Sønderport SFH. Lovgrundlaget, Holstebro Kommunes sammenhængende Børnepolitik og Skolepolitik

Relaterede dokumenter
Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Pædagogiske læreplaner isfo

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, klasse og klasse.

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRITIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

SFO - rammer for Mål og Indhold

Vision, værdier og menneskesyn

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Mål og indholdsbeskrivelser for Sfo Regnbuen Hurup Skole

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Pædagogisk læreplan

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Lær det er din fremtid

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Læreplaner og læring i fritiden

Indhold. Forord: Pædagogiske mål: Selvvalgte aktiviteter: Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Blichers Børneby SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Alsidige personlige kompetencer

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Transkript:

Mål- og indholdsbeskrivelse for: Sønderport SFH. Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet i forhold til skolefritidshjem. Formålet er desuden at fremme, at skolefritidshjemmene inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. For SFH erne i Holstebro Kommune er det værdifuldt at skabe rammer for en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer. I Holstebro Kommune har vi valgt at formulere en overordnet beskrivelse, der giver mulighed for lokal udmøntning på den enkelte skole/sfh gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. Med indførelsen af mål - og indholdsbeskrivelserne i SFH erne er der nu skabt fokus på området og sammenhængen mellem dagtilbudsområdet, skolens undervisningsdel og SFH ernes virke. Mål - og indholdsbeskrivelserne understreger og anerkender fritidspædagogikkens særkende og egenværdi samt dennes betydning for det enkelte barn. Fritidspædagogik er en særlig faglighed, der bør være en vigtig og ligeværdig medspiller i skoledelen. Lovgrundlaget, Holstebro Kommunes sammenhængende Børnepolitik og Skolepolitik Folkeskolelovens formålsparagraf gælder for folkeskolens samlede virke. Dette betyder, at Folkeskoleloven også gælder for skolefritidshjem. SFH erne er således et pædagogisk tilbud til eleverne inden for skolens rammer. Skolefritidshjemmet skal bidrage til opfyldelse af Folkeskolens formål ved at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Denne mål- og indholdsbeskrivelse danner de kommunale rammer sammen med de lovgivningsmæssige rammer for skolebestyrelsernes videre arbejde med udmøntningen på den enkelte skole/sfh. Der er således flere formelle rammer for SFH ens virke: Folkeskoleloven Holstebro Kommunes sammenhængende børnepolitik Holstebro Kommunes skolepolitik Denne fælles kommunale mål- og indholdsbeskrivelse for SFH er. De enkelte skolers beskrivelse af udmøntningen af mål- og indholdsbeskrivelsen. 1

SFH ernes virke i Holstebro Kommune Det 6-10 årige barn er motiveret for at lære. Det er videbegærligt og optaget af ønsket om at lære at forstå den store verden. Derfor skal SFH en være et sted, hvor barnet kan udvikle erkendelse samt lyst til at lære, og hvor barnets nysgerrighed og evner til at indgå i livslæring fremmes. Pædagogens rolle er derfor den omsorgsfulde, opmærksomme, anerkendende og lyttende, der kan være igangsættende og inspirerende i barnets dannelse, og som skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, styrke forståelsen for sundhed/miljø og kendskab til naturen. Den sociale og personlige kompetence er i højsædet i det pædagogiske arbejde i SFH en. Arbejdet i SFH en har fokus på børnegruppens relationer, og hvordan det enkelte barn kan støttes i at navigere i det sociale fællesskab. Det gælder derfor om at støtte børnene udviklingen som sociale individer og til at kunne klare sig i livet at mestre eget liv. Børn udvikler sig hele tiden gennem deres leg og samvær med andre børn og voksne i SFH en. Aktiviteterne kan enten være uformelle, eller de kan være målrettede fra pædagogernes side. Det er SFH ens opgave både at give plads til børns egne spontane lege, hvor de selv sætter rammerne, løser konflikter og udvikler legen samt at igangsætte planlagte aktiviteter, hvor børnene har medbestemmelse og medindflydelse indenfor bestemte givne rammer. Det er SFH ens opgave er at bidrage til barnets udvikling af selvbevidsthed. Pædagogikken skal understøtte barnets livsmod, selvværd og handlekraft. Der skal være speciel opmærksomhed på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats. Det er vigtigt at planlægge den pædagogiske praksis, så alle børn oplever at være inkluderet i et fællesskab. Børnene skal motiveres til at skabe venskaber på tværs af kulturelle, etniske og sociale forskelle. SFH en skal desuden med sit indhold medvirke til, at lære børnene at mestre hverdagen og hverdagssituationer. Det handler bl.a. om at tage udgangspunkt i, hvad der rører sig for tiden i forhold til børnenes interesser og at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet Temaer Fra lovgivningens side er følgende temaer fastlagt og skal indgå i mål - og indholdsbeskrivelserne. Disse er: Samarbejde mellem SFH ens pædagogiske indsats og skolens undervisning Læring på mange måder SFH ens rolle i forhold til børn, der har brug for en særlig indsats Koordinering af forældresamarbejde Idræt, bevægelse og sundhed Overgang fra dagtilbud til skole Medinddragelse 2

