ÅRSKATALOG FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE PÅ NORD- OG VESTFYN

Relaterede dokumenter
Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

ÅRS PLAN SKOLE KIRKE SAM DET THY/ MORS

Folkekirkens Skoletjeneste

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

ÅRS PLAN SKOLE KIRKE SAM DET THY/ MORS

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årskatalog

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Kristendomskundskab Fælles Mål

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Skole-kirkeprojekter

Folkekirkens Skoletjeneste

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Årskatalog Alle tilbud er gratis for lærere og elever i Odense Kommune. Folkekirkens Skoletjeneste Odense

Kristendom delmål 3. kl.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Årsplan 2009/2010. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Skole-kirkeprojekter

Årskatalog Folkekirkens Skoletjeneste Frederikssund Provsti

Et undervisningsprojekt for 4.klasse Kristendomskundskab På sporet af Jesus

Religion på Rygaards skole

Folkekirkens Skoletjeneste

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Årskatalog Alt er gratis for lærere i Odense! Folkekirkens Skoletjeneste Odense

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse

Inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomskundskab

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Færdigheds- og vidensområder

Undervisningsforløb KORSTOG

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Folkekirkens Skoletjeneste Gladsaxe og Herlev

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Skole-kirkeprojekter

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg - Helsingør. Årsplan for Skoleåret Undervisningstilbud Lærerkurser

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter

Årskatalog. Folkekirkens Skoletjeneste Ballerup Furesø Provsti

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm

Klassens egen grundlov O M

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Grundtvigs gloser. Lær om at være fuld af ord. KILDEN Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup Provsti

Læseplan for Religion

LYNGBY - TAARBÆK BIBLIOTEKERNES SKOLEPROGRAM SKOLEÅRET 18 /19

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011

TILBUD FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE I FAXE, STEVNS & KØGE.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

med selvvalgt problemstilling.

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Ideer og inspiration til undervisningen i

Projektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde

Alle helgen I 2015 Strellev

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

DØDEN. den sidste udflugt. Temauger på biblioteket 29. marts april 2016

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kirkerne i Vestsjællands SkoleTjeneste. NB. Projekterne er gratis at benytte for alle offentlige og private skoler i Odsherred og Holbæk Kommune.

Autoriteter. Et undervisningsforløb til klasse. Udarbejdet af Simon Hauge Lindbjerg, Jakobskolen Aarhus

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Fra årsplan til emneudtrækning

ÅRSPLAN KILDEN

Guide til konfirmandprojekt

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

LINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Transkript:

ÅRSKATALOG 2018 2019 FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE PÅ NORD- OG VESTFYN

PRÆSENTATION OG KONTAKT Årskataloget 2018/19 er en skøn blanding af det kreative, det med fortællinger og livets helt store spørgsmål. Kristendomsfaget er afsæt, men vi kommer vidt omkring både dansk, billedkunst, musik, natur og teknik, samfundsfag og historie. Alle materialer, gæstelærere og kurser er GRATIS for lærerne på skolerne i Assens og Nordfyns kommune. Vi tilbyder til indskolingen tre projekter: ENGLE DE MILDE OG DE VILDE, HVAD ER KLOKKEN? og HEY VI BYGGER! De tre projekter er præget af nysgerrighed og en legende tilgang til stoffet og inddrager mange forskellige aktiviteter som skrotbyggeri, kirkebesøg, video og kik på moderne kunst. Til mellemtrinnet er der igen DEN SIDSTE HAVE, vores materiale om kirkegården og døden. Der er et naturfagligt projekt med udgangspunkt i REGN- BUEN. Et klassisk H. C. Andersen-projekt, der med udgangspunkt i VINTEREVENTYR, sætter fokus på forskellige lag i litteratur. Og som det fjerde projekt for mellemtrinnet har vi AT SIDDE PÅ BÆNK MED, et forløb om fællesskab og forskellighed. Til overbygningen er der tre projekter: ER MENNE- SKET EN Ø? Med udgangspunkt i den norske Tvserie SKAM handler det om skam som fænomen. I RELIGIONSFRIHED arbejdes der med case-baseret dilemmaer, der er hentet ud af elevernes hverdag. BEMÆRK! Din tro-min tro, hvor man kan få besøg af tre gæstelærere, er taget af programmet, MEN de samme gæstelærere kan komme som en del af religionsfrihedsprojektet. Så I tilmelder jer RELIGIONS- FRIHED og skriver om, I også ønsker gæstelærerbesøg. Der er som altid et begrænset antal besøg i udbud. HÅNDENS TEGN er et etik-overbygningsprojekt med udgangspunkt i, hvad hænder kan vise. LÆRERKURSER: Kim Fupz Aakeson kommer, Christian Hjortkær kommer, Krista Korsholm Bojesen kommer! Glæd jer! Folkekirkens skoletjeneste på Nord- og Vestfyn dækker både Assens Provsti og Bogense Provsti (Nordfyn kommune). Folkekirkens Skoletjeneste er dannet for at styrke samarbejdet lokalt mellem skole og kirke. Derfor er der indarbejdet mulighed for kirkebesøg i de fleste projekter. Formålet er at styrke den almene viden om kirken og dens rolle i samfundet på skolens præmisser. Det vil sige, at alt materialet er uden forkyndelse. I er meget velkomne til at kontakte os, hvis I har ønsker til nye projekter. Hold jer orienteret på vores hjemmeside på www.skolekirke-nvf.dk.

