommunes dispensation fra lokalplan samt landzonetilladelse til møddingsplads

14. december 2017 Sagsnr. NMK-33-03689 og NMK-31-02008 KlageID: 102199 og 102196 INROE-NMKN AFGØRELSE i klagesag om Assens Kommunes dispensation fra lokalplan samt landzonetilladelse til møddingsplads Assens Kommune har den 10. maj 2016 givet dispensation fra lokalplan nr. II-L 101, bevarende lokalplan for landsbyområdet Sønderby, samt landzonetilladelse til møddingsplads på ejendommen Rybergsvej 12, 5631 Ebberup. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelserne. Planklagenævnet kan ikke give klageren medhold i klagen over kommunens dispensation fra lokalplanen. Planklagenævnet stadfæster desuden kommunens afgørelse om landzonetilladelse. Det betyder, at afgørelserne gælder. PLANKLAGENÆVNET Toldboden 2 8800 Viborg Tlf. 72 40 56 00 CVR nr. 37795526 EAN nr. 5798000026070 nmkn@naevneneshus.dk www.naevneneshus.dk

1. Klagen til Planklagenævnet En nabo til ejendommen klagede den 1. juni 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelserne. Sagerne er pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet, jf. 14, stk. 2, i lov om Planklagenævnet. Klager gør navnlig gældende, at kommunen ikke har hjemmel til at dispensere fra lokalplanen til møddingspladsen, at afgørelsen er i strid med kommunens egen miljøgodkendelse samt at kommunen har truffet en indirekte afgørelse om dispensation fra miljøbeskyttelsesloven. 2. Sagens oplysninger 2.1. Ejendommen og området Klagesagen vedrører en ejendom på Rybergsvej 12, 5631 Ebberup, matr. nr. 23a Sønderby By, Sønderby. På ejendommen findes en ridehal på 1.171 m 2, som er opført i 1989. På ejendommen er endvidere opstillet en jernbanevogn på 30 m 2 fra 1998, en container på 15 m 2 til gødning fra 1998, en midlertidig telthal på 144 m 2 fra 2003 og en bygning på 144 m 2 fra 2006, jf. LIFA OiS. Ejendommens bebyggelse er opført øst på ejendommen tæt ved adgangsvejen til ejendommen, vest for bebyggelsen er arealerne indrettet med folde og ridebaner. Sønderby Sø ligger vest for ejendommen, mellem ejendommen og søen er der to beboelsesejendommen, der grænser op til søen. Ejendommen ligger inden for søbeskyttelseslinjen. Søbeskyttelseslinjen er reduceret i forbindelse med lokalplanen efter godkendelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Ejendommen ligger i landzone inden for kystnærhedszonen og er delvis omfattet af kirkebyggelinjen. Ejendommen er omfattet af kommuneplan 2017-2029 for Assens Kommune, rammebestemmelse for område 1.3BE.1 Sønderby. Rammebestemmelsen udlægger området til blandet bolig og erhverv med mulighed for indpasning af visse offentlige formål og erhvervstyper, der kan indpasses uden gener for omgivelserne. 2.2. Sagens forhistorie Der blev den 24. maj 1988 givet en miljøgodkendelse til etablering af rideskole med ridehal på ejendommen. 1 Miljøgodkendelsen blev givet til 40 heste svarende til 17,4 DE. Ifølge klagerens oplysninger i denne klagesag gav det daværende amt i 2003 et afslag på en dispensation fra søbeskyttelseslinjen. Ifølge klage- 1 Denne type af husdyrbrug var i 1988 miljøgodkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelsesloven. 2