Samarbejde mellem SFH ens pædagogiske indsats og skolens undervisning SFH en er en vigtig del af skolens samlede virke. Dette betyder, at pædagoger og lærere med udgangspunkt i skolens/ SFH ens værdier og hver medarbejdergruppes faglighed, skal samarbejde tæt omkring barnets alsidige udvikling. Målet er således, at der skabes nogle rammer, som sikrer tæt og forpligtende samarbejde mellem voksne, der har betydning for barnet. Samarbejde mellem SFH ens pædagogiske indsats og skolens undervisning. Skriv her, hvordan I arbejder med dette tema lokalt: - Overlevering af førskolebørn, til lærer og musikskolens undervisere, i form af samtaler, skriftlige vurderinger og besøgsaftaler. - Primærpædagogerne i indskolingen varetager + har ansvar for undervisningen af de yngste børn (dansk + matematik) på delehold. - Primærpædagogerne i indskolingen har 1 ugentlig samarbejdstime med klasselæreren. - Pædagogiskpersonale er med i Leg og Bevægelsestimer i indskolingen. - Det pædagogiskpersonale indgår som vikar i skolen. - Personalet i Fr.2 deltager i understøttende undervisning + lektiehjælp (TOF). - SFH ens AKT-ansvarlige er med i skolens AKT-team. - SFH ens ansatte varetager, i perioder, støtte- og valgfagsfunktioner. - Tæt daglig samarbejde omkring børnenes trivsel. - En årlig forældresamtale. - Fælles LP-uddannelse. - Pædagoger varetager støttefunktion i musiktimer, hvor det er relevant. 3

Læring på mange måder Vi vil i SFH erne understøtte, at børnene oplever det at fordybe sig i en læringsproces som spændende og udviklende. Vi vil med baggrund i fritidspædagogikkens mangfoldighed give mulighed for, at det enkelte barn i samspil med andre, oplever at blive inspireret og engageret ved tilegnelse af ny viden. I samarbejde med skolen udarbejdes lokale strategier. Læring på mange områder. Skriv her, hvordan I arbejder med dette tema lokalt: - Give tid og plads til, at en voksen + en lille gruppe børn kan fordybe sig. - Introducerer børnene for nye og alsidige udfordringer / aktiviteter. - Plads og rammer til udfoldelse og undersøgelse. - Mulighed for at undersøge / uddybe viden via bøger og internet - Aktiviteter som fremmer kendskab til egen krop (sportsplads, gymnastiksal, Wii, Massage, motorisk træning) - Kommunikation og konfliktløsning. - Daglig information + drøftelse + afkrydsning i klassen. - Inddragelse i daglige gøremål (dannelse) - Indskolingen: Gruppedage + aldersopdelte aktiviteter. 4

SFH ens rolle i forhold til børn der har brug for en særlig indsats Børn med fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder skal så vidt muligt kunne inkluderes på måder, der giver dem oplevelsen af at være en ligeværdig del af det sociale og kulturelle fællesskab. SFH en skal være opmærksom på at involvere og aktivere disse børn. De mål, der gælder for andre børn, skal også være gældende for børn med særlige behov, men det kræver i visse tilfælde andre måder at arbejde på, at man tænker i helheder omkring det enkelte barn - eventuelt med særlige støtteforanstaltninger. Et tæt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper samt forældrene er et selvfølgeligt udgangspunkt, når det gælder arbejdet med disse børn. Børn med særlige forudsætninger kræver ligeledes opmærksomhed, så de også oplever og udfordres i varierede aktiviteter samt er en del af et socialt fællesskab. SFH ens rolle i forhold til børn der har brug for en særlig indsats. Skriv her, hvordan I arbejder med dette tema lokalt: - Tæt samarbejde med skolen og relevante tværfaglige samarbejdspartnere. - Tæt samarbejde med forældrene. - I aktiviteter tages udgangspunkt i det enkelte barns behov / kunnen og der vurderes hvilke andre børn der kan kobles på. - På personalemøder tages fokus-børn op, så vi sammen vurderer og evaluerer børn der, f.eks. i en periode, har behov for særlig opmærksomhed. Der anvendes ressourceprofilskema og LP-model ifh. til handleplaner. - Sørge for at alle børn får succesoplevelser. - Give børnene lege frirum og tage individuelle hensyn. - Prioriterer aktiviteter i små overskuelige grupper. - Skabe mindre rum, hvor det er muligt at trække sig tilbage i perioder. - En pædagog med AKT-kompetencer er koblet på skolens AKTteam. - Prioritere at uddanne personalet indenfor forskellige specialområder. 5

