KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

Relaterede dokumenter
STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

STATUSRAPPORT 2017/2018. Valhøj Skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Nyager Skole, Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Mølleholmskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17

Statusrapport Skoleområdet

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virklund Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

KVALITETSRAPPORT FOR SØLYSTSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR CHARLOTTESKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD PRÆSENTATION AF SKOLEN

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Strandskolen Greve Kommune

KVALITETSRAPPORT. For. Sejs Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Strandskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR HALDUM-HINNERUP SKOLEN

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Bryrup Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Den nye Heldagsskole. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skårup Skole Svendborg Kommune

Transkript:

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i 0.-3. klasse 6.2. Trivsel i 4.-9. klasse 7. INKLUSION 8. KVALITETSOPLYSNINGER 8.1. Kompetencedækning 9. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

FORORD Kvalitetsrapporten tegner et billede af Ørstedskolens udvikling, resultater og arbejde siden den sidste kvalitetsrapport. Ørstedskolen har været inde i en særdeles god udvikling på følgende områder: Elevernes læring og trivsel Medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel Samarbejdet med skolebestyrelsen og skolens forældre Elevernes læring og trivsel: Vi har haft særlig fokus på elevernes læse- og skrivefærdigheder, hvor vi har igangsat en hel række indsatser som skal være med til at sikre at alle elever bliver så dygtige til at læse og skrive som de kan. Alle elever med læsevanskeligheder bliver testet for ordblindhed med den nationale ordblindetest, og hvis eleven er ordblind laves der særlige undervisningsforløb og støttende foranstaltninger som skal sikre en god læseudvikling. Det målrettede arbejde med elevernes læsning kommer blandt andet til udtryk i de Nationale Test, hvor Ørstedskolen nærmer sig et delmål om at de Langelandske elever klarer sig lige så godt som landsgennemsnittet i læsning. Vi har også en særlig fokus på elevernes trivsel, hvor vi er i gang med det andet år af en 3 årig indsats til fremme af trivsel, fælleskab og forebyggelse af mobning. Her gennemføres der en særlig trivselsindsats i alle skolens klasser. Trivselsindsatsen gennemføres i samarbejde mellem klassens lærere og specialpædagogerne som blandt andet benytter undervisningsmaterialer fra Børns Vilkår og Maryfonden. Vi har også lavet en særlig mobbe indsats i samarbejde med elevrådet hvor eleverne medindrages i opgaven. Medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel: Medarbejdere og ledelsen har fundet sammen i et særdeles godt og resultatgivende samarbejde, hvor udfordrende arbejdsopgaver løses i dialog og prioriteres på en god måde. Samarbejdet i MED-udvalget og med skolens arbejdsmiljørepræsentanter fungerer særdeles godt og medarbejderrepræsentanter og ledelsen er enige i den gode udvikling. Trivslen og arbejdsglæden blandt skolens medarbejdere har blandt andet resulteret i stor arbejdsglæde og engagement i hverdagen og et meget lavt sygefravær. Samarbejde med skolebestyrelsen og skolens forældre: Den vigtigste forudsætning for at nå Ørstedskolens mål om at alle elever skal blive så dygtige som de kan, trives og være glade for at gå i skole er et godt skolehjemsamarbejde. Skolebestyrelsens forældrevalgte repræsentanter, medarbejderrepræsentanterne og skolens ledelse i skolebestyrelsen har et meget godt og konstruktivt samarbejde som tager gode beslutninger til udviklingen af Ørstedskolen. Skolebestyrelsen har blandt andet vedtaget skolens vision, værdier og et værdiregelsæt som sætter en klar retning på skolens udvikling i de kommende

år. Forældreopbakningen til skolehjemsamtaler, forældremøder og skolens andre arrangementer er inde i en rigtig god og positiv udvikling.

PRÆSENTATION AF SKOLEN Ørstedskolen er en afdelingsopdelt skole med ca. 735 elever, fordelt fra 0.- 10. klasse. Skolens udskoling modtager elever fra Humble Skole og Nordskolen efter 6. klasse. Der går ca. 50 elever i Ørstedskolens 10. klasses tibud. Skolen har ca. 25 elever som går i specialklasser. Specialklasserne er fordelt med en klasse i indskolingen, en på mellemtrinnet og 2 specialklasser i udskolingen. På Ørstedskolen er ca. 10% af eleverne af anden etnisk herkomst. Vi har modtageklasser, som modtager elever uden danskkundskaber og laver supplerende undervisning til de elever der er godt på vej til fuld integration i almenklasserne. Ørstedskolens elevtal er for første gang i skolens historie stigende. Skolen har ca. 90 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, sekretærer, kantinepersonale og ledere. På Ørstedskolen har vi nogle fantastiske fysiske rammer til at lave god skole i. Ørstedskolen har et særdeles godt samarbejde med lokale foreninger, Musikskolen, Ungdomsskolen, UU-vejledningen og en lang række andre foreninger og organisationer.

SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING På Ørstedskolen kan elever, forældre, skolebestyrelse, medarbejdere og skolens ledelse være rigtig stolte af de faglige og trivselsmæssige resultater som vi har opnået siden skolens start i august 2010. Vi har stadig en hel række faglige og trivselsmæssige mål som vi skal arbejde målrettet med i de kommende år. Det drejer sig om en fortsat indsats med læsning og skrivning, samt et fokus på at andelen af "ikke uddannelsesparate" elever falder i de kommende år. På Ørstedskolen vil vi i de kommende år udvikle vores praksis, således at skolens elever bliver så dygtige som de kan og trives bedst muligt. I arbejdet med at udvikle skolens praksis/undervisning vil vi i endnu højere grad anvende kvantitative og kvalitative data fra Nationale Test, Trivselsundersøgelser og faglige test.

RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 Skolen - Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen - - - - - - - - - - - - Skolen - - - - - - - - - - - - Skolen - Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Skolen - Nej Nej - Nej - - - - - - - Skolen - Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Nej Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Nej Ja - Ja Kommunen Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Som det fremgår af elevernes standpunkter i dansk og matematik ved de Nationale Test er der en lang række punkter hvor Ørstedskolen har gode resultater og er inde i en god udvikling. Vi er også opmærksomme på at vi endnu ikke er i mål med vores egen målsætning om at alle elever på Ørstedskolen skal ligge på eller over landsgennemsnittet i dansk og matematik. Vi har allerede iværksat en lang række indsatser og handleplaner som vi håber vil forbedre resultaterne i de Nationale Test i de kommende år.

Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 5,8 5,5 5,9 Skolen, 15/16 5,8 6,3 6,1 Skolen, 14/15 6,8 6,6 6,8 Kommunen, 16/17 5,8 5,5 5,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 5,0 6,7 4,9 6,1 5,2 6,6 Skolen, 15/16 5,0 6,8 6,1 6,5 5,7 6,7 Skolen, 14/15 5,7 7,7 6,3 6,9 6,0 7,4 Kommunen, 16/17 5,0 6,7 4,9 6,1 5,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 5,9 6,3 Skolen, 15/16 6,1 6,4 Skolen, 14/15 6,8 6,5 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Vi er opmærksomme på at der en markant forskel i hvor godt drenge og piger klarer sig ved Folkeskolens Afgangsprøver. Vi har iværksat en målrettet indsats med særlige undervisningsforløb og supplerende undervisning til både dygtige og svage elever, så andelen af dygtige elever stiger og at antallet af svage elever falder i de kommende år. Det er Ørstedskolens mål at de Langelandske elever klarer sig lige så godt eller bedre end landsgennemsnittet ved Afgangsprøverne. Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

TRIVSEL Trivsel i 0.-3. klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?

Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?

Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

Trivsel i 4.-9. klasse Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel

Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

Ørstedskolens elever har en rigtig god trivsel, dette oplever vi blandt andet i skolens hverdag, hvor der er meget få konflikter og at næsten alle skolens elever er glade for at gå i skole. Den gode trivsel på skolen fremmes også af det stigende antal arrangementer og samarbejder mellem elever fra forskellige klassetrin på tværs af klasser og afdelinger. Ved elevrådets arbejde med at udarbejde klasseregler for god adfærd mod mobning, var elevrådets konklusion fra eleverne, at der foregår meget lidt mobning af skolens elever. Ørstedskolen har en nul tolerance med mobning og når det konstateres at en elev mobbes, iværksættes kommunens og skolens indsatser mod mobning straks i samarbejde med forældrene. Vi har planlagt og gennemført en række særlige indsatser mod digital mobning på skolen. Vi har endvidere iværksat nogle særlige indsatser mod elevfravær og rygning, disse indsatsers mål er dels at fremme den enkelte elevs trivsel og at fremme fællesskabet. Den faglige trivsel fremmes gennem mere individualiseret undervisning, undervisningsdifferentiering og mere undervisning på fagdelte hold.

INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. På Ørstedskolen er vi rigtig dygtige til at inkludere næsten alle elever i skolens almenklasser. Vi har som mål, at alle elever skal deltage aktivt og ligeværdigt i skolens fællesskaber, faglige aktiviteter og sociale arrangementer. Elever med særlige vanskeligheder inkluderes i skolens klasser og fællesskaber i det omfang det giver læring og trivsel for eleven. Eleverne fra specialklasserne inkluderes i almenklasserne når deres faglige, trivselsmæssige og sociale kompetencer tillader det. Eleverne fra modtageklasserne skal hurtigst muligt og når deres sproglige niveau tillader det inkluderes i almenklasserne. Eleverne fra specialklasser og modtageklasser vil stadig have tilknytning til det specialområde de kommer fra efter påbegyndt inklusion i almenklasserne.

KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE