9. januar 2018 Sagsnr. NMK-33-03859 KlageID: 117719 JLA-NH AFGØRELSE i klagesag om Syddjurs Kommunes afgørelse efter lokalplan om et allerede opført sommerhus og udhus på Strandvejen, Følle Strand, Rønde. PLANKLAGENÆVNET Toldboden 2 8800 Viborg Syddjurs Kommune har den 8. september 2016 truffet indirekte afgørelse om, at det opførte byggeri er i overensstemmelse med lokalplanens 7.1, samt givet lovliggørende dispensation fra 7, stk. 2, i lokalplan nr. 64, Eksisterende sommerhusområder ved Følle Strand Røndegård Følle Toften Følle Strand - Blombjerggård, til et allerede opført sommerhus og udhus på ejendommen Strandvejen 42, Følle Strand, 8410 Rønde. Tlf. 72 40 56 00 CVR nr. 37795526 EAN nr. 5798000026070 nmkn@naevneneshus.dk www.naevneneshus.dk Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. Planklagenævnet ophæver Syddjurs Kommunes indirekte afgørelse om, at bebyggelsen er umiddelbart tilladt efter lokalplanens 7, stk. 1. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over kommunens afgørelse om dispensation fra lokalplanens 7, stk. 2. Dette betyder, at denne del af kommunens afgørelse fortsat gælder.
Indholdsfortegnelse 1. Klagen... 3 2. Sagens oplysninger... 3 2.1. Lokalplanen for området... 3 2.2. Forløbet før kommunens afgørelse... 4 2.3. Kommunens afgørelse... 4 2.4. Klagen og bemærkninger til klagen... 5 2.4.1 Korrespondance under klagesagen... 5 2.4.2 Klagen... 5 2.4.3 Kommunens bemærkninger til klagen... 5 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse... 6 3.1. Planklagenævnets kompetence og prøvelse... 6 3.2. Umiddelbart tilladt lokalplanens 7, stk. 1... 6 3.3. Dispensationen lokalplanens 7, stk. 2... 7 3.3. Naboorientering... 8 3.4. Officialprincippet... 8 3.5. Inhabilitet... 9 3.6. Planklagenævnets afgørelse... 10 2
1. Klagen En nabo klagede den 5. oktober 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. Sagen er pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet, jf. 14, stk. 2, i lov om Planklagenævnet. I klagen er der navnlig klaget over, at byggetilladelsen er i strid med lokalplanen, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, at afgørelsen beror på fejlagtige oplysninger, samt at kommunens sagsbehandlere har været inhabile. 2. Sagens oplysninger 2.1. Lokalplanen for området Klagen vedrører en ejendom, som ligger på Strandvejen 42, Følle Strand, 8410 Rønde. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 64, Eksisterende sommerhusområder ved Følle Strand Røndegård Følle Toften Følle Strand - Blombjerggård, som er vedtaget den 26. april 2005. Lokalplanens formål fremgår af lokalplanens 1: Formålet med lokalplanen er: - at fastlægge et nyt administrationsgrundlag for sommerhusområdet. - at sikre områdets bebyggelse, veje, beplantning m.m. under hensyn til den eksisterende bebyggelse samt de omkringliggende områder. - at skabe mulighed for udstykning af eksisterende sommerhusbebyggelse på matr. nr. 4aa samt udstykning af højst seks nye sommerhusgrunde på matr. nr. 4cø. Lokalplanområdets anvendelse er i lokalplanens 3 udlagt til sommerhusbebyggelse, og der må kun opføres én sommerhusbebyggelse på hver enkelt sommerhusgrund. Lokalplanen fastlægger i 7, stk. 1, nærmere bestemmelser om bebyggelsesprocenten på de enkelte grunde, der afhænger af den enkelte grunds størrelse og placering i lokalplanområdet. For den berørte grund som er under 400 m 2 er bebyggelsesprocenten fastsat til 16, idet bebyggelsen dog altid kan være op til 45 m 2, men aldrig over 60 m 2. Lokalplanens 7, stk. 2, fastsætter, at der ved nedrivning af eksisterende lovlig bebyggelse altid kan genopføres med ny bebyggelse af tilsvarende størrelse, dog ikke nødvendigvis på samme sokkel, da gældende afstandskrav skal overholdes ved nyt byggeri. 3
