Afgørelse af klage over ekspropriation til sti samt pålæg af offentlig sti på privat fællesvej jeres j.nr

Dato 4. maj 2017 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/15313-26 Side 1/9 Afgørelse af klage over ekspropriation til sti samt pålæg af offentlig sti på privat fællesvej jeres j.nr. 9165-0003 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 23. november 2016 på vegne af P. I har klaget over Hørsholm Kommunes afgørelse af 10. november 2016 om ekspropriation af areal fra ejendommene matr.nr. 4a og 4æ, Rungsted By, Rungsted, til etablering af offentlig sti mellem Rungsted Strandvej og Øresund, samt at en del af den private fællesvej på matr.nr. 4æ får status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej. Vejdirektoratets afgørelse Vi har ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen om ekspropriation og pålæg af offentlig sti på den private fællesvej. Ekspropriationen er i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser. Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om ekspropriation eller pålæg af offentlig sti på den private fællesvej. Jeres argumenter I har anført, at kommunen har anvendt et forkert retsgrundlag i afgørelsen, idet det er den gældende vejlov 1, der skal anvendes ikke den tidligere vejlov 2, den anvendelse af arealet, som er forudsat ved ekspropriationen, er i strid med den gældende byplanvedtægt og planlovens 3 18, 4 1 Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. december 2015, lov nr. 658 af 8. juni 2016 og ved 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017. 2 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014. 3 Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015. Loven administreres af Erhvervsministeriet, bortset fra VVM sager, der administreres af Miljø- og Fødevareministeriet 4 I har også klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over dette, idet Vejdirektoratet ikke er klagemyndighed vedrørende planloven. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450

ekspropriationen ikke tjener almenvellet, idet den ikke vil udgøre en del af et større sammenhængende stisystem, fordi afstanden til de øvrige stier er 6-700 meter, ekspropriationen ikke er foretaget på den mindst indgribende måde, idet der findes tilstrækkelige alternative adgange til stranden, og kommunen ikke har begrundet sin afvisning af foreslåede alternative linjeføringer, afgørelsen ikke indeholder vilkår om fordeling af udgifterne til vedligeholdelsen af den del af den private fællesvej, som får status af offentlig sti, ejerens begæring af 28. oktober 2016 om overtagelse af hele matr.nr. 4a og 4æ ikke fremgår af afgørelsen, kommunen reelt forhindrer ejerens råden over hele matr.nr. 4a, når der ikke sker adskillelse af det eksproprierede areal, hvorfor stiens brugere formodes at ville færdes på hele ejendommen. Baggrund Det fremgår af referat af møde den 26. marts 2015 i Miljø- og Planlægningsudvalget i kommunen, at udvalget besluttede at igangsætte ekspropriation af sti mellem Rungsted Strandvej og stranden henover bådpladsen. Baggrunden var, at adgangen til bådpladsen i Rungsted Fiskerleje i november 2014 var blevet spærret med hegn af grundejeren efter i mands minde at have ligget uopdyrket og åben for færdsel. Adgangen havde fungeret som en vigtig passage mellem Rungsted Strandvej og kysten syd for Rungsted Havn, hvor den offentlige adgang til kysten generelt er sparsom. Adgangen er derfor vigtig for muligheden for færdsel mellem kysten og de store fredede arealer ved Rungstedlund og Rungsted Ladegård. Efter afspærringen af adgangen modtog kommunen henvendelser fra både enkeltpersoner og foreninger mod afspærringen. Afspærringen er siden gentagne gange blevet fjernet og opsat igen. Ekspropriationen berører ejendommene matr.nr. 4a, 4æ og 4bæ, som ligger ved Rungsted Strandvej mellem nr. 100 og 102. Kommunen har ved brev af 10. november 2016 meddelt sin afgørelse om dels at ekspropriere ca. 168 m 2 fra matr.nr. 4a og ca. 10 m 2 fra matr.nr. 4æ til en 3 m bred offentlig sti, dels at pålægge ca. 10 m 2 af den private fællesvej på matr.nr. 4æ status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholde den som privat fællesvej. Kommunen har ved brev af 10. november 2016 meddelt sin afgørelse om, at der ikke skal eksproprieres areal fra matr.nr. 4bæ, Rungsted Strandvej 100, men at beplantningen langs skel mellem matr.nr. 4a og 4bæ beskæres/fjernes. Ved ekspropriationen foretages ikke fysiske ændringer i marken, ud over fjernelse af eventuelle forhindringer på stiarealet. Stien vil derfor henligge med samme fysiske udtryk som hidtil. Kommunen har truffet afgørelsen for at sikre offentlig stiadgang til stranden. Den påtænkte offentlige sti ligger umiddelbart over for et større boligområde omkring Karen Blixens Vej og tæt på Linstowsvej, som krydser jernbanen og skaber forbindelse til baglandets fredede arealer ved Rungstedlund og Rungsted Ladegård. Herfra er der yderligere forbindelse til offentligt tilgængelige skove og landskaber ned mod Dyrehaven. 2