HVAD ER KLOKKEN? 1. 3. KLASSE INDSKOLINGEN FAG Natur og teknologi Kristendom Billedkunst ANTAL LEKTIONER 4 6 + kirkebesøg PROJEKTPERIODE Hele året Senest en måned før brug KIRKEKLOKKEN og klokkelyden er fascinerende, og de fleste kender den som en lyd i baggrunden. Men hvorfor har vi kirkeklokker? Hvornår, for hvem og hvorfor ringer de? Eleverne skal i projektet arbejde med alle klokkers fællestræk: At alle klokker enten kalder folk til sig, eller varsler noget farligt. Kirkeklokken er projektets kerne, og målet er, at eleverne får mulighed for at gøre sig en række erfaringer med kirkeklokken, den konkrete klokke og dens lyd, såvel som det billedskabende symbol, som klokken er i vores kultur og sprog. Som en del af projektet kan eleverne besøge den lokale kirke og opleve kirkeklokken på nært hold: Hvordan ser den ud, hvor hænger den, hvordan lyder den og hvad er dens historie?

ENGLE DE MILDE OG DE VILDE 1. 3. KLASSE INDSKOLINGEN FAG Billedkunst Kristendom Dansk ANTAL LEKTIONER 4 6 PROJEKTPERIODE Hele året Senest en måned før brug JULENS små fede basunengle er i absolut mindretal blandt de stærke og dynamiske engle, der optræder både i kristendommen og i mange andre religioner. I dette projekt får eleverne kendskab til den mangfoldighed, der er blandt de bibelske engle, og de præstenteres for nogle af de gode fortællinger, hvor engle optræder som både budbringere, vogtere og krigere. I forløbet indgår også en billedkunstfagligdel, hvor elevernes forestillinger om engle udtrykkes gennem et kreativt arbejde med affald, skrot og genbrug. Der gives endvidere forslag til nogle danskfaglige aktiviteter, som der kan arbejdes med alt efter interesse og mængde af tid til rådighed.

ENGLE DE MILDE OG DE VILDE

HEY VI BYGGER! 2. 3. KLASSE INDSKOLINGEN FAG Kristendom Dansk Billedkunst ANTAL LEKTIONER 2 8 PROJEKTPERIODE Januar juni 2019 Senest en måned før brug MED udgangspunkt i Kim Fupz Aakesons billedbog Det hus Jack (og Melissa) byggede handler dette forløb til indskolingen om at bygge, at have bruge for andres hjælp og om at tale om det, der er svært. Vandet begynder at stige, og der bliver brug for at bygge et hus (eller er det en båd?) Jack er god til at bygge og verden bliver lysere, da han får selskab i sit byggeri. UNDERVISNINGSMATERIALET HAR FLERE ELEMENTER, SOM DER KAN VÆLGES OG VRAGES: Arbejde med bogen Det hus Jack (og Melissa) byggede Bygning af et skib i genbrugsmaterialer Kirkebesøg med fortællingen om Noahs Ark og introduktion til de skibe, der hænger i kirken.