2.2. Forløbet før kommunens afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet har den 30. maj 2016 truffet afgørelse vedrørende samme ejendom (NMK-33-03502). Syddjurs Kommune havde i afgørelse af 12. januar 2016 vurderet, at sommerhuset og udhuset på ejendommen var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Nævnet fandt, at sommerhuset og udhuset ikke var umiddelbart tilladt efter lokalplanens 7, stk. 1 og 2. Nævnet ophævede og hjemviste kommunens afgørelse med henblik på at kommunen tog stilling til retlig eller fysisk lovliggørelse af sommerhuset og udhuset. Ejeren af sommerhuset ansøgte den 27. juni 2016 kommunen om lovliggørende dispensation fra lokalplanens 7, stk. 1 og 2. Kommunen foretog den 4. juli 2016 naboorientering af bl.a. klageren efter planlovens 20, stk. 1. 2.3. Kommunens afgørelse Syddjurs Kommune har den 8. september 2016 truffet afgørelse om at give byggetilladelse samt lovliggørende dispensation fra lokalplanens 7, stk. 2, til det allerede opførte sommerhus og udhus på ejendommen. Det fremgår af afgørelsen, at det gamle sommerhus samt udhus udgjorde henholdsvis 80 m 2 og 17 m 2 (i alt 97 m 2 ), hvorimod det nye sommerhus samt udhus udgør henholdsvis 80 m 2 og 30 m 2 (i alt 110 m 2 ). En arealmæssig forøgelse på 13 m 2 medfører en forøget bebyggelsesprocent på 13,4 %. Kommunen anfører i afgørelsen, at byggeriet er i strid med lokalplanens 7, stk. 2, da bebyggelsen er 13 m 2 større end det nedrevne byggeri. Kommunen vurderer, at det øgede areal (svarende til en forøgelse af bebyggelsesprocenten på 13,4 % i forhold til det umiddelbart tilladte) udgør en betydelig fravigelse af lokalplanens 7, stk. 2. Kommunen finder dog samtidig, at overskridelsen er acceptabel set i forhold til husets fremtræden i sin helhed. Kommunen vurderer ligeledes, at der nok sker en fortætning af området, men at det ikke ændrer væsentligt på områdets karakter. Kommunen anfører endvidere, at sommerhuset og udhuset, efter kommunens opfattelse, ikke giver indbliksgener eller skyggevirkning, ikke forringer udsigten for de omkringboende naboer og ikke vil medføre præcedensvirkning. 4
2.4. Klagen og bemærkninger til klagen 2.4.1 Korrespondance under klagesagen I sagen indgår klagerens klage af 5. oktober 2016. Kommunen er kommet med bemærkninger til klagen den 26. oktober 2016. Klagen og bemærkningerne er i hovedtræk gengivet nedenfor. 2.4.2 Klagen Klageren gør gældende, at lokalplanens bestemmelser ikke er overholdt, og at dispensationen er bevilget på et ulovligt grundlag. Vurderingen af lokalplanens 7, stk. 2, beror på, at der ved nedrivning af lovlig eksisterende bebyggelse kan genopføres nyt og tilsvarende byggeri. Klageren gør gældende, at det gamle sommerhus ikke var lovlig bebyggelse og at det arealmæssigt var mindre end de 80 m 2 som er angivet af kommunen. Klageren gør gældende, at sommerhuset og udhuset har medført forringelse af klagerens udsigt, medført fortætning af strandmiljøet samt at den vil skabe præcedensvirkning for fremtidige ansøgninger. Klageren gør endvidere gældende, at der foreligger inhabilitet hos de konkrete sagsbehandlere i kommunen, da det er de samme sagsbehandlere, som har genbehandlet sagen efter Natur- og Miljøklagenævnet den 30. maj 2016 hjemviste sagen. Klageren begrunder inhabiliteten med, at sagsbehandlerne begik åbenlyse fejl i forbindelse med afgørelsen af 12. januar 2016. Klageren gør gældende, at kommunen ikke har foretaget besigtigelse af hverken det gamle eller det nye sommerhus på ejendommen, og at kommunen ikke har efterkommet indsigelser indsendt i forbindelse med naboorienteringen. 