Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Finanskrisen har medført voldsom økonomisk tilbagegang på alle Danmarks primære eksportmarkeder. Derfor ventes i år det største tilbageslag i dansk eksport siden anden verdenskrig. Men det værste vurderes at være overstået. Fra anden halvdel af 29 ventes nedgangen på eksportmarkederne vendt til svag fremgang. Den samlede produktion (BNP) i verden skønnes at falde med 2,3 pct. i 29, hvilket er markant værre end forventningerne for blot få måneder siden. I januar var forventningen således et fald på,5 pct. Prognose for verdensøkonomien i 28-1 BNPvægt Eksportvægt 28 29 21 Pct. Pct. --- Procentvis realvækst i BNP --- USA 23,5 6,4 1,1-2,9 1,8 Euroområdet 8,1 1,9,7-3,9,1 - Tyskland 24,9 42,2 1,3-6,,4 Sverige 6, 16,8 -,2-4,,8 Storbritannien,8 14,6,7-3,8,3 Japan 4,4 8, -,7-6,1 1,3 Emerging Asien 14,2 5,3 6,5 3,8 6,4 - Kina 7,3 1,7 9, 7,5 8,4 - Indien 2,,4 6,4 5,1 6,7 Central- og Østeuropa 6,7 9, 4, -3,2 1,8 Rusland 2,8 1,9 5,6-2,9 2,2 Brasilien 2,6,4 5,1 -,6 2,9 Verden, BNP-vægtet 1-2, -2,3 1,9 Verden, handelsvægtet - 1 1,4-3,5,9 Dansk eksportmarkedsvækst - - 3,6-12,,5 Dansk eksport af varer og tjenester - - 2,2-7,7 -,3 Kilde: Consensus, tyske institutioner og DI-beregninger Sagsnr.:
Især nedgang på markederne for dansk eksport Nedgangen gør sig særligt gældende på de store markeder for dansk eksport. Ved at sammenveje den økonomiske vækst i Danmarks aftagerlande med disse landes betydning for dansk eksport fås et mål for potentialet for dansk eksportmarkedsvækst. I 29 ventes den såkaldte handelsvægtede BNP-vækst i verden at udgøre -3,5 pct. Det store fald i det handelsvægtede BNP i verden medfører alt andet lige lavere efterspørgsel efter danske varer. Ud fra den historiske sammenhæng mellem disse to faktorer ventes efterspørgslen efter danske industriprodukter på eksportmarkederne (dansk eksportmarkedsvækst) i 29 at falde med omkring 12 pct. Det er ikke set før i nyere tid. Det værste er imidlertid ved at være overstået Nedgangen er kommet meget hurtigere og voldsommere end tidligere ventet. Det værste ventes så til gengæld også at være overstået. Verdenshandlen har vist tegn på bedring siden lavpunktet i januar særligt i Asien og en række tillidsindikatorer peger opad. Og udsigterne nedjusteres ikke længere nævneværdigt, når der kommer nye prognoser, som det ellers har været tilfældet de seneste 8-1 måneder. På baggrund af gennemsnittet af de seneste internationale prognoser ventes fornyet fremgang i de fleste lande efter sommer. Vi skal dog ind i 21, før der igen ventes positive vækstrater målt på årsbasis. Med udsigt til fornyet (omend svag) vækst i 21 ventes efterspørgslen efter danske industriprodukter at vise en lille fremgang på,5 pct. i 21. Bedring fra efteråret og gennem 21 Vækst i BNP i forhold til samme kvartal året før Pct. 8 4 Pct. 8 4-4 -8-12 8q1 8q2 8q3 8q4 9q1 9q2 9q3 9q4 1q1 1q2 1q3 1q4-4 -8-12 -16 USA Eurozonen Japan Dansk eksportmarkedsvækst Kilde: Consensus Economics, marts -16 Dansk eksport er normalt væsentlig mindre følsom over for udsving i konjunkturerne end eksporten hos vore nabolande. Danmarks konkurrenceevne er imidlertid svækket væsentligt på det seneste som følge af kursfald i den svenske og den norske krone, i britiske pund samt amerikanske dollar. Samtidig er den danske lønstigningstakt fortsat væsentlig højere end i de lande, som vi har en fast valutakurs i forhold til. 2