Desuden er kommunen bekendt med, at der hidtil har været færdsel af offentlig karakter på det pågældende stiareal, hvilket bl.a. er påpeget af Danmarks Naturfredningsforening og Rungsted Fiskerleje. Kommunen mener derfor, at der er et reelt behov for stien det pågældende sted. Det er kommunens vurdering, at ekspropriationen ikke er i strid med plangrundlaget, dvs. Byplanvedtægt nr. 5 fra 1969, hvoraf det i 2, stk. 5, fremgår, at området skal friholdes for bebyggelse. Etableringen af offentlig sti er ikke i strid med bestemmelsen i byplanvedtægten og dermed heller ikke planlovens 18. Kommunen har i udtalelse af 22. december 2017 til Vejdirektoratet anført, at der generelt er god adgang fra nord til syd, både langs kysten og i de store skov- og agerbrugsområder vest for Rungsted Strandvej. Tværforbindelser mellem kyst og bagland er dog få, og det er derfor vigtigt at fastholde den nordligste forbindelse ved bådpladsen. Det fremgår af kommunens udtalelse og af et medsendt kort med angivelse af de rekreative forbindelser mellem kyst og bagland, at der på strækningen fra Rungsted Havn i nord til Smidstrup i syd i baglandet er et net af rekreative forbindelser via stier og mindre boligveje. Men kun 3 steder er der offentlig forbindelse mellem de rekreative stier og veje i baglandet og kysten. Den første forbindelse vil være ad den netop eksproprierede sti ved bådpladsen på matr.nr. 4a, overfor Linstowsvej. Den anden forbindelse er overfor Sømandshvilevej på matr.nr. 5æ. Der er ca. 700 m mellem forbindelse 1 og 2. Den tredje og sydligste forbindelse til kysten er ad Immortellevej. Der er ca. 1000 m mellem forbindelse 2 og 3. Mellem den netop eksproprierede forbindelse 1 og Rungsted Havn nord derfor ligger en strækning langs kysten, hvor offentligheden i dag ikke har adgang. Det betyder, at hvis ikke der eksproprieres adgang ad forbindelse 1 vil der være en blind strækning langs kysten fra Sømandshvilevej mod nord til Linstowsvej. For så vidt angår de foreslåede alternative adgange fremgår det, at den ene adgang over matr.nr. 5æ allerede indgår i kommunens net af rekreative forbindelser, mens de øvrige to, matr.nr. 5bb og 5ht, efter kommunens oplysninger begge er private stier uden umiddelbar forbindelse til de rekreative forbindelser til baglandet. Kommunen ønsker ikke at kommentere på grundejerens begæring om overtagelse af hele matr.nr. 4a og 4æ. Kommunen mener ikke, at punktet er relevant for ekspropriationens lovlighed. Kommunen har i sin afgørelse afvist klagers ønske om hegn mellem stien og resten af ejendommen. Det skyldes, at efter 2, stk. 5, i den gældende Byplanvedtægt nr. 5 fra 1969, skal området friholdes for bebyggelse. Da ejendommen er ubeboet, har kommunen vurderet, at indbliksgenerne er begrænsede, ligesom kommunen har ønsket så vidt muligt at fastholde et åbent udtryk for det samlede område, der tidligere har tjent som stejleplads. Ny eller gammel vejlov Vi har lagt til grund, at sagen i hvert fald var påbegyndt i kommunen med Miljø- og Planlægningsudvalgets beslutning af 26. marts 2015 om at igangsætte ekspropriation af sti mellem Rungsted Strandvej og stranden henover bådpladsen. 3