2.4.3 Kommunens bemærkninger til klagen Kommunen gentager i det væsentligste indholdet i afgørelsen af 8. september 2016. Kommunen oplyser desuden, at det gamle sommerhus på ejendommen havde en størrelse på 80 m 2, og at udhusets størrelse var på 17 m 2, hvilket beror på en registrering fra 1982. Kommunen henviser desuden til, at Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen af 30. maj 2016 har forholdt sig til sommerhusets og udhusets størrelse og lovlighed, idet nævnet lagde til grund, at det gamle sommerhus samt udhus udgjorde henholdsvis 80 m 2 + 17 m 2, og at disse var lovligt opført. Kommunen oplyser, at det er almindelig sagsbehandlingspraksis, at de samme sagsbehandlere kan genbehandle sager, der er hjemvist til fornyet 5
behandling. Der har ikke været forhold i sagen, som har medført, at sagsbehandlerne har haft en personlig interesse i sagen. Kommunen oplyser, at indsigelserne indsendt i forbindelse med naboorienteringen er indgået i sagsbehandlingen, også selvom en af indsigelserne ikke er udtrykkelig nævnt i dispensationen. Kommunen oplyser afslutningsvis, at der ikke er foretaget besigtigelse, da kommunen ikke har anset det for nødvendigt i den konkrete sag, idet kommunen havde samstemmende oplysninger om ejendommen i to forskellige registre. Kommunen oplyser dog, at der blev foretaget besigtigelse den 24. september 2015. 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1. Planklagenævnets kompetence og prøvelse Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. lovens 58, stk. 1, nr. 3 1. Det er et retligt spørgsmål, om det, som kommunen har givet tilladelse til, er i overensstemmelse med lokalplanen og dermed umiddelbart tilladt efter planloven. om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation fra lokalplanen. om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet. om kommunens sagsbehandlere har været inhabile i forbindelse med afgørelsen om dispensation. Om kommunen i det konkrete tilfælde vil meddele dispensation er imidlertid en skønsmæssig afgørelse, som Planklagenævnet ikke kan tage stilling til. Nævnet kan således ikke tage stilling til, om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig, herunder i forhold til klagerens interesser. Nævnet kan som følge heraf ikke tage stilling til det af klageren anførte om, at sommerhuset og udhuset har medført forringelse af klagerens udsigt, har medført fortætning af strandmiljøet samt om dispensationen har præcedensvirkning. 3.2. Umiddelbart tilladt lokalplanens 7, stk. 1 Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. planlovens 18. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. 1 Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 om planlægning med senere ændringer. 6
Kommunen har i afgørelsen af 8. september 2016 givet byggetilladelse til det allerede opførte sommerhus samt udhus. Kommunen har ikke i afgørelsen givet dispensation fra lokalplanens 7, stk. 1, som fastsætter en bebyggelsesprocent for grunden på 16, idet bebyggelsen dog altid kan være op til 45 m 2, men aldrig over 60 m 2. Planklagenævnet opfatter dette således, at kommunen med byggetilladelsen har truffet en indirekte afgørelse om, at det opførte sommerhus og udhus er umiddelbart tilladt efter lokalplanens 7, stk. 1. Bebyggelsen på ejendommen er ikke umiddelbart tilladt efter lokalplanens 7, stk. 1, idet bebyggelsen er på mere end 60 m 2. Der henvises også til Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse af 30. maj 2016, hvor nævnet fastslog, at sommerhuset og udhuset ikke var umiddelbart tilladt efter lokalplanens 7, stk. 1. Planklagenævnet ophæver derfor kommunens indirekte afgørelse om, at bebyggelsen er umiddelbart tilladt efter lokalplanens 7, stk. 1, og hjemviser denne del af sagen til fornyet behandling. 