Største fald i eksporten siden anden verdenskrig... men bedring fra efteråret og gennem 21 På den baggrund ventes en tilbagegang i eksporten af varer og tjenester på 7,7 pct. i 29. Det er det største fald siden anden verdenskrig. Udviklingen gennem 29 afspejler imidlertid også, at det værste ventes ovre til sommer, hvorefter eksporten stiger svagt resten af året og gennem 21. Faldet frem til lavpunktet er dog så stort, at der på årsbasis ventes et lille fald i eksporten i 21. Forventningerne til eksporten skal ses i lyset en fortsat svækket konkurrenceevne i 21. Kursen på især svenske og norske kroner kan dog blive styrket mere end forudsat i 21, hvilket i givet fald vil trække i retning af lidt større fremgang i eksporten end forventet i prognosen. Det store fald i eksporten er den klart væsentligste årsag til, at vækstudsigterne for dansk økonomi ser så dystre ud. Udsigt til vækst i 29 på -2,9 pct. i USA USA Finanskrisen tog sit udspring i USA, og amerikansk økonomi er blevet betydeligt svækket det seneste år. De seneste vurderinger tyder på, at væksten vil blive -2,9 pct. i 29. Vurderingerne tyder dog også på, at amerikansk økonomi vil stabilisere sig omkring sommer, efterfulgt af en vending frem mod 21. Fremgangen vil dog være moderat set i et historisk perspektiv. Der er i USA ført en massiv økonomisk stimulerende penge- og finanspolitik. Ligesom at redningspakker er blevet gennemført i den finansielle sektor. Virkningen af de politiske tiltag er usikre, men alene de finanspolitiske stimuli udgør knap 1,5 pct. af BNP i finansåret 29 og omkring 2,6 pct. i 21. Den ekspansive finanspolitik er blevet suppleret af en kraftig lempelse af pengepolitikken. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har fastsat den ledende pengepolitiske rente til mellem og,25 pct. Og meldingen er, at en rente på omkring nul pct. ikke bliver opgivet foreløbig. Samtidig er iværksat en række utraditionelle pengepolitiske tiltag, blandt andet opkøb af obligationer, for at drive den lange rente ned og dermed stimulere økonomien yderligere. Ekspansiv finanspolitik sætter de offentlige finanser under pres Den ekspansive finanspolitik har og vil fremover forværre de gældsproblemer, som det amerikanske samfund trækkes med. Den stærkt stigende ledighed, det betydelige fald i boligpriserne, aktiemarkedernes nedtur samt de tilfrosne kreditmarkeder har sat deres tydelige spor på amerikanernes forbrugslyst. Ses der på bilsalget, er dette styrtdykket i det meste af verden og særligt i USA. 3
Bilsalget er styrtdykket % å/å 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 2 21 22 23 24 25 26 27 28 USA Danmark Euro zonen % å/å 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 Kilde: ThomsenReuters Ecowin og DI beregninger Privatforbruget er stabiliseret Det samlede privatforbrug ser dog ud til at være ved at flade ud oven på en kraftig nedtur. Privatforbruget er stabiliseret i USA 21 = 1 12 21 = 1 12 11 11 1 1 99 99 98 26 27 28 98 Kilde: Ecowin og DI beregninger Den nu verdensomspændende økonomiske nedtur startede i USA, og det er sandsynligt at tro, at USA sammen med Kina også kommer først ud af krisen. Eksporten har været eneste drivkraft i Tyskland nu ventes kæmpe fald Tyskland Tysk økonomi er hårdt ramt af det internationale tilbageslag. Eksporten har igennem en længere årrække været den eneste reelle økonomiske drivkraft i Tyskland, men siden sommeren 28 er eksporten faldet drastisk. Særligt eksporten af biler og maskiner er hårdt ramt, idet bilkøbet og maskininvesteringerne er faldet markant i alle lande. Bil- og maskineksporten har stor betydning for tysk økonomi. Samlet forventes der en tilbagegang i tysk eksport af varer og tjenester på op mod 23 pct. i 29. 4
