AUGUST MÅNED Indhold: Sammenfatning (side 2) Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (delvist nye tal) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke nye tal) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (kun delvist nye tal) Opfølgning jobcentrets mål (kun delvist nye tal) Udenlandsk arbejdskraft august 2013 1
Ledighed og Indsats er denne gang præget af, at Arbejdsmarkedsstyrelsen er ved at flytte jobindsats.dk til nye servere. Der er derfor mange data, der ikke er blevet opdateret. Ledigheden Ledigheden er opgjort i faktiske tal faldet fra juli til august. I Randers er den faldet med 20 fuldtidsledige fra 2.219 i juli til 2.199 i august. I august 2012 var ledigheden 2.354 og den er således frem til august 2013 faldet med 155 fuldtidsledige. Opgjort som procent af arbejdsstyrken en er ledigheden faldet i Randers med 0,1 procentpoint. I Østjylland er procentandelen uændret fra juli til august, mens den i Midtjylland og landet som helhed også har været på 0,1 procentpoint. Der er således tale om beskedne fald i perioden. Langtidsledigheden har siden november 2012 været faldende i Randers. Men fra juli til august er den steget. I juli var der 585 fuldtidspersoner, som i august var steget med 70 fultidspersoner til 655. Arbejdsfordelinger I august var der ingen på arbejdsfordeling. Bort set fra marts har der indtil nu været mellem 26 og 89 personer på fordeling. Ministermålene Der er ikke nye data til ministermål 1 (uddannelsesgraden) og ministermål 2 (virksomhedskontakten) Ministermål 2 - begrænse tilgangen til førtidspension: I august og de foregående 11 måneder var der i alt tildelt 164 nye pensioner. Der er tale om en fin udvikling og målet forventes at kunne opfyldes. Ministermål 3 begrænse antallet af langtidsledige personer: Antallet af langtidsledige personer var i august 714, hvilket er over målet på 683. Langtidsledigheden har indtil nu haft en faldende tendens og var i juli med 637 personer under målet. Det kan være vanskeligt i øjeblikket at afgøre om målet kan opfyldes. august 2013 2
Figur 1: Fuldtidsledige i Randers (brutto) Tabel 1 Randers aug-12 jul-13 aug-13 Faktisk antal 2.354 2.219 2.199 Pct. Af arbejdsstyrken 5,3 5,0 4,9 Kilde: Danmarks Statistik Figur 1 og tabel 1: Fuldtidsledige i Randers i faktiske bruttotal. Der er fra juli til august 2013 sket et fald i ledigheden på 20 fuldtidspersoner, svarende til 0,1 procentpoint. Sammenlignet med augusti 2012 er ledigheden 155 fuldtidspersoner lavere. Figur 2: Fuldtidsledige i Østjylland (brutto) Tabel 2 Østjylland aug-12 jul-13 aug-13 Faktisk antal 19.728 19.091 18.862 Pct. Af arbejdsstyrken 4,9 4,7 4,7 Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 og tabel 2: Fuldtidsledige i Østjylland i faktiske bruttotal. Ledigheden er faldet fra juli til august 2013 med 229 fuldtidspersoner. I forhold til august 2012 er ledigheden i august 2013 866 fuldtidspersoner lavere. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden august 2013 3
Figur 3: Fuldtidsledige i Midtjylland (brutto) Tabel: 3 Midtjylland aug-12 jul-13 aug-13 Faktisk antal 28.493 27.130 26.736 Pct. Af arbejdsstyrken 4,7 4,5 4,4 Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 og tabel 3: Fuldtidsledige i faktiske bruttotal i Midtjylland. Ledigheden er faldet fra juli til august med 394 fuldtidsledige. I forhold til august 2012 er ledigheden 1.757 fuldtidspersoner lavere. Figur 4: Fuldtidsledige i Danmark (brutto) Tabel 4 Hele landet aug-12 jul-13 aug-13 Faktisk antal 142.866 135.893 133.973 Pct. Af arbejdsstyrken 5,4 5,1 5 Kilde: Danmarks Statistik Figur 4 og tabel 4: Fuldtidsledige i faktiske bruttotal for hele landet. Ledigheden er faldet fra juli til august med 1.920 fuldtidspersoner. I forhold til august 2012 er ledigheden 8.893 fuldtidspersoner lavere. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden august 2013 4
Figur 5: Udviklingen i bruttoledigheden endelige tal 2007 december 2012 Kilde: Danmarks statistik Figur 5: Figuren viser udviklingen i bruttoledigheden i Randers, Midtjylland og Hele landet. Indekset er beregnet på baggrund af de endelige ledighedstal fra Danmarks Statistik. Disse tal kommer med nogle måneders forsinkelse, og grafen medtager derfor kun udviklingen til og med februar 2013. 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 3064 2835 2765 2398 1613 1061 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 6: Antal fuldtidsledige i Randers Figur 6: figuren viser det samlede antal fuldtidsledige brutto i Randers pr. år. Det vil sige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ledigheden i 2012 var den laveste i Randers i tre år. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden august 2013 5
Figur 7: Bruttoledigheden i Randers fordelt på køn Figur 9: Bruttoledigheden i Randers fordelt på matchgrupper Figur 8: Bruttoledigheden i Randers fordelt på alder Figur 7: Ledigheden har siden januar været faldende. Mændenes ledighed har siden april været lavere end kvindernes. Det kan hænge sammen med at der inden for mange traditionelle mandefag er et højere aktivitetsniveau om sommeren. Fra juli til august er ledigheden faldet for begge køn, men mest for mændene. Figur 8: Ledigheden er fra juli til august faldet for alle aldersgrupper. Procentvis er der tale om næsten ens fald. Dog lidt mere for seniorerne end de andre. Figur 9: Udviklingen i ledigheden fordelt på matchgrupper. Ledigheden er fra juli til august faldet i alle kategorier. Der er dog tale om små fald. Bruttoledigheden august 2013 6
Figur 10: Antal langtidsledige i Randers Figur 11: Udviklingen i langtidsledigheden i Randers, Midtjylland og Landet som helhed. Figur 12: Langtidsledige som andel af bruttoledige i de enkelte a-kasser i Randers oktober og november 2011 Langtidsledigheden august 2013 Figur 10 og 11 viser udviklingen i langtidsledigheden. Langtidsledigheden har siden slutningen af 2012 været faldende som følge af et fald for de forsikrede ledige. For kontanthjælp match 1 har den været jævnt stigende siden december 2012. Fra juli til august er der sket en stigning i langtidsledige a-dagpengemodtagere. Stigningen i langtidsledigheden ses også i Midtjylland og landets om helhed. Figur 12 Viser andelen af langtidsledige i forhold til bruttoledige i de enkelte a- kasser. Der er ikke nogen klar tendens i udviklingen fra juli til august. De manglende tal for ingeniørernes a- kasse hænger formentlig sammen med, at den er fusioneret med akademikernes a-kasse. 7
Figur 13 Tilgang og afgang forsikrede ledige Figur 13 viser påbegyndte og afsluttede a-dagpengeforløb, samt status ultimo måneden. Der har fra juni til juli været en stigning i antallet af afsluttede sager, men også en stigning i påbegyndte sager. Der afsluttes dog fortsat flere sager end der påbegyndes. Figur 14: Tilgang og afgang arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Figur 14 Viser tilgang og afgang af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der har fra juni til juli været et fald i antal afsluttede sager og en stigning i påbegyndte forløb således, at der næsten afsluttes og påbegynde lige mange forløb. Der er dog fortsat et lille overskud af afsluttede forløb. Tilgang og afgang af ledighedsforløb juli 2013 8
