Velkommen til Distriktsskole Stenløse
Distriktsskole Stenløse består af 4 afdelinger: Stengårdsskolen Bækkegårdsskolen Lærkeskolen Veksø Skole
Folkeskolens kerneopgave En kompetencegivende skole indenfor: det faglige det sociale og den personlige udvikling
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Vi vil skabe en skole, hvor trivslen er i højsædet. Hvor alle føler sig som en del af et fællesskab og forpligter sig på fællesskabet.
Folkeskolereform 2014 At alle elever skal blive så dygtige, som de kan Betydningen af social baggrund for de faglige resultater skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres - vi skal indhente et år. Fokus på læring i stedet for undervisning. Lærernes, pædagogernes og ledelsens kompetencer skal udvikles igennem efteruddannelse, så alle bliver endnu dygtigere til gavn for elevernes læring. Længere og mere varieret skoledag. Der er lagt flere timer i dansk og matematik i forløbet fra 4. til 9. klasse. Nye fagbetegnelser. Madkundskab, håndværk og design, natur og teknologi. Idræt og bevægelse. Alle elever skal i gennemsnit have 5*45 minutters idræt og bevægelse om ugen. Obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse. Understøttende undervisning.
LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring. bygger på systemteorierne, og er således et svar på de pædagogiske konsekvenser, der kan uddrages af den senere tids forskning i læringsmiljøets betydning for børn og unges udvikling, trivsel, motivation og læring. er en analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer. anvendes systematisk over tid. Der lægges vægt på, at pædagogiske medarbejdere skal have fokus på interaktionen mellem eleven/barnet og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen praksis i hverdagen.
Høje forventninger Undersøgelser viser, at de forventninger, vi kan have til hinanden, har betydning for vores handlen og præstationer. Det betyder blandt andet, at de forventninger, som undervisere har til elever, bevirker bedre eller ringere resultater afhængig af, om man stiller høje eller mindre høje krav. Som skole er vi indstillet på at sætte ambitiøse mål og i det hele taget skabe en kultur, hvor det er godt at yde og mindre godt at lade stå til. Den dagsorden er vigtig, og det er af afgørende betydning, at også I forældrene er indforstået med dette og støtter skolen, lærerne og pædagogerne i arbejdet. Skolen handler om elevernes læring, hvad enten det er boglige, praktiske, musiske, personlige, sociale eller demokratiske indsigter, kompetencer og færdigheder. Og hvordan opnår vi så i det daglige denne tydelighed om forventninger? Det er eksempelvis vigtigt, at eleverne kender planen for undervisningen ved timens begyndelse, det er vigtigt at vi arbejder med læringsmål for eleverne, det er vigtigt at eleverne ved, hvad der forventes af dem, og hvordan de bliver bedømt.
Egedal kommunes vision for inklusion I Egedal Kommune arbejder vi ud fra et helhedsorienteret menneskesyn og møder alle børn og unge med blik for den enkeltes ressourcer, udfordringer og dannelse. Alle børn og unge sikres en god barndom med omsorg, tryghed, trivsel, læring og udfordringer. Alle børn og unge skal have lige mulighed for at udvikle og udfolde sig i meningsfulde fællesskaber. Alle børn og unge skal mødes af professionelle medarbejdere, der arbejder inkluderende og understøtter mangfoldigheden.
Inklusion i Egedal Kommune Inklusion handler om gode fællesskaber, der rummer forskellighed og mangfoldighed i kraft af de mennesker, der udgør fællesskabet ligegyldigt hvilket behov, vi har. Fællesskaber gavner det enkelte menneske, og det beriger fællesskabet som helhed. Inklusion er et fælles anliggende, så vi må arbejde sammen for at få inklusion til at lykkes. Den fælles tilgang til inklusion er bærende for arbejdet med børn og unge. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi generelt skal inkludere børn og unge med særligt behov, men i høj grad om, hvordan vi skal løse denne opgave. Lad os sammen skabe gode fællesskaber.