Den voldsomme tilbagegang i eksporten har ført til store fald i eksportindustriens investeringer. Investeringer i eksportindustrien har ellers i de senere år tegnet sig for en væsentlig del af fremgangen i tysk økonomi, men med svigtende eksport er der udsigt til et markant fald i materielinvesteringerne på godt 16 pct. Tyskland har i modsætning til de fleste andre lande ikke haft markante stigninger i boligpriserne i de seneste ti år. Der er derfor ikke udsigt til større fald i boligpriserne, som i mange lande er en væsentlig drivkraft bag tilbagegangen. Der har dog på den anden side længe været tendens til, at de tyske husholdninger er yderst tilbageholdende med at forbruge og købe boliger. Der ventes derfor ikke noget væsentligt bidrag til væksten fra det private forbrug og boliginvesteringerne, der samlet set forventes at forblive nogenlunde uændret, fordelt med en svag fremgang i forbruget og en mindre tilbagegang i boligbyggeriet. Udsigt til tysk vækst på -6 pct. i 29 Samlet ventes en tilbagegang i tysk BNP på 6 pct. i 29, og i 21 forventes BNP fortsat at falde med ½ pct. Tilbagegangen betyder, at ledigheden i Tyskland ventes at stige med godt tre procentpoint frem til 21, hvor ledigheden når op i nærheden af 11 pct. Tilbageslaget betyder, at Tyskland igen får problemer med at overholde kravene i EU s vækst og stabilitetspagt om, at underskuddet på de offentlige finanser maksimalt må udgøre tre pct. af BFI (bruttofaktorindkomsten, der er et lidt bedre indkomstmål end BNP). I 21 ventes et underskud på 5½ pct. af BNP. Udsigt til svensk vækst på -4 pct. i 29 Sverige Forventningerne til væksten i svensk økonomi i 29 er igennem en længere periode blevet nedjusteret. Svensk økonomi forventes nu at skrumpe med 4 pct. i 29, hvorefter væksten stiger til,8 pct. i 21. Vækstnedgangen i svensk økonomi har medført stigende ledighed, og ledigheden forventes at stige yderligere i 29 og 21. Det er hovedsageligt den globale økonomiske krise, der har sat sine tydelige spor på svensk økonomi. En meget stor del af svensk økonomi er baseret på eksport af industriprodukter, der lider under den faldende efterspørgsel på verdensmarkedet. Svenskerne producerer en lang række produkter, der er særligt følsomme over for konjunkturudsving (f.eks. biler, telemateriel og møbler). Svensk eksport af varer og tjenester ventes at falde med ca. 1 pct. i 29. 5
1-1-2 1-5-2 1-9-2 1-1-21 1-5-21 1-9-21 1-1-22 1-5-22 1-9-22 1-1-23 1-5-23 1-9-23 1-1-24 1-5-24 1-9-24 1-1-25 1-5-25 1-9-25 1-1-26 1-5-26 1-9-26 1-1-27 1-5-27 1-9-27 1-1-28 1-5-28 1-9-28 1-1-29 25 = 1 115 11 15 1 95 9 85 8 Svensk industriproduktion på laveste niveau i dette årstusinde Sæsonkorrigeret mængdeindeks Kilde: Ecowin Den svenske krone er faldet i værdi siden sidste sommer. Svækkelsen af den svenske krone styrker svenske virksomheders konkurrenceevne, hvilket kan understøtte eksporten, men dæmper samtidig også den indenlandske købekraft og dermed de danske eksportmuligheder. For at styrke den økonomiske aktivitet har den svenske regering lempet finanspolitikken