Figur 15 Bruttoledige fordelt på a-kasser i Randers Figur 15 viser de forsikrede ledige i Randers opgjort i fuldtidspersoner brutto fordelt på udvalgte a-kasser. Der har fra juli til august været et samlet fald i ledigheden for de udvalgte a-kasser på 2,5 %. Tallet dækker over variationer blandt a- kasserne. Størst procentvis fald har der været i byggefagene (-22 %) og NNF (-12 %). Størst procentvis stigning har der været på AC området med 15 %. Brutto ledige fordelt på udvalgte a-kasser Juli 2013 9
Figur 16: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Randers Figur 17: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med arbejde i Randers Beskæftigelsen 2013 Figur 16: Figuren viser antal personer med en lønindkomst og med bopæl i Randers omregnet til fuldtidsbeskæftigede (160,33 timer / måned). Fra 2008 til 2012 er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere faldet med 8 %. Årsagerne kan være både mindre aktivitet på arbejdspladserne og netto afgang fra arbejdsmarkedet som følge af alder. Tallet for 2013 omfatter perioden januar til juli. Figur 17: Figuren viser indekseret antal personer med en lønindkomst fra en arbejdsplads beliggende i Randers Kommune omregnet til fuldtidspersoner (160,33 timer / måned) og sammenlignet med Midtjylland og hele landet. Der er en usikkerhed i tallene, da virksomhederne placeres geografisk efter lønkontorets geografiske placering og ikke efter arbejdspladsen. Virksomheder med et lønkontor uden for Randers bliver således ikke registreret i Randers. Problemet vil blive mindre efterhånden som flere virksomheder oplyser lønoplysninger med p-nummer (underopdeling af CVR registret.) Figuren viser overordnet, at der er blevet færre arbejdspladser i Randers i de senere år, men også mange mindre udsving. I 1. kvartal har der været et fald i beskæftigelsen, mens det i 2. kvartal er steget med 5 fuldtidspersoner. 10
Figur 18 Det gennemsnitlige daglige antal stillinger på jobnet i Randers 2005-2013 Figur 18: Viser det gennemsnitlige daglige antal ledige stillinger i Randers opslået på jobnet. Jobnet er ikke et fuldstændigt billede af efterspørgselen på arbejdskraft, men må ses som en indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. I 1. kvartal 2013 er det gennemsnitlige antal på niveau med 2. kvartal 2010, og det er dermed det højeste antal i næsten 2 år. Den positive udvikling er fortsat i 2. kvartal, som er på det højeste niveau siden 2. kvartal 2009. Efterspørgselen på arbejdskraft 2. kvartal 2013 11
Figur 19: Antal personer på arbejdsfordeling i Randers 2009-2012 Figur 19 viser samtlige personer på arbejdsfordeling i Randers. I årene 2009 2013 (april). 2009 var præget af mange fordelinger, mens der i de efterfølgende år har været væsentligt færre. I 2010 og 11 var der meget få på fordeling, mens der har været en stigende tendens i 2012. I 2013 har der været relativt få fordelinger, og i august er der ikke registreret nogen på fordeling. Arbejdsfordelinger benyttes når en virksomhed har svært ved at fastholde aktivitetsniveauet, men endnu ikke ønsker at afskedige medarbejderne. I maj. Juni og juli har der været 26 personer på fordeling. Alle er fra industrien. Arbejdsfordelinger august 2013 12