Selvom der med virkning fra den 1. juli 2015 er trådt en ny vejlov i kraft, skal denne sag behandles efter den tidligere, nu ophævede vejlovs regler. Dette skyldes, at kommunens sag var påbegyndt inden 1. juli 2015 og fremgår af den nye vejlovs 140, stk. 3 5. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at Miljø- og Planlægningsudvalget i kommunen den 26. marts 2015 traf beslutning om at sætte proceduren for ekspropriation i gang. Dermed må vi lægge til grund, at der med Miljø- og Planlægningsudvalgets beslutning er påbegyndt en konkret sag om ekspropriation efter vejloven. Vi mener i øvrigt, at det er uden betydning, at borgeren på dette tidspunkt endnu ikke er blevet kontaktet af kommunen angående ekspropriationen. Vi mener således, at også kommunens interne forberedende beslutninger og processer kan være af en sådan karakter, at de må betegnes som en del af en verserende sag, når disse beslutninger og handlinger klart foretages med henblik på at gennemføre ekspropriation fra en eller flere nærmere konkretiserede ejendomme og til et nærmere bestemt formål, som det er tilfældet i denne sag. Vejdirektoratet har ingen yderligere bemærkninger til dette, udover at der ikke i loven eller andetsteds er holdepunkter for, at offentlige myndigheders sager og sagsbehandling først påbegyndes ved kontakt til eksterne parter. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Pålæg af offentlig sti på privat fællesvej Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 6, her vejloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af vejlovens 4, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 7 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Ekspropriation Vi kan tage stilling til klager over en ekspropriation og i den forbindelse helt eller delvist ophæve kommunens beslutning om ekspropriation fra en ejendom. Det fremgår af vejlovens 4, stk. 2. Vi kan derimod ikke pålægge en kommune at gennemføre et andet konkret projekt. Endvidere kan vi ikke tage stilling til spørgsmål efter anden lovgivning, herunder planloven og lokalplaner. 5 Efter denne bestemmelse skal sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for en kommune, eller som er indbragt for Vejdirektoratet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. 6 Vejloven og privatvejsloven 7 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 4

Vejlovens bestemmelser Det er kommunen, der beslutter, om en ekspropriation skal ske, jf. vejlovens 49, stk. 1. Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse blandt andet ske til offentlige vej- og stianlæg, når almenvellet kræver det. Kommunen kan bestemme, at en privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej. Det fremgår af vejlovens 97, 2. pkt. Løber en offentlig sti over en privat fællesvej, afholder vejbestyrelsen en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens istandsættelse og vedligeholdelse. Det fremgår af vejlovens 99, 2. pkt. Vores vurdering Almenvellets interesse Vi har noteret os, at den eksproprierede sti kommer til at indgå i et net af rekreative stier og veje, der forbinder baglandets natur med kysten og stranden. Vi har også noteret os, at uden den omhandlede sti vil der være en blind strækning langs kysten fra Sømandshvilevej mod nord til Linstowsvej. Det vil bl.a. betyde, at offentligheden på denne strækning ikke kan komme til og fra kysten, og heller ikke kan fortsætte videre mod nord langs kysten til Rungsted Havn, men er nødsaget til at søge mod syd til stien på matr.nr. 5æ overfor Sømandshvilevej, som er nærmeste rekreative forbindelse til og fra kysten. Vi må på baggrund af sagens oplysninger lægge til grund, at stien på matr.nr. 5æ er en privat fællessti, som administreres efter privatvejslovens 8 afsnit III om private fællesveje og stier i byer og bymæssigt område. Det følger af lovens 3, stk. 1, jf. 2, stk. 2. Vi kan oplyse, at private fællesveje og stier, der administreres efter privatvejslovens afsnit III, er åbne for offentlighedens færdsel, medmindre kommunen har truffet afgørelse om, at vejen eller stien efter privatvejslovens 57 kan eller skal afspærres eller på anden måde færdselsreguleres. En sådan afgørelse har kommunen ikke truffet angående stien på matr.nr. 5æ. Vi mener således, at ekspropriationen løser et konkret problem med offentlighedens mulighed for at bevæge sig langs kysten uden at ende i en blindgyde. Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at der må antages at eksistere alternative adgange på matr.nr. 5bb og 5ht, men at disse ligger mere end 400 m fra det sted, hvor der mangler adgang videre nordpå langs kysten. Vi mener, at de hensyn, som kommunen har inddraget i forbindelse med ekspropriationen, sagligt begrunder hensynet til almenvellet. Vi har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at ekspropriation har været påkrævet, jf. vejlovens 43. I har ved partshøringssvar af 9. februar 2017 anført, at kommunens begrundelse om let adgang til og fra baglandets net af stier ikke har fremgået af kommunens afgørelse, men kun af udtalelsen til 8 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015, som ændret ved 5 i lov nr. 175 af 21. februar 2017. 5