HEY VI BYGGER!

DEN SIDSTE HAVE 3. 6. KLASSE MELLEMTRINNET FAG Kristendom ANTAL LEKTIONER 3 + kirkebesøg PROJEKTPERIODE Marts juni 2018 Senest 1. februar 2018 NÅR mennesker dør, begraves de fleste i en særlig have. Vi kalder det kirkegården. Det er en have med træer, blomster, gravsten, en særlig fred og masser af historier. Tag ud i kirkens have i et forløb om død, minder, sorg og ritualer. I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med kirkegården som sted, og de får viden om nogle af de konkrete ting omkring et dødsfald: Hvem er bedemanden? Hvilke ting skal der sørges for? Hvordan gør præsten under begravelsen? Der er forslag til arbejde med symboler, salmer, kortfilm, digte, dødsriter i historien med mere. Forløbet har desuden et lokalt islæt, idet kirkegårdshistorier fra lokale kirker indgår. Som en del af forløbet skal klassen besøge den lokale kirkegård.

LÆRERKURSUS GUD, FUPZ OG BØRNELITTERATUREN DATO Vinter/forår 2019 Se hjemmesiden STED Vissenbjerg sognehus (tæt ved motorvejsafkørsel 54) Se hjemmesiden KIM FUPZ AAKESON har skrevet en række børnebøger om Gud, fanden, Paradis og Helvede. Men han er ikke selv religiøs, så hvorfor egentlig? Og hvem er Gud i Aakesons bøger? Det får du mulighed for at blive klogere på, da vi udbyder et lærerkursus, hvor netop disse spørgsmål er omdrejningspunktet. På kurset vil Kim Fupz Aakeson fortælle om, hvorfor han så ofte har et religiøst eller filosofisk afsæt i sine fortællinger, når han ikke selv er religiøs. Efterfølgende vil skoletjenestens medarbejdere introducere de to udbudte undervisningsmaterialer Den sidste have og Hey vi bygger!, der bygger på Kim Fupz Aakesons bøger Paradis og Det hus Jack (og Melissa) byggede. Kim Fupz Aakeson

AT SIDDE PÅ BÆNK MED ET FORLØB OM FÆLLESSKAB OG UDSTØDELSE 4. 6. KLASSE MELLEMTRINNET FAG Kristendomskundskab Håndværk og design ANTAL LEKTIONER 4 6 + kirkebesøg PROJEKTPERIODE Januar juni 2019 Senest en måned før brug HVEM vil vi gerne sidde på bænk med? Hvem er det, som tit ender med at sidde alene? Bænken er et socialt møbel i modsætning til stolen. På bænken sidder du sammen med andre, hvad enten det er på bænken i parken, på torvet, i kirken, i haven eller måske på udskiftningsbænken til fodboldkampen. Og alle børn ved, hvilken bænk den lokale spritter holder til på. I dette projekt skal eleverne arbejde med bænken som det konkrete og fysiske symbol for tematikken fællesskab og udstødelse. Begge dele findes både i skolegårdens miniunivers og ude i det store samfund. Tematikken sættes ind i en kristendomsfaglig sammenhæng, hvor eleverne arbejder med kristendommens syn på fællesskab mellem mennesker. Som en del af forløbet skal de også besøge den lokale kirke, hvor kirkebænkens funktion og historie er i fokus. Som afslutning på forløbet skal eleverne designe og bygge deres egen model-bænk.