Skoleindskrivning Skal dit barn starte i skole til august 2016 skal skoleindskrivning ske digitalt i ugerne 49 og 50. Børnehaveklassen er obligatorisk og der er undervisningspligt fra den 1.august, det kalenderår dit barn fylder 6 år. Link til digital skoleindskrivning aktiveres fra uge 49. Samtidig har du mulighed for at tilmelde dit barn en SFO. Overflytning fra dagtilbud til skole sker hvert år, den 1. april. Ønske om anden skole end distriktsskolen. Dit barn har krav på optagelse i distriktsskolen, men der er også mulighed for optagelse i en af kommunens andre skoler, hvis der er plads. Optages dit barn i anden skole end distriktsskolen, skal du selv sørge for transport. Ønskes optagelse i en anden skole, angives det ved den digitale indskrivning til 0. klasse, og der vil - i videst muligt omfang - forsøges at imødekomme jeres ønske. Er det ikke muligt, gælder følgende prioriterede retningslinjer: - Kommunens egne børn går forud for børn fra andre kommuner. - Elever der har søskende i den ønskede skole, optages før elever, der ikke har. - Er elevtallet i en klasse 24 eller derover, optages ikke elever fra andre distrikter/kommuner Har du indmeldt dit barn i privatskole, skal du give besked til Center for Skole og Dagtilbud på mail skoledagtilbud@egekom.dk
Overgang 11. november Orienteringsmøde Forældresamtaler om SFO og skolestart i børnehaverne Børn med særlige behov (overgangssamtaler) Skoleindskrivning sker digitalt i uge 49 og 50 dvs. mandag den 30.november til mandag den 14.december. Brev om digital skoleindskrivning bliver sendt elektronisk til jer medio november.
Overgang fortsat Januar - Velkomstbrev fra Distriktsskolen om hvilken afdeling man skal starte pa. Senest 1. marts velkomstbrev fra SFO Invitation til forældremøder. 1. april - alle børn starter i SFO Udskudt klassedannelse
Befordring Er du berettiget til skolebuskort eller zonekort for skoleåret 2015-2016 skal du ansøge om det. I følge Folkeskolelovens 26 kan skoleelever få fri befordring til og fra distriktsskolen. Bemærk: Der er ikke fri befordring for elever der undervises andet sted end distriktsskolen, med undtagelse af elever der er henvist til andet skoletilbud. Du kan ansøge om buskort eller zonekort, hvis nedenstående betingelser er opfyldt. Afstand mellem hjem og distriktsskole Børnehaveklasse til 3. klasse: Mere en 2,5 km 4.- 6. klasse: Mere end 6 km 7.- 9. klasse: Mere end 7 km 10. klasse: Mere end 9 km
Hvordan eleverne fordeles i distriktet Klassedannelse: Det tilstræbes at opfylde forældreønsker jf. det frie skolevalg. Er der for mange ønsker til en enkelt afdeling, træffes beslutning om placering ud fra søskende kriteriet og geografisk placering. Der tilstræbes en elevsammensætning der, ud fra kendskabet til eleverne, kan skabe grundlaget for et optimalt læringsmiljø. Der tilstræbes desuden en ligelig fordeling af drenge og piger i den enkelte klasse.
Indskoling (0. 3. klasse): Alle dage 8:00 14:00 Mandag til torsdag: Fredag: Fagfaglige timer: 8:00 13:30 (Pauser: 9:30 9:45, Spisepause 11:15 11:30, pause 11:30 12:00). Lektiecafe: 13:30 14:00 Fagfaglige timer: 8:00 12:45 (Pauser: 9:30 9:45, Spisepause 11:15 11:30, pause 11:30 12:00). Bevægelsesbånd: 12:45 13:15 Sidste lektion: 13:15 14:00
Hvad betyder skoleparathed? At kunne modtage en besked og følge de anvisninger som indgår i beskeden Sætte sin tallerken i opvaskemaskinen - Pakke sin taske med mad, bøger og penalhus At kunne tilsidesætte sine egne behov lige i øjeblikket Jeg snakker med far, du skal vente lidt før det bliver din tur - Du må vente lidt, maden er først færdig om 10 minutter At klare toiletbesøg selv Uden forældres hjælp kunne tørre sig selv, skylle ud i toilettet og vaske hænder At kunne tage tøj af og på ved egen hjælp Fra inderst til yderst i rigtig rækkefølge - Kunne tørre sig selv efter bad At kunne undres og være nysgerrig også på ikke selvvalgte opgaver Fælles snak om alle familiemedlemmers oplevelser i løbet af dagen Læs historie og digt handlingen videre sammen med barnet, fx hvad sker med hunden efter den er løbet hen af vejen Stille dit barn spørgsmål til det I møder på jeres vej og giv tid til at lytte og svare At kunne indgå i fællesskabet og følge andres ideer og forslag Spille bræt eller kortspil og følge reglerne - At lege en andens forslag til leg - Legekammerater med hjem At kunne holde orden i sine ting Være med til at rydde op på sit værelse - Være med til at tage ud af bordet - Kende sit tøj og sine ting, fx pakke sit idrætstøj selv
Kvaliteter der vil styrke dit barn ved skolestart Sociale forudsætninger Kunne overholde regler formelle og uformelle regler Kunne tale ordentligt til og om andre Kunne vise hensyn Kunne bidrage positivt til det store fællesskab Kunne lege med andre Kunne vente på tur Kunne aflæse andre mennesker Personlige forudsætninger Kunne være nysgerrig og have lyst til at prøve nye ting Kunne tåle med- og modgang Kunne glædes på egne og andres vegne Kunne kende eget navn og adresse og familieforhold Kunne holde fokus på både selvvalgte og ikke selvvalgte opgaver (og ikke kun lyst drevet) Kvaliteter der vil styrke vores samarbejde Vi kommunikerer i en respektfuld tone Vi har respekt for hinandens områder Vi samarbejder Vi taler pænt om hinanden Vi spørger interesseret ind til barnets forskellige arenaer
Læsetest 0. klasse: Sprogvurdering Bogstaveprøve 1 - Efterår Bogstaveprøve 2 - Forår 1. klasse: MINI SL 1 April/maj måned 3. klasse: DVO-testen August/september måned SL60 april/maj måned 5. klasse: LÆS 5 Marts måned 7. klasse: TL2 August/september måned
Test Matematik test Nationale test 1. årgang 2. årgang 4. årgang 7. årgang Dansk læsning: Matematik: Engelsk: Geografi: Biologi: Fysik/kemi: 2., 4., 6. og 8. kl. 3. og 6. kl. 7. kl. 8. kl. 8. kl. 8. kl.