Vejdirektoratet og derfor må afvises. Endvidere er offentlighedens adgang til natur og strand særskilt reguleret i naturbeskyttelsesloven 9 og kan ikke begrunde ekspropriation til sti efter vejloven. Vejdirektoratet er ikke enig i, at det pga. regler i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til natur og strand ikke er lovligt at foretage ekspropriation til natursti med hjemmel i vejloven. Vejloven indeholder således en selvstændig hjemmel til ekspropriation. Vi er enige i, at kommunen med sin udtalelse af 22. december 2016 har uddybet begrundelsen for at ekspropriere. Vi er dog ikke enige i, at dette forhold må føre til, at denne del af begrundelsen ikke kan tillægges vægt i vurderingen af almenvellets interesse, nødvendighedskravet og proportionaliteten. Det er således fast antaget, at Vejdirektoratet i forbindelse med behandling af klager over kommuners afgørelser på vejlovgivningens område kan reparere begrundelsesmangler. Nødvendighedskravet Udover at ekspropriationen skal tjene almenvellet, er det ligeledes en betingelse, at indgrebet er nødvendiggjort af den almene interesse, jf. ordene kræver det i Grundlovens 10 73, stk. 1, 2. pkt. Nødvendighedskravet er en naturlig konsekvens af det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, der generelt stiller krav til forvaltningens skønsmæssige afgørelser om indgreb. Det betyder, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige. Indgrebet skal således stå i rimeligt forhold til målet. Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at de alternative adgange på matr.nr. 5bb og 5ht ikke har sammenhæng med baglandets rekreative veje og stier, hvorfor man ved benyttelse af disse udover at skulle bevæge sig mindst 400 m i den ene retning og 400 m i den anden retning langs kysten vil skulle bevæge sig mellem 200 m og 500 m ad den trafikerede offentlige vej Rungsted Strandvej for at nå til en sti eller boligvej, der har sammenhæng med det rekreative net. Vi mener på den baggrund, at nødvendighedskravet er opfyldt, idet der ikke er andre alternativer, som tilgodeser offentlighedens rekreative interesser i området. Vi er i øvrigt enige med kommunen i, at det er bedst i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, at kommunen på den private fællesvej også har pålagt en offentlig sti, i stedet for at ekspropriere ejendomsretten til denne del af arealet til offentlig sti. Vi kan i den forbindelse oplyse, at der ved pålæg af en offentlig sti på en privat fællesvej er tale om, at kommunen skal afholde en forholdsmæssig andel af udgifterne til den private fællesvejs fremtidige istandsættelse. Der er i vejloven ikke krav om, at kommunen samtidig med beslutningen om pålæg af offentlig sti skal fastsætte andelen af kommunens udgifter. Hvor stor en del af udgifterne kommunen skal afholde, fastlægges normalt i forbindelse med, at den private fællesvej skal istand- 9 Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 26. januar 2017. Loven administreres af Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. 10 Danmarks Riges Grundlov, lov nr. 169 af 5. juni 1953 6