Koordinering af forældresamarbejde Personalet i SFH en og lærerne i skolen skal i samarbejde sikre, at forældrene får den bedst mulige indsigt i barnets samlede hverdag i skolen/sfh en. Arbejdet og samarbejdet med barn og forældre sker ud fra et helhedssyn på barnet. Samarbejdet mellem skole/sfh og forældre skal ske ud fra gensidig respekt for hinandens forskellige roller og skal basere sig på dialog og gensidig kommunikation med udgangspunkt i ligeværd. Koordinering af forældresamarbejde. Skriv her, hvordan I arbejder med dette tema lokalt: - Inden fælles forældresamtaler udveksles helhedssynet på barnet. - Vi videregiver vigtige forældreinformationer, hvis forældrene f.eks. kun har informeret et af stederne. - Vi holder hinanden orienteret om børnenes trivsel. - Fr. 1. afholder møde mellem lærer og primærpædagog én gang om ugen, hvor fælles aktiviteter planlægges og børns trivsel drøftes. - Der afholdes møde mellem lærere og Fr. 2 efter behov. - Se skrivelsen: Forventninger til forældresamarbejdet. Side 12 6

Idræt, bevægelse og sundhed Arbejdet med leg, idræt og bevægelse er en vigtig del af livet i SFH en. De voksne er en vigtig ressource, der er rollemodeller og aktive i at skabe idræt og bevægelse for alle børn. Det at bevæge sig og have det godt med sig selv, sin krop og andre er vigtige elementer i børns psykiske, fysiske og sociale udvikling. Det er betydningsfuldt, at SFH en medtænker sundhed i hverdagen. For det enkelte barn skal tilbudsviften være mangfoldig, så dets mulighed for udfoldelse og udvikling styrkes og stimuleres. Det er vigtigt at udnytte de lokale ressourcer herunder idrætsforeninger, der er i og omkring den enkelte SFH. Således vil lokalområdet omkring SFH en kunne byde på forskellige ressourcer. Oplevelser og aktiviteter i og med naturen bør være en del af de aktiviteter, som børnene vil møde i SFH en. Idræt, bevægelse og sundhed. Skriv her, hvordan I arbejder med dette tema lokalt: Vi mener, at dette emne handler om livskvalitet og livsglæde. At mærke sig selv, - sin krop, grine og have det sjovt sammen. Der for vil vi prioritere følgende: - Tilbyde forskellige muligheder for leg og bevægelse. - Benytte gymnastiksale og sportspladsen til forskellige aktiviteter. - Tage på gåture. - Benytte kælkebakken. - Indkøbe rulleskøjter, waveboards, stylter, cykler, sjippetov, bolde m.m. - Mulighed for at klatre i træer og bygge huler. - Søge inspiration / nytænkning. - Afholde sportsdag. - Fremstille mad, og lære om forskellige ingredienser. - Have en udfordrende legeplads, der giver lyst til bevægelse. - Tilbyde pædagogisk børnemassage / mindfulness - Alle personaler har adgang til ATIB (Videns bank) 7

Overgangen mellem dagtilbud og SFH SFH en skal bygge videre på den indsats og de erfaringer, der er gjort i dagtilbuddet. I overgangen fra dagtilbud til SFH samarbejdes der således, at den pædagogiske praksis drøftes, og viden om det enkelte barns formidles videre. SFH ens rolle i dette samarbejde afklares på den enkelte skole/sfh. Skolen/SFH en tager initiativ til at få udarbejdet en beskrivelse af samarbejdet med dagtilbuddet. Overgangen mellem dagtilbud og SFH. Skriv her, hvordan I arbejder med dette tema lokalt: - Overleveringssamtaler inden førskolebørnene starter. - Børnehaverne kommer på besøg inden børnene begynder 1. maj i SFH.éns førskoleguppe. Overgangen for forældre: - Forældremøde omkring indskrivning tidspunktet Proceduren er beskrevet i vores inklusions-handleplan. - Forældre og børn inviteres til Åbent Hus-arrangement på Sønderport inden SFH-start. - Stamkort udleveres til forældrene, hvor de har mulighed for at beskrive særlige forhold ang. deres barn. - Folder Fra bhv. til SFH og skole (som er udarbejdet sammen med bhv.lederne) udleveres sammen med SFH ens andre informations-foldere. 8