AT SIDDE PÅ BÆNK MED

HVOR REGNBUEN ENDER... 4. 6. KLASSE MELLEMTRINNET FAG Kristendomskundskab Natur og teknologi Billedkunst ANTAL LEKTIONER 4 PROJEKTPERIODE Januar juni 2019 Senest en måned før brug

HVOR REGNBUEN ENDER... MÅSKE kan man finde en krukke guld for enden af regnbuen. Måske er den et tegn på en pagt mellem Gud og mennesker. Regnbuens mystiske skønhed har fascineret og inspireret mennesker gennem tiden. I dette tværfaglige forløb undersøges regnbuen som et naturfænomen og som et religiøst symbol i kristen og nordisk mytologi. Eleverne skal lave forsøg, hvor de undersøger, hvordan en regnbue opstår, og hvor den får sine farver fra. De skal arbejde med farvecirklen og farvers grundlæggende forhold til hinanden. Og de skal høre nogle af de myter og sagn, som er tilknyttet regnbuen. Til sidst rettes blikket mod nutidens brug af regnbuen som fænomen og symbol. De tilmeldte klasser vil modtage glasprismer til regnbueforsøgene.

VINTEREVENTYR 4. 6. KLASSE MELLEMTRINNET FAG Dansk Kristendom ANTAL LEKTIONER 6 8 PROJEKTPERIODE December 2018 februar 2019 Senest en måned før brug H. C. ANDERSENS eventyr har den kristne tro som en understrøm, som et grundlag. I vintereventyrene er nogle af temaerne kærlighed, livet og døden. Arbejdet med eventyrene foregår som en detektivsøgning efter spor af temaer og naturbilleder, der tilsammen kan åbne op for en diskussion af, hvad det vil sige at skrive og lave kunst med inspiration og holdning. Der vil blive inddraget kortfilm, musik og collager. Den lille strakte begge hænder i vejret da slukkedes svovlstikken; de mange julelys gik højere og højere, hun så de var nu de klare stjerner, en af dem faldt og gjorde en lang ildstribe på himlen. Nu dør der en! sagde den lille, for gamle mormor, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: når en stjerne falder, går der en sjæl op til Gud. H. C. Andersen

HÅNDTEGN HÅNDENS SYMBOLSKE BETYDNING I KUNST, KULTUR OG RELIGION 6. 8. KLASSE MELLEMTRINNET OVERBYGNINGEN FAG Kristendom Dansk Billedkunst ANTAL LEKTIONER 5 PROJEKTPERIODE Januar juni 2019 Senest en måned før brug MELLEM mennesker kastes et hav af håndtegn for de indviede. Det gælder både i kirken, hvor velsignelsen strømmer fra præstens håndflader og på gaden, hvor unge hilser familiært med håndryggen eller på tværs af gaden med cool fingergestik. På tværs af kulturer og religioner rummer hånden en mængde betydninger. Hånden indstifter mening, socialitet og venskab eller markerer fjendskab. Som i det talte sprog er også håndens sprog kulturel kodet, og det kræver indsigt i en given kulturs eller subkulturs koder at kunne aflæse håndtegn: Nogle knytter hænderne, når de bliver vrede eller truende andre rækker den åbne hånd til hinanden, når de siger goddag. Hånden kan hilse på Djævelen, tommeltotten sige tiptop og langefingeren f*ck you. Sprogligt kan man komme i håndgemæng eller have hånden på hjertet. Projektet handler om håndens sprog og dens symbolske betydning som billede og bevægelse. Eleverne skal arbejde med håndtegn, som de kommer til udtryk i forskellige religioner og i hverdagen. Og så skal de arbejde med Løgstrups pointe om, at vi som mennesker altid holder noget af den ANDENS liv i vores hænder.

ER MENNESKET EN Ø? OM TV-SERIEN OG BEGREBET SKAM 7. 9. KLASSE OVERBYGNINGEN FAG Dansk Kristendom ANTAL LEKTIONER 6 7 PROJEKTPERIODE Hele året Senest en måned før brug HVAD er skam, hvordan opstår skam, hvem skammer sig, og kan man lade være? Disse spørgsmål sættes der spot på i dette undervisningsmateriale, som tager afsæt i den populære norske tv-serie SKAM, der skildrer en gruppe teenagere i Oslo. Præstationspres, digital shaming, ensomhed, spiseforstyrrelser, seksualitet og identitet er nogle af de problematikker, karaktererne i serien skal forholde sig til, og som vækker følelsen af skam. Eleverne analyserer udvalgte afsnit med særligt fokus på, hvordan karaktererne håndterer deres skam. Begrebet skam sættes desuden ind i en kristendomsfaglig sammenhæng, hvor eleverne arbejder med Bibelens og kristendommens forståelse af begrebet skam samt med synet på skam i andre religioner. TILMELDTE LÆRERE MODTAGER: Lærervejledning og baggrundsstof Hjemmeside med elevopgaver Tilbud om lærerkursus med ph.d., højskolelærer Christian Hjortkjær og psykolog og skamforsker Krista Korsholm Bojesen