rens oplysninger blev der desuden i 2003 givet en byggetilladelse til udebokse på ejendommen. Ifølge kommunens oplysninger i denne klagesag blev det godkendte hestehold i 2009 nedskrevet fra 40 heste til 27 heste svarende til 14,2 DE, idet der i 3 på hinanden følgende år ikke havde været det godkendte antal heste på adressen. Assens Kommune gav den 18. december 2014 Ebberup Rideklub landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til etablering af en møddingsplads på ejendommen. Kommunen traf samtidig med landzonetilladelsen en særskilt afgørelse af 18. december 2014 om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16, stk. 1, om søbeskyttelseslinjen, da den ansøgte møddingsplads lå delvist inden for søbeskyttelseslinjen. En nabo til rideklubben påklagede landzonetilladelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, der ved afgørelse af 27. oktober 2015 ophævede landzonetilladelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling, da det ansøgte projekt ikke var i overensstemmelse med lokalplanens 7.6. om byggefelter. Det fremgik desuden af afgørelsen, at nævnet ikke kunne tage stilling til klagen over kommunens dispensation fra søbeskyttelseslinjen, da en nabo ikke anses for klageberettiget i henhold til naturbeskyttelseslovens 16, stk. 1 (NMK-31-01525). Af afgørelsen fremgik det endvidere under henvisning til de dagældende regler i planloven om klagefrister, at der ikke kunne klages over bygninger på ejendommen, der var opført for længe siden, da klagefristen, uanset at afgørelsen var indirekte, var sprunget. 2.3. Lokalplan nr. II-L-101 Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. II-L 101, bevarende lokalplan for landsbyområdet Sønderby, som er vedtaget i 1987. Ifølge lokalplanens 1.1 er lokalplanens primære formål at muliggøre opførelsen af en ridehal med tilhørende faciliteter i tilknytning til ridebanearealet. Derudover skal lokalplanen ifølge 1.2 sikre, at det eksisterende landsbyformål bevares bl.a. ved, at området forbeholdes til boligformål, landbrugsformål og offentlige formål, og at ny bebyggelse i området får en placering, en udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition, eller at ny bebyggelse på anden måde ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø. Lokalplanområdet forbliver i landzone, jf. lokalplanens 2.3. 3

Ejendommen ligger inden for delområde B, som omfatter kirke og kirkegård, fredede arealer omkring kirken, rideskolen og Sønderby Sø, og anvendelsen af delområde B er fastlagt til offentlige formål, jf. lokalplanens 3.3. Lokalplanens 7 fastsætter bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering. I 7.6 er fastsat følgende: Ridehal og anden bebyggelse på matr.nr. 23a og 23y samt på parceller, der herefter udstykkes fra disse, kan kun opføres inden for det med særlig signatur viste byggefelt. Tagryggen skal vende i byggefeltets længderetning. Ridehallen må gives en højde af indtil 8,5 m. 2.4. Ansøgningen Der er søgt om landzonetilladelse til etablering af en nedgravet møddingsplads på 14 x 3,5 m. Møddingspladsen skal etableres umiddelbart vest for ridehallen på ejendommen. Møddingspladsen vil blive placeret delvist inden for den reducerede søbeskyttelseslinje, jf. kommunens dispensation af 18. december 2014 fra søbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 16, stk. 1. 2.5. Kommunens afgørelser 2.5.1. Dispensation fra lokalplanen Assens Kommune har den 10. maj 2016 givet dispensation fra lokalplanens 7.6, til etablering af en nedgravet møddingsplads på 14 x 3,5 m placeret i tilknytning til og umiddelbart vest for eksisterende bygning på ejendommen matr. nr. 23a, Sønderby By, Sønderby, på adressen Rybergsvej 12, 5631 Ebberup. Der er dispenseret til en overskridelse af byggefeltet på mindre end 1,5 m i forhold til byggefeltets samlede bredde på 30 m, hvilket efter kommunens vurdering er en mindre afvigelse, som ikke er i strid med lokalplanens principper. Det fremgår af afgørelsen, at møddingspladsen etableres for at efterleve krav i forhold til oplag af husdyrgødning. 2.5.2. Landzonetilladelse Assens Kommune har den 10. maj 2016 under henvisning til planlovens 35, givet landzonetilladelse til etablering af en nedgravet møddingsplads på 14 x 3,5 m placeret i tilknytning til og umiddelbart vest for eksisterende bebyggelse på ejendommen Rybergsvej 12, 5631 Ebberup, matr. nr. 23a Sønderby By, Sønderby. 4