Børnehaveklassen Sprogvurdering 3. I starten af børnehaveklassen foretages som led i undervisningen en sprogligvurdering af børnene, således at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Afdækker: Sprogforståelsen Lydlige kompetencer Kommunikative kompetencer (forældre) Efterfølgende en sprogkonference talepædagogen deltager
Børnehaveklassen Bogstaveprøve 1 - efterår: Genkende bogstaver Skrive bogstaver Bogstaveprøve 2 - forår: Bogstavernes lyde Genkende vokaler Motorisk screening: I starten af skoleåret Børnehaveklasses læreren og sundhedsplejersken samarbejder Fysiske øvelser boldkast, løbe, kravle osv. den kropslige koordination.
Sprog og udtryksformer Det talte sprog Samtale og dialog Fortælling og oplæsning Det skrevne sprog Tidlig skrivning og læsning Den sproglige dimension Arbejdet med sprog og udtryksformer skal indgå i de øvrige obligatoriske temaer.
Skolebestyrelsen er med til at sætte retningen for skolen og er i aktiv dialog med kommunens politikere. Byrådet har det overordnede ansvar og beslutter indholdet af kommunens skolepolitik, indenfor folkeskolens rammer. Forældre. 7 forældre vælges for en 4-årig periode. Skolebestyrelsens formand er ofte en person, der har erfaring med arbejdet i skolebestyrelsen. Medarbejdere. Hver afdeling er repræsenteret ved 1 medarbejder, der vælges af skolens personale for 1 år ad gangen. Elever. Hver afdeling er repræsenteret ved 1 elev, der vælges af skolekammeraterne, for 1 år ad gangen. Skoleleder. Leder og stedfortræder er ikke medlemmer af skolebestyrelsen, men fungerer som sekretærer. lederen er bestyrelsens rådgiver og har pligt til at omsætte beslutninger til handling. Byrådets repræsentant Hvis skolebestyrelsen ønsker det, kan Byrådet deltage i skolebestyrelsens møder, ved at udpege en repræsentant.
Samarbejdet mellem lærere og pædagoger Pædagoger og lærere påtager sig et forpligtende samarbejde og ansvar for den enkelte elevs læring, udvikling og trivsel. Pædagoger og lærere skaber i fællesskab løsninger på de udfordringer, der opstår omkring inklusion. Lærere og pædagoger samarbejder ligeværdigt om opfyldelse af skolens mål. Teamets årsplan tager udgangspunkt i de fælles mål for fagene.
Start i SFO 1. april
Hvordan bliver starten i SFO? Overleveringssamtaler med børnehaverne. Velkomstbrev og invitation til møde på den enkelte SFO. Indkaldelse til besøgsdag. Start 1. april 2016 Tilbud om forældresamtale i maj /juni
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO en At skabe et sjovt, udviklende og lærende miljø hvor børnene trives. Klare mål for : Trivsel Voksensorganiserede aktiviteter Motorik og bevægelse Kreative værksteder Børn med særlige behov Digitale medier.
Modtagelse af nye børn. Start 1. april Særskilte og planlagte forløb hver dag Forudsigelig hverdag med daglig samling Nye venskaber og relationer Grupper MPU test Faste pædagoger
Nyhedsbrev og aktivitetslister Selvhjulpen Indflydelse på egen hverdag Selvindsigt Største forandring hegn Mange børn jeg bliver den mindste.. Vi glæder os
Spørgsmål?