3.3. Dispensationen lokalplanens 7, stk. 2 Kommunen har den 8. september 2016 truffet afgørelse om at give dispensation fra lokalplanens 7, stk. 2. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper eller tidsbegrænses, jf. planlovens 19, stk. 1. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. At en bebyggelsesregulerende bestemmelse i en lokalplan må anses for at være en del af principperne i planen kan følge af en detaljeret formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den pågældende bebyggelsesregulerende bestemmelse, eller af karakteren og detaljeringsgraden af lokalplanbestemmelsen eller lokalplanen. Ejendommen er omfattet af en lokalplan, der udlægger området til sommerhusbebyggelse, jf. lokalplanens 3. Lokalplanen har ifølge 1 bl.a. 7
til formål at sikre områdets bebyggelse, veje, beplantning m.m. under hensyn til den eksisterende bebyggelse samt de omkringliggende områder. Planklagenævnet finder ikke, at den bebyggelsesregulerende bestemmelse i lokalplanens 7, stk. 2, om, at der ved nedrivning af eksisterende lovlig bebyggelse altid kan opføres et nyt byggeri af tilsvarende størrelse, er en del af planens principper. Nævnet har lagt vægt på, at lokalplanens formålsbestemmelse ikke specifikt henviser til den bebyggelsesregulerende bestemmelse i 7, stk. 2, og at bestemmelsen i 7, stk. 2, i øvrigt ikke er af en sådan karakter eller har sådan detaljeringsgrad, at den kan anses for at være en del af lokalplanens principper. Kommunen har derfor haft hjemmel i planlovens 19, stk. 1, til at give dispensation fra lokalplanens 7, stk. 2, til, at den nye bebyggelse på ejendommen er 13 m 2 større end den gamle bebyggelse på ejendommen. 3.3. Naboorientering Klageren gør gældende, at kommunen ikke har efterkommet indsigelserne indsendt i forbindelse med naboorienteringen. Kommunen foretog naboorientering i perioden 4. juli 2016 til 5. august 2016, herunder også af klageren. Kommunen har oplyst, at indsigelserne indsendt i forbindelse med naboorienteringen er indgået i sagsbehandlingen, også selvom en af indsigelserne ikke er udtrykkelig nævnt i dispensationen. Planklagenævnet bemærker, at der ikke i planlovens 20 om naboorientering er noget krav om, at kommunen skal imødekomme de indkomne indsigelser, ligesom de, der er blevet naboorienteret, ikke efter planlovens 20 efterfølgende skal orienteres om ansøgers eventuelle bemærkninger til indsigelserne. Planklagenævnet finder på baggrund af sagens oplysninger, at reglerne om naboorientering er overholdt, og nævnet kan således ikke give medhold i klagen over, at kommunen ikke har efterkommet indsigelserne. 3.4. Officialprincippet Klageren gør gældende, at kommunen ikke har foretaget besigtigelse af hverken det gamle eller det nye sommerhus på ejendommen. Klageren gør endvidere gældende, at kommunens afgørelse beror på forkerte oplysninger i forhold til de gamle bygningers størrelse, samt lovligheden af disse. Kommunen skal ved behandlingen af afgørelsen om dispensation overholde almindelige forvaltningsretlige principper. 8
Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at kommunen selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, skal fremskaffe de nødvendige oplysninger om en sag eller sørge for, at private (typisk parten eller parterne i en sag) medvirker til oplysning af sagen. Dette princip kaldes officialprincippet eller undersøgelsesprincippet. Princippet sikrer, at der er et tilstrækkeligt faktisk og retligt grundlag for afgørelsen. Overholdelsen af princippet er derfor generelt af væsentlig betydning for en afgørelses lovlighed og rigtighed. Kravene til oplysning af faktum kan dog ikke præciseres generelt, og de er i vid