Kommunen har vurderet, at det ansøgte er af underordnet betydning i forhold til interesserne inden for kystnærhedszonen. Kommunen har lagt vægt på, at det ansøgte er et mindre anlæg, der opføres i tilknytning til en eksisterende rideskole. Kommunen har endvidere vurderet, at det ansøgte ikke vil være væsentlig synlig for omgivelserne, henset til at møddingspladsen skal nedgraves, hvorfor det heller ikke kræver dispensation fra kirkebyggelinjen, samt at overskridelse af byggefelt og søbeskyttelseslinje er af ubetydeligt omfang. Det er således kommunens samlede vurdering, at tilladelsen ikke tilsidesætter hensyn, som skal varetages ved landzoneadministrationen, herunder hensynet til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer, og at tilladelsen ikke er i strid med planlovens overordnede formål eller intentioner. 2.6. Klagen og bemærkninger til klagen 2.6.1. Korrespondance under klagesagen I sagen indgår klagerens klager af 1. juni 2016. Klageren har uddybet sin klage i brev af 18. juli 2016. Kommunen er kommet med bemærkninger til klagen i brev af 29. juni 2016. Planklagenævnet har under sagens behandling indhentet oplysninger fra kommunen med henblik på at vurdere, om forholdet er omfattet af planloven eller lovgivningen om husdyrbrug. Kommunen er kommet med oplysninger til brug for denne vurdering den 24. november 2017 og den 5. december 2017, og klageren har kommenteret herpå den 27. november 2017 og 11. december 2017. Klagen og bemærkningerne er i hovedtræk gengivet nedenfor. 2.6.2. Klagerens bemærkninger til dispensationen fra lokalplanen Klageren gør gældende, at kommunen ikke har hjemmel til at dispensere fra lokalplanen til møddingspladsen, da der ikke er tale om en mindre væsentlig lempelse, idet stort set hele møddingspladsen ligger uden for byggefeltet. Klageren finder således, at dispensationen er i strid med lokalplanens principper, da bestemmelsen i 7.6 om byggefelt er præcist angivet og derfor er en del af strukturen i planen, som fastlægger fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. Klageren finder desuden, at møddingspladsen er i strid med lokalplanens formål om at muliggøre opførelsen af en ridehal med tilhørende faciliteter i tilknytning til ridebanearealet. Kommunen må derfor vedtage en ny lokalplan, hvor borgerne inddrages. 5

Klageren oplyser desuden, at Fyns Amt tidligere har givet afslag på at dispensere fra den reducerede søbeskyttelseslinje, som er fastsat i lokalplanens 11.2, og denne afgørelse kan Assens Kommune ikke ændre på. Det er derfor ikke muligt at opføre byggeri inden for den reducerede søbeskyttelseslinje. 2.6.3. Klagerens bemærkninger til landzonetilladelsen Klageren anfører, at der i perioden 1988 og til 2003 konstant har befundet sig 7-8 heste i stalden. Efter etableringen af yderligere hestebokse steg dette antal til 27 heste, hvorfor klageren mener, at der var tale om en udvidelse, som krævede en tilladelse fra kommunen. Klageren har anført, at Planklagenævnet ikke kan behandle sagen, fordi landzonetilladelsen indeholder en afgørelse i forhold til miljøbeskyttelsesloven, og at sagen skal overføres til Miljø- og Fødevareklagenævnet med henblik på, at de skal ophæve den indirekte afgørelse i forhold til miljøbeskyttelsesloven og hjemvise sagen med oplysning om, at staldforholdene skal bringes i overensstemmelse med lovgivningen. Klageren henviser til bl.a. miljøgodkendelsen og anfører, at denne danner baggrund for byggetilladelsen til udeboksene, der blev etableret i 2003. Klageren anfører desuden, at kommunens afgørelse er i strid med kommunens egen miljøgodkendelse af rideskolen. Klageren gør endvidere gældende, at nævnet skal tage stilling til dispensationen fra miljøbeskyttelsesloven i forhold til udeboksene, da kommunen indirekte har lovliggjort de 16 hestebokse ved at give tilladelse til møddingspladsen. Vedrørende søbeskyttelseslinjen er det klagerens opfattelse, at amtets afgørelse af den 3. april 2003, hvori der meddeles afslag på dispensation fra søbeskyttelseslinjen, fortsat er gældende, og kommunens byggetilladelse til opstilling af udebokse den 11. juli 2003 kan således ikke fortrænge amtets forbud mod at bygge stald vest for hallen. Klageren finder derfor, at udeboksene skal lovliggøres fysisk. Klageren anfører i den forbindelse, at nævnet modsat ved afgørelsen af 27. oktober 2015 nu kan påse udeboksenes lovlighed, da kommunen ifølge ansøger ved afgørelsen fastslår, at stalde og møddingspladsen er i overensstemmelse med lovgivningen. Klageren er endvidere kommet med bemærkninger til staldens indretning. 2.6.4. Kommunens bemærkninger Kommunen bemærker, at dispensationen fra lokalplanen er i overensstemmelse med lokalplanens principper, og der er dermed grundlag for at meddele landzonetilladelse. 6