Figur 20 Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse Figur 21 Ministermål 2 Færre personer på førtidspension Figur 20: viser udviklingen i ministermål 1. Målgruppen er unge mellem 15 og 29 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som er på kontanthjælp eller a- dagpenge. Ministermålet opgøres som uddannelsesgraden, som er den andel af perioden, hvor målgruppen har været i uddannelse siden påbegyndt a-dagenge- eller kontanthjælpsforløb. Målet er, at uddannelsesgraden i december 2013 er på 25,8%. I perioden januar til april var den i Randers på 11,5 % Beregningen af uddannelses graden bygger på en kompliceret samkøring af statistikker, som ikke foreligger i den endelige version. De aktuelle tal vil derfor på et tidspunkt blive justeret. Der er ikke nye data. Figur 21: Viser udviklingen i ministermål 2. Formålet er at nedbringe tilgangen til førtidspension. Målet opgøres som tilgangen i det seneste år. Målet er, at der i 2013 højest må være en tilgang på 180 personer. Tilgangen var i august på 164. Det vil sige, at der i juli og i de foregående 11 måneder er tildelt i alt 164 førtidspensioner. Målet forventes at blive opfyldt. Ministermål beskæftigelsesplan 2013 13
Figur 22 Ministermål 3 Antallet af langtidsledige skal begrænses mest muligt. Figur 23 Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Figur 22 viser udviklingen i langtidsledigheden. Målet er, at antallet af langtidsledige begrænses til 683 personer i december 2013. Fra juli til august er langtidsledigheden i Randers steget med 12 %. Bag tallet ligger en stigning i både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Størst stigninger der for forsikrede ledige (22 %), mens stigningen er på 8 % for kontanthjælpsmodtagerne. Hvorvidt målet kan indfries, vil afhænge af udviklingen i resten af året. Figur 23: Viser udviklingen i ministermål 4. Målet er at øge antallet af virksomheder, der har praktik eller løntilskudspladser til 912 i december 2013. Målingen opgøres som antal virksomheder med minimum to ansatte der i perioden har haft minimum en kontanthjælps- og eller a-dagpengemodtager i praktik eller løntilskud. Virksomhederne tælle kun med én gang pr. ydelseskategori. Der har altså ingen betydning, hvor mange pladser den enkelte virksomhed har. I april var der 421 virksomheder. Der er ikke nye data. Ministermål beskæftigelsesplan 2013 14
Figur 24: Det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 måneder. Figur 24 viser det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 måneder. Jobcentret har som mål, at det gennemsnitlige antal sager skal være under 100. Det aktuelle tal er 131 i august. Med de nye mikrofleksjob forventes antallet af sager over 18 måneder at falde. Ledige der er startet i mikrofleksjob i august vil først indgå i opgørelsen i september. Kilde: Jobcentret Figur 25 Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpengesager over 52 uger. Figur 25 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpengesager over 52 uger. Det er jobcentrets mål, at antallet i 2013 er under 240 sager i gennemsnit. Antallet af sager har fra uge 27 været under målet. Det forventes derfor i øjeblikket, at målet kan indfries. Kilde: Jobcentret Jobcentermål beskæftigelsesplan 2013 15
Figur 26 Udviklingen i sygedagpengesager 5 52 uger Figur 26 Viser antallet af sygedagpenge mellem 5 og 52 uger. Det er jobcentrets mål, at antallet af sager skal ligge under 1.255 i 2013 Antallet af sager er under målet, og der er fra starten af året en god udvikling. Det forventes derfor i øjeblikket, at målet vil kunne indfries. Kilde: Jobcentret Figur 27 Andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Figur 27 Jobcentret har som mål, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 højest må udgøre 15% af alle kontanthjælpsmodtagere. I august er andelen 3,3 %, og tendensen er faldende. Jobcentermål beskæftigelsesplan 2013 16