sættes enten ved kommunens forvaltningsretlige afgørelse om istandsættelse efter privatvejsloven, eller når vejen istandsættes privatretligt ved aftale mellem grundejerne. Adskillelse af stien fra restejendommen Vi kan oplyse, at ekspropriation af arealet til sti ikke er til hinder for, at grundejeren på eget initiativ og for egen regning på restejendommen etablerer adskillelse af det eksproprierede areal. Hvorvidt etablering af sådan adskillelse fx ved beplantning vil være i strid med den gældende byplanvedtægt, kan vi ikke tage stilling til. I har ved partshøringssvar af 9. februar 2017 anført, at stiadgangens reelle retsvirkning må ses i lyset af naturbeskyttelseslovens 22, om offentlighedens adgang til strande, og det derfor ikke er tilstrækkeligt med skiltning. Hertil vil vi blot bemærke, at Vejdirektoratet ikke har henvist jeres klienter til at etablere skiltet adskillelse. Begæring om kommunens overtagelse af hele ejendommen Ejeren af en ejendom kan kræve, at hele ejendommen bliver eksproprieret, hvis ekspropriationen medfører, at restejendommen bliver så lille eller af en sådan beskaffenhed, at det ikke skønnes hensigtsmæssigt, at den bevares som en selvstændig ejendom, eller det skønnes, at den ikke kan udnyttes på en rimelig måde. Det fremgår af vejlovens 51, stk. 3. Hvis kommunen og grundejeren ikke kan blive enige om, hvorvidt der er grundlag for at kræve hele ejendommen eksproprieret, træffer taksationskommissionen afgørelse om spørgsmålet. Det fremgår af vejlovens 51, stk. 7. Vi må derfor henvise jer til at bede kommunen indbringe denne del af sagen for taksationskommissionen, hvis jeres klient fortsat ønsker at hele ejendommen eksproprieres af kommunen. I har ved partshøringssvar af 9. februar 2017 præciseret, at jeres klienters begæring om ejendommens overtagelse er sket efter planlovens 48, om at når en lokalplan eller byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom eller del af en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren i visse tilfælde forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Da kommunen ikke har foretaget reel sagsbehandling af dette, bør Vejdirektoratets afgørelse afvente kommunens afgørelse af begæringen. Vejdirektoratet kan som nævnt ikke tage stilling til forhold efter anden lovgivning, herunder planlovens 48, og vi har ikke anledning til at afvente kommunens behandling af anmodningen. Anvendelsen af arealet til offentlig sti er i strid med gældende plangrundlag Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er ulovlig efter planlovens 18, om at der hverken retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med en offentliggjort lokalplan. Efter sagens oplysninger fremgår det af byplanvedtægtens 2, stk. 5, at området skal friholdes for bebyggelse. 7

Vi må konstatere, at kommunen ikke påtænker at opføre bebyggelse på det eksproprierede areal. Byplanvedtægten og planlovens 18 er dermed efter vores vurdering ikke til hinder for ekspropriationen. Vejdirektoratet finder ikke anledning til at afvente Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse efter planloven. Skulle klagenævnet ved sin afgørelse nå frem til, at ekspropriationen er i strid med planlovens 18 vil vi vurdere, om det giver os grundlag for at genoptage vores klagesag. Samlet vurdering vedrørende linjeføring og nødvendighed af ekspropriationen. Vi mener, at ekspropriationen er nødvendig både af hensyn til almenvellet og i forhold til den valgte linjeføring, jf. ovenfor. Vi har ikke grundlag for at kritisere kommunens valg af linjeføring, og vi mener ikke, at projektet er i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. På baggrund af en samlet vurdering af sagen, har vi ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en ekspropriation i henhold til vejlovens bestemmelser - i det konkrete tilfælde var påkrævet (nødvendigt). Proceduren i forbindelse med ekspropriation Beslutning om ekspropriation skal træffes efter den procedure, der fremgår af vejlovens 47 og 48. Den skal navnlig sikre, at de parter, der berøres af ekspropriationen, har adgang til at fremkomme med bemærkninger. Efter at have gennemgået sagens dokumenter mener vi, at kommunen har overholdt disse regler. Som grundlag for ekspropriationen ligger en flertalsbeslutning af 31. oktober 2016 i kommunalbestyrelsen. Afgørelsen er således truffet af det kompetente, besluttende organ i kommunen. Den tidligere ejer af ejendommen fik som berørt lodsejer i forbindelse med indvarslingen af 25. januar 2016 til åstedsforretningen den 24. februar 2016 blandt andet fremsendt en arealfortegnelse med angivelse af størrelsen af de arealer, der ønskes eksproprieret og ekspropriationsplan (et kort), som viser placeringen af disse arealer. Ekspropriationsbeslutningen blev meddelt jeres klient som ny grundejer ved brev af 10. november 2016. Partshøringsbemærkninger I er ved brev af 9. februar 2017 kommet med bemærkninger til vores udkast til afgørelse. Vores svar på bemærkningerne er indarbejdet i afgørelsen. Konklusion Vi har ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved beslutningen om ekspropriation og pålæg af offentlig sti på den private fællesvej. Ekspropriationen er i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser. 8

Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om ekspropriation eller pålæg af offentlig sti på den private fællesvej. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse om pålæg af offentlig sti på den private fællesvej eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. vejlovens 4, stk. 6, 2. punktum. Hvis I ønsker lovligheden af denne afgørelse om ekspropriation efterprøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse. Det fremgår af vejlovens 65, stk. 1, 2. punktum. 9