Kommunen oplyser endvidere, at det godkendte hestehold allerede i 2009 blev nedskrevet fra 40 heste til 27 heste svarende til 14,2 DE, idet der på hinanden 3 følgende år ikke har været det godkendte antal heste på adressen. Kommunen oplyser desuden, at landzonetilladelsen til møddingspladsen er meddelt på baggrund af et dyrehold på mindre end 15 DE, og kommunen har derfor vurderet, at der ikke skulle gives miljøgodkendelse til møddingspladsen, men derimod en særskilt landzonetilladelse efter planloven. 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1. Planklagenævnets kompetence og prøvelse Planklagenævnet kan tage stilling til en kommunes afgørelse efter planloven 35, stk. 1 (landzone), jf. lovens 58, stk. 1, nr. 1.2 Planklagenævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes øvrige afgørelser efter planloven, jf. lovens 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation fra lokalplanen. Planklagenævnet kan imidlertid ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed. Planklagenævnet kan endvidere ikke påse klager over forhold, der er reguleret ved anden lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven, byggelovgivningen, miljøbeskyttelsesloven, husdyrbrugloven eller husdyrgødningsbekendtgørelsen. Nævnet kan allerede af den grund ikke tage stilling til staldenes indretning, til det af klager anførte om, at der tidligere er sket en udvidelse af husdyrbruget, som burde have været godkendt, eller til det af klager anførte om søbeskyttelseslinjen og byggetilladelse fra 2003 til udebokse. Planklagenævnet finder, at den afgørelse, som er truffet i nærværende sag, er en afgørelse om landzonetilladelse efter planloven, ikke en afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven, husdyrbrugloven eller husdyrgødningsbekendtgørelsen, bl.a. fordi kommunen udtrykkeligt henviser til planlovens 35. Nævnet har således kompetence til at behandle klagen over denne landzonetilladelse. 3.2. Dispensation fra lokalplanen Natur- og Miljøklagenævnet har den 27. oktober 2015 truffet afgørelse om, at den ansøgte møddingsplads ikke er umiddelbart tilladt efter lokal- 2 Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 om planlægning med senere ændringer. 7