AT SKAMME SIG MÅLGRUPPE LÆRERE OG PRÆSTER DATO OG TIDSPUNKT Tirsdag 20. november kl. 13.00 16.00 STED Nærmere information om sted oplyses senere Senest en måned før brug HVILKEN rolle spiller skam for unge i dag og hvordan kan vi som voksne møde de unge på en meningsfuld måde i denne kontekst? Begrebet skam er blevet aktuelt i kølvandet på den norske ungdomsserie af samme navn. Serien aftabuiserer psykiske problemer og bryder med den skam over det uperfekte ungdomsliv, som mange unge føler. Men hvad er skam egentlig? Hvordan påvirker skam os? Hvorfor er skam blevet en del af en samfundstendens? Hvad stiller vi op med skammen? Det vil ph.d., højskolelærer Christian Hjortkjær og psykolog og forfatter til bogen Skam Krista Korsholm Bojesen give deres bud på dette kursus, hvor netop disse spørgsmål er omdrejningspunktet. Derudover vil der være en kort introduktion til undervisningsmaterialet Er mennesket en ø?, som udbydes af de folkekirkelige skoletjenester på Nord- og Vestfyn, samt Odense. Christian Hjortkjær Krista Korsholm Bojesen

RELIGIONSFRIHED RUM TIL AT TÆNKE OG TRO 7. 10. KLASSE OVERBYGNINGEN FAG Kristendomskundskab Samfundsfag Historie ANTAL LEKTIONER 8 14 PROJEKTPERIODE September 2018 maj 2019 Senest en måned før brug HVAD er religionsfrihed? Hvad vil det sige, at et samfund er sekulært? Hvilke love og konventioner gælder for religionsfriheden? Hvordan kan religiøse og ikke-religiøse leve i et fælles samfund, og hvilke love er styrende for denne sameksistens? I projektet får eleverne kendskab til centrale begreber som menneskerettigheder, religionsfrihed, demokrati, sekularisering og forholdet mellem stat og individ. Eleverne lærer, hvordan religionsfriheden er blevet diskuteret og defineret igennem Europas historie, samt hvordan begrebet forstås i den samfundsaktuelle debat, hvor forfølgelser og begrænsninger af religionsfrihed præger et stigende antal af verdens konflikter. Eleverne arbejder case-baseret med genkendelige problematikker fra skolen og samfundet. Problematikkerne perspektiveres til faktiske begivenheder i dansk og international kontekst. BEMÆRK! Din tro-min tro, hvor man kan få besøg af tre gæstelærere (en jøde, en kristen og en muslim), er taget af programmet, MEN de samme gæstelærere kan komme som en del af dette religionsfrihedsprojekt. Så I tilmelder jer religionsfrihed og skriver det, hvis I også ønsker gæstelærerbesøg. Der er som altid et begrænset antal besøg i udbud. TIL LÆREREN: Baggrundstekster Forslag til undervisningsforløb Elevhæfter Begrebskort og casekort Adgang til hjemmeside

Tilmelding foregår via vores hjemmeside: www.skolekirke-nvf.dk Hjemmesiden er også der, hvor du finder det seneste nye fra skoletjenesten. Christina Holdt Saldern Pædagogisk medarbejder FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE PÅ NORD- OG VESTFYN Lene Kjemtrup Christensen Teologisk medarbejder kontakt@skolekirke-nvf.dk Træffetid efter aftale i enten Assens eller Søndersø. CHRISTINA Telefon 23424804 LENE Telefon 40167179 Grafisk tilrettelæggelse: Jeanette Thorup