betydeligt, og samtidig har Riksbanken sænket den ledende rente ad flere omgange til nu,5 pct. i april 29. Udsigt til britisk vækst på -3,8 pct. i 29 Storbritannien Storbritanniens rolle som finansielt centrum medførte, at landet også stod i forreste række, da uroen på de finansielle markeder brød ud. I 29 ventes stor nedgang i økonomien med et fald i BNP på 3,8 pct., mens der for 21 ventes svag fremgang på,3 pct. Efter i en periode at have haft en økonomisk vækst i den øvre ende af, hvad andre europæiske lande kunne præstere, er væksten i Storbritannien fra og med fjerde kvartal 27 bremset kraftigt op. I de seneste to kvartaler (fjerde kvartal 28 og første kvartal 29) er BNP faldet med i alt 3,5 pct. Ledigheden er samtidig steget fra 5,2 pct. i april sidste år til 7,1 pct. i februar 29. Industriproduktionen faldt i februar med 14 pct. i forhold til samme måned året før. Samtidig lå erhvervs- og forbrugertilliden fortsat på et historisk lavt niveau i marts, selvom forbrugertilliden er steget en anelse fra det hidtidige rekordlave niveau i januar. Presset på det britiske pund er aftaget en anelse siden årsskiftet, hvor pundet var nede i det laveste niveau nogensinde i for- 6
hold til euroen. Kursen på britiske pund er dog stadig omkring 25 pct. lavere end i starten af 27. Storbritanniens centralbank, Bank of England, har fulgt samme strategi som USA's centralbank og sænket renten i flere omgange for at dæmme op for uroen på de finansielle markeder. Med den seneste rentesænkning 5. februar er renten kommet ned i 1 pct. det laveste niveau nogensinde. Store offentlige underskud og historisk lav rente begrænser mulighed for yderligere væksttiltag BRIK-landene er også ramt men i forskellig grad Med udsigterne til et offentligt budgetunderskud på op mod 1-12 pct. af BNP i 29, og dermed meget snævre rammer for finanspolitisk stimulans, er det begrænset, hvilke yderligere instrumenter, der kan bringes i anvendelse for at stimulere væksten i Storbritannien. BRIK-landene Kina, Indien, Rusland og Brasilien (BRIK-landene) er også blevet påvirket af finanskrisen og afmatningen i den øvrige del af verden. Alle fire lande ventes i år at få en mærkbart lavere vækst end i de foregående år, men der er stor forskel på, hvor hårdt landene er ramt. Kina ventes i år at få en BNP-vækst på 7,5 pct., hvilket er væsentligt lavere end tidligere. Store finanspolitiske hjælpepakker forholdsvis tidligt i forløbet har imidlertid været med til at holde hånden under økonomien, og fra efteråret ventes væksten igen langsomt at nærme sig det tidligere niveau. I 21 ventes en vækst på 8,4 pct. Billedet er omtrent det samme i Indien, hvor der ventes vækst på 5,1 i 29 og på 6,7 pct. i 21. Indien har ikke på samme måde som Kina haft mulighed for at stimulere den indenlandske efterspørgsel, men den indiske økonomi er samtidigt også mindre eksportafhængig end den kinesiske. Finanskrisen og afmatningen har i langt højere grad påvirket Rusland, der er ramt af faldende olie- og gaspriser og en betydelig nedskrivning af rublen. I 29 ventes således en nedgang i BNP på 2,9 pct. For at støtte den russiske økonomi lægger regeringen for første gang siden 1999 op til et budgetunderskud, som forventes at beløbe sig til 7,4 pct. af BNP i 29. Brasilien vil for første gang i lang tid opleve negativ vækst i 29. Væksten ventes at falde fra 5,1 pct. i 28 til -,6 pct. 29 og 2,9 pct. i 21. 7