planen, da den ønskes placeret uden for byggefeltet, jf. lokalplanens 7.6 (NMK-31-01525). Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper eller tidsbegrænses. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. At en bebyggelsesregulerende bestemmelse i en lokalplan må anses for at være en del af principperne i planen kan følge af en detaljeret formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den pågældende bebyggelsesregulerende bestemmelse, eller af karakteren og detaljeringsgraden af lokalplanbestemmelsen eller lokalplanen. Planklagenævnet finder ikke, at bestemmelsen i lokalplanens 7.6 om byggefelt er en del af lokalplanens principper. Nævnet finder heller ikke, at der med dispensationen sker en ændring af den planlagte struktur eller fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer, idet et areal udlagt til ridebane ikke anses for at være et fælles friareal, som er friholdt for bebyggelse med det formål at sikre et fælles opholdsrum eller et rekreativt område eller tilsvarende hensyn til områdets beboere, brugere eller lignende. Planklagenævnet finder herefter, at det ligger derfor inden for kommunens dispensationskompetence at tillade, at bestemmelsen fraviges. 3.3. Planlovens landzonebestemmelser eller regler om husdyrbrug Planklagenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt der kan/skal meddeles landzonetilladelse til opførelse af en mødding, forudsætter en stillingtagen til, om det ansøgte er omfattet af planloven eller reglerne for husdyrbrug. Planklagenævnet kan i den forbindelse oplyse, at en udvidelse af et eksisterende husdyrbrug i form af en etablering af en mødding ikke længere 8

reguleres af miljøbeskyttelsesloven. 3 Forholdet reguleres således enten af planlovens landzoneregler eller af reglerne om husdyrbrug. I det omfang de hensyn, som ellers normalt varetages efter landzonebestemmelserne, er reguleret af reglerne om husdyrbrug, finder planlovens landzonebestemmelser ikke anvendelse. Det fremgår således bl.a. af husdyrbrugloven, de almindelige bemærkninger 4 : Lovforslaget samler reglerne om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, lokaliseringsreglerne efter husdyrgødningsbekendtgørelsen og landzonereglerne og VVM-reglerne efter planloven. I det omfang et forhold kræver tilladelse eller godkendelse efter reglerne om husdyrbrug, skal der derfor ikke gives landzonetilladelse. Den dagældende husdyrbruglov 5 gjaldt for dyrehold af mere end 3 dyreenheder samt for bl.a. gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Planklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at der er et hestehold på ejendommen på mere end 3 DE. Nævnet konstaterer dermed, at husdyrbruget på tidspunktet for afgørelsen var omfattet af husdyrbrugloven. 6 Efter de dagældende regler var der krav om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10 eller 11 ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 DE. Etablering af en møddingsplads udgør en udvidelse af husdyrbruget. Planklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at der i hvert fald i år 2009 er sket delvis kontinuitetsbrud af miljøgodkendelsen, der medfører en reduktion af antallet af heste, således at husdyrbruget var på under 15 DE, da kommunen traf afgørelse om landzonetilladelse. Der skulle derfor ikke gives tilladelse eller godkendelse efter husdyrreglerne. Det er herefter Planklagenævnets vurdering, at planlovens landzoneregler finder anvendelse ved vurderingen af klagesagen om tilladelse til møddingspladsen. 3 For husdyrbrug, som er etableret inden lovens ikrafttræden, får lovens bestemmelser om tilladelse og godkendelse virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelse af anlægget, eller fra det tidspunkt, hvor kommunen finder grundlag for at revurdere husdyrbrugets godkendelse, jf. husdyrbruglovens 103. 4 Lovforslag nr. L 55, Folketingsåret 2006-2007, de almindelige bemærkninger, afsnit 2 om gældende ret, afsnit 4.1. om lovforslagets anvendelsesområde og afsnit 9 om forholdet til anden lovgivning. 5 Lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, 3, stk. 1, nr. 1. 6 Den nugældende husdyrbruglov gælder for husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, samt bl.a. gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, som ligger på samme anlæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., 3, stk. 1, nr. 1. Husdyrbruget i denne sag er derfor fortsat omfattet af husdyrbrugloven. 9

Planklagenævnet kan dog konstatere, at møddingspladsen kræver anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen 7. Kommunen skal i forbindelse med behandlingen af anmeldelsen efter husdyrgødningsbekendtgørelsen tage stilling til den oprindelige miljøgodkendelse, herunder modstridende forhold i forhold til den anmeldte møddingsplads, samt om miljøgodkendelsen skal bestå. 3.4. Generelt om landzonereglerne I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens 35, stk. 1. Der gælder efter loven en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens 5u og 36-38. Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Det følger af formålsbestemmelsen, at landzonereglerne skal administreres på baggrund af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre samfundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn samt hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling 8. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden spredt og uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er varetagelsen af de primære erhvervsinteresser blandt de hensyn, der ligger bag landzonereglerne. Efter hidtidig praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Særligt om kystnærhedszonen Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, jf. planlovens 5a. I kystnærhedszonen må der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. 35, stk. 3. 7 På det tidspunkt, hvor landzonetilladelsen blev givet: Anmeldelsesregler for gødningsopbevaringsanlæg, jf. 29 i bekendtgørelse nr. 44 af 11. januar 2016 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. På nuværende tidspunkt: Anmelderreglerne for gødningsopbevaringsanlæg, jf. 70 i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 8 Bemærkninger til lovforslaget, kapitel 7 (LFF nr. 76 af 23. januar 1991) og (LFF nr. 121 af 25. januar 2017). 10

3.5. Planklagenævnets vurdering af landzonetilladelsen Klageren har gjort gældende, at der ikke må opføres bebyggelse inden for den reducerede søbeskyttelseslinje, som er fastsat i lokalplanens 11.2. Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunen ved afgørelse af 18. december 2014 gav dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16, stk. 1, til at placere den ansøgte møddingsplads delvist inden for søbeskyttelseslinjen. Det fremgik af Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse vedrørende samme møddingsplads, at nævnet ikke kunne tage stilling til klagen over kommunens dispensation fra søbeskyttelseslinjen, da en nabo ikke anses for klageberettiget i henhold til naturbeskyttelseslovens 16, stk. 1 (NMK-33-01525). Kommunens dispensation fra søbeskyttelseslinjen er således gældende. Planklagenævnet lægger på den baggrund kommunens dispensation af 18. december 2014 til grund for denne afgørelse. Efter en samlet vurdering finder Planklagenævnet ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kan meddeles landzonetilladelse til det ansøgte. Planklagenævnet har navnlig lagt vægt på, at den ansøgte møddingsplads er et mindre anlæg, der nedgraves tæt opad eksisterende bebyggelse, hvorfor det er Planklagenævnets vurdering, at møddingspladsen vil have en begrænset påvirkning på landskabet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at formålet med lokalplanen for området er at muliggøre opførelsen af en ridehal med tilhørende faciliteter i tilknytning til ridebanearealet. Med hensyn til placeringen i forhold til søen lægger nævnet vægt på, at kommunen tidligere har vurderet placeringen af møddingspladsen i forhold til søbeskyttelseslinjen og har givet dispensation fra søbeskyttelseslinjen. Der ses ikke i øvrigt at være planlægningsmæssige og landskabelige forhold, der taler afgørende imod at meddele landzonetilladelse til det ansøgte. 3.6. Planklagenævnets afgørelse Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Assens Kommunes afgørelse af den 10. maj 2016 om at give dispensation fra lokalplanen til etablering af en møddingsplads uden for byggefeltet på Rybergsvej 12, 5631 Ebberup, matr.nr. 23a Sønderby By, Sønderby. Planklagenævnet stadfæster desuden Assens Kommunes afgørelse af 10. juni 2016 om landzonetilladelse til at etablere møddingspladsen på ejendommen. Afgørelserne står således ved magt. Tilladelsen og dispensationen bortfalder, hvis de ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. planlovens 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet. 9 9 Lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet. 11

Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 4, stk. 1, i lov om Planklagenævnet. Planklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Afgørelsen vil blive offentliggjort på http://pknafgoerelser.dk/. Personoplysninger vil blive anonymiseret. Anja Bergman Thuesen Stedfortrædende formand Afgørelsen er sendt til: Ebberup Rideklub, Rybergsvej 12, 5631 Ebberup, att.: bestyrelsesformand Susanne Ferning, shferning@gmail.com og daglig leder Mette Tang Hansen, mettesorensen15@gmail.com Kurt Larsen, Søstien 3, 5631 Ebberup, larsen0746@gmail.com Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens, sagsnr. 15/26626, assens@assens.dk og monie@assens.dk 12