Figur 28: Kontanthjælpsmodtagere i matchs 2, der er i virksomhedstilbud Figur 28: Jobcentret har et mål om, at der i 2013 skal være 250 helårspersoner fra kontanthjælpskategori 2 i virksomhedstilbud. I juli var der i løntilskud aktiveret et antal personer svarende til 18 helårspersoner i løntilskud og 161 i virksomhedspraktik. Fra januar til juli er antal helårspersoner i virksomhedsrettet aktivering steget med 20 % Der er dog et efterslæb, som skal hentes i resten af året, og det kan ikke forventes at målet bliver opfyldt helt. Der er ikke nye data Jobcentermål beskæftigelsesplan 2013 17
Figur 29: Andelen af befolkningen mellem 15 og 66 år med en uddannelse over grundskoleniveau. Figur 28 viser andelen af befolkningen i henholdsvis Randers og Midtjylland med en uddannelse over grundskoleniveau. Andelen har begge steder været stigende. Randers Kommune har et mål om at være på niveau med Midtjylland i 2015. Figur 30: Udviklingen i andelen af befolkningen mellem 15 og 66 år med en uddannelse over grundskoleniveau. Figur 29 viser udviklingen i andelen af befolkningen mellem 15 og 66 år med en uddannelse over grundskoleniveau i henholdsvis Randers Kommune og Midtjylland. Andelen har været stigende i både Randers og Midtjylland. Men udviklingen er svagere i Randers end i Midtjylland. Opkvalificeringsmål status 2012 18
Figur 31 Den udenlandske arbejdskraft i Randers fordelt på geografisk baggrund. Tabel 5 Top 10 over beskæftigede udenlandske borgere i Randers i marts 2013. Top 10 Antal beskæftigede udenlandske borgere i Randers Polen 183 Rumænien 83 Tyskland 73 Letland 63 Litauen 58 Bosnien-Hercegovina 58 Ukraine 54 Thailand 46 Norge 40 Storbritannien 38 Figur 31 viser den udenlandske arbejdskraft i Randers i juni 2013 fordelt på geografiske baggrund. Opgørelsen omfatter udenlandske statsborgere med en arbejdsindkomst i Randers. 46,4 % kommer EU/EØS/EFTA og 35,8% kommer fra 3. lande. 7 % kommer fra nordiske lande. Blandt borgere fra 3. lande er det især borgere fra Ukraine, Bosnien-Hercegovina og Thailand. Tabel 5 viser top 10 over udenlandske borgere med beskæftigelses i Randers i marts 2013. Polske borgere udgør den største enkeltgruppe. Udenlandsk arbejdskraft juni 2013 19
Tabel 6: Udenlandske borgeres opholdsgrundlag Opholdsgrundlag i alt Opholdsgrundlag til erhverv jun-12 jun-13 1.222 1.131 369 375 Lønarbejde og selvst. erhv. (EU) 236 262 Lønarbejde og selvst. erhv. (Udenfor EU) 36 29 Positivlisten og jobkortordningen 7 4 Specialister 0 0 Trainee 0 0 Green Card 7 12 Beløbsordningen 24 13 Koncernopholdstilladelse 0 0 Øvrige ophold til erhverv 59 55 Opholdsgrundlag til studie 88 77 Uddannelse 55 48 Praktikanter 25 24 Øvrige ophold til studier 8 5 Udstationerede (RUT) 119 50 Øvrige med lønindkomst 646 629 Tabel 6 viser opholdsgrundlaget for de udenlandske borgere i Randers. Der er i juni 2013 17 færre udlændinge i Randers end i juni 2012. Udenlandsk arbejdskraft juni 2013 20
jun-12 jun-13 ændring Branche i alt 1.222 1.131-7% Landbrug, skovbrug og fiskeri 135 98-27% Råstofindvinding 0 0 0% Industri 180 139-23% Energiforsyning 1 6 500% Vandforsyning og renovation 1 1 0% Bygge og anlæg 124 121-2% Handel 70 69-1% Transport 31 75 142% Hoteller og restauranter 79 73-8% Information og kommunikation 36 55 53% Finansiering og forsikring 3 2-33% Ejendomshandel og udlejning 16 14-13% Videnservice 111 50-55% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 155 148-5% Offentlig administration, forsvar og politi 26 35 35% Undervisning 53 55 4% Sundhed og socialvæsen 186 182-2% Kultur og fritid 31 31 0% Andre serviceydelser mv 21 22 5% Uoplyst aktivitet 1 0 Tabel 7 Udenlandsk arbejdskraft i Randers fordelt på brancher Tabel 7 viser hvilke brancher den udenlandske arbejdskraft i Randers er beskæftiget i. Fra juni 2012 til juni 2013 har der været et fald i beskæftigede personer på 7 %. Tallet dækker dog over variationer inden for de enkelte brancher. Udenlandsk arbejdskraft juni 2013 21