udstrækning skønsmæssige. Kommunen har i sine bemærkninger oplyst, at den i den konkrete sag ikke fandt det nødvendigt at foretage besigtigelse, idet kommunen havde samstemmende oplysninger om ejendommen i to forskellige registre, hvilket kommunen fandt tilstrækkeligt. Kommunen har dog besigtiget ejendommen den 24. september 2015. Planklagenævnet bemærker, at en kommune ikke har en generel pligt til at besigtige en ejendom, inden der træffes afgørelse om dispensation. Det er muligt at tilvejebringe oplysninger om størrelsen af de enkelte bygninger i et område ved hjælp af f.eks. kortmateriale og luftfotos. Planklagenævnet finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at sagen var tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kunne træffe afgørelse om dispensation. I forhold til oplysningerne om de gamle bygningers størrelse samt lovlighed henvises til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. maj 2016. Nævnet lagde i afgørelsen til grund, at det gamle sommerhus samt udhus udgjorde henholdsvis 80 m 2 og 17 m 2, ligesom nævnet fandt, at disse var lovligt opført forud for lokalplanens vedtagelse i 2005. 3.5. Inhabilitet Klageren har gjort gældende, at kommunens sagsbehandlere er inhabile, da det er de samme sagsbehandlere, der har genbehandlet sagen efter Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste sagen den 30. maj 2016. Det følger af forvaltningslovens 2 3, stk. 1, at en offentligt ansat er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv eller dennes nærtstående m.v. har en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, hvis vedkommende har en nær tilknytning til nogen, der har en særlig interesse i sagens udfald, eller hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Efter stk. 2, foreligger der ikke inhabilitet, hvis der ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. 2 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 2. april 2014 af forvaltningsloven 9
Planklagenævnet finder ikke, at kommunens sagsbehandlere har været inhabile i forbindelse med sagens afgørelse. Nævnet har lagt vægt på, at det forhold, at sagsbehandlerne har udarbejdet en afgørelse, som efterfølgende blev hjemvist, ikke i sig selv kan medføre, at sagsbehandlerne ved genbehandlingen har haft en særlig interesse i sagens udfald, som medfører inhabilitet. 3.6. Planklagenævnets afgørelse Planklagenævnet ophæver Syddjurs Kommunes indirekte afgørelse af 8. september 2016 om, at det allerede opførte sommerhus og udhus på ejendommen, Strandvejen 42, Følle Strand, 8410 Rønde, er umiddelbart tilladt efter 7, stk. 1, i lokalplan nr. 64, Eksisterende sommerhusområder ved Følle Strand Røndegård Følle Toften Følle Strand Blombjerggård, og hjemviser denne del af sagen til fornyet behandling med henblik på at kommunen vurderer, om den vil lovliggøre forholdene fysisk eller retligt. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Syddjurs Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation fra lokalplanens 7, stk. 2, til det allerede opførte sommerhus samt udhus på ejendommen, Strandvejen 42, Følle Strand, 8410 Rønde. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet. 3 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 4, stk. 1, i lov om Planklagenævnet. Planklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Afgørelsen vil blive offentliggjort på http://pknafgoerelser.dk/. Personoplysninger vil blive anonymiseret. Anja Bergman Thuesen Stedfortrædende formand 3 Lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet. 10
Afgørelsen er sendt til: - Birgit Nørgaard, bentenoergaard@gmail.com - Tommy Oversø, to@flottegulve.dk - Syddjurs Kommune, sagsnr. 16/23769, syddjurs@syddjurs.dk 11