Medinddragelse Alle børn skal opleve at blive hørt og have medbestemmelse i deres dagligdag. Dette kan ske gennem planlægning og evaluering, der således giver mulighed for at reflektere over hverdagen. Medinddragelse. Skriv her, hvordan I arbejder med dette tema lokalt: - Børnene tages med i konfliktløsninger. - Sammen med børnene, evaluerer vi afholdte aktiviteter og arrangementer og snakker om gode ideer og ønsker til kommende aktiviteter - Vi tager, så vidt muligt, udgangspunkt i børnenes ideer og ønsker. - Børnene inddrages, så vidt muligt, i kommende indkøb. - Det prioriteres, at børnene har medbestemmelse og mulighed for at strukturere deres egen hverdag ifh. til kammerater, aktiviteter og lege. 9

Den anerkendende tilgang Mål- og indholdsbeskrivelsens fundament er den anerkendende tilgang. Det betyder, at SFH erne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet er i centrum som en del af fællesskabet. Barnet skal føle sig værdsat, forstået, respekteret samt opleve tryghed og ligeværd. Til hver en tid tages der udgangspunkt i det enkelte barns positive ressourcer. En anerkendende tilgang skal derfor underbygge det daglige arbejde i SFH en. Den anerkendende tilgang. Skriv her, hvordan I arbejder med dette tema lokalt: - Vi giver mest opmærksomhed til det der er godt / det vi gerne vil fremme. - Vi giver os tid til at se og lytte til børnene. - Vi forsøger at udtrykke os på en positiv og anerkendende måde. - Vi skaber tryghed og accepterer / respekterer børnenes forskelligheder. - Vi møder hvert barn med opmærksomhed, respekt og forståelse. - Vi ønsker at styrke børnenes selvværd og selvtillid. - Vi tager udgangspunkt i børnenes styrker og interesser. 10

Et bredt kultur- og fritidstilbud Holstebro Kommune har et stærkt fundament som kulturby og ønsker at sætte den kulturelle dagsorden - lokalt, nationalt og internationalt. Kultur er derfor drivkraft for udvikling og vækst. Et bredt kultur- og fritidstilbud er vigtige temaer i børns udvikling og dannelse. Børnene vil få mulighed for individuelt eller i fællesskab med andre at opleve og arbejde med at være skabende og udtrykke sig gennem kreative processer. Det kan være gennem film, teaterforestillinger, musik, billedkunst og andre kunstneriske udtryksformer. SFH en kan være med til at åbne op for fritidslivet. De lokale ressourcer vil være muligheder, der giver børnene lyst og kendskab til fritidslivet, der rækker ud over livet i skolen/sfh en. En dagligdag i SFH en bør give børnene mulighed for at udvikle kreativitet, opfindsomhed, initiativ og selvstændighed. De strukturerede såvel som de selvvalgte aktiviteter kan vægtes således, at de giver lyst til at undersøge, eksperimentere og opfinde. Et bredt kultur- og fritidstilbud. Skriv her, hvordan I arbejder med dette tema lokalt: - Musik / dans (Wii) - Kreative værksteder og dramalokale. - Udflugter, f.eks til skoven, åen, anlægget, museet, biblioteket, bowlingcenter, badeland. - Opsøger og tager imod kulturelle tilbud. - Benytter gymnastiksalen, sportspladsen, bålpladsen. - Vi sørger for at der altid er plads til og mulighed for, at børnene kan udfolde sig musisk og kreativt. - Vi er, i alt hvad vi siger og gør, kultur-formidlere / - skabere. 11

FORVENTNINGER TIL FORÆLDRESAMARBEJDET. - At forældrene forsøger selv at finde deres barn inden vi inddrages. - At der sendes eftermiddagsmad med hver dag / at børnene har mad med efter behov. - At der altid er skiftetøj + indesko i garderoben. - At barnet altid har tøj på/med efter vejret. - At der altid gives besked ifh til fri, sende-hjem-tider, hentes af andre..med mindre andet er aftalt. - At der ikke tales i mobil ved afhentning. - At alle tjekker beskeder på intra + kontakter os hvis det er problematisk. - At børnene hentes inden lukketid. - At legeaftaler aftales mellem forældrene. - At forældrene fortæller om ændringer i familien, hvis det kan have indflydelse på barnets trivsel. - At der er en god omgangstone mellem forældre og personale. - At forældrene (i større eller mindre grad) engagerer sig i SFH-livet f.eks ved at dukke op en gang imellem. GENSIDIGE FORVENTNINGER : BARNET SKAL VÆRE I FOKUS - Gensidig respekt - Imødekommenhed - Ansvarlighed - Tryghed og tillid - Relevant information - Konstruktiv kommunikation - Tillid - Situationsfornemmelse - Ærlighed - Lytte 12